Atuagagdliutit - 18.05.1961, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktlon: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
til. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, HøJagerveJ 15, Rungsted Kyst, til. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Kornellussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Nlel-
se*i. Julianehåb: Ellen Gerdes, postmedhjælper Martin IllngivåkéK. NarssaK:
Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
deriJcshdb: Overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrallst Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K'utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, købmand Hove, kæmnerass. Houmand. Jakobshavn:
Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Chirstianshåb: Jørgen Petersen, kæmner
Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E.
asmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen,
°verkateket Knud Kristiansen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik:
Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hen-
nings.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaaarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
r do- i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
løssalgspris: 00 øre plsiarlneKarnerane: 60 øre
Nflngme sinerlssap kujatdliup naiciteriviane nakitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Strejkernes lære
E. Da strejkerne begyndte i Dan-
mark> hæftede man sig i Grønland
særligt ved formanden for LO, Ejler
ensens udtalelse om, at man ikke
Sennem strejkerne havde til hensigt
a ramme samfundet. Det var kun
Arbejdsgiverne, man ville ramme. Ud-
j3 e^sen virkede beroligende i Grøn-
and, fordi man her gik ud fra, at den
fund dækkebe det grønlandske sam-
s ’ der som bekendt anerkendes
ma 6n del af det danske. Senere har
s n 1 Grønland erfaret, at Ejler Jen-
rnod pdtalelSe s^al °P^attes med visse
die ' ikationer, og til disse hører uhel-
§Vls det grønlandske samfund,
tid rardanbsskibe har gennem længere
sj... *^Set ulossede i København. Ni
lan e’ der skulle have været til Grøn-
til forsyninger og materialer
ste anlseSsarbejder, kommer først af
skuil °m nogle dage med en last, der
Ve, e have været anvendt for hen-
gr« i6*1 maned siden. Den kongelige
S øniandske Handel og Grønlands
lav n*S^e Organisation har nu måttet
j-g 6 nødprogrammer, fordi hele ari-
oveTrks°mheden f Grønland var i
tet t laL“n8ende fare for at blive væl-
af strejkerne. Mens disse linjer
genVeS’ 6r det endnu uvist, om man
GTn°m en ekstraordinær indsats fra
til + °8 E-GH’s side vil være i stand
er d ’Hdhente det forsømte, men der
jw a * bvert fald håb om, at det går.
grø forudsætter, at det lunefulde
andske vejrlig er mindre kon-
grøni 6nd de folk> der ikke vil fjerne
seej., atldsskibenes luger. Det forud-
også en ekstraordinær indsats
dets tkfnsyn td arbejdskraft og arbej-
beh tllr°ttelægning, og dertil kommer
°vet for en god portion held i det-
te vanskelige og usikre forehavende.
De strejkende danske arbejdere har
sikkert været så optaget af deres egne
problemer, at de slet ikke har haft
øje for den situation de bragte det
grønlandske samfund, herunder den
grønlandske arbejder, i, eller også har
de ikke villet tro de argumenter, der
er fremført over for dem af KGH og
Ministeriet for Grønland.
Men gjort gerning står ikke til at
ændre, og selv om man kunne overbe-
vise danske arbejdere om, at de gen-
nem deres aktion har ramt et sages-
løst samfund unødigt hårdt, ændrer
det intet på de forsinkelser, der nu
skal indhentes. Men danske arbejdere
og den danske lovgivningsmagt, der
bestemmer udviklingen i Grønland,
har lov at tage ved lære af det skete,
og læren må være, at der indføres en
lex Grønland, så Danmarks u-land
undtages fra alle fremtidige interne,
danske strejkers følgevirkninger. Vi
føler os overbevist om, at en sådan
lov, hvis den fremsættes snarest efter
strejkernes afblæsning, vil få bred til-
slutning i folketinget — uanset de lov-
tekniske problemer, der vil være for-
bundet med den.
Den menige grønlænder står i dag
aldeles uforstående over for det, der
er sket. Han har set og ser hen til
Danmark som den store hjælper, og
han forstår slet ikke, at en strejke,
der principielt er ham uvedkommen-
de, skal ramme ham og hans samfund.
Strejker var i Grønland — indtil for-
nylig — noget ret uhåndgribeligt, idet
strejkeretten ikke er grønlandske ar-
bejdere beskåret. Også på denne bag-
grund vil en lov, der undtager Grøn-
land fra danske strejkers virkninger,
forekomme rimelig.
suliumajungnaernerup påsisitå
haeri danmarkime suliumajung-
ttian °Ka!errnab pingårtumik encai-
sUjulKåSåpUt sulissartut kåtuvfiåne
r;Ssa.IgtaissuP Ejler Jensenip oKause-
uer,l’. Suliumajungnaernertigut suju-
ne armeKéngits°K inoKatigit agtor-
Ssartrn^ssat, tamatumane sulisitsi-
me . maruaits6rtineKarnigssåt kisi-
tamå lsUrnagineKarmat. oxauserissaK
bian na ^alatdlit-nunåne tondgsiat-
ngungnarpoK> tamatumane åma ila-
La ''Karrnata kalåtdlit inoKatigit
aku arkirne inoKatigingnut atassutut
nungriSsaussut. kingorna Kalåtdlit-
°Kaiiae . PåsineKarpoK Ejler Jensenip
Kartaeilssa* avdlatut isumaKartine-
k ^Kartut ajoraluartumik åma
diUgo mU^ iuoRatigingnut tungatit-
sivi^arssu't Kalåtdlit-nunåliartautit,
Karat°u*;0K Københavnime usingiarne-
ssuit talerKåinarsimåput. umiar-
naort Ku*bigiluat niorKutigssanik sa-
^gsså1716™^^0 at°rtugssanik pajug-
Pata nU,ga'uit uvdlut Kavsit Kångiu-
Kåhgiåt * autdlartugssåuput, xaumat
artun ■i,0K at°rneKartugssausimagalu-
i°rnart .Us*vblutik. handele GTO-lo a-
Kigss(iQ0rneK Pivdlugo ingmikut år-
nun§n SlsSariaKarsimåput, Kalåtdlit-
jungn e sanaortortitsineK, suliuma-
t°rsiorr'rneK Pissutigalugo navianar-
dlangn lneKalersimangmat. una ag-
ngiiaK ^itdlugo sule ilisimaneKå-
ipgmik ^^G'P handelivdlo tungånit
angun >Ut sVpniarn’kut kinguåutorutit
riaKarnKU1S^nausanersut’ neriåtigissa-
P°rdle tamatumuna kinguåu-
torneKarpatdlånginigsså. tamatumane
aperKutauvoK Kalåtdlit-nunåne silap
avdlångoriatårtåinartup sulissartutut
umiarssuit usilersorfinik angmaiumå-
ngitsutut piuminaitdliortiginginigssåt,
åmale aperKutauvdlune suliagssap år-
KigssuneKarnera sulissugssatdlo isu-
magalugit ingmikut iliuseKarnigssaK,
kisale iluagtitseriatårsinaunigssaK.
danskit sulissartut suliumajung-
naertut ajornartorsiutitik ima ag-
tigissumik sangmisimagunarpait ka-
låtdlinik inoKatigingnik ajornartorsi-
ortitsilernertik erKarsautigisimångit-
dluinardlugo taimatutdlume kalåtdlit
sulissartut, imaKalunit handelimit Ka-
låtdlit-nunånutdlo ministereKarfing-
mit navsuiåuneKaraluarnertik ugpe-
riumasimangilåt.
perérsutdle avdlångortineKarsinåu-
ngitdlat, danskitdlo sulissartut påsiti-
neKarsinaugaluarpatalunit suliuma-
jungnaernikut inoKatigit pissussute-
Kångitsut såkortumik erKorsima-
gait, kinguautornerit månåkut angu-
niarneKartugssat avdlångortineKarsi-
nåungitdlat. danskitdie sulissartut
Danmarkimilo inatsisiliortut, Kalåt-
dlit-nunåne ineriartornermik aulaja-
ngissartut, pisimassut påsissuteKarfi-
gissariaKarpait, tamatumuna Kalåt-
dlit-nunånut tungatitdlugo inatsisili-
ortoKartariaKardlune, Danmarkip ki-
nguarsimassortå kingorna suliuma-
j ungnaertarnigssanit kagdluarneKar-
sinau j ungnaerdlugo. Kularingilarput
suliumajungnaemerup kingorna inat-
sisigssatut sujunersumik taimatut fol-
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
J ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
___derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
ketingime sarKumiussaKartoKåsagpat,
tamatumane ajornartorsiutigssat a-
kingmivfiginagit, tapersersorneKar-
dluarumårtoK.
kalåtdlit inuinait månåkut pissut
påsingitdluinarpait. Danmark ikiui-
ssorssuartut issigineKartarpoK taima-
tutdlo isumavdluarfigineKardlune, på-
sineKångilardlo suliumajungnaerneK
kalåtdlinut nangminernut tungångit-
sutut takordlorneKartartoK måne ino-
Katigingnik taimatut erKuisinaung-
mat. suliumajungnaernerit Kanigtu-
nguamut agdlåt Kalåtdlit-nunåne si-
anigineKarsimångitdlat, kalåtdlit suli-
ssartut suliumajungnaernigssamut pi-
sinautitausimångingmata. tamånåtaoK
erKarsautigalugo inatsit, Danmarkime
suliumajungnaernermit Kalåtdlit-nu-
nåta kagdluameKånginigssånik OKau-
sertaKartOK, nåpertutinåsagaluarpoK.
måjip 30-ane inuit taisitmeKarnerat
folketingimut ilaussortagssanik Kinersinermut paordlåuneKåså-
ngilaK
mardlungornerme majip 30-åne Ka-
låtdlit-nunåne Danmarkimilo inuit
taisitineKåsåput, Kinersisinautitaussut
ukiue taisissutigineKésåput téssa ma-
jip Kulingilufine statsministerip nalu-
naerutigingmago inatsisigssatut suju-
nersut: folketingimut ilaussortagssa-
nik Kinersisinautitaussut ukiuisa 21-
nut aulajangerneKarnigssåt inuit tai-
sissutigisagåt.
inuit taisitineKarnigssåt folketingi-
mut ilaussortagssanik Kinersinerdlo
ingmingnut paordlåuneKåsångitdlat.
folketingimut ilaussortagssanik Kiner-
sinerme folketingimut ilaussortagssa-
tut Kinigagssångortitaussut Kinerne-
Kartarput inuitdle taisitineKarneråne
inatsisigssatut sujunersut akuerine-
KarsinauvoK någgårneKarsinauvdlu-
nilunit, tåssa måna taisissutigineKå-
saoK Kinersisinautitaussut matuma
kingorna 21-nik ukiuliussalisanersut.
Danmarkime Kalåtdlit-nunånilo inuit
taisitineKartarnerat sungiusimaneKå-
ngilaK. kingugdlermik taimatut taisi-
sitsineKarpoK 1953-ime inatsisit tu-
ngaviussune nutåne inuit taisitineKar-
tarnigssåt ilauvoK, sujuline ilaunane.
inatsisine tungaviussune nutåne pa-
ragraf 42-me stk. 5-ime ima agdlag-
simassoKarpoK: inuit taisitineKamerå-
ne inatsisigssatut sujunersut taisissu-
nit akuerineKåsaoK någgårneKåsav-
dlunilunit. inatsisigssatut sujunersut
atortugssaujungnaersineKésagpat fol-
ketingimut ilaussortagssanik Kinersi-
sinaussut taiseKataussut taisisinauti-
taussunit tamanit ikingnerpåmik 30
pctiussut amerdlanerssait inatsisigssa-
tut sujunersumut någgårsimåsåput.
måna Danmarkime taimalo åma Ka-
låtdlit-nunåne Kinersisinautitaussut
23-nik ukioKartugssåuput. inatsisit
tungaviussut nutåt 1953-ime atuler-
mata tamånåtaoK atortineKalerpoK,
taisisitsinerme 840,000 Kinersisinauti-
taussut ukiuisa 23-nut kigdleKarnig-
ssåt akueringmåssuk 699.527 akerdle-
ralugo. tamatuma sujomagut Kinersi-
sinautitaussut 25-nik ukioKartugssåu-
put.
Kalåtdlit-nunåne majip 30-åne i-
nuit taisitineKarnigssåne atortugssat
taisivfigssanut nagsiussorneKamere i-
låtigut ajornartorsiutausimåput. ilisi-
maneKartutdle maligdlugit taisivfiu-
ssugssat tamarmik atortugssanik må-
na pisimavdlutik. inuit 23-nik ukio-
Kalersimassut tamarmik taisisinauti-
taussutdlo agdlagsimavfinut ilångu-
neKarsimassut taiseKatausinéuput; 21-
PERL0N FISKELINE
er el kvalitetsprodukt fra
Smidig
Glat
Stor brudstyrke
Rådner ikke
Usynlig i vandet
er de egenskaber, der giver lange,
præcise kast og sikrer, at De lander
fangsten.
Sportsfiskere over hele verden
bruger
{)ei/onp
en gros:
SIMON E. KNUDSEN &
CO. A/S
København K.
nigdle ukiugdlit taiseKatausinaunatik.
Kalåtdlit-nunåne taisinigssaK Dan-
markime taisinigssamit ilåtigut av-
dlaussugssauvoK, tåssa Thuleme, Sco-
resbysundime Angmagssalingmilo —
pigissåinilo — uvdloK tåunåtaoK åma
landsrådimut ilaussortagssanik Ki-
nersissoKartugssaungmat. suliagssax
OKililerniardlugo taimailiortoKåsaoK.
kingusingnerpåmik majip 20-åne
landsrådimut ilaussortagssanik Kiner-
sivfiussugssane Kinersisitsissugssat pi-
ssortéinut tuniuneKåsåput landsrådi-
mut Kinigagssångortiniagaussut arKi-
sa agdlagsimavfé, kingusingnerpåmig-
dlo majip 25-åne Kinigagssångortinia-
gaussut arKisa agdlagsimavfé Nung-
me landshøvdingeKarfingmut tele-
grammikut nalunaerutigineKarsimå-
savdlutik. inuit taisitineKarnerisa
landsrådimutdlo ilaussortagssanik Ki-
nersinerup inernere majip 30-åne u-
niikut radio-avisip ingmikut autdla-
kåtitsinerisigut nalunaerutigineKarté-
séput.
Danmarkime Kinersisinautitaussut
ukiuisa 21-nut åparneKarnigssåt kig-
sautigineKarmat pissutaussut amer-
dlaKaut. tamåna Europame nålagauv-
fingne ardlaligssuarne atortineKaler-
nikuvoK, 21-nigdlo ukiOKalersimagåi-
ne taimalo nangminerssorsinautitau-
lersimagåine inuiaKatigingne amer-
dlanerussut isumait atordlugit inger-
dlatsiviussune pissugssautitaunerit ta-
maisa pigilertariaKarput. tamåna pi-
ssutigalugo amerdlaKissunit tupigine-
KångilaK 21-nik ukiugdlit åma inug-
taussut ineriartortitaunigssånut aula-
j angéKatausinautineKåsagpata, taima-
lo aulajangéKatausinauneK Kinersisi-
nautitaunikut pineKartarpoK. 21-nik
ukiugdlit KinerseKatausinaulerpata so-
runame 21-nik ukiugdlit KinersineK
pivdlugo piumassarissåinik unioricu-
titsinermikut Kinersinerme peKatausi-
naujungnaersimångitsut kommunal-
bestyrelsenut ilaussortagssanigtaoK
KinerseKatausinaulisåput — Kalåtdlit-
nunånilo landsrådimut ilaussortagssa-
nik.
POUL ANDERSEN
Grønttorvet 34
København Valby
Kartofler nautslat
Løg uvanitsut
Gulerødder mussat
Rødbeder rødbeditdlo
Engros Export
åssiUnermut atortut sUtdlUnU
filmit niorKutaunerussut, tai-
matutdlo dssilissutit atortug-
uaitdlo s Ardlo måko: Agfa,
Kodak, Zeiss avdlatdlo.
åsslllManut Kalipauti lin gnut Kali-
pauteKångitsunutdlo erasersaive-
Karpugut nutflUaussumik. ersser-
sartiniagkat emlnas suliarineKar-
tarput. — piumasaoKarångat ag-
dlegtl tagssat nalunaerssåtånik nag-
sitslssarpugut
ALT I
FOTO
Farende marker i film,
apparater og tilbehør:
Agfa, Kodak, Zeiss m fl.
Moderne atelier for fotoarbejde —
farve såvel som sort/hvid. — Omg.
ekspedition. — Brochurer sendes
efter mnske.
V0^GB0R0
Han rejser
autdlartugssaK
Programsekretær, cand. mag. Knud Wis-
sum forlader Grønland omkring 15. august
efter to års virke som programsekretær
ved Grønlands radio.
programsekretær Knud Wissum augustip
15-iata migssåne Kalåtdlit-nunånit autdlå-
saoK ukiut mardluk Kalåtdlit-nunåta Rå-
diuane programsekretæritut atorfeKcrér-
dlune.
Han kommer
tikitugssaK
Redaktør Peer Møller, Danmarks radio,
forventes ansat som Knud Wissums aflø-
ser som dansk programsekretær. Peer
Møller, der er 37 år, er uddannet som
journalist og har siden 1949 været ansat i
Danmarks radio, bl. a. kortbølge- og repor-
tag eaf deling en, og i øjeblikket er han pro-
gramsekretær under programdirektøren.
Han er kendt som en dygtig reportage-
mand.
åruigssuissoK Peer Møller, Danmarkip Rå-
diuane atorfilik, Knud Wissumimut taor-
taussugssatut ilimagineKarpoK. Peer Møl-
ler 37-nik ukionarpoK avisiliortutut iliniar-
simavdlune 1949-vdlo kingorna Danmarkip
Rådiuane atorfeKarsimavdlune, kortbølge-
å ma reportag eaf delingime månalo pro-
gramdir ektørimut ikiortauvdlune. tusagag-
ssiorta.rtuvoK pikorigsoK.
Han fortsætter
nangitugssaK
Den konstituerede skoledirektør for Grøn-
land, Chr. Berthelsen, er udnævnt til sko-
ledirektør for Grønland efter minister
Michael Garn. Chr. Berthelsen har i det
sidste år fungeret som skoledirektør, og
han bliver altså i stolen — og i Grønland.
Kalåtdlit-nunånut skoledir ektørimut ki-
ngorårtaussoK Chr. Berthelsen minister
Mikael Garn kingorårdlugo Kalåtdlit-nu-
nåne skoledirektøritut atorfinigtineKarpoK.
Chr. Berthelsen ukiou kingugdlen skole-
direktøritut sulivoK, Kalåtdlit-nunåniginar-
dlune atorfine nangisavdlugo.