Atuagagdliutit - 18.05.1961, Blaðsíða 6

Enhver ny situation for
er en ny opgave for
Grønlands nye biskop W. Weslergaard Madsen fortæller i en lille sam-
tale om sif forestående besøg i Grønland
Vestgrønland får i sommer besøg af
Grønlands nye biskop, som kommer
for at sætte sig så meget som muligt
ind i forholdene langs kysten.
Biskop W. Westergaard Madsens be-
slutning allerede få måneder efter ud-
nævnelsen om at besøge Grønland i
sommer er blevet taget som udtryk
for hans interesse også for denne del
af stiftet og er derfor blevet hilst med
tilfredshed og glæde langs kysten.
Efter at Københavns biskop gennem
de sidste 25 år, dr. theol. H. Fuglsang-
Damgaard i 1960 på grund af alder tog
sin afsked, blev det store Københavns
stift delt i to. Stiftet omfattede da for-
uden hovedstaden Nordsjælland, Born-
holm, Færøerne og Grønland eller sagt
med andre ord en fjerdedel af landets
præster og en trediedel af landets ind-
byggere. Ved delingen blev Nordsjæl-
land gjort til et selvstændigt stift,
Helsingør stift med Set. Olai kirke i
Helsingør som domkirke og med Leer
Andersen som biskop.
Under biskoppen for København
stift hører efter delingen København,
Bornholm, Færøerne og Grønland.
Biskoppens data
Biskop Willy Westergaard Madsen
er 54 år gammel. Han blev teologisk
kandidat i 1931 og indledte samme år
præstegerningen som hjælpepræst ved
Garnisons kirke i København. I 1934
blev han hjælpepræst ved Frederiks-
holm kirke og 3 år senere denne kir-
kes sognepræst. I 1942 blev han valgt
til generalsekretær for De samvirken-
de Menighedsplejer, et arbejde, der op-
tog ham med liv og sjæl, til han i ef-
teråret 1960 valgtes til biskop i Kø-
benhavn. Biskop Westergaard Madsen
har aldrig savnet noget at bestille.
Han var i 1934 ved siden af sin præ-
stegerning næstformand i Kristelig
akademisk Forening og dens formand
i årene 1936—37. Samtidig var han fra
1935—1939 sekretær for Københavns
Præstekonvent. I 1941 blev han sekre-
tær for Hans Tausens Fond, 1942 med-
lem af Dronningens Centralkomite.
Han har tillige været leder af fonden
De stille Stuer, medlem af bestyrelsen
for Socialfilantropisk Boligselskab, be-
styrelsesmedlem i Dåbsfonden, Det kø-
benhavnske Kirkefond, Folkekirkeligt
filantropisk Forbund, Socialpolitisk
Forening m. m. Han har været for-
mand for Sammenslutningen af Dia-
konhjem og næstformand for Folke-
kirkens Nødhjælp.
Biskop Westergaard Madsens virke
som generalsekretær for De samvir-
kende Menighedsplejer og en række
af hans tillidsposter viser, hvilke grene
mennesker
kirken
________________________i
af kirkens arbejde, der har stået hans
hjerte nær i mange år. Det viser også
hans forfatterskab, som bl. a. handler
om menighedens arbejde blandt fatti-
ge, syge og gamle, om kirkelig filan-
tropi o. 1.
Men i dag er det Grønland, det gæl-
der.
En travl eftermiddag havde biskop
Westergaard Madsen sat tid af til en
lille samtale om Grønland og den fore-
stående rejse.
Københavns bispegård hører til de
smukkeste blandt byens gamle bygnin-
ger. Den ligger lige over for domkir-
ken og universitetet — ikke noget helt
stille sted, men heldigvis er bispegår-
dens mure så tykke, at larmen fra
Nørregade kun høres svagt. Biskop-
pens arbejdsværelse er stort, lyst og
hyggeligt.
Vil gerne kende sif stift
— Det er, biskop Westergaard Mad-
sen, altid meget spændende at skulle
til Grønland for første gang, føler De
det ikke også sådan?
— I høj grad, men det er nu ikke
eventyrtrang, der driver mig, jeg vil
blot gerne kende mit stift. Jeg har al-
lerede forsøgt at sætte mig ind i så
meget som muligt vedrørende Grøn-
land, men naturligvis kan dette kun
være et andenhånds kendskab. Jeg
har haft mange interessante samtaler
med provst Aage Bugge, som kender
Grønland særdeles godt.
Alt, hvad der sker i Grønland, er så
interessant og rummer så mange løf-
ter, at det må optage os alle stærkt.
Det er min opfattelse, at der i Grøn-
land har været en meget lang tid, hvor
kirken var det egentlige og noget meget
centralt i menneskers liv. Nyordnin-
gen, der har stået på den sidste halve
snes år, har haft den opgave at ind-
hente alt det, kirken havde været ene
om, og kirken havde derfor ikke i
samme grad en revolution nødig, som
alt det andet, der skulle i gang. Den
var der, og alle kendte den.
Adskillige steder rundt om i verden
er det gået sådan, at arbejdsområder
som kirken tog sig af blev til sam-
fundsopgaver, men som den levende
organisme kirken er, kunne den dog
aldrig slå sig til ro hermed. Den lever
kun i stadig kamp for at bringe ordet
ud til mennesker, og derfor vil en-
hver ny situation, som mennesker stil-
les over for, være en ny aktiv opgave
for kirken.
Besøgets formål
— Hvad venter biskoppen af besø-
get?
— Jeg skal i første række orientere
mig. Jeg vil gerne ind i de mange pro-
blemer, man har at tumle med langs
kysten på små og store steder, lære
den grønlandske kirkes kår at kende,
tale med mennesker og få et indtryk
Udvidelse af flyvningen
Den interne flyvefrafik i Grønland skal udvides over en 3-årig periode
TOMS FABRIKKER A/S
teverandør til det Kgl. Danske Hof
'/om?'
GULD BARRE
Den lækreste De kan tænke Deml Danmarks mest solgte
chokolade
mamardluinåssusla dsseridsagit aitsåt tåssa!
Danmarklme sukul&tit pisiariumaneKarnerssåt
KGH er nu gået i gang med at rea-
lisere de planer, der skal muliggøre en
udvidelse af den interne flyvning i
Grønland. Til det formål regner man
med i de kommende 3 år at skulle an-
vende 4,7 millioner kroner, hvoraf man
har søgt 1,4 millioner kroner for inde-
værende år. I planerne for udvidelsen
af den interne flyvning indgår bl. a.
nye tankanlæg. Flyvebenzinen har
hidtil været bragt til Grønland i
tromler, men denne form strækker
ikke til mere. Derfor skal der opføres
tankanlæg ved Godthåb og Egedes-
minde, der begge kan forsynes fra
tankskibe. Et væsentligt beløb skal
bruges til anskaffelse af fartøjer og bi-
ler. I øjeblikket er det jo således, at
hvis folk skal ud at flyve, må de selv
skaffe sig billejlighed til det sted, hvor
flyvemaskinen befinder sig.
Desuden skal der bruges ca. 300.000
kroner til ændringer i 6 bygninger,
som de amerikanske flyvetropper har
stillet til rådighed i Sdr. Strømfjord,
hvor der skal skaffes indkvarterings-
muligheder for passagerer til den in-
terne flyvning. Desuden skal der l
Godthåb skaffes indkvarteringsmulig-
heder for flyvepersonalet. I første om-
gang vil man bygge en barak ved si-
den af gæstehjemmet, og til næste år
vil man indlede et byggeri, der er pro-
jekteret til omkring 2 millioner kro-
ner. Det drejer sig om et rækkehus-
byggeri, og boligerne skal anvendes
af det faste flyvepersonale og skal
desuden huse det nye grønlandske
flyveselskab „Grønlandsfly A/S“, som
i løbet af foråret skal have hele flyve-
virksomheden overdraget fra KGH.
Barakken overtages derefter af gæste-
hjemmet. Man har fløjet internt i
Grønland siden 1959, og det første år
var antallet af flyvepassagerer 1.300,
i fjor steg tallet til 5.700, og i år venter
man at nå op på 6.300. I den interne
trafik med skib er de tilsvarende tal
henholdsvis 5.000, 5.900 og 6.500. I sel-
ve atlantfarten befordredes i 1959
3.300 passagerer med fly, i 1960 5.600,
og i år ventes tallet at blive 6.200. Her
er de tilsvarende tal for skibene hen-
holdsvis ca. 4.000, 2.100 og 2.300.
Lyde fra verdensrummet
skal registreres i Vestgrønland
Radiobølgeforskere forbereder sfor indsats i Grønland
Danske radiobølgeforskere har fra
USA fået bevilget godt 60.000 kroner,
som de skal anvende bl. a. til radio-
aflytning i Grønland, på ionosfæresta-
tionen i Godhavn og på ionosfæresta-
tionen, der skal etableres i Narssar-
ssuaK. Desuden er det meningen, at en
ekspert ved hjælp af transportabelt
grej skal lytte forskellige steder op
langs Grønlands vestkyst mellem Nar-
ssarssuaK og Godhavn. Ionosfæresta-
tionerne de to steder skal have nye le-
dere til sommer, der er tale om civil-
ingeniørerne Jørgen Taagholt i Nar-
ssarssuaK og i Godhavn Christian Sva-
ne.
Det, man lytter efter, er mærkelige
lyde, som kommer fra de atmosfæri-
ske strøg i helt op til 20.000 km’s af-
stand fra jorden. Man kan f. eks. høre
lyn, hvis knald kommer tilbage som
kaldende fløjtetoner, efter at lyden
har taget sig en kolossal rumtur langs
en af kraftlinierne i jordens magnet-
felt. Man kan også høre en konstant
susen, der lyder som et havs bræn-
ding, og man kan høre korte, stigende
toner, der lyder som en rågekolonis
larmen, og derfor i sjov kaldes mor-
genfuglekoret. Det foregår altsammen
på bølgelængder på mellem 10 og 1.000
km, der udelukkes ved normal radio-
aflytning. Ved at analysere lynlydene
kan man få noget nyt at vide om de
luftlag, som de er faret igennem, man
kan få at vide, hvor mange af luftens
smådele, der er spaltede og derfor
elektrisk ladede. Sådanne nyheder om
atmosfærens elektrontæthed kan ra-
diovidenskabelige forskere ikke få nok
af. Al radioforbindelse beror jo på den
tilbagekastning af radiobølger, der
sker i ionosfæren, fordi specielt dette
atmosfærelag har en stor elektrontæt-
hed.
Også de andre støj fænomener kan
man få til at sladre om elektriske til-
stande. For deres vedkommende vil
man dog også gerne finde ud af, hvor
i atmosfæren de egentlig opstår og
hvorfor, og da f. eks. suset som af et
havs bølgeslag mod kysten især synes
at optræde i forbindelse med nordlys,
er en forøget indsats i Grønland på-
krævet. En amerikansk gruppe arbej-
der med tilsvarende fænomener i
Antarktis.
Fra Danmarks teknisk-videnskabe-
lige forskningsråd har lytteholdene,
der skal til Grønland, fået bevilget
70.000 kroner, hvortil altså kommer de
60.000 kroner fra USA.
MODEL 1783
nukagpiarxap tuiujua
13—14-inik ukiulingnut
atortugssai:
650 g Olympiagarn
nuerssautit nr. 3-t åma 3'/a
nuerssautérKat nr. 3
af, hvor linierne i fremtiden bør ligge.
— Er biskoppen forberedt på, at der
er forskel på kirkelivet i Grønland og
f. eks. her på Sjælland?
— Selv om kirkelivet i Grønland og
hernede ikke kan forme sig på samme
måde, så er det mit indtryk, at vi har
overordentlig meget at lære af hin-
anden. Vi har meget at lære hernede
af det kirkelige menighedsfællesskab
i Grønland, som bl. a. giver sig ud-
tryk i den aktive kirkesang og den
helhjertede tilslutning til gudstjene-
sterne.
Omvendt har vi hernede visse orga-
nisatoriske udbygninger af vort me-
nighedsarbejde, hvormed vi måske
kunne inspirere det grønlandske me-
nighedsliv.
Jeg glæder mig meget til at besøge
menigheder og præster, og lad mig da
også sige, at der har været overor-
dentlig interessant læsning for mig i
de mange indberetninger og dagbøger
fra Grønlands præster. Det har givet
mig udmærket forhåndsorientering, og
jeg har lært ikke så lidt om såvel de
åndelige som de rent fysiske vanske-
ligheder, der kan være for en præst i
Grønland.
— Hvornår afrejser biskoppen?
— Jeg skal til Færøerne i juni, men
jeg regner med at flyve fra Køben-
havn til Grønland den 4. eller 5. juli
og vende tilbage den 14. august. Det er
en ejendommelig tanke, at ens stift el'
så stort, at det kræver så lange rejser.
Jeg regner med, at det bliver en stor
oplevelse for mig.
sic.
Forlang vor store
GRØNLANDS-MAPPE
Indeholder de nyeste prislister og
tilbud i kameraer, optagere,
tilbehør etc.
Kalåtdlit-nunanuf nautsorssussafuf
fakutitagssautivut piniarniåkit
imarai akit akigitiniagkatdlo ag-
dlagsimavfé åssilivingnut, filmi-
liutinut atortugssåinutdlo tunga-
ssut.
INTER FOTO
Nørrevoldgade 21, København K.
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså: agdlata
l-p sillssusigsså: Kilariarnerit 12-t = 3 cm-
mik sillssuseKåsåput. agdlata l-p portussu-
sigsså: Kilariarnerit 5-t = 2 cm-mik portu-
ssuseKåsåput.
agdlalersornigsså:
nuerssaut 1: (ilungm. 2, silåm. 4, ilungm. 2,
silåmårtOK Kiperiardlugo, l~
lungm. 2, silåmugaK Kiperiar-
dlugo) ungaltisigaK uteKåta-
ruk.
nuerssaut 2: mamingilo tamaisa (ilungmu”
gaK 1 Kiperiardlugo, silåm. z»
ilungm. 1 Kiperiardlugo, silåm-
2, ilungm. 4, silåm. 2) ungalu-
sigaK nangeKåtåruk.
nuerssaut 3: sujugdlertut. ,
nuerssaut 5: (ilungm. 2, Kilariarnerit 2-*
nuerssåumut avdlamut
lingnut tungerdlingordlugu
noriardlugit tugdlé silåm. 2-t
tauvalo nutatit 2-t, ilungm-
2-t, silåm. 1 Kiperiardlugo, i'
lungm. 2, silåm. 1 KiperiagaK)
unealusigaK uteKåtåruk.
tunugsså:
nuerssautinik nr. 3-nik 104-nik autdlar-
titseriardlutit sinigsså ima nuerssaruk: x"
lungm. 1, silåm. 1 Kiperiardlugo taimatut
nuerssaut nasaoK tugdlianilo ilungm. 1
periardlugo, silåm. 1. sinigsså 7 cm-nik Por~
tussuseKåsaoK. nuerssautit 3‘/2-nut taorsikit
nuerssautdlo sujugdleK mamingane sila'
mulnaK nuerssardlugo. nuerssåume tåssane
akugtOKatigingnik Kilariarnerit ilaortordlu-
git 156-ngortitdlugit. agdlalersordlugo nuer-
ssaruk 33 cm-mik taklssuseKalerneranut U'
nigssånutdlo sujugdlermik 3-nik kingulim-
lo 2-nik mardloriardlugo, 1-migdlo 5-riar-
dlugo ilångarterdlugo; unigsså 19 cm-ngor-
neranut KumuinaK nangiguk. tuvigssai ig'
dlugtut 16-lkutårdlugit 3-riardlugit inåriai’-
dlugit sivnere atautslkut Kasdngassumik
nåkit.
sågsså:
114-inik autdlartitsigit tunuatutdlo sinili'
ordlugo, åmalo tunuatut nuerssaut 1
minganit silåmulnaK nuerssardlugo Kilai’j-
arnerit tåssane 160-ingordlugit. nuerssauti
3‘/2-nut taorsikit unigssålo tikitdlugo agdla-
lersordlugo nuerssardlugo. tauva 5-inik
inik 2-nigdlo mardloriardlugo 1-imigdlo 6-
eriardlugo igdlugtut ilångarteruk. unigssa
17 cm-ngorpat nuilagssånut KerKatigut Ki-
lariarnerit 12-t inåkit Kasungassumik, sane-
railo ingmikårtitdlugit nuerssardlugit nu*'
låta nalåne Kilariarnernik 2-nik sisamariai-
dlugo ilångartardlugo. tuvigsså tikipat tu-
nuatut inåruk.
taligssai:
nuerssautinik nr. 3-nik 62-inik autdiar-
titsigit timitåtutdlo siniliordlugo, tugdlian
nuerssaut 1 maminganit silåmulnaK Kilay'
arneritdlo 96-lngortitdlugit. nuerssautit 3 /*'
nut taorsikit agdlalersordlugulo nuerssai-
dlugo nuerssautit 7-igssåne igdlugtut 1-1°^*:
ilassardlugit 122-ngornerånut. sujumuina
nangiguk 37 cm-mik taklssuseKalerneranu
igdlugtutdlo inårtiterdlugo 4-nik, 3-nik
nigdlo kingulinilo 1-imik nuerssautit am'
dlartlnere tamaisa Kilariarnerit GO-lngorne
rånut. tauva igdlugtut 15-inik mardloriai'
dlugo. sukangassumik inåruk.
nuilagsså: ■
tuvigssai katlkit nuerssautéricanigdlo * '
lariarnerit 114-init timitåta sinåtut
ssardlugit 11 cm-mik portussusilerdlug
Kasungassumik Kåruårtumik inåruk.
katiternigsså:
sanerai katerlardlugit ialileruk.