Atuagagdliutit - 18.05.1961, Blaðsíða 8

Læserbreve
- KLIP
Tillidsmand angriber GAS
Hvorfor svarer GAS aldrig på medlemmernes henvendelser!
Baggrunden for mit indlæg har jeg
fået igennem mit arbejde som tillids-
mand.
Overenskomsten, der trådte i kraft
1. oktober 1959, er for vanskelig at for-
stå. Dens fortolkninger om løn, og
hvad man kan få i tilskud, kan ikke
rigtigt forstås, hverken af arbejdere
eller institutionsledere. Det er så galt,
at de forskellige institutionsledere har
forskellige opfattelser om reglerne, og
der er skabt en almindelig forvirring.
Når der sker sådan noget, henvender
man sig til GAS, men man modtager
aldrig svar. Hvorfor? Jeg skal nævne
et tilfælde, jeg har haft med at gøre
under mit arbejde som tillidsmand, for
at gøre sagen klarere.
I overenskomst for sømænd er der i
§ 5 nævnt tillæg for kost. Denne ord-
ning praktiseres forskelligt de forskel-
lige steder. Jeg har talt med flere
skonnertførere og deres bedstemænd
og fik at vide, at man ikke følger ens
praksis ved udbetaling af kosttilskud i
Nord- og Sydgrønland. Sømændene i
Sydgrønland får kosttilskudet betalt,
når de arbejder om bord, selv om de
ikke er ude at sejle — selv når de ar-
bejder om bord i hjembyens havn. I
Nordgrønland får sømændene ikke
kostpenge, selv om de udfører arbejde
om bord, så længe deres båd ligger i
den hjemlige havn. De får først kost-
penge, når de er ude at sejle og er væk
fra deres by. Derfor vil jeg spørge, om
der findes en særlig overenskomst for
Godthåb — en overenskomst, der er
anderledes end man har f. eks. i Hol-
steinsborg, Julianehåb eller Uperni-
vik?
Jeg kan nævne mange flere eks-
empler, der er lige så grelle som for-
annævnte, f. eks. angående faglærte og
ufaglærte arbejderes løn. Jeg vil dog
nøjes med det ene eksempel. Jeg er
overbevist om, at GAS allerede har
flere eksempler, der er velegnet til of-
fentliggørelse. Derfor regner jeg med
at få et svar.
Lokalforeningernes henvendelser til
GAS bliver først besvaret, når der er
gået meget lang tid, eller bliver aldrig
besvaret. I den anledning ønsker jeg
at rette en bebrejdelse mod GAS. Når
vi, der er tilsluttet GAS, holder gene-
ralforsamling, er der altid visse dags-
ordenspunkter, der bliver videresendt
til GAS efter en afstemning, for at
man kan få en klarere besked. Sådan-
ne beslutninger bliver videresendt til
GAS, men når man spørger efter dem
i de efterfølgende møder, får man som
regel det svar, at man ikke har mod-
taget svar — selv for ting, der anses
for at være af yderste vigtighed og
bør blive besvaret snarest muligt. Der
er een ting, jeg ikke kan lade være
med at nævne, og det er, at vi hver
generalforsamling stiller det efterhån-
den evige spørgsmål: Hvor mange pen-
ge har man sendt til GAS? Har man
fået bekræftelse på, at beløbet er ble-
vet modtaget. Svaret er altid: Nej, det
har vi ikke — eller: Vi har spurgt ad
telegrafisk vej, men vi får aldrig svar.
Bør man drive GAS på den måde? —
Efter min mening er en sådan frem-
gangsmåde meget lidet flatterende.
Hvorfor skal så mange grønlandske
arbejderes landsorganisation drives
Vi har modtaget:
En af læserne skriver i A/G nr. 6
om, at sæljagten fra motorbåde bliver
fremtidens nye fangstmetode. Dertil
kan jeg sige, at myndighederne endnu
ikke har opfordret folk til at jage sæ-
lerne på den måde. Jeg ved udmærket,
at beboerne i SaricaK, K’eKertaic og
Ujarasugssuit meget gerne vil anskaf-
fe sig motorbåde, hvis de har råd til at
købe en motorbåd, men de kan ikke
endnu, da de ikke har de penge, der
forlanges som forudsætning for er-
hvervsstøttelån.
Det var først efter, at man begynd-
te at jage sæler fra motorbåde, at sæl-
fangsten i Vajgat gik tilbage, men når
sælerne begynder at trække sydpå om
efteråret, har man en chance for at
fange nogen.
ringere end lokalforeningerne? Er det
noget, der hører med til udviklingen?
I en tid, hvor grønlænderne sætter
stor pris på at gå frem, burde GAS
være een af støttepillerne for de foi-
eninger, den leder, og for hele sam-
fundet. Og endelig: Hvorfor giver GAS
ikke tilskud til sygelønsordningen?
Hvad bruger man de penge til, som lo-
kalforeningerne sender?
Hvorfor udkommer GAS’s avis „Vor
fremtid" ikke længere? — Jeg er sik-
ker på, at jeg ikke er den eneste, der
ønsker at stille dette spørgsmål. Jeg
var een af dem, der blev meget glad,
da vores eget blad udkom første gang.
Jeg var begyndt at håbe, at bladet
ville medvirke til at knytte de forskel-
lige lokale foreninger på vor lang-
strakte kyst nærmere sammen. Jeg
havde ligeledes håbet, at vi kunne få
orientering gennem dette blad. Der er
ingen tvivl om, at bladets navn har
tændt et håb om en bedre fremtid og
bedre samarbejde blandt mange af
foreningens medlemmer. Men hvor
blev dette blad af, der ellers egnede
sig fortrinligt som et samlingsmærke?
Det er meget ønskeligt at få at vide,
om det er gået ind, eller om det bliver
udgivet igen.
Thomas Poulsen, Holsteinsborg
Formanden for GAS, Lars Svendsen,
er i øjeblikket i Danmark, så det har
ikke været muligt at forelægge Tho-
mas Poulsens klage for ham. Derimod
kan vi oplyse, at det må bero på en
misforståelse, når Thomas Poulsen
mener, at der betales forskelligt for
kost på rejsefartøjer i Nord- og Syd-
grønland. I henhold til GAS-overens-
komsten pargr. 5 ydes der efter afsej-
ling fra hjemstedet 2 kr. pr. halvdag,
medmindre der leveres fuld kost om
bord eller i land. Denne ordning gæl-
der overalt i Vestgrønland.
I mit tidligere indlæg nævnte jeg, at
Diskobugten vil blive en stor fiske-
plads. Lad mig dertil føje: Fiskerne
er ikke ude på at jage sæler, men dri-
ver fiskeri. Selvfølgelig vil bådenes
motorlarm og lugten fra bådene jage
sælerne væk, men en sæljagt fra mo-
torbåde gør endnu større skade end
fiskernes både, da man skræmmer sæ-
ler i et stort område, når man jager
dem fra motorbåde.
Beboerne i SarKaK, der har råd til at
købe motorbåde, ønsker at anskaffe
sig sådanne, men de ønsker ikke at
jage sæler fra dem. De vil bruge dem
til togter ud til fangstpladser, der lig-
ger langt fra deres by. Det kan ikke
være myndighedernes mening, at de
små motorbåde skal benyttes til at ja-
ge sæler med, da de ønsker, at pro-
For fire små bådes skyld
Fl/l/lfPf MEDE fra Grønland til Troperne
... Kalåtdlit nunånit nunanut kiangnerpånut
Evinrude er resultatet af 52 års
teknisk erfaring: startsikker
under alle vejr- og tempera-
turforhold, vandtæt indkaps-
ling og lydløs gang.
Den ideelle motor til jagt, fi-
skeri og transport.
3—5V2—-10—18—40—75 hk
Evinrude ukiune 52-ine teknikikut misiligtagkat
avicutigalugit sanauvoK: sila silåinardlo KanoK
ikaluarpata nåme autdlångitsorpoK, sivtertértug-
ssåungitsoK perpaluisagtoK.
autdlainiåsagåine, aulisåsagåine agssartusagåini-
lunit motorigssaK pitsak.
3—5V2—10—18—40—75 hk.
3 hk, 2 cyl. kun kr. 1.050,—
3 hk, mardlungnik cylinderilik 1.050 krSninaKarpoK
Skriv efter brochure
agdlagartainik dssinginigdlo piniamiarit
Specialfirmaet i bådmotorer gennem 50 år
ø . ukiune 50-ine umiatsiat motorinik ingmikut niorKuteKarårsimaMos
Jr JOHS. THORNAM
INDUSTRIHHSET — KALVEBOD BRYGGE 20 — KØBENHAVN V.
umiarssuautilexatigit
DAMPSKIBSAKTIESELSKABET PROGRESS
Christian Brygge 28 . København V
Telegramadr.: Marluship Central 195 Teleprlnter 2563
MARIUS NIELSEN & SØN
Befragtning og klarering
agssartuinex
Christian Brygge 28 . København V
Telegramadr.: Marluship Central 195 Teleprlnter 2564
I Grønlandsfarten fra 1938
Kalåfdlif-nunånukarfifsissarsimavoK 1938-mit
Elektrisk ventileret framptonnage og mellemdækstonnage for liniefrafik
sunigdlumt agssariuissartox
duktionen skal forøges. De skal benyt-
tes til at fiske med.
Man må huske på, at der ikke er
fangere i K’utdligssat. Derfor er det
ikke underligt, hvis de fleste indhand-
lede produkter af spæk og sælskind
stammer fra ejerne af små motorbåde.
Man kan dog ikke regne med K’ut-
dligssat i KGH’s indhandling af grøn-
landske produkter, da det næsten
udelukkende er kul, man producerer i
byen. Såfremt de grønlandske kul ikke
ængere kan svare sig, vil K’utdligssats
dage også være talte.
Jeg tillader mig at indstille til det'
ærede landsråd, at sæljagt fra motor-
både bliver forbudt — for at standse
den stadige tilbagegang for de små ste-
der. Det vil undre mig meget, hvis
landsrådet skulle gå ind for sæljagt
fra motorbåde. Hvis de gør det, vil
man glemme de mange fangere, der
jager sæler fra kajak og tager parti
for fire små motorbåde. Hvis indhand-
lingen af grønlandske produkter skal
gå tilbage, som De-udtrykte det i De-
res indlæg, sker det kun i K’utdlig-
ssat. Som jeg allerede har sagt, bliver
K’utdligssat kun ruiner, hvis man hol-
der op med at bryde kul, og byen vil
få sit oprindelige navn, Umiatsiaiarfik
— det sted, hvor man mistede ens båd
— tilbage.
En motorbåd kan ikke svare sig,
hvis man kun skal anvende den til
sæljagt. Dette kan tydelig ses, idet fire
både er blevet taget fra ejerne, fordi
de ikke kunne klare afbetalingerne.
Da De nævnte, at man har fanget 4—
5—6 sæler på een dag, må De huske
på, at det er sjældent, I fanger så man-
ge sæler på een dag i løbet af somme-
ren. De fleste sæler, der bliver fanget
fra Deres motorbåd, bliver skudt af
Deres medejere af båden. Vajgat kan
ikke give Dem og Deres store familie
nok af kød, spæk og skind til Deres
afdrag eller proviant til hele året. Og
de små motorbåde i K’utdligssat må
ligge på land i årets 7—8 måneder.
De sagde, at en bestillingsmand eller
en tjenestemand har 18 dages ferie om
året. Vi, der arbejder i kulbrudet, har
meget mere tid end andre, idet vi ar-
bejder i skiftehold. Hold et arbejder
fra kl. 23 til 7, hold to fra 7 til 15 og
hold tre fra 15 til 23. Særlig arbejdere,
der er med i hold et har rigelig tid
f. eks til at tage på fangst.
Jeg har skrevet mit indlæg for at
få myndighederne til at standse ulov-
lighederne inden for et havområde,
hvor man har vedtægter at rette sig
efter — fordi ulovlighederne er en stor
gene for fangere med kajak. Vi hen-
vender os til myndighederne, når vi
mener en sådan henvendelse er på-
krævet — selv om nogle, der også be-
nytter sig af en sådan fremgangsmåde,
modarbejder myndighedernes ordrer.
De kunne have sparet Dem med at
nævne, at De samler vinterproviant af
fisk. Det er så uendeligt lidt, De sam-
ler, at De ikke engang kunne få hun-
defoder nok til vinteren. Hvis De øn-
sker at tjene penge, kan De flytte til
en større fiskeplads medtagende Deres
motorbåd. De mange fangere i Vajgat
flytter nok ikke blot for Jeres fire små
motorbådes skyld. Gid. L. Jensen.
Ens løn i
motorbåde
Vi Har modtaget:
Jeg har tit tænkt over — og tør på-
stå, at jeg har ret, når jeg siger, at en
del af motorbådsejernes langsomme
afvikling af lånene skyldes bådenes
bemanding af ikke-kvalificeret ar-
bejdskraft. Det er tit, at man hører
blandt de menige fiskere en sålydende
udtalelse: Jeg har forladt ham, da han
betaler for lidt. En sådan tilstand gi-
ver ikke alene tab for den, der går i
land, men efterfølges også af et stort
tab for bådejeren.
Lad os se på andre nationer. De ved,
inden de bliver påmønstret, hvor stol-
en procentdel af fangstudbyttet, der
tilkommer dem. Derfor gør de alt,
hvad de kan for at øge fangsten, idet
de ved, at de kun derved kan gøre sig
forhåbninger om at tjene flere penge.
I Grønland er hyren meget forskel-
lig hos de forskellige bådejere. Derfor
er det helt nødvendigt, at man under
KNAPP’s forestående landsmøde be-
handler sagen om ens hyre hos alle
bådejere som et af de vigtigste punk-
ter på dagsordenen.
Det kan ikke siges at være en van-
skelig opgave at lave sådanne regler
— selv om det er blevet påstået. Jeg
tror ikke, at man skal lave forskellige
satser eller regler for nogenlunde sto-
re både — f. eks. 20—22 fods både.
Når man skal forsøge at lave en til-
fredsstillende ordning, må man ikke
glemme at tage de menige besætnings-
medlemmer med i drøftelserne. Det er
ikke nok, at kun motorbådsejerne la-
ver regler. Det er ikke alene hyren,
man nødvendigvis bør snakke om.
Man må også sikre besætningsmed-
lemmerne hyre under hele fiskesæso-
nen og skaffe muligheder, der kan gi-
ve gevinst for alle parter. Sagen må
ikke udsættes længere.
Andårax Mathæussen,
Narssax, pr. Godthåb.
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
k 3-delt A
SKRAA
BRAUNJ*
BRØDR
Dobbelt
sovseti
sukulugssak pitsaonatekångitsoK
Kivdlalugtumik pulik
uvdlanit rnardloriåumik ivsenarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
susungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danri.arkime sukulugssaliorfit angner.såt
Alt hvad De behøver
til opvarmning
KUL
KOKS
CINDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
i
*
- forrest i teknik
og design
Med MONARK
stereo har LL
introduceret sit
stereosystem i den
populære prisklasse
MONARK er en ren
vekselstrømsmodel
med 2 store
højttalere, drejelig
territantenne
og 5 bølgeområder.
LL — teknikip tungåtigut sånamil°
ilusaisigut nagdlersimaneKångitsoK-
MONARK STEREO sanavdlugo
LL-ip radio ardlaleKiussanik nipe*
Karfilik akisungitsunguaK niorKU-
tigssiarisimavå. MONARK veksel-
strømimik sarfaligagssax mar-
dlungnik ångajårssuarnik nipeicar-
feKarpoK, ilumigut sangutineKarsi-
naussumik ferritantenneKardlune
bølgenigdlo åssigingitsunik tatdli-
manik Kinerdlerfigssaicardlune.
LINNET & LAURSEN A/S
Apollovej 31 — Københ. Vanløse
8