Atuagagdliutit - 18.05.1961, Blaðsíða 5

Fiskeindustrianlægget i Jakobshavn bygges i år
— og så kan
man smage den
gode tobak i Cecil..!
■ asulo tåssa Cecil*it tu
pasungnerrårig
tlut*
Cecil er altid
ensartet rullet..,!
Cecil*tt åssigtdrdluartu
mik imussaussarputl
BISCUITS
bedst til bedste venner!
ikmgutiginerpaussanut pitsaunersiussissariaicarpoK!
Den voldsomme bygge- og anlægs-
virksomhed i Jakobshavn fortsætter
'gen i år, hvor den vil blive endnu
større end i nogle af de foregående år.
~:et er først og fremmest det nye in-
dustrianlæg og de arbejder, der må
udføres i tilslutning hertil, d. v. s.
vandværk, kajanlæg, elværksudvidel-
Se rn. v., der giver den store aktivitet.
I de sidste par år har man sprængt
Srunden ud til industrianlægget, og
s enfylden herfra er gået til kajanlæg-
gene, der ligger lige ved siden af an-
ægget. I år tager man fat på de egent-
[ge bygningsarbejder, og man skulle
gerne have bygningerne rejst og luk-
et inden efteråret, så der kan fort-
sattes vinteren igennem med de ind-
vendige arbejder. Strejken i Danmark
ar forsinket arbejdernes påbegyndel-
Se’ °g endnu er det ikke muligt at
overse, hvor stor indflydelse dette vil
a- Det var den oprindelige plan, at
industrianlægget skulle være klar til
o d drift i løbet af sommeren 1962.
nlagget vil incl. maskiner have ko-
® et næsten 5 mili. kr., når det står
færdigt.
industrianlægget består af to ad-
1 te bygninger. Hovedfløjen indehol-
der produktionsafdeling, fryseafdeling
og lager, mens sidefløjen rummer fol-
kerum, kantine og kraftcentral. Foran
bygningerne er allerede udført en fi-
skerikaj, hvor fiskerne kan lande de-
res fangst. Foruden kørevej til anlæg-
get etableres en særlig slædevej for
fiskerne, som om vinteren kommer
med deres tungt lastede slæder ude fra
hellefiskebankerne.
Hovedfløjen er en 2-etages jernbe-
tonbygning. I første omgang indrettes
der kun produktionsafdeling i stue-
etagen, mens 1. sal benyttes som la-
ger. Ved næste udvidelse kan 1. salen
inddrages i produktionen. Da det kni-
ber med byggearealer ved havnen, er
Sælfangsten går stadig tilbage
De vanskelige fangstforhold ved New Foundland medførte betydelig
nedgang i fangstudbyttet sidste år. — Tre fartøjer forliste, men mand-
skabet blev reddet.
hovedfløjens konstruktion dimensio-
neret således, at man uden at afbryde
produktionen kan bygge endnu en eta-
ge på, hvis det bliver nødvendigt, og
man må naturligvis håbe, at det går
så godt, at det virkelig bliver nødven-
digt. I produktionsafdelingen beklæ-
des væggene med fliser, og alle de
lette skillevægge, der deler lokalet op
i mindre rum, udføres af gennemsig-
tige glasfiberplader. Overalt i virk-
somheden består lysinstallationen af
lysstofrør, der giver en så ensartet og
kraftig almen belysning, at specielle
lamper på de enkelte arbejdspladser
undgås. Kraft og varme leveres af to
oliefyrede dampkedler.
Sidefløjen er en 1-etages bygning.
Fundamenterne til bygningen blev
støbt sent på efteråret 1960, og alle de
materialer, der er nødvendige for at
rejse og lukke bygningen, blev ud-
sendt samme efterår, så man tidligt på
foråret i år kan opføre bygningen,
uden at skulle vente på første skibs
ankomst. Når det haster med at få
denne fløj bygget skyldes det, at man
vil indrette den som en midlertidig
rejepillecentral, der kan tages i brug
allerede i sommer. Det er tanken, at
den midlertidige pillecentral skal have
leveret 3 tons rå rejer daglig fra Chri-
stianshåb. Efter kogning og pilning
sendes rejerne tilbage til Christians-
håb, hvor færdigpakningen finder
sted. Når hovedfløjen står færdig, flyt-
tes hele produktionen herover, og si-
defløjen indrettes til sit egentlige for-
mål i løbet af vinteren 1962—63, hvor
den udstyres med kantine, omklæd-
ningsrum, wc’er og baderum.
I sommersæsonen vil det færdige in-
dustrianlæg kunne modtage 7—8 tons
rå rejer og ca. 4 tons strubeskåret hel-
lefisk pr. døgn. Der vil kunne beskæf-
tiges op til 120 kvinder og mænd om
sommeren. I første etape regner man
kun med at håndpille rejerne. Dette
skyldes KGH’s erfaringer fra den sid-
ste år startede fabrik i Christianshåb,
hvor arbejderstaben har haft svært
ved at tilpasse sig denne fabriks
stærkt mekaniserede produktion. KGH
har derfor ikke i Jakobshavn ønsket
at iværksætte en mekaniseret fabrika-
tion i større omfang end nødvendigt,
før arbejderstaben har fået nogen er-
land, 44 ture til Vestisen, 8 ture til
Danmarksstrædet, 1 tur til Nordisen
og 9 ture til Østisen. Besætningen ud-
gjorde ialt 1293 mand mod 1205 i 1959.
De vanskelige fangstforhold ved
Nev/ Foundland medførte en betydelig
nedgang i fangstudbyttet i forhold til
foregående år. Det samlede fangstud-
bytte på alle felter blev 216.034 dyr
mod 295.398 dyr det foregående år.
Fangsten af grønlandssæl blev 170.016
dyr mod 256.971 dyr i 1959. Fangsten
af denne sælarts unger gik stærkt til-
bage, mens fangsten af voksne dyr var
noget større det foregående år. 45.429
klapmydser blev nedlagt mod 37.131 i
1959, og af andre fangster kan man
bl. a. nævne 11 isbjørne. Der siges, at
fangsten af isbjørne varierer stærkt
fra år til år. Priserne på blåsideskind
og spæk havde været noget lavere end
det foregående år. Ellers var priserne
uforandrede, og førstehåndsværdien
ved indklareringen er opgivet til
16.636.000 kr. mod 20.868.000 kr. i 1959.
Udbyttet ved New Foundland
blev halveret
16 af de største fartøjer deltog i sæl-
fangsten ved New Foundland mod 13
det foregående år. Ved dette felt hav-
de isforholdene været de værste efter
krigen, og bortset fra et par både, hav-
de ungsælfangsten været mislykket.
Også i 1960 blev der benyttet flyve-
maskiner til at lokalisere sælhjordene.
Førstehåndsværdien af fangsten blev
6.847.000 kr. mod 12.282.000 kr. fore-
gående år.
Der var vanskelige fangstforhold i
Vestisen med tæt is, men til trods
herfor gik fangsten op, og det var som
sædvanlig bjergningsfartøjet „Salva-
tor“, der var hjælpefartøj i dette felt.
Alle fartøjer, der deltog i Danmarks-
strædet, havde tidligere på sæsonen
deltaget i Vestisen. Her var det kun
tilladt at fange klapmydser fra 15. ju-
ni til 15. juli, og hvert fartøj måtte
have en tilladelse til at jage sæler i
Danmarksstrædet, og for sæsonen 1960
var der afsat en total fangstkvota på
10.000 dyr. Fangsten blev 7934 dyr til
en værdi af 640.000 kr. To fartøjer drev
kombineret sæl- og hajfangst, og 101
tons hajlever blev bragt hjem til en
værdi af 95.000 kr.
Der var een tur til Nordisen og ni
ture til Østisen. Desuden forliste tre
fartøjer på disse felter. Udbyttet af
sælfangsten i Nordisen blev 475 dyr til
en værdi af 38.000 kr. og i Østisen
10.777 dyr til en værdi af 529.000 kr.
GRenaamotoren
2-takt
Semi-Diesel med vendbare Skrue-
blade og elektrisk Start
takts
s °enn-Diesel sarpé ulortineKarsmau-
elektricitetimigdlo autdlartautilik.
2-
faring i at arbejde på en moderne fa-
brik. Såvel bygningen som installatio-
nerne er imidlertid dimensioneret så-
ledes, at indtil 4 rejepillemaskiner kan
opstilles på 1. sal.
Både rejer og hellefisk skal i Ja-
kobshavn oparbejdes til frosne pro-
dukter, der skal altså ikke fremstilles
rejehermetik som i Christianshåb-an-
lægget. Denne disposition skyldes
dels, at markedet for frosne rejepro-
dukter er stigende, dels at Jakobs-
havn-anlægget med det store fryseri,
som alligevel skal indrettes til helle-
fiskeproduktionen, frembyder specielt
gode betingelser for gennemførelse af
en produktion af frosne rejer.
Om vinteren kan der oparbejdes 6
tons strubeskåret hellefisk pr. døgn til
frosne produkter. Da anlægget nød-
vendigvis skal ligge med hele vinter-
produktionen på lager, indtil første
skib kan komme og hente den, må der
indrettes et betydeligt fryserum, der
vil kunne rumme 500 tons hellefisk.
Hvis der fiskes mere, end der kan
være i fryselageret, må resten saltes.
Etableringen af et industrianlæg
trækker mange andre nødvendige ting
med sig. Anlægget i Jakobshavn er et
godt eksempel på, hvad det egentlig
koster at sætte en fabriksvirksomhed
i gang i Grønland, hvor man ikke på
forhånd råder over tilstrækkelige tek-
niske hjælpefunktioner. Det er alle-
rede nævnt, at der i tilslutning til sel-
ve industrianlægget er opført en fiske-
rikaj. Desuden har man i et par år ar-
bejdet på etableringen af et helårs-
vandforsyningsanlæg, hvor man har
måttet skabe en kunstig vandsø ved at
lægge en stor betondæmning over en
elv. I år færdiggøres vandforsynings-
anlægget, idet man lægger ledningen
fra det nye vandværk til industrian-
lægget. Elværkets kapacitet er heller
ikke tilstrækkelig til, at det kan klare
forsyningen til industrianlægget. Man
må derfor i år i gang med en betyde-
lig udvidelse af elværket, og der skal
føres højspænding frem til industri-
anlægget. Endelig skal der — ligeledes
i år — udføres 5 boliger til udsendte
funktionærer ved industrianlægget.
det norske blad „Fiskets Gang",
udgives af fiskeridirektøren i Ber-
> skriver førstesekretær Sverre
o lestad om resultaterne af sidste års
Qt ^dn6st i Norge. Det fremgår heraf,
lQsn fartø3er deltog i sælfangsten i
^ . mod 68 fartøjer året før. Tre far-
^ 1Cr f°rliste under sælfangsten, to på
^es forste tur og den tredie på sin
det60 tUr' mandskabet blev red-
fa^er ^6V mdklareret fangst fra 78
ngstture sidste år mod 77 det fore-
£a enc*e år. 56 fartøjer foretog een
mgsttur, mens 11 fartøjer foretog to
re hver. 16 ture gik til New Found-
Snau3v°oKHf''"o P-nCKar
a Pmiarniaruk.
Leveres fra 25 til 330
forelse1"' 2" °g ^ ud‘
°rlang prospekt
Grenaa Motorfabrik
Grenaa
— derfor er der
bedre træk i Cecil.. .1
— taimåitumik Cecil*it
m itdluaru m inart As sar-
put .. .1
En Cecil er altid perfekt rullet, fordi tobaks-
mængden i hver eneste Cecil-cigaret kontrol-
leres elektronisk med brokdele af milligrams
nøjagtighed. Det giver bedre træk i Cecil, og
mon far den rette glæde af de fyldige og
mættende blended-tobakker. Den lange Cecil
bliver mere og mere populær — det er den,
man glæder sig til, når dagene pauser nær-
mer sig . . .
Cecil tamatigut imorivdluinartarpoK tåssame
Cecil-cigaritit tupartaisa åssigiårdluartftnig-
ssait nåkutigineuarKigsårtarmata. taimåitu-
mik Cecil mitdluaruminartCissarpoK sor-
ssangnångitsumik malungnardluartardlune.
Cecil’it takisftt pisiarineKartaleriartuinarput
— tåssa sulinerup unik&tdlangnerane iki-
tagssatut KilnnårincKartaramik . . . aitsåme
Cecil tåssa ikitagssas.
HESS
Nånup
kissarssutå
Bjørneovn
C- M. HESS FABRIKKER A/S
Matthissen & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
danskit kilngikulnlk pUeriuliooic
Anlægget vil kunne tages i brug næste
dr, men allerede tidligt i år starter man
produktionen i den ene bygning
----------------------------------------i
Af
chefingeniør
GUNNAR P. ROSENDAHL,
GTO
5