Atuagagdliutit - 18.05.1961, Side 7

Undgå tørt brød
Brød af enhver art må opbevares så det længst muligt kan holde sig
frisk uden at blive tørt og kedeligt.
Rugbrød, franskbrød og sigtebrød opbevares bedst i en tætsluttende
metalkasse, enten man vælger en fin og dyr brødkasse, indkøbt specielt
RI formålet, eller man bruger en kikskasse, der enkelt og billigt opfylder
de krav, man må stille til en brødkasse.
Brødkassen må jævnligt vaskes godt indvendigt og tørres grundigt igen,
vaden brødet atter kommes i. På denne måde undgår man nemmest, at
brødet mugner.
Små portioner brød kan med fordel opbevares i en plasticpose — den
ma da også vaskes af og til.
igfiugkat parnutinavérsåkit
igfiugkat sutdlunit sapingisamik nutarfasigsutiniardlugit påriniartaria-
Karput parnutinagit nakernaitdlisinagitdlo.
igfiat, igfiat KaKortut sigtitdlo Kivdlertussamut saviniussumut uvsig-
sumut pordlugit påriuminarnerussarput, — igfiausivik kussanartok aki-
sok sujunertamut ingmikut atugagssaK pisiariniångikåine kiksit puat a-
tortariaKarpoK igfiausiviusavdlune iluardluinarmat akikitsuvdlunilo.
lgfiausiviup ilua assagdluartuåinartariaKarpoK igfiatdlo ikitinagit pa-
nertorsarKigsårtariaKardlune. taimaisiornikut igfiat okugtingitsorneKar-
tarput.
jgfiamernit ajungivigsumik punguane plastiviussune uningatineKarsi-
nauput, — tåuna ama ilane errortariaKartåsaoK.
Et virkeligt sundt
måltid middagsmad
B%lgfrugterne kan erstatte kod og fisk
vi er er en gruppe varer i butikken,
gerne vil gøre Dem opmærksom på
cjg ægge et godt ord ind for — det er
k sakaldte bælgfrugter — gule ærter,
Qrune °9 hvide bønner. De indeholder
fiskTent sarnme st°ffer som kød og
cl u 09 kan derfor erstatte disse pro-
h ter, hvis det af en eller anden
v^Und ikke er muligt at skaffe kødpro-
t- De er meget mættende, og dertil
e ret billige i indkøb.
a <^e*; er tørrede produkter, det
tid J6r °m’ ^an °P'Devares i lang
. Uc*en at blive fordærvede, når man
sted3t mæi^e stiller dem på et tørt
Sk*’ forst sættes i blod
at bælgfrugterne skal bruges, er
kont nøc*l Hl at sætte dem i blød i
„vand et stykke tid. Gule ærter
stå 3—4 timer, mens bønner skal
koE6n C'ag' Derefter sættes de over at
var6 1 6n tykbundet gryde ved svag
eil me °§ med tætsluttende låg, da de
kr,„rS brænder på bunden. De skal
koge 3-4 timer.
gule ærter er møre, når de nemt
me , m°ses ud med en gaffel. Sammen
gule ærter kan De koge kar-
tofler eller grønsager og et par løg. De
skærer urterne i skiver og kommer
dem i gryden, så de koger med de sid-
ste 15 minutter; de bliver for møre,
hvis de koger med hele tiden. Til slut
smages til med lidt salt, og retten ser-
veres som en lidt tyk suppe. Det liver
vældigt op på de gule ærter, hvis man
serverer letsaltet kogt spæk eller kogt
fiskekød til, ja, så er det en sand læk-
kerbid.
Kan tilsættes spæk eller fisk
Bønner koges ligeledes med et par
løg, og når de er møre efter ca. 4 ti-
mers forløb, smager man til med salt
og tomatpuré, så de får en let syrlig
smag. Denne ret serveres også som en
suppe, og det er en god idé at drysse
lidt reven ost over hver portion. Her-
til smager det også vældig godt med
lidt spæk eller fisk, men det er ikke
strengt nødvendigt. Hvis De efter så-
dan en middag spiser et æble og drik-
ker et glas mælk, så har De fået et
virkeligt sundt måltid mad.
Ærter og bønner er lidt tungt for-
døjelig mad, så derfor er det ikke mad,
der egner sig for små børn og menne-
sker med dårlig mave.
uvdloKerKasiutit pitsavit
merititat értåkutut itut neKinut aulisagkanutdlo taorsiuneKar-
sinåuput
siar>^n^ar^ngrne niorKutigssarpåluit
dlv SerKuniaraluarpåka inåssutigiv-
ni^Turnavålugitdlo, — tåssalo érta-
tut aineKartartut, — értat angmalor-
KoriSUngdrtut, értatdlo kajortut na-
dl0 U.°- stoffinik nenit aulisagkat-
put hl9issaisa åssingajåinik_ imaxar-
tau’s' a^åRumigdlo tåukununga taor-
dlun nauv^uRk sunalunit patsisauv-
lUar neKitugagssarsineK ajornåsaga-
s«lo K°,rsRdlarnartorujugssuput a-
n^™kingåtsiaKalutik.
lera)5Kutit tåuko panertugamik aju-
naun i ^ivisorssuarmik pigineKarsi-
tåssa panertumitikåine.
•biheKarKasåput
rnerrr!^ atorneKartugssångorpata i-
bisirn6 n*f’c*^ortume aKilisardlugit ki-
bgårtafatdlartariaKartarPut’ su'
nit , . akunerit pingasut sisamatdlu-
m ’nisimassariaKarput, értatdle a-
n6Kås UjL*t uvdloK ilivitsoK kinisima-
htik a,^utik, tauvalo igame ivssusu-
QtieKå-bpgme kissarpatdlångitsumik
ngig SaPut matuvdluardlugit taimåi-
kunent ilerKaiåssarmata, tauvalo a-
®rtat ^ 4 uneKåsåput.
ajagSs - an§malortut aKilisimassarput
ngorånUmik naKitdlugit singarsina-
^katai ?.am‘b. értanut angmalortunut
tatdltjn'3leKars^nauPut nautsiat nauti-
hguit 11 Uvanitsutdlo mardlugsu-
§atnutrf|aUt!tat satunik avgusavatit i-
0 ikivdlugit minutinilo ki-
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssutit igavfit
Nykøbing Mors København
ngugdlerne 15-ine oKatautitdlugit.
pivfigssaK tamåt oKatautineitarunik
aKilivatdlåsåput. naggatågut taratser-
neKalåsåput kinilårtungordlugitdlo
savssaigdliutigineKasavdlutik. értat
mamarsautigivdluartarpåt orssoK u-
simassoK tarajulågaK imalunit nerpik
usimassoK ilånguneKarpat, ilumut ma-
martuvigssuéngortarput.
orssunik aulisagkanigdlo
akunenarsinauput
taimåtaoK értat amitsukujut mar-
dlugsungnik uvanitsulerdlugit uneKå-
såput, akuneritdlo sisamat migssaisa
Kångiunerisigut aKiligpata taratsunik
tomatpurémigdlo akunenåsåput sér-
nalårtunguångordlugit. nerissagssat
tåuko imerpalassutitdlugitaoK sav-
ssaigdliutigineKåsåput, ajungitaKaor-
dlo pugutanilerpata Kåve imugssua-
minermik aserortigkamik nåkalatsivi-
gilåråine. mamarsautigivdluartarpåt-
dlo orssortalilårdlugit aulisagartali-
lårdlugitdlunit, tamånale pissariaKa-
vingilaK. taiméitunik nererérdlutit i-
pilitoruvit imiartorfingmutdlo imug-
tordlutit tauva pencingnartuvigssuar-
nik nerisimavutit.
értat angmalortut értatdlo amitsu-
kujut anajarKume ukuminaitsuput.
taimåitumik nerissagssat tåuko mé-
råruanut auajarulugtunutdlo naleruu-
patdlångitdlat.
En god opskrift
på IMIAK
Der er mange måder at brygge
imiak på, og nogle er bedre end andre.
Vi vil her gerne give Dem en opskrift
på god imiak. Den har været prøvet
af mange erfarne husmodre, og de
grønlandske husmoderforeninger har
anerkendt denne opskrift som den
bedste.
Til imiaK-brygningen skal der
bruges:
2 kg malt
50 gram humle
2 kg stødt melis eller puddersuk-
ker (evt. kan der i stedet bruges
1 kg stødt melis og 1 kg pudder-
sukker)
5 spsk. gær
35—40 liter vand.
Alt vand, der skal bruges ved imiaK-
brygningen, skal være kogt. Maltet
lægges i blød i kogt og afkølet vand,-
og der må røres jævnligt deri. Hum-
len sættes over at koge ved langsom
varme, og den skal koge i ca. 6 timer
under låg. Pas på, den ikke koger over.
Når humlen er færdigkogt, lægges den
i bunden af sien og oven på lægges
den udblødte, rørte malt. Nu hældes
der så meget kogt vand i imiaK-tøn-
den, at vandet står over maltet i sien.
Tønden dækkes til med et klæde, så
man undgår snavs, og dernæst skal
den hvile et døgn. Næste dag hældes
kogt vand gennem sien til tønden er
fyldt op, ialt 35—40 liter. Vil man have
mørkt øl, brunes sukkeret på en pan-
de. Vil man have lyst øl, røres sukke-
ret direkte i imiaK, som derefter afkø-
les til ca. 30 grader, og nu kommes
gæren i. Derefter tildækkes tønden
igen med et klæde og står tre dage i
gæring. Den tredie dag sies gæren fra,
og imiaK fyldes på grundigt rengjorte
flasker, som tilproppes.
ImiaK er bedst, når den har lagret
en uge, men den skal helst bruges i
løbet af en månedstid.
imiortauseK pitsak
imiortautsit åssigingitsut amerdla-
Kaut, tamarmigdlo pitsaoKatigingit-
dlat. matumuna imiornermut najor-
KUtagssiniarpavtigit. najorKUtagssaK
ningiunit misiligtagartunit amerdla-
sunit misilingneKartarsimavOK, Kalåt-
dlit-nunånilo ningiut peKatigit na-
jorKutagssiaK tåuna pitsaunerpaussu-
tut akuerisimavåt.
imiornermut måko atorneKåsåput:
imiagssat 2 kg.
sungarnitsugssat (humle) 50 gram.
sioraussat sioraussat kajortutdlunit
2 kg. (taorsiutdlugit atorneKarsinåu-
put sioraussat 1 kg sioraussatdlo ka-
j ortut 1 kg.
Kapuk alugssautit tatdlimat
imeK 35—40 liter.
imeK imiornerme atorneKartugssaK
tamarme KalagtussugssauvoK. imiag-
ssat kinineKåsåput imermut Kalatine-
Karsimavdlune nigdlorsagkamut, au-
laterneKartåséputdlo. sungarnitsug-
ssat arritsumik kissagtikiartuårtitdlu-
git KalatineKåsåput, KalatineKåséput-
dlo matoKartitdlugit akunerit 6 mig-
ssiliordlugit. imaerutortiniaKinagit.
nåkartitsivingmut atdlingordlugit iki-
neKåsåput Kåvanutdlo kuineKåsåput
imiagssat kinineKarsimassut aulater-
neKartarsimassutdlo. månalo imermik
Kalagtumik imiorfik kuineKåsaoK imi-
agssat nåkartitsivingmltut Karssutit-
dlugit. imiorfik ånoråminermik matu-
neKésaoK sukujoKalersikumanago,
tauvalo uvdloK unuardlo imiaK uni-
ngatineKåsaoK. aKaguane nåkartitsi-
vingmut imeK KalagtoK kuerarneKå-
saoK nåpartap ulivkårnigssåta tungå-
nut tåssa literit 35—40-t. imiaK kajor-
tutiniaråine sujatsivingme sukut ka-
jortineKåsåput. imiaK Kaumassutinia-
råine sukut aulateruneKåinåsåput tau-
valo nigdlorserdlugo 30 grader erKånut
tauvalo Kåperdlugo. tauvalo nåpartaK
ånoråminermik matuneKarKisaoK uv-
dlutdlo pingasut uningatitdlugo (Kå-
piortitdlugo). uvdlut pingajugssåne
KapuiarneKåsaoK imiardlo puiaussa-
nut saligdluagkanut imiuneKåsavdlu-
ne simigsordluardlugitdlo.
imiaK pitsaunerpaussarpoK sapåtip
akunera atauseK uningatineKarsima-
ngångame, Kéumativdle atautsip i-
ngerdlanerane atortariaKåsagaluar-
POK.
OMA
MARGARINE
silarssuarme
pitsaunerpåK
be<*s*

tåssalume inumarigsi-
nångitsusanane
Danmarkime måkarTna
niorKutigineKarnerpaussoK...’

----------------------------------------------------------------------
Godt sat i blød - er halvt vasket
Det er et trættende og besværligt arbejde at vaske tøj, så det bliver
helt rent og pænt. Og det slider hårdt på tøjet at blive skrubbet på vaske-
bræt eller med skurebørste.
For at lette sig selv for noget af det hårde arbejde og for at forlænge
tøjets levetid betaler det sig at sætte tøjet i blød en dags tid i forvejen.
Bruger De et af de her afbillede iblødsætningsmidler, opløses fedtstoffer
og æggehvidestoffer, som udgør en stor del af snavset på tøjet, uden at De
selv behøver at røre en finger.
Iblødsætningsmidlerne virker bedst i lunkent vand, det vil sige ca.
35 grader varmt. Og der skal bruges ca. 15 gram = 2 strøgne spiseskefulde
til 10 liter vand = 1 stor spand fuld. Dersom vandet er varmere end de
ca. 35 grader ødelægges den snavsopløsende virkning.
Iblødsætningsmidlerne bør opbevares koldt og tørt for at have den bed-
ste virkning.
Forlæng tøjets levetid, spar Deres egne kræfter, spørg efter iblødsæt-
ningsmidler i butikken.