Atuagagdliutit - 01.10.1960, Blaðsíða 13

Goddag mand,
P ULDMÆGTIG W. HALSNÆS,
* Grønlandske Handels indkøbsaf-
deling, har svaret på den kritik, A/G
har fremsat over de rådne æg, og en
kritik, der er fremsat fra Angmagssa-
lik over en sending harsk smør. Fuld-
mægtigen svarer således:
„Vi kan ikke benytte specialski-
be til fødevaretransporten til Grøn-
land, fordi der som regel er tale om
forholdsvis små partier af varer.
Vi er derfor nødt til at stuve føde-
varer sammen med andet stykgods.
Muligheden for, at fødevarerne
kommer til at tage smag fra de an-
dre varer, er derfor til stede.
Jeg må derfor på det bestemteste
afvise, at vi har sendt sekundaæg
til Grønland. Vi køber kun eks-
portkvalitet, og æggene hentes på
lagrene i ægpakkerierne i provin-
sen så sent som muligt, så de kom-
mer til Grønland så friske som mu-
'ligt. Man må imidledtid ikke glem-
me, at Grønland immervæk ligger
5000 kilometer borte.
På et spørgsmål, om man er ind-
stillet på at opfylde et krav om da-
tostempling af æggene, svarer fuld-
mægtigen:
Det tør jeg ikke sige. Kan dan-
ske husmødre købe datostemplede
æg? Æggene bliver jo heller ikke
mere friske af, at de er stemplede.
Fuldmægtig Halsnæs svar fremsæt-
tes ikke over for A/G, men over for
dagbladet „Information", og vi ind-
rømmer selvfølgelig gerne, at det må-
ske kan have større relevans set fra
Handelens synspunkt at orientere læ-
serne i Danmark om rådne æg i Grøn-
land, frem for at give de forbrugere,
det går ud over, en forklaring, men
svaret er lidet i overensstemmelse med
en bemærkning, der faldt i Aktuelt
Kvarter fra en af KGHs nye ledere
for nogen tid siden: „KGH er til for
Dem!“ For os at se er det overhovedet
ikke noget svar. Man går ganske uden
om den kendsgerning, at talrige æg i
Handelens butikker i sommer, hvor
forbindelserne til Danmark ellers var
gode nok, har været rådne, og at æg-
gene var så tyndskallede, at de gik i
flere stykker, når de kom i kogende
vand. Det er muligt, at æggene hjem-
mefra har været stemplet 1. kl., og det
er også muligt, at fejlen ikke er
KGHs, men tyndskallede æg har nu
alle dage været sekundaæg — også i
Grønland.
Det mest forstemmende i KGHs
svar (man må jo gå ud fra, at fuld-
mægtigens opfattelse er KGHs) er
imidlertid, at man overhovedet ikke
indlader sig på nogen diskussion om,
hvorvidt de rådne æg kan undgås.
Man afviser bare kritikken, og ægge-
ne bliver ikke mindre rådne af det
svar. Det gør de ganske vist heller
ikke af et datostempel, men hvis æg-
gene i Handelens butikker var stemp-
lede med dato, kunne man jo lade væ-
re med at købe dem, når man så, at de
var leveret for f. eks. tre eller fire må-
neder siden. Der ville så ske det for
økseskaft
KGH beklagelige, at man ikke kom af
med æggene, men gennem datostemp-
ling ville Handelen på en udmærket
måde demonstrere, at „KGH virkelig
er til for Dem" og ikke blot et fore-
tagende, der afviser saglig kritik med
et stornæset svar.
Det er sikkert ikke KGH ubekendt,
at æg kan være friske i Grønland, og
at der ikke er tilfredshed med de æg,
KGH leverer. Ellers ville der næppe
være så mange private ægindkøbs-
kredse i Grønland som tilfældet er.
Disse kredse består af private husstan-
de, som importerer æg fra Danmark
og får dem leveret så hurtigt — gen-
nem KGHs skibe — at de fortsat er
friske, når de skal bruges. Det er
klart, at KGH, hvad friskhed angår,
ikke kan konkurrere med små ind-
købskredse, men man kan ganske
uden hensyn til KGHs søforklaringer
om „5000 kilometer til Grønland, va-
rer der tager afsmag af andre varer"
o. s. v. forlange, at de æg, der sælges
i Handelens butikker, ikke er rådne.
KGH skylder sine forbrugere — og
ikke „Information“s læsere — en for-
klaring og en undskyldning. Er de
rådne æg i denne sæson et særtilfæl-
de, kan der gøres noget for at undgå
dem, og hvad skal forbrugerne gøre,
hvis de slår rådne æg op? Reklamere?
Det hjælper jo ikke så godt, når æg-
gene ligger i vasken, men hvad skal de
så gøre? Det er spørgsmål, som KGH
bør besvare. Det hører også ind under
den forbrugeroplysning, som KGH
ifølge eget udsagn nu påtager sig un-
der devisen „KGH er til for Dem".
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavnz-red&ktloa: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 18, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Komellussen. Sydprøven: Landsr&dsmedlem Jakob Nielsen.
Julianehåb: Kæmner Sehested, postmedhjælper Martin Ilingiv&KfiK. Karssas: Lærer
Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb:
Kæmnerassistent Arne Olsen, overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket
Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen.
Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassi-
stent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdlinssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeass. Hove. Jakobs-
havn: Telbet. Mortensen, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claus-
havn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Vmanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr.
Stramfjord: Knud Fiseher.
Arsabonnement i Grønland 15 kr.
do. i Danmark 18 kr.
do. i udlandet 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre
pissartagasarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. Danmark: me 18 kr.
do. nunane nvdiane 25 kr.
p isiarinesarnerane: 60 øre
NCngme slnertssap kujatdliup naaiterlvlane nasitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Kutå angut, ulimautip ipua
Fuldmægtig W. Halsnæs, Grønland-
ske Handelip niorKutigssanik pisini-
artarfiane atorfeKartup, månit miki-
ssat pivdlugit issornartorsiut A/G-p
sarKumiusså akisimavå, issomartorsi-
utdlo sarKumiuneKarsimavoK Ang-
magssalingmit puneK KågsungnitsoK
nagsiuneKarsimassOK pivdlugo. fuld-
mægtigilo ima akivoK:
Kalåtdlit-nunånut niorKutigssanik
nerissagssanik agssartuinigssamut u-
miarssuit ingmikut itut atorsinåungi-
lavut, tåssa amerdlanertigut niornu-
tigssat angnikitsut nagsiuneKartarma-
ta. taimåitumik niorKutigssat neri-
ssagssat umiarssup usinut avdlanut
ilångutdlugit iliorartariaKartarput.
taimåitumik nerissagssat niorKutig-
ssanit avdlanit sunigausimasinåuput.
taimåitumik måningnik pitsaussungit-
sunik Kalåtdlit-nunånut nagsiussisi-
masinaunerput erKungitdluinartutut
akerdlilerpara. niorKutigssat autdla-
kåtitagssatut pitséssusigdlit kisisa pi-
siarissarpavut, månitdlo igdloKarfiup
avatåne måningnik portuissarfingne
uningassunit Kalåtdlit-nunånut aut-
dlartineKarfigssåt tikitdluinalerångat
aitsåt aissarpavut sapingisamik nu-
tauvdlutik Kalåtdlit-nunånut pisi-
naorKuvdlugif. puiortariaKångilardle
Kalåtdlit-nunåt 5000 km-nik ungasi-
ssuseKartuåinarmat.
aperineicarame månit uvdlulerdlu-
git naicitsimik nalunaeKUtsersimanig-
ssånik piumassarineKartoK encutini-
arneKåsanersoK fuldmægtige akivoK:
taimaisiortoKåsanersoK naluvara.
danskit ningiut månit uvdlulersugkat
pisiarissaramikik? månime naKissu-
serneKarnertik pitsaunerulissutigina-
viångilåt.
Hertil og ikke længere . maunga ingerdlaritinanilo

Hertil og ikke længere. En gruppe
skolepiger fra Osnabriick er standset
op ved Berlins Brandenburg Tor, der
danner grænsen mellem vest og øst i
den tidligere hovedstad. De hører til
de mange vesttyskere, der nu ikke må
komme ind i Berlins østsektor uden
et specielt visum, udstedt af det øst-
tyske folkepoliti.
maunga ingerdlarKingnanilo. nivissat
atuartut osnabriickimiut Berlinip ild-
ne kangigdlermut kigdleKarfingme u-
nigtut. Berlinip kitåmiorpagssuit ma-
na kangigdlermut pisinaujungnaerput
agdlagartamik ingmikut akuerssissu-
mik kangigdlit politivinit perKårtina-
tik.
☆
fuldmægtig Halsnæs-ip akissutå
A/G-mut sarKumiuneKarsimångilaK,
avisimutdle „Information“-imut. soru-
name misiukumångilarput handelip i-
ssigingningnera maligdlugo Kalåtdlit-
nunåne månit mikissat pivdlugit Dan-
maikime atuartuinait ilisimatisavdlu-
git pissariaKarsinaungmat, niorKutig-
ssanigdle taineKartunik atuissut nav-
suiauteKarfiginagit, akissutdle naler-
KupatdlångilaK KangatsiaK „soKutigi-
nartut“-ne KGH-p pissortaisa ilåta o-
Kauserissainut: KGH ilingnut sulissu-
ssissuvoK! uvavtinit issigalugo akissut
akissutåungivigpoK. erKortorme måna
sanerKutinarneKarpoK aussaK Dan-
markimut atåssuteKardluarfiup nalå-
ne handelip pisiniarfiutaine månig-
pagssuit mikiaungmata, månitdlo Ka-
lipait sångåramik imermut Kalagtu-
mut ikigångamik ardlalingordlutik a-
serortarput. imåisimasinauvoK Dan-
markime månit pitsauvdluartutut na-
KissuserneKartarsimassut, imåisimasi-
nauvordlo tamåna kukuneK KGH-p
kukuneringikå, månitdle såtunik Ka -
lipagdlit Kangarssuardle ménigtut pit-
såungitsutut itineKartarsimåput — å-
ma Kalåtdlit-nunåne.
KGH-vdle akissutåne nikatdlornar-
nerpaussoK tåssauvoK (nautsorssutigi-
ssariaKarmåme fuldmægtigip påsing-
ningnera åma KGH-p påsingningne-
risagå) OKatdlisigineKångitdluinarmat
månit mikiarsimassut pingitsortine-
Karsinaunersut. issornartorsiut tunu-
artineKåinarpoK, akissutdlo tåuna
pivdlugo månit mikiarsimanerat inor-
nerulingilaK. åmalume naKissuserne-
Karnermikut taimaisinaviångitdlat,
kisiåne handelip pisiniarfiutaine må-
nit uvdlulerdlugit naKissuserneKarsi-
magpata pisiaringitsomeK ajornångit,-
dlat takugåine Kåumatit pingasut si-
samatdlunit matuma sujornatigut pi-
siarineKarsimassut. KGH-mut soruna-
me uggornartusaoK månit tunineKar-
sinåunginerat, kisiåne uvdlulerdlugit
naKissusersuinikut handelip ajungi-
vigsumik takutisagaluarpå „KGH ilu-
mut ilingnut sulissussissussoK" tå-
ssauginaranilo perKigsårtumik issor-
nartorsiuinermut sorKUsaitsumik aki-
ssuteKardlune tunuartitsissartoK.
KGH-p nalunaviångilå Kalåtdlit-
nunåne månit nutausirurussut, åmalo
månit KGH-p pisiarititagai nåmagi-
neKångitsut. taimåingikaluarpåme Ka-
låtdlit-nunåne inuinait måningnik pi-
sissartoKatigit taima amerdlatigina-
viångikaluarput. pisissartoKatigit tå-
ssaugajugput inuinait inoKutigit må-
ningnik Danmarkimit aggiussisitsi-
ssartut tuaviortumigdlo tuniuneKar-
titardlugit — KGH-p umiarssuautai-
sigut — månitdlo atorneKåsagånga-
mik nutåtut ituåinardlutik. ersserKig-
Pok pisiniartartoKatigit tamåko ang-
nikitsut månit nutåussusinut tunga-
ssutigut KGH-p unangmigdlersinåu-
ngikai, kisiåne imarsiorneK pivdlugo
navsuiautai — „5000 kilometeriussut
Kalåtdlit-nunånut, nerissagssat nior-
Kutigssanit avdlanit sunemeKarsima-
sinaussut" il. il. soKutigingitdluinar-
dlugit piumassarineKarsnauvoK månit
handelip pisiniarfiutaine pisiarineKar-
tartut mikiarsimåsångitsut. KGH-p
pisissartune akitsugaKarfigai — Infor-
mation-ip atuartartue pinagit — nav-
suiåumik utorKatsissumigdlo. månit
mikissat uvdlune tåukunane ingmikut
ituneramik, mikiångitsortiniarneKar-
sinåupat åmalo niorKutigssanik atui-
ssut KanoK iliusåpat månik mikiar-
simassoK angmaruniko? målåruteKå-
såpat? tamånale iluaKutauvatdlångi-
laK månit igineKartarmata, kisiånime
KanoK iliusåpat? tåssauvoK aperKut
KGH-p akissariaKagå. taimaisiorneK
niorKutigssanik atuissunut navsuiåu-
ssinermut ilauvoK, tamåname KGH-p
nangmineK neriorssuinine nåpertor-
dlugo suliagssaringmago KuleKutsiut-
dlugo „KGH ilingnut sulissussissu-
vok“.
13