Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.05.1961, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 18.05.1961, Blaðsíða 7
Undgå tørt brød Brød af enhver art må opbevares så det længst muligt kan holde sig frisk uden at blive tørt og kedeligt. Rugbrød, franskbrød og sigtebrød opbevares bedst i en tætsluttende metalkasse, enten man vælger en fin og dyr brødkasse, indkøbt specielt RI formålet, eller man bruger en kikskasse, der enkelt og billigt opfylder de krav, man må stille til en brødkasse. Brødkassen må jævnligt vaskes godt indvendigt og tørres grundigt igen, vaden brødet atter kommes i. På denne måde undgår man nemmest, at brødet mugner. Små portioner brød kan med fordel opbevares i en plasticpose — den ma da også vaskes af og til. igfiugkat parnutinavérsåkit igfiugkat sutdlunit sapingisamik nutarfasigsutiniardlugit påriniartaria- Karput parnutinagit nakernaitdlisinagitdlo. igfiat, igfiat KaKortut sigtitdlo Kivdlertussamut saviniussumut uvsig- sumut pordlugit påriuminarnerussarput, — igfiausivik kussanartok aki- sok sujunertamut ingmikut atugagssaK pisiariniångikåine kiksit puat a- tortariaKarpoK igfiausiviusavdlune iluardluinarmat akikitsuvdlunilo. lgfiausiviup ilua assagdluartuåinartariaKarpoK igfiatdlo ikitinagit pa- nertorsarKigsårtariaKardlune. taimaisiornikut igfiat okugtingitsorneKar- tarput. jgfiamernit ajungivigsumik punguane plastiviussune uningatineKarsi- nauput, — tåuna ama ilane errortariaKartåsaoK. Et virkeligt sundt måltid middagsmad B%lgfrugterne kan erstatte kod og fisk vi er er en gruppe varer i butikken, gerne vil gøre Dem opmærksom på cjg ægge et godt ord ind for — det er k sakaldte bælgfrugter — gule ærter, Qrune °9 hvide bønner. De indeholder fiskTent sarnme st°ffer som kød og cl u 09 kan derfor erstatte disse pro- h ter, hvis det af en eller anden v^Und ikke er muligt at skaffe kødpro- t- De er meget mættende, og dertil e ret billige i indkøb. a <^e*; er tørrede produkter, det tid J6r °m’ ^an °P'Devares i lang . Uc*en at blive fordærvede, når man sted3t mæi^e stiller dem på et tørt Sk*’ forst sættes i blod at bælgfrugterne skal bruges, er kont nøc*l Hl at sætte dem i blød i „vand et stykke tid. Gule ærter stå 3—4 timer, mens bønner skal koE6n C'ag' Derefter sættes de over at var6 1 6n tykbundet gryde ved svag eil me °§ med tætsluttende låg, da de kr,„rS brænder på bunden. De skal koge 3-4 timer. gule ærter er møre, når de nemt me , m°ses ud med en gaffel. Sammen gule ærter kan De koge kar- tofler eller grønsager og et par løg. De skærer urterne i skiver og kommer dem i gryden, så de koger med de sid- ste 15 minutter; de bliver for møre, hvis de koger med hele tiden. Til slut smages til med lidt salt, og retten ser- veres som en lidt tyk suppe. Det liver vældigt op på de gule ærter, hvis man serverer letsaltet kogt spæk eller kogt fiskekød til, ja, så er det en sand læk- kerbid. Kan tilsættes spæk eller fisk Bønner koges ligeledes med et par løg, og når de er møre efter ca. 4 ti- mers forløb, smager man til med salt og tomatpuré, så de får en let syrlig smag. Denne ret serveres også som en suppe, og det er en god idé at drysse lidt reven ost over hver portion. Her- til smager det også vældig godt med lidt spæk eller fisk, men det er ikke strengt nødvendigt. Hvis De efter så- dan en middag spiser et æble og drik- ker et glas mælk, så har De fået et virkeligt sundt måltid mad. Ærter og bønner er lidt tungt for- døjelig mad, så derfor er det ikke mad, der egner sig for små børn og menne- sker med dårlig mave. uvdloKerKasiutit pitsavit merititat értåkutut itut neKinut aulisagkanutdlo taorsiuneKar- sinåuput siar>^n^ar^ngrne niorKutigssarpåluit dlv SerKuniaraluarpåka inåssutigiv- ni^Turnavålugitdlo, — tåssalo érta- tut aineKartartut, — értat angmalor- KoriSUngdrtut, értatdlo kajortut na- dl0 U.°- stoffinik nenit aulisagkat- put hl9issaisa åssingajåinik_ imaxar- tau’s' a^åRumigdlo tåukununga taor- dlun nauv^uRk sunalunit patsisauv- lUar neKitugagssarsineK ajornåsaga- s«lo K°,rsRdlarnartorujugssuput a- n^™kingåtsiaKalutik. lera)5Kutit tåuko panertugamik aju- naun i ^ivisorssuarmik pigineKarsi- tåssa panertumitikåine. •biheKarKasåput rnerrr!^ atorneKartugssångorpata i- bisirn6 n*f’c*^ortume aKilisardlugit ki- bgårtafatdlartariaKartarPut’ su' nit , . akunerit pingasut sisamatdlu- m ’nisimassariaKarput, értatdle a- n6Kås UjL*t uvdloK ilivitsoK kinisima- htik a,^utik, tauvalo igame ivssusu- QtieKå-bpgme kissarpatdlångitsumik ngig SaPut matuvdluardlugit taimåi- kunent ilerKaiåssarmata, tauvalo a- ®rtat ^ 4 uneKåsåput. ajagSs - an§malortut aKilisimassarput ngorånUmik naKitdlugit singarsina- ^katai ?.am‘b. értanut angmalortunut tatdltjn'3leKars^nauPut nautsiat nauti- hguit 11 Uvanitsutdlo mardlugsu- §atnutrf|aUt!tat satunik avgusavatit i- 0 ikivdlugit minutinilo ki- MORSØ STØBEGODS Kaminer Kakkelovne Komfurer kaminit kissarssutit igavfit Nykøbing Mors København ngugdlerne 15-ine oKatautitdlugit. pivfigssaK tamåt oKatautineitarunik aKilivatdlåsåput. naggatågut taratser- neKalåsåput kinilårtungordlugitdlo savssaigdliutigineKasavdlutik. értat mamarsautigivdluartarpåt orssoK u- simassoK tarajulågaK imalunit nerpik usimassoK ilånguneKarpat, ilumut ma- martuvigssuéngortarput. orssunik aulisagkanigdlo akunenarsinauput taimåtaoK értat amitsukujut mar- dlugsungnik uvanitsulerdlugit uneKå- såput, akuneritdlo sisamat migssaisa Kångiunerisigut aKiligpata taratsunik tomatpurémigdlo akunenåsåput sér- nalårtunguångordlugit. nerissagssat tåuko imerpalassutitdlugitaoK sav- ssaigdliutigineKåsåput, ajungitaKaor- dlo pugutanilerpata Kåve imugssua- minermik aserortigkamik nåkalatsivi- gilåråine. mamarsautigivdluartarpåt- dlo orssortalilårdlugit aulisagartali- lårdlugitdlunit, tamånale pissariaKa- vingilaK. taiméitunik nererérdlutit i- pilitoruvit imiartorfingmutdlo imug- tordlutit tauva pencingnartuvigssuar- nik nerisimavutit. értat angmalortut értatdlo amitsu- kujut anajarKume ukuminaitsuput. taimåitumik nerissagssat tåuko mé- råruanut auajarulugtunutdlo naleruu- patdlångitdlat. En god opskrift på IMIAK Der er mange måder at brygge imiak på, og nogle er bedre end andre. Vi vil her gerne give Dem en opskrift på god imiak. Den har været prøvet af mange erfarne husmodre, og de grønlandske husmoderforeninger har anerkendt denne opskrift som den bedste. Til imiaK-brygningen skal der bruges: 2 kg malt 50 gram humle 2 kg stødt melis eller puddersuk- ker (evt. kan der i stedet bruges 1 kg stødt melis og 1 kg pudder- sukker) 5 spsk. gær 35—40 liter vand. Alt vand, der skal bruges ved imiaK- brygningen, skal være kogt. Maltet lægges i blød i kogt og afkølet vand,- og der må røres jævnligt deri. Hum- len sættes over at koge ved langsom varme, og den skal koge i ca. 6 timer under låg. Pas på, den ikke koger over. Når humlen er færdigkogt, lægges den i bunden af sien og oven på lægges den udblødte, rørte malt. Nu hældes der så meget kogt vand i imiaK-tøn- den, at vandet står over maltet i sien. Tønden dækkes til med et klæde, så man undgår snavs, og dernæst skal den hvile et døgn. Næste dag hældes kogt vand gennem sien til tønden er fyldt op, ialt 35—40 liter. Vil man have mørkt øl, brunes sukkeret på en pan- de. Vil man have lyst øl, røres sukke- ret direkte i imiaK, som derefter afkø- les til ca. 30 grader, og nu kommes gæren i. Derefter tildækkes tønden igen med et klæde og står tre dage i gæring. Den tredie dag sies gæren fra, og imiaK fyldes på grundigt rengjorte flasker, som tilproppes. ImiaK er bedst, når den har lagret en uge, men den skal helst bruges i løbet af en månedstid. imiortauseK pitsak imiortautsit åssigingitsut amerdla- Kaut, tamarmigdlo pitsaoKatigingit- dlat. matumuna imiornermut najor- KUtagssiniarpavtigit. najorKUtagssaK ningiunit misiligtagartunit amerdla- sunit misilingneKartarsimavOK, Kalåt- dlit-nunånilo ningiut peKatigit na- jorKutagssiaK tåuna pitsaunerpaussu- tut akuerisimavåt. imiornermut måko atorneKåsåput: imiagssat 2 kg. sungarnitsugssat (humle) 50 gram. sioraussat sioraussat kajortutdlunit 2 kg. (taorsiutdlugit atorneKarsinåu- put sioraussat 1 kg sioraussatdlo ka- j ortut 1 kg. Kapuk alugssautit tatdlimat imeK 35—40 liter. imeK imiornerme atorneKartugssaK tamarme KalagtussugssauvoK. imiag- ssat kinineKåsåput imermut Kalatine- Karsimavdlune nigdlorsagkamut, au- laterneKartåséputdlo. sungarnitsug- ssat arritsumik kissagtikiartuårtitdlu- git KalatineKåsåput, KalatineKåséput- dlo matoKartitdlugit akunerit 6 mig- ssiliordlugit. imaerutortiniaKinagit. nåkartitsivingmut atdlingordlugit iki- neKåsåput Kåvanutdlo kuineKåsåput imiagssat kinineKarsimassut aulater- neKartarsimassutdlo. månalo imermik Kalagtumik imiorfik kuineKåsaoK imi- agssat nåkartitsivingmltut Karssutit- dlugit. imiorfik ånoråminermik matu- neKésaoK sukujoKalersikumanago, tauvalo uvdloK unuardlo imiaK uni- ngatineKåsaoK. aKaguane nåkartitsi- vingmut imeK KalagtoK kuerarneKå- saoK nåpartap ulivkårnigssåta tungå- nut tåssa literit 35—40-t. imiaK kajor- tutiniaråine sujatsivingme sukut ka- jortineKåsåput. imiaK Kaumassutinia- råine sukut aulateruneKåinåsåput tau- valo nigdlorserdlugo 30 grader erKånut tauvalo Kåperdlugo. tauvalo nåpartaK ånoråminermik matuneKarKisaoK uv- dlutdlo pingasut uningatitdlugo (Kå- piortitdlugo). uvdlut pingajugssåne KapuiarneKåsaoK imiardlo puiaussa- nut saligdluagkanut imiuneKåsavdlu- ne simigsordluardlugitdlo. imiaK pitsaunerpaussarpoK sapåtip akunera atauseK uningatineKarsima- ngångame, Kéumativdle atautsip i- ngerdlanerane atortariaKåsagaluar- POK. OMA MARGARINE silarssuarme pitsaunerpåK be<*s* tåssalume inumarigsi- nångitsusanane Danmarkime måkarTna niorKutigineKarnerpaussoK...’ ---------------------------------------------------------------------- Godt sat i blød - er halvt vasket Det er et trættende og besværligt arbejde at vaske tøj, så det bliver helt rent og pænt. Og det slider hårdt på tøjet at blive skrubbet på vaske- bræt eller med skurebørste. For at lette sig selv for noget af det hårde arbejde og for at forlænge tøjets levetid betaler det sig at sætte tøjet i blød en dags tid i forvejen. Bruger De et af de her afbillede iblødsætningsmidler, opløses fedtstoffer og æggehvidestoffer, som udgør en stor del af snavset på tøjet, uden at De selv behøver at røre en finger. Iblødsætningsmidlerne virker bedst i lunkent vand, det vil sige ca. 35 grader varmt. Og der skal bruges ca. 15 gram = 2 strøgne spiseskefulde til 10 liter vand = 1 stor spand fuld. Dersom vandet er varmere end de ca. 35 grader ødelægges den snavsopløsende virkning. Iblødsætningsmidlerne bør opbevares koldt og tørt for at have den bed- ste virkning. Forlæng tøjets levetid, spar Deres egne kræfter, spørg efter iblødsæt- ningsmidler i butikken.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.