Atuagagdliutit - 01.10.1960, Blaðsíða 17

Inspektør N. R. Buil
in memoriam
Den 9. september var det 200 årsda-
gen for inspektør i Sydgrønland N. R.
Bulis fødsel.
Niels Rosing Buli kom til verden i
Kristianssund som søn af daværende
residerende kapellan, senere sogne-
præst og prost Jens Lemvig Buli.
Sin barneundervisning fik han i
hjemmet af faderen, kom som ung på
krigsskolen, blev i 1782 sekondløjtnant
i infanteriet og fem år senere premier-
løjtnant. Som sådan deltog han i 1788
i felttoget mod Sverige, under hvilket
han under et fald med sin hest pådrog
sig en hofteskade og et broktilfælde,
som bevirkede, at han i 1789 måtte af-
skediges, men der tillagdes ham samti-
dig rang af kaptajn.
Det lykkedes ham ikke trods flere
forsøg straks at opnå nogen anden
stilling, men i 1796 udnævntes han til
inspektør for Sydgrønland og overtog
embedet det følgende år.
Buli var en særdeles interesseret og
dygtig embedsmand, der satte sig me-
get grundigt ind i landsdelens og dens
indbyggeres forhold, og hans indbe-
retninger til handelsdirektionen vrim-
ler af interessante enkeltheder og iagt-
tagelser og vidner om, med hvor stor
interesse og kærlighed han omfattede
både landet og befolkningen, for hvis
både gode og dårlige sider han havde
et åbent øje.Han tog sig kærligt af dens
ve og vel ,og han værdsatte højt grøn-
lændernes hårdførhed og nøjsomhed,
deres godmodige og medgørlige karak-
ter, deres dristighed og fangerfærdig-
hed, som han på alle måder søgte at
fremme, men mod overtroen førte han
hæftig kamp — tilsyneladende dog of-
test håbløs.
Han var overmåde velvillig indstil-
let mod den danske mission, støttede
den på alle måder og stod i det bedste
forhold til missionærerne, hvorimod
han ikke var begejstret for den hernn-
hutiske mission.
Trods det gode forhold, han stod i
til de tyske missionærer ved Ny
Den nye præsident. Østtyskland s
nye præsident Walter Ulbricht. (tv),
bliver af ministerpræsident Otto Cro-
tewohl lykønsket til sin nye værdig-
hed.
Hernnhut, som han personligt intet
havde imod, anså han dem dog ikke
kompetente til at bestride et så vigtigt
hverv som at være åndelige ledere for
„umyndige grønlændere". Han frem-
hævede, at „medens ikke een af de
hernnhutiske grønlændere kan læse
skrift, og kuns meget få i bog, kan alle
i den danske mission læse i bog, og en
stor deel skrive forstaaeligen".
Hvad han især havde imod hernnhu-
terne var dog deres missionsprincip,
der gik ud på at holde hele menighe-
den samlet på missionspladserne og
forbyde grønlænderne at forlade disse,
hvorved fangstfelterne overbebyrde-
des, og grønlænderne måtte komme i
nød for deres nationale erhverv. Han
gjorde alt, hvad han kunne, for at få
missionærerne til at flytte deres grøn-
lændere ud i distriktet, men måtte er-
kende, at han i så henseende var mag-
tesløs.
Han ønskede derfor helst deres mis-
sion nedlagt, men da dette vel ikke
kunne lade sig gøre, nedlagde han på-
stand om, at man ved lov „afskaffede
sammenklyngen ved unærige steder",
ophævede “søsterhusene" og fordelte
de derboende enker til erhververe
septemberip 9-ne Kujatåne inspek-
tøriusimassup N. R. Bull-ip inungor-
neranit ukiut 200-ngorput.
Niels Rosing Buil inungorpoK Kris-
tiansundime, taimane palasimut ikior-
taussup, kingorna palasivingortup å-
malo provstingortup Jens Lemvig
Bull-ip ernerå.
méraunermine igdlume anguminit
atuartineKarpoK, kingorna såkutut a-
præsidentertåK. Tysklandime ka-.
ngigdlerme præsidentertån Walter
Ulbricht (såmerdleK) atorfigtåminut
ikunermine ministerpræsident Otto
Crotewohlimit pivdluarnunenartoK.
“som hellere end gerne modtager dem",
forbød nægtelsen af ægteskab mellem
folk af begge nationer og gav de
hernnhutiske grønlændere frihed til at
bo ved samme steder som den danske
missions.
Mod overgreb fra Handelens funk-
tionærers side tog han altid på det be-
stemteste befolkningens parti. Han på-
talte med styrke „hårdhed mod den
grønlandske nation. Den lærer ellers
at hade os europæere og at tvivle om
vort venskab og godhed, når de ei for-
undtes ret og den beskyttelse, som de
af deres konge er tilsagt", skriver han.
Ligeledes var visse af købmænde-
nes herskertendenser ham imod og
blev påtalt, når der var grund dertil,
men ikke desto mindre var han vellidt
af handelsfunktionærerne, især de
ældre.
I 1802 rejste han til Danmark, i
hvilken anledning han overgav sin ef-
terfølger en udmærket og omfattende
beskrivelse af inspektoratets kolonier,
men skønt han kun var hjemme på or-
lov, kom han dog ikke mere til Grøn-
land, idet han i 1803 tog afsked fra sit
embede her og det efterfølgende år
ansattes som told- og konsumptions-
inspektør i Slagelse, hvorfra han i 1812
forflyttedes til samme stilling i Aar-
hus, hvor han efter at være udnævnt
til etatsråd og ridder af Dannebrog-
ordenen døde den 9. december 1841 og
ligger begravet.
tuarfiåne iliniartungorpoK, 1782-ime
såkutCmut pisuinartunut nålagårå-
ngordlune ukiutdlo tatdlimat Kångi-
ungmata nålagavingordlune. taimåitu-
titdlune 1788-ime Sverigemut sorssu-
KatauvoK, tåssane sorøsugtitdlutik hes-
tine nåkaKatigalugo sivfissamigut a-
joKuserpoK nåkartortalerdlunilo, ta-
matumalo kingunerå 1789-ime soraer-
sitaussariaKarmat, atorfingminile tai-
gutiminit agdliatdlagtineKardlune.
Kavsériardlune misilissaraluardlune
ernlnaK avdlamik atorfigssarsingilaK,
kisiéne 1796-ime Kujatåne nålagå-
ngortineKarpoK (inspektør) ukiordlo
tugdleK atorfine tiguvdlugo.
Buli atorfiliuvoK pikorigdlunilo so-
KUtigingnigtorujugssuaK nunap inuit-
dlo pissusinut perKigsårdluinartumik
påsiniaissoK, niuvernikutdlo pissorta-
Karfingmut nalunaerutigissartagai
ingmikortunik soKutiginartunik taku-
ssagssaKartarnernigdlo ulivkårput ug-
pernarsautauvdlutik nuna inuilo Ka-
noK soKutigitigalugitdlo asatigigai, i-
nuitdlo ilerKue pitsaussut ajortutdlo
malugisimavdluardlugit. inuit atuga-
rigsårnerulernigssånut sulissorujug-
ssuvok, kalåtdlitdlo pinertussusiat nå-
magigtarneratdlo pingårtitorujugssu-
vai, åmalo saimåssusiat ilagkuminar-
neratdlo saplssusiat piniartututdlo pi-
korissusiat tamatigut sujuarsarniar-
tuagkane, ugperissapalåKarnermutdle
såkortumik akiupoK — taimåitordle
Kavsitigut neriunauteKångitsutut itu-
mik.
danskit ajoKersuiartortitsinerånut i-
lalersuivdluartuvoK tamatigutdlo ta-
persersuivdlune ajoKersuiartortitatdlo
pitsaunerpåmik inoKatigalugit, Katå-
ngutigingniatdle ajoKersuiartortita-
Karfiat nuånaringilå.
måssa tyskit Nordlerne ajoKersuiar-
tortitåinut ajungitsumik pissuseKara-
luardlune akerdlilersungikaluardlu-
gitdlo taimåitoK inuit tåuko „kalåt-
dlinut inerisimångitsunut" anersakut
sujulerssuissuvdlutik suliamik taima
pingårtigissumik tigumingningnigsså-
nut nalerKutusoringilai. oKautigisima-
vå“ kalåtdlit Katångutigingnianut i-
laussut ilåt atauserdlunit agdlagkanik
atuarsinåungitsoK, ikigtuinaitdlo atu-
agkanik atuarsinauvdlutik, danskit a-
joKersuiartortitaKarfiåne tamarmik a-
tuagkanik atuarsinåuput Kavsérpag-
ssuitdlo påsinartunik agdlagtardlu-
tik."
Katångutigingnianut akerdliussuti-
ginerusså tåssauvOK ajoKersuiner-
mingne tungavigissutut ilerKorissåt
tåssa ilagigsitik taimaisa ajoKersui-
ssoKarfingmingnut katerssomiardlugit
inerterdlugitdlo tåuko Kimancunagit,
taimailivdlune piniarfit inulersome-
Karpatdlålerdlutik kalåtdlitdlo inuiåi-
ssutsikut inussutigssarsiutimingne a-
j orssartariaKalersardlutik. sapingisa-
mik ilioraluarpoK ajoKersuiartortita-
nut kalåtdlit nugterternuvdlugit, mi-
serratigisinaunagule tamatuma tungå-
tigut artordlugit.
taimåitumik ajoKersuiartortitsine-
rata taimaitineKarnigsså kigsautigå
tamånale ajomåsagunarmat piuma-
ssarå inatsisitigut „nunaKarfingne pig-
ssardliorfiussune eKiterusimaneK ato-
rungnaersitaorKuvdlugo," „Katångu-
titdlo arnat igdlue" soraersitdlugit u-
vigdlameritdlo tåssane najugaKartut
avguåuneKarKuvdlugit inussutigssar-
siortunut „agsut tåukuninga tigusiu-
massunut," inuiaitdlo tåuko åssigi-
ngitsut mardluk_ åiparigsinaunigssånik
någgårtorneK inerterKutigalugo kalåt-
dlitdlo Katångutigingnianut atassut
danskit ajoKersuissoKarfine piumagu-
nik najugaKarsinautiniardlugit.
handelip atorfiligtaisa tungånit ka-
låtdlinut angneruniartoKarångat aula-
jangivigsumik kalåtdlit igdlersortar-
pai. såkortumik agssuarissarpå „ka-
låtdlinut inuiangnut sukangåssuseK.
kalåtdlit taimaisiorfigineKarnermikut
europamiussugut umigssortariaKaler-
sarpåtigut ikingutingnernerput aju-
ngissuserputdlo Kularutigilerdlugo, er-
Kortugssamik igdlersorneKarnigssa-
migdlo takutineKångikunik måssa ta-
måko pivdlugit kungimingnit nerior-
ssomeKarsimavdlutik," taima agdlag-
POK.
taimåtaoK niuvertut ilaisa nålagau-
jumatunerssue akerdlerai agssuari-
ssardlugitdlo tamatumunga pissutig-
ssaKarångat, taimåikaluardlunile
handelip atorfiligtainit nuånarineKar-
dluartuvoK, pingårtumik utorKaune-
russunit.
1802-me Danmarkimut autdlarpoK,
autdlarnialeramilo kingorårtigssami-
nut nålagaKarfiup pigissai ajungivig-
sumik angnertumigdlo agdlautigisi-
mavai, måssalo sulingivfeKåinardlune
avalagkaluardlune Kalåtdlit-nunanut
uterKingilaK, tåssa 1803-me atorfing-
minit måne taimaitingmat ukiumilo
tugdliutume Slagelseme akilerårute-
Karnermut niorKutigssanigdlo atorto-
Karnermut nåkutigdlissungortitauga-
me, 1812-milo igdloKarfingmit tåsså-
nga Aahusimut nugtineKarpoK ator-
fingme åssinganik atorfeKardlune, tå-
ssane etatsrådingortineKarpoK sarKar-
miulerneKardlunilo. toKuvoK 9. de-
cember 1841 ilineKardlunilo.
Ingvard Olsen.
--------------------------------------i
kungikunut niorKuteKartartOK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS&
SALAMI EXTRA
— bedre spegepølse er aldrig lavet.
Rent kød og spæk fra ende til
anden.
LUXUS åma SALAMI EKSTRA
spegepølse tåukunånga pitsauneic
sananeKarsimångisåinarpoK
netce orssutdlo akuitsut
I. O.
Inspektør N. R. Buil
erKainiardlugo
17