Atuagagdliutit - 20.04.1961, Side 13

Garn igdlumit anerKussaujung-
naermat
kingornalo statsministerieKarfingme toi’KorneKaratdlardlune
radikalet suniarnerata pasineKarnigssåta tungånut
avisip „Arbejdsgiveren“-ip januari-
me normuane, Kalåtdlit-nunånut mi-
nisterieKarfingme suna pivdlugo på-
sinardluartumik aitsåt ingerdlaorti-
neKarugtuIersume, agdlagaK una nav-
ssårisimavarput oKalugtuartoK Mikael
Gamip Kalåtdlit-nunSnut ministeritut
atorfinigtitaunera sujorKutdlugo i-
ssertordlune sulinermik soitutiginar-
tumik. agdlagaK imåitumik ilauarpoK:
atorfigdlit Kalåtdlit-nunånitut o-
Kartarput: Københavnime aulajangig-
kanik pingasunik Kalåtdlit-nunåne
pissarpugut.
aulajangigkat ilait ajungitdluinar-
tarput.
aulajangigkat ilait sugssåungivig-
tarput. åipåtigut ilumortugaluarput
tungavigssarsiomeK ajomameK ajo-
ramik.
am ale aulajangersaganartarpOK i-
natsisit nåpertordlugit nålagkersui-
nermutdlo tungassutigut ernortunik,
Kalåtdlit-nunånile pissutsinut piviu-
ssunut nalencutingitdluinartunik.
kingugdlit taineuartut ajornerpau-
ssarput avdlångortiniameit ajomar-
dluinanga j avigtaramik.
aulajangigagssat amerdlavatdlåt ti-
tartaut najormitagssiatdlo atordlugit
aulaj angerneKartarput, taima Kalåt-
dlit-nunanitut OKartarput. imarpik
pivdlugo ajomartorsiut piviussuvoK.
Københavnime agdlagfit aulajanger-
saiviussartut Kalåtdlit-nunanilo ag-
dlagfit aulajangigkanik Kalåtdlit-nu-
nSne pissusiussimut nalerKiitungor-
dlugit atortitsiniartarfit akornåne
4.000 km-iuput.
tauvalo Sma telegramit — imarpik
pivdlugo ajomartorsiutit igdluatu-
ngåt. OKautsit tamarmik akisuput. tai-
måitumik OKautigissagssat nailisame-
Kartarput påsinerdluissoKartardlunilo.
intip pissusianut tungassut encarsau-
tigalugit telegramit nalunaerutigssa-
tut pitsaussutut issigineKarsinåungit-
dlat. igdluatungåne telegramimik aut-
dlartitsissoK téssaujuåinarpoK inuk
silaKångitsoK. narragsimåmerit agdli-
artuinartarput sulissutiginiagkat er-
ngerdlutik nåmagsineK ajornarmata.
telefonikut atåssuteKalerpat ajornå-
nginerujugssuångusaoK. tauva ernl-
naK akissutigssau tuniuneK ajomåså-
ngilaK.
paseKatigingnerulerneK
mSnale sule telefoneKalersinago
Københavnip Nuvdlo akornåne påse-
KatigingnerulemigssaK ilimanaute-
KalerérpoK.
Mikael Garn Københavnime nåla-
gångorsimavoK — angussuau, Finn
Nielsenilo Københavnime Kalåtdlit-
nunSnut ministerieKarfingme afde-
lingschefiusimassoK nålagångorsima-
vok Nungme.
Finn Nielsenip Nungme avKUsemit
angnerssåta sinåne barakime Kissu-
ssume igsiavdlune erKaimavdluarsi-
nåusavå aulajangigagssaK aulajanger-
neKarångat telegramitutdlo ilusiler-
dlugo OKautigineKarångat Kultorveti-
me KanoK pissoKartartoK. tunuliaKU-
taussartoK nalungilå.
mSnalo Mikael Garn Kultorvetime
igsiavdlune aulajangersagkat — tele-
gramitdlo Kalåtdlit-nunSne piviussut
nalungitdluinagkane maligdlugit år-
Kigssusinauvai.
Mikael Garn navssåjuvoK ajungi-
vigsoK. Kavsérpagssuamut tungassu-
tigut navssåjuvoK ajungitsoK. pingår-
tumik inuit ikigtuinaungmata tåussu-
matut Kalåtdlit-nunånik ilisarisi-
mangnigdluartut. kisalo kalåtdlit kI-
magsartariaKarmata ilagissSnik grøn-
landsministereKalersitsivdlune — tå-
ssame grønlandsministerimik pissari-
aKarmata grønlandinarmut ministeri-
ussumik. kisalo Kai Lindbergip ilu-
mut kigsautigisimangmago grønlands-
ministeriet iperarumavdlugo. issertu-
neK ajorpå angatdlånermut tungassu-
nut ministerieKarfik pingårteuiga-
miuk. Smalo Mikael Gam navssåju-
voK pitsaussoK tåssa nålagkersuissut
imaisiatdlangnerinarmik nålagkersui-
nermut nåpertutumik tungavigssamik
isumangnaersingmata.
atatagssarsiuineK
Mikael Gam angnikitsumik OKalug-
tuarilersinago kingorna historiemik
agdlagtugssat pivdlugit pitsåusaoK
Gamip navssårineranut atåtagssarsi-
uineK ersserKigsaréine. tåssame Viggo
Kampmannip Gam navssåringilå,
Kai Lindbergip-una. Grønlandsmini-
steritut sulinerminik taimatut nagga-
sinera ajortungivigpoK.
Lindbergip Kampmannimut Gam
malugerKoriarmagule Kalåtdlit-nunå-
ne Kinersivingme avangnardlerme tai-
sinerup inernerata kinguartårtup ti-
kiunerata tungånut radikaletdlo nå-
lagkersuissunik suleicatigingningnig-
ssaK pivdlugo isumaliorKutigissaisa i-
nernigssaisa tungSnut Mikael Gam ig-
dlumit anencussaungitsutut oKautigi-
neKarsinauvoK. nålagkerneKarsima-
vok Søborgime najugartåmine telefo-
ne Kimåsångikå. Kalåtdlit-nunane Ki-
nigaunera Kularnarungnaermat stats-
I januar-numeret af „Arbejdsgive-
ren", som af forståelige grunde først
har været i flittig cirkulation i Mini-
steriet for Grønland, har vi fundet
denne artikel, der fortæller om det
interessante kulissespil, der fandt sted,
indeh Mikael Garns udnævnelse til
Minister for Grønland. Det hedder i
artiklen bl. a.:
I Grønland, siger embedsmændene
deroppe, får vi tre slags afgørelser
hjemme fra København.
Der er dem, der er helt i orden.
Der er de afgørelser, som er helt
hul i hovedet. Og de er sådan set også
reelle nok, for dem kan man da ar-
gumentere sig igennem.
Men så er der de afgørelser,'som ju-
ridisk og administrativt er, som de skal
være, men som ikke har noget som
helst at gøre med virkelighedens for-
hold i Grønland.
Og disse sidste er de værste, for de
er næsten håbløse at få ændret.
Alt for mange ting afgøres efter en
lineal og et skema, har man sagt der-
oppe. Åtlanterhavsproblemet er en
realitet. Der er 4.000 km mellem de
skriveborde i København, hvor afgø-
relserne træffes, til de skriveborde i
Grønland, hvor afgørelserne skal om-
sættes i overensstemmelse med grøn-
landske vilkår.
Og så er der i øvrigt telegrammerne
— en anden side af Atlanterhavspro-
blemet. Hvert ord er dyrt. Derfor for-
kortes sætningerne ned — og misfor-
ståelser opstår. Telegrammer er rent
mentalhygiejnisk ikke noget godt
meddelelsesmiddel. Det er altid ham
i den anden ende af linjen, der er en
idiot. Irritationerne hober sig op, fordi
der ikke kan skabes udløsning med det
samme. Det bliver meget lettere, når
telefonforbindelsen kommer. Så kan
ministerieKarfingmut aineuarpoK tå-
ssanilo toncorneKardlune nunaleri-
nermut ministerip Karl Skyttep radi-
kalet nålagkersuinikut suleuatauju-
manermingnut angemerat nalunaeru-
tigiartordlugo tikiunerata tungånut.
Kalåtdlit-nunåmiut ilåt Kalåtdlit-
nunånut ministeringorpoK. tamåna
agssortussutigissariaKångilaK. ukiut
35-t Kalåtdlit-nunånisimanerata Ka-
låtdlit-nunane najugaKalivigsinaussu-
ngortisimavå. åmalo Kalåtdlit-nunane
sulinerata Kalåtdlit-nunane najuga-
Kalivigsinaussungortisimavå. Kalåt-
dlit-nunåt Danmarkimut naligititau-
lermat — naligigsitsinermik inger-
dlatsineK agssortussutigineKarsinau-
vok — Kalåtdlit-nunåt pivdlugo suli-
neK, Kalåtdlit-nunåne, pingåmerpåu-
saoK.
Gam politikikut sunerminik nav-
suerumasimångilaK. inusugdluinarat-
dlardlune radikalet inusugtåinut i-
laussortausimanera erssersitsissussa-
riauångilaK uvdlumikut politikikut
sumut ataneranut. ukiorpagssuarne
Kalåtdlit-nunåne Kinersislnåussutse
atortuarsimavå, taimatutdlo kalåtdlit
inatsissartunut Kinigagssångortitåinut
— taimåtaoK Kalåtdlit-nunåne lands-
rådimut Nungmilo kommunalbesty-
relsemut ..
man da få afleveret sin umiddelbare
reaktion straks.
Renere luft
Men der skulle allerede nu, inden
telefonen er kommet, være mulighed
for lidt renere luft mellem København
og Godthåb.
Mikael Gam er blevet nalagag i Kø-
benhavn — stor mand, og Finn Niel-
sen, der var afdelingschef i Grønlands-
ministeriet i København, er blevet
nalagag, landshøvding, i Godthåb.
Finn Nielsen kan sidde i sin træba-
rak på hovedgaden i Godthåb med en
frisk erindring om, hvordan det gik
for sig på Kultorvet, når en afgørelse
blev truffet og fyret af i telegramstil.
Han kender den departementale bag-
grund.
Og nu kan Mikael Gam sidde på
Kultorvet og indrette afgørelserne —
og telegrammerne — efter den grøn-
landske virkelighed, som han kender
ud og ind.
Mikael Gam var en virkelig god op-
findelse. Det var en god opfindelse i
mange henseender. Først og fremmest
fordi få kender Grønland så godt, som
han gør. Derom senere. Dernæst fordi
grønlænderne trængte til den opmun-
tring, som det var, at en af deres egne
blev grønlandsminister, som alene var
grønlandsminister. Videre fordi Kai
Lindberg virkelig ønskede at komme
af med grønlandsministeriet. Han har
aldrig lagt skjul på, at det var trafik-
ministeriet, som havde hans store in-
teresse. Og så var Mikael Gam jo en
god opfindelse, fordi regeringen der-
med i et snuptag fik sikret sig den
parlamentariske basis.
En faderskabssag
Men inden der fortælles lidt om Mi-
kael Gam, kan det vist være godt af
hensyn til fremtidige historikere at
klarlægge paterniteten til opfindelse
Gam. Det var nemlig ikke Viggo
Kampmann, som fandt Gam. Det var
Kai Lindberg. Og det var ikke nogen
dårlig slutsten, han dermed satte på
sit virke som grønlandsminister.
Og fra det øjeblik, Lindberg hav-
de gjort Kampmann opmærksom
på Mikael Gam, og til det øjeblik,
da de forsinkede, endelige stemme-
tal forelå fra den grønlandske
nordkreds, og de radikale havde
endt deres overvejelser med hen-
syn til regeringssamarbejdet, var
Mikael Gam faktisk sat i stuearrest.
Han havde fået ordre til ikke at
forlade telefonen i sit nye hjem i
Søborg, og da hans valg var sik-
ret i Grønland, blev han hentet ind
til statsministeriet, hvor han blev
gemt, indtil landbrugsminister Karl
Skytte kom og fortalte, at de radi-
kale nu havde besluttet sig til at
sige ja til regeringssamarbejdet.
Det var en af Grønlands egne, der
blev grønlandsminister. Derom behø-
ver der ikke at være diskussion. 35
år deroppe har givet Mikael Gam
hjemstavnsret i Grønland. Hans ar-
bejdsindsats i Grønland har også givet
ham hjemstavnsret. Med Grønlands
ligestilling med den øvrige del af ri-
get — praktiseringen af denne lige-
stilling kan så diskuteres — må det
være arbejdet for Grønland, i Grøn-
land, der er det afgørende.
Gam har ikke villet bekende poli-
tisk kulør. At han engang i sine helt
unge dage har været medlem af Ra-
dikal Ungdom, behøver ikke at indice-
re noget om, hvor han i dag står po-
litisk. Men han har gennem de mange
år udøvet sin valgret i Grønland,
stemt på grønlandske kandidater til
Folketinget — i øvrigt også til det
grønlandske landsråd og til kommu-
nalbestyrelsen i Godthåb ....
Agdlerup usiler-
sorfisa matue
Avangnåne sinerssutitåK „Agdlek"
pivdlugo avisime Informationerne i"
ssornartorsiutaussumut atatitdlugo
skibsinspektør Coulet Svendsen oKau-
seKarsimavoK, aningaussat pissutigi"
neruvdlugo sinerssutitåp usilersorfi-
sa matue Kissutineicarsimassut. oKau-
serissaK tamåna handelime vicedirek-
tørip Magnus Jensenip navsuiauteKar-
figå:
— angatdlatitåK Kajangnaitdlisa-
gaungmat atortulersordluagauvdluni-
lo aningaussanut tungassut akingmiv-
figiniarsimångikaluarpavut, åma si-
nerssut sule isumangnåinerulersisi-
nauguvtigo usilersorfisa sisangnik
matulemeKarneratigut.
Agdlerdle angatdlatérånguvok,
Magnus Jensen nangigpoK, Diskobug-
timilo sinerssortautigssatut nautsor-
ssussauvdlune, taimaingmat maligsi0'
rujugssuartarnigsså ilimanarane. ava-
tåtigortartugssåungingmat isumaKar-
simavugut usilersorfisa sisangnik ma-
tulerneKarnigssåt iluaKutaungårna-
viångitsoK, åmame umiarssuångåP
taima mikitigissup Kalåtdlit-nunåne
pissutsit erKarsautigalugit taimåitu-
lerneKarnigsså aj ornakusorutigssaKå-
sangatikavtigo. tåssaluna usilersorfe
Kissungnik matulersimagavtigik ta-
måna pissutaussoK.
Kangerdlugssuarme
aj ornartor neKalerpoK
agdlagfingme pissortaK Jens Fynbo
Grønlandske Handelimit pissoK i£"
pagssaK unukut Kangerdlugssuarme
mitarfingmut tingmissartorsimavoK
ajornartordluinalerneK akornusernia-
raluåsavdlugo Kalåtdlit-nunånit Ka-
låtdlit-nunanutdlo ilaussunik angat-
dlåssineK angnertouissoK Kåumåme
tugdlerme autdlarnersugssaungmat.
mitarfingme danskit hoteliåne nutår-
ssuarme — sujorna atorKårtineKartu-
me — ilaussunut ingerdlaortunut tai-
mågdlåt sinigfigssat 10—15-it kiser-
ngorusimåput.
sinigfigssat avdlat 100 sivnigdlit
SAS-ime sulissussut, nålagauvfiup
tingmissartortitsinikut direktorate-
Karfiane hotelimilo inugtaussunit a-
torneKarput.
ajutorneKardluinalersimavoK SAS-
ip tingmissartune inugtaussut Ka-
ngerdlugssuarme pårdlåutitalersi-
mangmagit. SAS-ime sujulerssuissut
isumaKatiginerisigut tingmissartune
inugtaussut atausiåkårdlutik ineKar-
tugssaungmata imailerpoK Kalåtdlit-
nunåne tingmissartut inugtåinut pår-
dlaissugssat init 24-t 56-inik sinigfig"
taKaraluartut atortugssångordlugit!
Kalåtdlit-nunåne sulivfingnut suli-
ssugssanik Danmarkimit Kangerdlug-
ssuarmut agssartornerujugssuaK apri-
lime autdlartitugssauvoK. ilaussut ta-
måko mitarfingmit sinerissame igdlo-
Karfingnut ingerdlarKigtugssaussar-
put, ilfinile uvdlune ardlalingne mi-
tarfingme uningassariaKartardlutik
sinerissame tingmissartumik angala-
neK putsup akomuserångago. iluar-
sartussineKångigpat ilaussut tamåko
hotelime inigssaKartineKångitdlat.
„Ekstrabladet" maligdlugo mitar-
fingme amerikamiunit tingmissartor-
tartunit igdlumik åtartomiarneKarat-
dlarpoK pilertortumik iluarsautdlugo
danskit hoteliånut atatmeuartugssa-
mik. aperuut tamåna pivdlugo ameri-
kamiut isumaKatiginiarneKarsimåput,
akuerssårumasimåputdlo. pitsauner-
paussugssardle tåssåusagaluarpoK ho-
telip nutåmik ilaneKamigsså, taimai-
siornigssardle ukiunik mardlugsung-
nik sivisussuseKartugssauvoK.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
fimétaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arsjutsisimancKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
Vil De ha* sukces-brug
BRYLCREEM
Dc føler Dem velsoigneret hele dagen, når De
bruger 1Brylcreem.
Deres hår får nyt liv og en naturlig glans med
Brylcreem - og Brylcreem fedter ikke.
Moderne mænd bruger Brylcreem - hver dag.
Cecil tamatigut imorivdluinartarpoK tåssame
Cecil-cigaritit tupartaisa åssigiårdluartflnig-
ssait nåkutigineKaraigsårtarmata. taimåitu-
mik Cecil mitdluaruminartCissarpoK sor-
ssangnångitsumik malungnardluartardlune.
CeciTit takisfit pisiarincKartalcriartuinarput
— tåssa sulinerup unikåtdlangnerane iki-
tagssatut KilanårineKartaramik ... aitsåme
Cecil tåssa ikitagssaa.
Da Gam var i husarrest
Og bagefter blev gemt i statsministeriet. Indtil man vidste, hvad de ra
dikale ville
14