Atuagagdliutit - 20.04.1961, Blaðsíða 11

En blandet landhandel
Landslæge Preben Smith gør status over otte års arbejde i Grønland:
Et Ikke helt almindeligt embedslægejob
Landslæge Preben Smith rejste for-
eden fra Grønland for at blive amts-
®ge i Nykøbing Falster, og i anled-
,lng af afskeden holdtes på admini-
rationen i Godthåb en af de noksom
j ekendte receptioner, ved hvilken
ndslægen i et causeri gjorde status
v®r otte år i Grønland.
f adledningsvis nævnte han, at hans
°rgænger også var gået hjem som
huslæge, 0g der er nu væsentlig stør-
e interesse for det ledigblevne embe-
t e’aen^ C*er var> Preben Smith søg-
sk det' bidragende hertil har det må-
a^.e også været, fortsatte landslægen,
s).11ernbedet nu er en tjenestemands-
1 img under sundhedsstyrelsen, såle-
ai- landslægen allerede er lagt på
1» ae meri Danmarks øvrige embeds-
b nfr ~~ ansættelsesmæssigt set. Ar-
ejdet ved embedet adskiller sig jo
rimod temmelig meget fra, hvad
for"1 uc*sæiter kollegerne i Danmark
Det bringer mig til at tænke på, at
som bekendt ofte har været sagt,
det
q at have tilbragt en årrække i
jla.øaland ikke førte til noget som
udt kolonibestyrer, jeg kendte,
rykte det på den måde, at man rej-
g a s°m en kopi og vender hjem
nira en original. Sidst husker vi mi-
s „6r Gam’s bemærkning om det
j hastige sideblik — ak ja. — Glæ-
. lgvis er der dog altså nu tegn på,
re riifn er vec* al komme ind i en bed-
ef oUre- Både min forgænger og jeg
i hi°m til udmærkede embeder
atlInark. Og for resten er der da
føre fortilfælde. Jeg kendte således
h ,^ere år siden en funktionær i en
^æderkronet grønlandsk institution,
la 6fter en passende periode i Grøn-
cik Venhte hjem som cirkusklovn i
kn US ^chumann. Så ingen kan mere
rnme og sige, at man ikke kan få et
„ ,mærket supplement til sin uddan-
n6iS? 1 Grønland.
vili a’ Spøg til side. Hvad jeg egentlig
e sige, var, at jeg faktisk ikke på
Vafen måde har fortrudt, at jeg be-
str®f.^e fj ederstøvlerne ind i admini-
piratl°nsPaladset her i Godthåb. Pa-
f0 aroejde er nemlig efter min ringe
Ikke nær så kedeligt, som
me a“e* at mine kolleger synes at
t?e' Selve papir- eller kontortek-
at , en er selvfølgelig noget uvant til
n» e2ynde med, men man opdager, at
Pir *man tørst får sig frigjort fra pa-
bliy S tyrarroi, således at teknikken
ma ^ rutme, i samme grad begynder
lise at kunne se de mere menneske-
clerrrfr°t>lemer bag skriverierne — og
pi ,. ed kommer arbejdet meget mere
se smie mecl det, som enhver læge må
tige]0111 Primære opgave: beskæf-
Setl med mennesker og menneske-
ge Problemer.
BDethaU'0ma,er
alm' ri ar ’kke altid været nogen helt
SEe *n<~ehg embedsmandstilværelse. I
helt ° eshed har det ikke været noget
står ;illT>inde]igt embedsjob. — Det
hjer^r2 ganske klart, at jeg nu går
ske til et arbejde, som ligger i gan-
der a^erte<tes faste rammer, og hvor
krav i 6 Vil blive stillet de samme
si i r torventninger til ens fanta-
I D ltlatiy °g evne til at improvisere.
Pa_ t nrnark findes der jo regler for
man ^ atting- — Sagen er jo den, at
snes ” 6r * landet, i løbet af en halv
Qrn, ar> er gået vidt med hensyn til at
velfatlne samfundet til en moderne
alen efter nordvesteuropæisk
reekk ^enne hensigt har man i hastig
indfø f 1§e og med vekslende held
tionert en lang række danske institu-
ts,,1^ °g foranstaltninger, ofte uden
lg skelen til om de nu osse ville
som f°r e*; land og en befolkning,
har otadlg er så forskellig fra det, vi
dertid6"^™6- Systemet synes un-
sorn en at have været det samme,
barbeman efter sigende bruger til
gerner'uUt°mater 1 Amerika: Hvis ha-
komm Passer til maskinerne, så
Nå 6r i° n°k til det efterhånden.
fører’ men uår man altså stadig ind-
skal rinye regler °g indretninger, så
og Sø er uogen til at administrere dem
tet og86 f°r’ at de bliver både udnyt-
vis g r®sPekteret. Det giver naturlig-
minist kraftig vækst af hele det ad-
må rirative apparat, men samtidig
Sunst°r buskes, at det hele sker til
endda ifr kun 30.000 mennesker, som
den ^emmelig langt fra hinan-
visse p der anstændigvis må være
man j;raSnser t°r> hvor stort et hovede
d. y have til sådan en lille krop,
en S|',LVor st°r en administration til
uundri" v° befolkning, resulterer det
aehgt i, at de fleste af Grøn-
lands embedsmænd kommer til at
sidde med en meget blandet landhan-
del. — Jeg tør uden fare for overdri-
velse sige, at en meget stor del af de
ting, jeg har haft med at gøre i tidens
løb, mildest talt har ligget temmelig
fjernt fra en læges uddannelse og na-
turlige forudsætninger. Det har strakt
sig lige fra visitation af patienter, per-
sonalepolitik og byggesager til oplys-
ningsarbejde, journalistik og radiore-
portage.
Parkinsons lov
Med hensyn til det ved embedet an-
satte personale, synes jeg i grunden,
at jeg har gjort, hvad jeg kunne for
at holde lidt igen. Men osse her har
Parkinsons berømte naturlov virket
med bydende sikkerhed og konsekvens.
Da jeg overtog embedet for næsten 5
år siden, var vi to: en sekretær og mig
selv. I dag er vi 5V2; IV2 kontordame,
en assisterende læge, en forstander-
inde og en kostkonsulent og så altså
stadigvæk undertegnede. — Jeg kan
dog af et ærligt hjerte sige, at med
hensyn til det personale, som har fun-
geret ved embedet i min tid, har jeg
været enormt heldig. — De har alle-
sammen været — og er — dygtige,
vidende, interesserede, myreflittige og
muntre og alt ialt meget inspirerende
at samarbejde med. — Det har derfor
osse været muligt at tage en række
opgaver op som tidligere måtte ligge
brak — og det ved jeg, at ikke blot
jeg, men osse folk ude i landet — og
naturligvis særlig SV’s medarbejdere
— har været glade for.
Affekteksplosioner
Nu er læger jo ikke de eneste. Jeg
har altid været meget imod, at man
betegnede institutionen som „læge-
væsenet" og har gjort, hvad jeg kun-
ne for at få folk til at sige „sundheds-
væsenet". Fra min side ligger der
heri en erkendelse af, at en lang ræk-
ke andre medarbejdere er mindst lige
så vigtige som lægerne. Der kunne
nævnes tandlæger, sygeplejersker,
jordemødre, fødselshjælpersker, ele-
ver, teknisk personale, inspektører og
hospitalsforvaltere, kivfat — både
mandlige og kvindelige — og sidst
men ikke mindst, både og slædemand-
skab uden hvis modige og dygtige ind-
sats en meget stor del af arbejdet sim-
pelthen ikke kunne gøres.
Udenfor sundhedsvæsenets egen
kreds, vil jeg først og fremmest takke
medarbejderne ved centraladministra-
tionen i Godthåb. Jeg giver den tidli-
gere landshøvding Lundsteen ret i, at
det er en kolossal fordel for alle os,
der på den ene eller den anden måde
er knyttet til denne centraladministra-
tion, at kunne sidde i samme hus, så-
dan at man let og ubesværet kan
snakke om sagerne og udveksle syns-
punkter. — Men man kunne selvføl-
gelig osse tænke sig, at dette nære
naboskab kunne give anledning til
ubehagelige uoverensstemmelser. Om
sådanne uoverensstemmelser faktisk
har været til stede fra tid til anden,
ved jeg faktisk ikke, i hvert fald har
jeg personligt aldrig mærket noget
dertil. Jeg er sikker på, at alle, lige-
som jeg, forstår at værdsætte den hyg-
gelige, muntre og kammeratlige ånd,
hvori alt samarbejde finder sted. Dette
til trods for, at Vor Herre skal vide, at
der såmænd er mere end nok, der
kunne give anledning til affekteksplo-
sioner. Sædvanligvis afreageres der
dog på den måde, at man sammen
skumler en stund over de mærkelige
og meget kloge folk i København —
the back-seat-drivers, kunne man må-
ske kalde dem, og bagefter føler man
i endnu højere grad end før, at man
allesammén er i samme båd.
Dem i København
Dog vil jeg osse gerne ved denne
afskedsstund sige tak til alle i Kø-
benhavn. Det er jo ingen hemmelig-
hed, at der af og til har været me-
ningsdivergenser, og at der ved gan-
ske enkelte lejligheder er blevet ud-
vekslet skriftlige meddelelser af et
noget krydret indhold. Jeg for mit
vedkommende finder det helt i sin or-
den — det ville da blive så kedeligt
og farveløst, hvis man altid var enige.
Jeg ved ikke, hvordan pointene står,
og det interesserer mig ærlig talt hel-
ler ikke. Jeg bærer ikke nag til nogen,
og jeg føler mig fast overtydet om, at
hvad der end er blevet sagt og skre-
vet, så er det sket for den gode' sags
skyld. Jeg synes, vi her i Grønland
skal bære over med dem i København
— det er da klart, at de ikke altid kan
vide rigtig besked med tingene -r- de
sidder jo så langt væk. Ja, de sidder
nemlig langt væk, og det synes faktisk
at være langt den væsentligste årsag
til uoverensstemmelserne. Det viser
sig nemlig,, at når man kommer hjem
og får lejlighed til at snakke tingene
igennem med de pågældende, så for-
svinder det meste af uenigheden ger-
ne som dug for solen. Det er jo sådan,
at ikke mindst her i Grønland, opda-
ger man snart, hvor intimt alle sam-
fundets funktioner hænger sammen
med hinanden, og hvordan ikke mindst
sundhedsvæsenets interesser — som er
hele folkets interesser — griber ind på
utallige andre områder. Det er derfor
meget svært, for ikke at sige umuligt,
at fremme folkesundheden uden at
blande sig ind på områder af mere po-
litisk betonet art. Jeg ved, at man har
bebrejdet mig dette, og jeg er også
principielt af den opfattelse, at læger
ikke bør drive politik — jævnfør det
hippokratiske lægeløfte — men jeg
har på den anden side måttet erkende,
at det er meget vanskeligt helt at und-
gå det. Dette er embedslægens dilem-
ma, i Grønland som i Danmark — man
skal på den ene side gøre noget, og på
den anden side skal man altså osse
helst tie stille.
Dette giver mig anledning til endnu
en gang at sige, hvad jeg så ofte tid-
ligere har sagt. Sundhedsfremmende
og sygdomsforebyggende arbejde be-
står ikke først og fremmest i at bygge
sygehuse og sanatorier og ansætte læ-
ger og sygeplejersker. Dette vedrører
nemlig praktisk taget kun det be-
handlingsmæssige. — Ønsker man at
forhindre, at skaderne opstår — hvil-
ket man naturligvis mere end noget
andet ønsker — så foregår dette fore-
byggende arbejde først og fremmest
ude i marken og har som forudsætning
en almindelig folkeopdragelse og en
højnelse af befolkningens almindelige
livsvilkår. — Altså i udpræget grad et
område, som er fyldt med politisk
sprængstof.
Faksimileskrifter
Rigsarkivet udsender i disse år på
Munksgaards forlag en serie faksimi-
leskrifter. Det sidste er om Grønland
og gengiver aktstykker og breve fra
det 16. til det 20. århundrede ved Su-
ne Dalgaard. Det hedder således, at
med al respekt for hæderligt arbejde
udført af danske i Grønland kom ud-
viklingen ikke rigtig i gang før efter
den anden verdenskrig. Der skulle fak-
tisk en vis kraftanstrengelse til for at
bryde ind på den moderne bane.
Går vi blot lidt længere tilbage i
tiden, er det ikke vanskeligt at se be-
klagelige forhold. De gamle skrifter
giver et godt indblik i forholdene i
Grønland.
For det 20. århundredes vedkom-
mende er der kun seks dokumenter,
deriblandt Adolf Jensens opfordring
til at udvikle fiskeriet for at bøde på
den kummerlige tilværelse i kolonier-
ne, samt Knud Rasmussens forslag
om at oprette handelsstationen Kap
York.
Initiativet til forbedringerne kom
ofte udefra og ikke fra styrelsen. Det
ældst gengivne dokument er fra 1605,
hvor der blev sendt en grønlænder til
Dragsholm. Slotsregnskabet viser, at
en skomager fik betaling for „tho sol-
ler hånd sette under grønlænderens
støffle". Der er også fra 1741 en pud-
sig brevoverskrift. Poul Grønlænder
skriver til studiosus Peder Welling:
Min gode ven Peder Welling, som jeg
altid elsker og igien bliver elsket af
ham. Brevets indhold taler om „ti
penger", som han har fået for lidt for.
Endnu 200 år efter fik de fleste grøn-
lændere for lidt for deres penge, hed-
der det i skriftet.
Tuxhamimik motoreicaråine erngu- atautsimik, mardlungnik pingasu-
makasigpoK oåme nigdlo cylinderilik. 12—390 HK-lik
lux HAM
motflritsialagssuaic silarssuarme tamarme tusåmanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry
■liiiilllllimilllliiiillMiiiiiillliiiiiiilllliiiitlllliiiiillllliillfKlIllllll'HlIlllll
lllllllllllllllllllllllllDllllflllllllllltllllllllllllllllllllllllllltllillltiltllåll
TUXHAM A/s . KØBENHAVN VALBY ■ C. 88 16 j||
IIIIIIIIIIIIIIIIUUllllUIIIKIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIItIHIIIllllllllINfilm
kan se
KAH
Leciton
nangmineK takusinauvat —
agtordlugulo malugisinauvat
xcaicorsaut Leciton amingnut
Kanon pitsautigissoxd
nangminérdlutit takuslnauvdlugulo malugisinauvat Ka-
Korsaut kussanarsinarfoK Leciton atortarugko åmit
Kano« pitsångortigisassoK. Leciton-xaKorsautip xa-
pernerata nerumigtungup tipigexissuvdlo åmit
narxa tikivigdlugo saligtåsavå, tamatumungalo
pexatigititdlugo amerigsautip Lecithinip
åmit nutåmik inussutigssaxalersttåsav-
dlugol
11