Atuagagdliutit - 20.04.1961, Blaðsíða 8

Læserbreve
OG
Et angreb på GAS
og på lønordningen
KLIP
Vi har modtaget:
De faglærte grønlandske håndvær-
kere har virkelig grund til at være
utilfredse med deres lønordning.
Vi ved, at grønlændere, der er blevet
tjenestemænd efter 1958, og især læ-
rerne, i stadig grad er utilfredse med
25°/os reduktionen, og sagen har været
til behandling i landsrådet og folke-
ting og nu sidst i ministeriet. Men vi,
som er danmarksuddannede håndvær-
kere, og som får 50% mindre i løn end
vore danske kolleger, har langt mere
grund til at være utilfredse end tjene-
stemændene.
Hvis man gennemgår GAS-overens-
komsten fra den 29. oktober 1959, så
er det nemt at opdage, hvem man sær-
lig har arbejdet for. De pågældende
fik lønforbedring, og vi har kun
grund til at unde dem den. Men for
vores vedkommende var der ingen
forbedring. Hvad er grunden til, at
man har gjort noget så uretfærdigt?
Når de andre danmarksuddannede har
fået reduktion på kun 25%, hvorfor
skal vi andre danmarksuddannede
håndværkere have en løn, der er 50%
mindre end vore danske kollegers? Er
det kun lærerne, man mangler i
Grønland? Slet ikke. Mon ikke man-
gelen på faglærte håndværkere er lige
så stor her?
Håndværkerne langs kysten er også
medskyldige i dette forhold, idet de
forholder sig alt for passive, skønt de
ved, hvor uretfærdig lille lønnen er.
Det er mit håb, at I ved det kommende
landsmøde til sommer vil fremkomme
med stærk utilfredshed med hensyn til
dette forhold.
De folk, der har haft med lønover-
enskomsten at gøre, har arbejdet for,
at forbedre handels- og kontorperso-
nalets løn frem for alle andre. Disse
har så fået næsten den samme løn
som deres danske kolleger både i
Danmark og i Grønland. Men vi ved,
at håndværkerne i Danmark får bety-
delig mere i løn end kontoristerne.
Ordningen her er lige modsat. Derfor
kan vi ikke betragte disse GAS-over-
enskomster som retfærdigt lavede.
De faglærte grønlandske arbejdere
langs kysten bør opfordres til at dan-
ne deres egen forening, idet det er
utilfredsstillende at have repræsen-
tanter, der ikke har forstand på vores
arbejde.
Vi håber naturligvis, at de folk, der
har med priser og løn at gøre under
grønlandsudvalget, vil tage sagen op
til behandling. Dog må vi gøre op-
mærksom på, at hvis vi fortsat skal
have uretfærdig lønordning, så må vi
sige som Jørgen Olsen, at man bør
overveje at oprette et løsrivelsesparti.
Seth Lennert, Godthåb.
Medaljens bagside
Vi har modtaget:
Jeg kan ikke lade være med at be-
tragte jubilæumsnummerets bagside.
Det er som om, at der er knyttet en
uudtalt tekst. Tre unge mennesker
betragter Atuagagdliutit med en sjæl-
den iver — to grønlændere, og den
tredie skal vist være en dansker.
Atuagagdliutit ligner ikke dem af æl-
dre dato, men de er nutidens. Det er
tvivlsomt, at nutidens grønlændere
ser sådan ud. Kvinden er efter teg-
ningen ældre dages grønlænderinde.
Manden ligeså — selv om de læser nu-
tidens Atuagagdliutit. Grønlænderne
ser meget urenlige ud. Manden er
pjusket, men danskeren er tegnet i
overensstemmelse med vor tid. Hun
har en cykel. Hendes tøj er tidssva-
rende og håret bedre opsat end de to
andre. Grønlænderinden har en ulo i
hånden, fordi hun er på vej ned for
at flænse en sæl. Nutidens fleste unge
kvinder har ingen ulo, men bordkniv.
Hun har hårtop. Der er vist ingen un-
ge kvinder, der har hårtop i vore dage.
Forsøger man at vise, at man endnu
ikke har forstået rigtigt, hvad menin-
gen er med de ny tider, selv om der
er sket en stor forandring i de ydre
forhold? — Man mener vel, at dette
kan dokumenteres ved en hårtop —
selv midt i en brydningstid?
Hvis kvinden er gift med manden,
der har fanget sælen, bliver manden
ikke træt ved at vente på hende? el-
ler er det hendes mand, der står ved
siden af hende og betragter Atuagag-
dliutit? Hans fangst kan man se. Lad
fangsten få lov at ligge. Det er mere
interessant med Atuagagdliutit.
Konen ser meget skødesløs ud. Hun
egner sig vist ikke som en fangerkone.
Og under tegningen står: „Unge og
gamle, i hytte og hus læser ....“. Det
er kendt, at grønlænderne er ivrige
læsere, men deres læsning foregår i
helt andre omgivelser end netop det
viste på tegningen. Konen har vendt
ryggen til den sæl, hun ellers skulle
flænse og har koncentreret sig om
avisen. En kvinde, der har et udseen-
de som tegningen, egner sig bestemt
ikke som en kone til en grønlænder.
Hun har åbenbart ikke andet end det
nye i tankerne. Hun ser bestemt ikke
ud til at være en god kone. Hun gør
ikke som en fangerkone. Hun glæder
sig ikke til at flænse sin mands fangst,
men glemmer den. Kan en sådan kone
være en god kone? Mon hun kan
flænse sælen færdig? Hun ved måske,
hvordan man behandler et skind, så
at man kan lave broderede ting bag-
efter og er slet ikke interesseret i det.
Det er tvivlsomt, at en sådan kvinde
yder bidrag i nytiden, hvor grønlæn-
derne skal være mere og mere moder-
ne. De har vendt ryggen til deres eg-
ne ting og er ikke interesseret i dem,
er ikke længere glad for at beskæftige
sig med deres ting og er kun på jagt
efter noget nyt. Det er ved at være
sket med beskæftigelsen i ro og mag
med hjemmets arbejder og tænkning i
livets grundlæggende begreber. — Nyt,
nyt Grønland — nye grønlændere, vi-
ste kvinden på tegningen. Hvis vi star-
ter og fortsætter som vist på tegnin-
gen i de nye år, er det ikke nemt at
vide, hvad vi opnår. Det er ikke alene
på denne tegning, man kan konstatere
dette — men også i mange andre ting.
Det, der skal ske, kommer, men alle-
rede fra nu af må vi forsøge at ramme
det rigtige.
Isak Lund, NarssaK.
Tilranelse af rens-
jægernes rejseproviant
Det skal ikke forstås blot som en
kritik, men jeg er overbevist om, at
mange rensjægere har fået den vane
at tilegne sig eller at spise noget af de
andre rensjægeres rejseproviant.
Jeg mener, at det er en rigtig uskik,
og at alle rens jægere bør afholde sig
fra at gøre det. Rensjægernes rejse-
proviant, som skal bruges på tilbage-
turen og dermed sikre mangel på pro-
viant, er somme tider blevet brugt op
af andre mennesker. Jeg har også den
opfattelse, at denne uskik især er ud-
Macs
- man ser det straks
Mact altsdt tdssa kigutinut
KaicortingnartoK
Vælg den bedste tandpasta De kan
få — vælg MACS. Den renser effek-
tivt, desinficerer, beskytter mod
dårlig ånde og smager vidunderligt.
kigutinut KHKorsålmuk pit-
saunerussumik pigssaaångl-
latit, Macs plslarissarniaruk,
sallvdluarsmaoE, tunltdlang-
nartulaissartoK, tiplgigsoK,
auna saragup, tlplgsså.
BEECHAM-
DRNMARK A/6
E\fll\IRUDE fra Grønland til Troperne
.,. Kalåtdlit nunånit nunanut kiangnerpånut
Evinrude er resultatet af 52 års
teknisk erfaring: startsikker
under alle vejr- og tempera-
turforhold, vandtæt indkaps-
ling og lydløs gang.
Den ideelle motor til jagt, fi-
skeri og transport.
3—5V2—10—18—40—75 hk
Evinrude ukiune 52-ine teknikikut misiligtagkat
avKutigalugit sanauvoK: sila silåinardlo KanoK
ikaluarpata nåme autdlångitsorpoK, sivtertortug-
ssåungitsoK perpaluisagtoK.
autdlainiåsagåine, aulisåsagåine agssartusagéini-
lunit motorigssaK pitsak.
3—5Vz—10—18—40—'75 hk.
3 hk, 2 cyl. kun kr. 1.050,—
3 hk, mardlungnik cylinderilik 1.050 kroninaKarpoK
Skriv efter brochure
agdlagartainik åssinginigdlo piniarniarit
Specialfirmaet i bådmotorer gennem 50 år
ukiune 50-ine umiatsiat motorinik ingmikut niorKuteKarårsimassos
JOHS. THORNAM
HAVNEGADE 11 — KØBENHAVN K

præget blandt rens jægerne ved Søndre
Strømfjord, idet jeg ikke har hørt om
lignende tilfælde ved Godthåbsfjor-
den. Hvis en rens jæger var kommet til
at mangle proviant ved Godthåbsf jor-
den, kunne man få noget at spise af
andres proviant, men han meddelte det
gerne, når han vidste, hvis provianten
var.
De folk, der spiser noget af andres
proviant, kunne måske have den op-
fattelse, at dette er en ligegyldig ting,
da ingen har set dem. Men dette er
ikke blot en uskik, men en forseelse.
Jeg tvivler ikke på, at næsten alle
rens jægere efterlader noget af rejse-
provianten i deres både til brug for
hjemrejsen, og de har ingen grund til
ængstelse for den, da alle andre rens-
jægere gør ligeså. Da provianten som
regel gemmes sådan, at dyrene ikke
kan få fat i den, er der ingen tvivl
om, at det er mennesker, der tilraner
sig provianten. Det gælder ikke alene
madvarer, men også tobak og solar-
olie og lignende. Hvis man ser, at al
proviant er væk, så kommer man til at
mistænke dem, man møder. Dette er
en kedelig affære, og derfor bør en-
hver rensjæger vise menneskelige
hensyn overfor andre.
(Forkortet af red.)
David Holm, Godthåb.
Et svar fra dr. Wamberg
Foranlediget af indlægget vedr.
hjømetandsklipning fra Peter Jensen,
Thule, et indlæg jeg først for nylig
er blevet gjort bekendt med, skal jeg
udtale:
Referatet fra landsrådsforhandlin-
geme fra 1960 er jeg ikke i besiddelse
af, men er mine udtalelser der, refe-
reret som af Peter Jensen gengivet,
kan referatet ikke være helt korrekt,
idet det jeg fremførte i landsrådet var:
at en række af Thules kendteste is-
bjørnefangere ved et møde, jeg i 1959
i K’ånak havde med befolkningen fra
distriktet, havde anført at hundenes
hjørnetænder var uden betydning for
isbjørnefangst. Ligeledes meddelte jeg,
at jeg under mit besøg i Thule kort
før mødet i landsrådet 1960 havde fået
oplyst, at hjørnetænderne i forsøgs-
øjemed var blevet klippet på nogle
hundespand i Thule distrikt.
Ærbødigst
K. Wamberg.
Efterladte ved ulykker
Ulykker i forbindelse med fanger -
og fiskerierhvervet er ikke noget nyt
i Grønland. Nu er kajakken erstattet
af motorbåde, men der sker stadig
ulykker, og dette er der vist ikke no-
get at gøre ved.
En familie, der mistede en forsørger,
ramtes hårdt i det gamle Grønland.
Der var jo ingen socialforsorg. Men i
dag har vi langt bedre muligheder for
at hjælpe de efterladte. Der er mange
foreninger i Grønland i dag, og de kan
sagtens yde bidrag for at sikre frem-
tiden for de børn, der har mistet en
forsørger på havet.
Men der er måske den mulighed, at
man stifter et fond til dette formål.
Det er ikke udelukket, at foreningen
„IkiuissartoK", spejderne og andre in-
teresserede vil støtte forslaget. Jeg
mener, at vi her i Grønland må tage
initiativet for at sikre fremtiden for
de efterladte børn.
Peter Frederik Berthelsen,
Godthåb.
Hollandimiut kavfiliat
aserorterdluarsimassoK
kaufe akuserneKangitsoK
ptkunardlulnartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
REJSEGBAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugtartuf angafdléfagkat
atornikut — oicalugtariuvdio
nOfai 10
85,00 kr. + nagslånerata akla llångutdlu-
go tigunerane aklligagssångordluglt
nagslftnexasaput.
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
En tak
Vi har modtaget:
Vi har flere ting at takke for i det
nuværende oplysningsarbejde, og vi
har endnu mere grund til at takke for
arbejdet inden for lægevæsenet. Her
bruger man alle kræfter, ikke mindst
på Dronning Ingrids Hospital. Dette
hospital skylder vi alle en hjertelig
tak. Efterhånden er der mange men-
nesker, der ellers ville have været dø-
de — hvis de var blevet syge blot for
nogle år tilbage — der har fået deres
liv forlænget, takket være den gode
behandling, de har fået på hospitalet.
Ikke mindst vi, der har tilbragt nogen
tid dér, har grund til at sige tak, selv
om vi ikke alle er blevet behandlet
for tuberkulose. Den, der først har fo-
reslået, at et sådant hospital blev op-
ført i vort land, vil vi takke og ære.
Juluis Heinrich, Godthåb
Alkene bør fredes
Vi ved, at det bedste nyttevildt i
Grønland bliver fredet om sommeren-
Nogle af de bedste nyttefugle, vi har
— ikke mindst om vinteren — er al-
ke, der aldrig bliver fredet og bliver
jaget af alle. Jeg ved, at mange alke-
æg bliver samlet, når fuglene begyn-
der at yngle. Derved fratager man os
en masse fugle, der ellers vil gøre
større nytte, hvis de fik lov at vokse.
Ligeledes fanger man masser af helt
unge alke uden anstrengelser, når de
begynder at forlade deres reder.
Som sagt er alken een af de bedste
nyttefugle, vi har i Grønland. Deres
æg er ikke en mangelvare. Det er vig-
tigere, at man udnytter fuglen om vin-
teren. Derfor er det nødvendigt, at
alken bliver fredet om sommeren. Den
gør større nytte end de altid fredede
edderfugle. Som forsøg kan man frede
alkene i to somre. Der er ingen me-
ning i at forsøge at udrydde dem helt.
(Forkortet af redaktionen)
Ole Kristiansen, ItivdleK.
Rekvisitter til sport, fiskeri og
camping.
Specialiteter: Læder, volley bolde, kr.
60,00 og 76,50. Lærredssko med riflet
gummisål, kr. 29,25.
Forlang vore speclalkataloger
tlmerssomermut, aullsamermut tang-
mårsimancrmutdlo atortuessat.
katalogivut piniamlåkit.
Læderstræde 5 — København K.
Telegramadr.: Boldspilkøb.
FOR KVALITETENS SKYLD
vitaminrige ærter
— xlvdlertåssat tamarmtk
6rtanlk C-vltamineKardluar-
tunik nunlangnlutå axerdlor-
tlgaussunlk lmaaarput