Atuagagdliutit - 20.04.1961, Blaðsíða 7

S£ r W grunde. I 1932 havde man en
lior ^atastr°fe af denne art, hvor mil-
aer af søkonger blev blæst ind mod
s staterne — fra den canadiske
ænse i nord og ned til Florida, Ba-
maøerne og Cuba mod syd. En
all361?1116 døde kroppe lå langs med
lå j ys*er> °S døde eller døende fugle
s røet ud over hele landskabet ind-
ornkring 150 kilometer fra havet,
om u giver tr°ds alt et lille begreb
hestandens størrelsesorden,
ont an§6 andre fugle end søkongen
lin r3ec*er * hundredtusinder eller mil-
deq161’ °g ved de store fuglefjelde gø-
lidt i°rden- f^en arktiske jord er så
forvænt med gødning, at der så
ko]Slg-6 skal til. Selv en måge-
<jen°nirøber sig på lang afstand ved
har Stser^ere grønne farve, græsset
vok °g den frodighed, hvormed det
^er Sfr' ^a> om det så blot er den tue,
gået • disse vanedannende fugle er
som 1 arV fra generation til generation
f khdkigspunkt og siddeplads (hos
(jere s' r°vfugle, kjover, måger), vil
vee om den være en frodigere
gea«on og et rigere dyreliv af alt
,j6l. ravlet i græsset, end andre ste-
VeSfSa Pattedyrene kan optræde i
hørt l^6 ®°^ke. De fleste har sikkert
onsi,0m ^emmmgens vandringer, som
hve T" ■ sa^a^dte lemmingår. Cirka
U(j r fierde år optræder lemmingerne,
umårt at man ved hvorfor, pludselig i
(jen delige mængder — det er en af
li- a_rktiske naturs store gåder. Og
sig aa gådefuldt er det, at de giver
det 1 at vandre. Man ved ikke, hvad
til„ er’ der udløser vandringen (som
ne adende ikke har noget mål,
State 6r gans^e Planløs); man har kon-
Va ®re^> at døende lemminger i disse
k ram17631, har haft symptomer på
6n Pelraekninger, som om de led af
vph 6r anden virussygdom, men man
•Peget lidt derom.
små ^ kolossMe forekomster af de
f0r dyr, der i forvejen er fødeemne
kes n *ang række dyr og fugle, mær-
okonnatUrllgV1S lydeligt i naturens
ben j111* '— ja, forrykker nu og da
ser i fens balance. Dyr og fugle fråd-
tiger Iø^e’ rævene får større og kraf-
sted t sneuglen lægger ni æg i
Og ^or de sædvanlige fem etc. etc.
“ nseste år, hvor lemmingbestan-
den brat er gået meget langt ned, er
det småt med føden, og der er alt for
mange om den. De unge ræve går
gladeligt i fælderne i et sådant antal,
at de store canadiske pelsfirmaer lige-
frem kan aflæse på deres indhand-
lingskurve, hvor lemmingårene har
ligget.
Ryperne optræder også på folke-
vandringstogt — cirka hvert tiende år.
25 millioner vildrener
Vildrenen er alle steder stærkt deci-
meret. Størst er bestanden i Canada,
hvor dyrene trækker nordpå om for-
året og sydpå igen om efteråret. For
bare få år siden var det enorme flok-
ke, det drejede sig om — man har be-
retninger om, at det har taget en flok
rensdyr elleve dage at passere et be-
stemt sted. Jægerne havde store dage,
især under efterårstrækket sydpå, når
dyrene var fede og velsmagende. —
Nogen direkte fare for vildrenens ud-
ryddelse synes der dog ikke at være,
efter at man i Canada og Alaska har
fået strenge dyrebeskyttelseslove. Men
tallet er gået alarmerende ned. For
halvtreds år siden regner man med, at
der var omkring ved 25 millioner vild-
rener i Nordamerika og endnu flere i
Sibirien. For nylig har man fra fly
foretaget skønsmæssige optællinger af
de canadiske rener — der er ikke over
1/3 million .
Men stadig er det dog sådan, at
rensdyret — dette mærkelige istidsdyr,
som er jævnaldrende med mammut,
hulebjørn og andre for længst uddøde
arter, som kendes fra utalte årtusin-
der gamle huletegninger, og som for-
mentlig var menneskets første husdyr
— er eksistensgrundlaget for en lang
række arktiske stammer.
Slangen I paradiset
Der kunne nævnes flere eksempler
på den arktiske naturs overdådighed,
hvad angår fugle og pattedyr (tænk
blot på havpattedyrene — hvidhvaler,
sæler og andre), men dette får vel
være nok. Skal vi se på insektverde-
nen, så er der jo en ting, der straks
falder i øjnene, eller rettere sagt krav-
ler ind i dem, hvis den kan få lov:
myggen, dette blodtørstige bæst, som
Vorherre har sat på jorden, for at hans
andre skabninger ikke skulle få det
alt for overdådig godt. I den arktiske
verden, hvor der findes myg som in-
gen andre steder, gør myggen meget
lidt gavn. De arktiske fugle er ikke
store myggeædere som deres halv-
fætre svalerne længere sydpå.
Bogens forfattere har da også i om-
talen af myggene et øjeblig forladt
den videnskabelige saglighed for at få
luft for et par højst uvidenskabelige
nedsættende bemærkninger. „Frygte-
lige plageånder, som forulemper både
mennesker og dyr,“ kan man læse, og
det vil man jo med største villighed
være medunderskriver af. I Canada
og Alaska optræder myggene i så store
sværme, at man ikke kan se igennem
dem, og fra afstand tror man ofte at
se røgen fra et bål, når der står myg-
gesværme et bestemt sted.
Men efter at myggene er borte, fø-
ler man sig næsten fristet til at ønske
dem tilbage — for de efterfølges af de
små kvægmyg, som er meget værre.
Det er dem, vi andre plejer at kalde
„små fluer", men det er de altså ikke.
Her skal citeres lidt: „Det kan siges
til fordel for myggen, at den ikke går
gennem net, men det gør kvægmyg-
gen. Ligeledes kan man holde mygge-
ne på afstand med et bål lige uden for
teltet. Kvægmyggene lader sig ikke
anfægte af røg. De går lige gennem
den, og de har heller ikke noget imod
blæsevejr. På denne årstid er det nog-
le steder helt umuligt at tage en bid
mad uden at få et par af disse små-
kryb med. De trænger ind i næse-
borene, øjnene og ørerne, og mens
myggene stikker, bider kvægmyggene
som rasende. — Det eneste gode, der
kan siges om disse bæster, er at de
ikke holder ret længe. Heldigvis har
de himmelske magter ordnet det så-
dan, at det ikke varer mere end mel-
lem elleve og tretten dage, før det er
ude med disse de mest glubske væse-
ner i Arktis."
Før vi forlader insektverdenen, bør
vi hvile tankerne et øjeblik ved hum-
lebien, denne hyggelige brumbasse,
der lyder det latinske navn Bombus
og trods sin runde hygge er en af de
mest hårdføre småfyre i den arktiske
sommer. Den kommer meget langt
nordpå, den er tidligt på færde, og som
noget ret enestående i insektverdenen
lader den sig ikke afskrække af dår-
ligt vejr, den flyver ude alligevel. Den
har, som alle andre, rasende travlt i
den korte polarsommer.
Lad os slutte omtalen af denne gode,
interessante, strengt saglige og meget
lidt romantiske bog med at citere
slutningen, hvor polarromantikken al-
ligevel stikker hovedet frem (det sy-
nes vi nemlig også, den skal have lov
til!):
„De, der har været i Arktis, længes
altid efter at vende tilbage. Uroen for-
lader dem aldrig, og de vil give meget
for igen at se et glimt af isen. De er
blevet indfanget af Arktis, uimodståe-
ligt; deres tilværelse er blevet ændret.
Hvad er årsagen til denne fortryllel-
se? Måske at det i Arktis er muligt at
komme på nært hold af naturens in-
derste hemmelighed, såvel som men-
neskelivets. Det arktiske landskab er
så enkelt og rent. Alt det overflødige
og distraherende er borte. Der er in-
gen træer, ingen huse, ingen støj; ofte
er der ikke andre mennesker end een
selv i mange miles omkreds. Man er
alene med verden, med sine egne tan-
ker. Man føler uundgåeligt en dyb
harmoni, når man står stille og lytter
til naturens hjerteslag, mens blikket
følger de endeløse horisonter, og sjæ-
len fornemmer et pust fra evigheden."
Franz Berliner.
issigtume aussarsiortut.
Sommerliv i arktis.
r

Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føre« 1 „Handelen"* bu-
tikker.
Grønlands-
pakning
(ine tynde
uden reservoir
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
ingminut igdler-
sorniarif —
ABIS-ip pfljutai kisisa
atortåkit.
pflrtat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersfltitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
nåmagpoK onaruvit pi-
ngasunik icorsungnik na-
nortalingnik piniaraluar-
tutit.
L
-J
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
i
- forrest i teknik
og design
Med MONARK
stereo har LL
introduceret sit
stereosystem i den
populære prisklasse
MONARK er en ren
vekselstrømsmodel
med 2 store
højttalere, drejelig
ferritantenne
og 5 bølgeområder.
LL — teknikip tungåtigut sånamilo
ilusaisigut nagdlersimaneicångitsoK.
MONARK STEREO sanavdlugo
LL-ip radio ardlaleiciussanik nipe-
Karfilik akisungitsunguaK niorKu-
tigssiarisimavå. MONARK veksel-
strømimik sarfaligagssaK mar-
dlungnik ångajårssuarnik nipeKar-
feicarpoK, ilumigut sangutineKarsi-
naussumik ferritantenneicardlune
bølgenigdlo åssiglngitsunik tatdli-
manik KinerdlerfigssaKardlune.
LINNET & LAURSEN A/S
Apollovej 31 — Københ. Vanløse
9
se bedre ud
i skyion
— den „skræddersyede" strømpe,
der giver benet de elegante linier,
som beundres og misundes.
☆
— alerseK kussantarik"
nisunik kussagtisitsissartox,
nisut kussagineKalersitdlugit
smgaginexalersitdlugitdlo.
☆
0®®(S®e009©®®9®9®999««9
Haslev Orgel Harmoniums-Fabrik
Leo Rechnagel
Skriv efter
katalog —
Dansk arbejde
Billige priser
Gode af beta-
lingsvilkår
Gode
PIANOER
til billige priser altid pd lager
7