Atuagagdliutit - 16.11.1961, Blaðsíða 3

m
tOKoraivdluarneK
Dyrlæge Bent Gerlach kontrollerede alle
dyrene. Ingen blev kasseret.
nerssutit nakorsåt Bent Gerlach iOKQrtK/-
kanik tamanik misigssuivoK, ata\itsimig-
Lederen af renavlsstatio-
nen i Itivnera i Godthåbs-
fjorden, Jon Eira, er i dår-
ligt humør i denne tid, og
det forstår man så godt. —
Forleden dukkede 5 ubøn-
hørlige slagtere, en slagter-
mester og en dyrlæge op
inde hos ham — de kom fra
NarssaK — og da de rej-
ste i forgårs, var Jon Eira
600 rener fattigere. De dyr,
han året igennem havde
passet og plejet, måtte han
lede ind i en fold, og med
lassokast, der gav gevinst
hver gang, udvalgte han de
rener, slagterne skulle tage
sig af. I løbet af nogle dage
slagtede de lige så mange
rener, som der i alt er
slagtet i de foregående år,
renavlsstationen har eksi-
steret, altså siden 1955.
Det første år slagtede
man kun 12, året efter lidt
flere og således fremdeles,
så man nu er oppe på 600.
Sidste år var der omkring
2000 rener i det fredede område. I år
var der indtil for få dage siden 3000,
og næste år regner man med, at der
vil være omkring 3200. Så skal der vel
slagtes omkring 800 rener, og deref-
ter vil man fremover holde sig til
dette tal.
— Renavlsforsøget, der kun var et
forsøg, er nu ved at være et rentabelt
'foretagende, siger handelsinspektør
Helge Andersen. Jeg vil faktisk tro, at
med 600 slagtninger som i år, løber
det rundt. Til næste år skulle vi end-
da kunne få et overskud, men det er
naturligvis ikke principielt KGH’s op-
gave at drive renavl. Det er ikke no-
get, vi skal bygge på.
— Men grønlænderne?
— Vi har uddannet en lærling, der
blev færdig i sommer, og om et par
år får vi endnu en lærling udlært.
— Er det de eneste to lærlinge, man
har?
— Ja, men jeg har hørt om en ung
mand, der gerne vil i lære, og ham
sætter vi os i forbindelse med nu. —
Der vil nok gå år, inden vi har fået en
grønlandsk tradition med hensyn til
renavl, ligesom det tog år at få ud-
bredt fåreavlen. Selv den lærling, vi
nu har udlært, og som var meget dyg-
tig, sprang fra en overgang. Han blev
ansat i kulminen i K’utdligssat, men
fortrød senere og vendte tilbage til det
friere liv i Itivnera.
— Kan renavlsstationen ikke have
flere end godt 3000 rener?
— Ikke i det nuværende fredede
område, Der vil ikke være føde til
Udskibningen til „Avok“ var besværlig. —
Først måtte kroppene bæres ned til stran-
den. Derfra over i en sejldugsjolle og så
over i en pram, der ved faldende vande
ustandselig gik på grund. Prammen blev
langsommeligt roet ud til „Avok" t bas-
grunden.
tugtut neuaisa Avumut usilersUnekarnerat
erKumikujugpoK. sujugdlermik ncuit ilivit-
sukåtat sigssamut agssartornekarput nang-
magdlugit, tåssbngånit urniårnamik pald-
mamut ikåussornekardlutik. tinigkiartorne-
rane paldma ikardlisårtuarmat avalaumisi-
tarianarpoK, paldmalo ulivkårångat arré-
Klssumik tugtut neicait Åvåmut avåmu-
kduneKartardlutik.
Itivnerane tugtut nujuitsut mana 3000 anguvait, tåuku-
nånga 600 igpagssaninaK toKorarneKardlutik. tugtuteKarneK
ingminut akilersinaungajalersoK
Alle rensdyrene blev iJclædt sækkelærred,
på slagtersproget kaldet pyjamas,
tugtut neicait tamarmik ånorårninernik
Kauortunik pårtornekarput, tokoraissar-
tut singutainik taiasartagdinik.
Nup kangerdluane Itivnerane nu-
juitsunik tugtuteicarfingme pissortaK
Jon Eira uvdlune måkunane isuma-
gigsångilaK, tupingnéngitsumik. ner-
ssutinik toKoraissut tatdlimat nåla-
gartigdlo nerssutitdlo nakorsåt ivsaK
tagpavunga tåkusimåput Narssamit,
igpagssånilo autdlarmata Jon Eirap
tugtutai 600-nik ikileriarsimavdlutik.
tugtut ukiup ingerdlanerane pårisi-
massane ungalussamut ungorsimavai
nigåriumigdlo såkulerdlune toKorar-
neKartugssat ingmikortitersimavdlu-
git. uvdlut Kavsikagtånguit ingerdlå-
neréne tOKorarneKarsimåput tugtut
1955-ime Itivnerane tugtuteKartoKa-
lermatdle tOKorarneKarsimassut amer-
dlaKatait. ukioK sujugdleK 12-inait to-
KuneKarsimåput, kingorna amerdliar-
tuårtineKardlutik måna 600-ngordlu-
tik. sujorna tugtut 2000 migsséinller-
simåput, ukioK månalo 3000-ngorsi-
magaluardlutik, nautsorssutigineKar-
pordlo åipågumut 3200-ngorsimasassut.
taimanikugssamut 800 encåine toKO-
rarneKåsåput, ukiunilo tugdligssane
åma taima amerdlatigissut tOKorarne-
Kartagssamårdlutik.
— tugtunik nujuitsunik misilineK
misilinerinausimagaluartoK mana ing-
minut akilersinaungajalerpoK, han-
delsinspektør Helge Andersen OKar-
poK. isumaKarpunga ukioK måna 600
toKorarneKarmata tugtuteKarneK ing-
minut akilersinaorlsassoK, åipågumut-
dlo nautsorssutigårput sivnerutoKarsi-
naunigsså. handelivdle sujunertari-
ngilå tugtuteKarnermik ingerdlatsi-
ligssaK.
— kalåtdlime?
— tugtuteKarnermik iliniartoKarsi-
mavugut. tåuna aussamut inertug-
ssauvoK, ukiutdlo mardluk Kångiug-
pata åma iliniartumik avdlamik iner-
tOKésaoK.
— mardluinarnik iliniartoKarame?
—t åp, tusarparale angumik inusug-
tumik iliniartungorusugtoKartoK, tåu-
nalo måna atåssuteKarfiginiarparput.
KularnångilaK ukiut ardlagdlit Kå-
ngiugpata aitsåt tugtuteKarneK kalåt-
dlit ingerdlånialerumåråt, sordlume
åma ukiut ardlaKaKissut ingerdlane-
råne aitsåt sa'vauteKarneK siaruåusi-
massoK. iliniartoK tåuna aussamut
inertugssångortoK pikorigkaluardlune
ikerinåkut taimaitisimagaluarpoK,
K’utdligssane aumarutigssarsiorfing-
me sulilerdlune, perKigsimisimagami-
le kingorna Itivneranut uterpoK.
— tugtuteKarfingme tugtut 300 siv-
neKarsinåungitdlat?
— månåkut tugtuteKar-
figtut atorneKartume ajor-
naKaoK, amerdlanerussu-
nut nerissagssaKångingmat,
åmame amerdlanerussunik
peuarnigssaK erKarsautigi-
neKarsimangilaK. månåku-
tutdle tugtut amerdlatigi-
lersimagamik nåmalersi-
måput toKorarneKartåsav-
dlutik åma tugtuteKarnia-
nut atugkiuneKartåsavdlu-
tik, sordlo Håttamut tu-
ngatitdlugo taimailiorérsi-
massugut.
Håtta åma Laplandiml-
ngånérsuvoK Jon Eiratut,
tugtuteKarfingmilo atorfe-
Karsimavdlune. upernåK
nangminerssulerpoK Kapi-
sigdlit erKåne tugtunik 500-
nik autdlarniuteKardlune.
måna 750-nik tugtuteKale-
rérpoK, erKarsautigisima-
galuardlugulo ukioK måna
handelimut 100-nik tunissi-
nigssaK, akigitiniagkatdle
angnikigilerdlugit åipågumut utanu-
narnialersimavoK, taimanikugssamut
tugtut aké Kagfagsinaujumårsoralugit.
tugtunit måna toKorarneKartunit
100 Danmarkimut nagsiuneKåsåput
sivnerile jutdlertinago sinerissamut
avguatårneKartugssauvdlutik, K’ut-
dligssanit kujémut. amé Thulemut
tunineKåséput, nujuitsut amå tåvane
piumaneKardluarsimavdlutik tugtut
nujuartat amé pinagit. pissutausima-
vok. nujuartat amé saggaussarmata
nujuitsutdle mencue torssugterérsut
tOKorarneKartardlutik. åmale nagssue
atorneKartarput. tamåko Ømånap
Upernaviuvdlo erKåinut nagsiuneKar-
tarput orserineKartardlutik sanålung-
nermilo atorneKartardlutik.
tugtut neKait uvdlune måkunane
Kitånut avguatårneKarput Kularnå-
ngilardlo Jon Eirap tugtutai ardla-
lingne jutdlisiutigineKarumårtut. a-
perKutauvordle tugtut inuat tamatu-
munåkut åma erKigsivdlune jutdli-
siorumårnersoK, sujørname KåKame
ujaragssup atåne jutdliararsiorsima-
vok, tassame jutdlikunilunit tugtut
ingminiginarsinåunginamigit. sujorna
jutdlip nalåne uvdlut arfineK pinga-
sut KåKane tugtunik pårssisimavoK,
imaKaluna taimaingmat tugtuteKar-
neK kalåtdlit inusugtut kajumigivat-
dlångikåt.
Man er nu oppe på 3000 rener, hvoraf 600 blev slagtet for et
par dage siden. Renavlsforsøget er ved at være rentabelt
FOSKA’s nødderi-
stede havregryn er
verdens dejligste
morgenmad! Fulde
af sundhed og
styrke. Indeholder
B-vltamin, kalk,
protein, jern, fos-
for og andre livs-
vigtige stoffer. Og
på pakken er der forskellige samle-
serier, De kan vælge imellem. Der er
spændende figurer og interessante
beretninger fra AFRIKA — fine
CHRISTEL-påklædningsdukker — og
lærerig vejledning 1 FODBOLDSPIL.
FOSKA’p ivsingigagssaliai sikagtitat
silarssuarme uvdlSkorsiutigineKarsi-
naussut mamarnerssarflt! pericingnar-
tut nukigtornartut. akugalt B-vitami-
nit, kalk, protein, jern, fosfor avdlat-
dlo perkingnigssamut iluatingnaute-
Kardluinartut. portugkat åssigingigsi-
tårtunik katerssorneicarsinaussunik å-
ssiliartakarput. tnilssat titartagkatdlo
avdlat pisanganartut AFRIKA-mér-
sortagdlit — CHRISTEL-ip inussiai a-
tissalersortfissågagssat — kisalo ar-
ssdunermut ilitsersfltit pitsavit.
flere, og det var oprindelig heller
ikke tanken. Med den nuværende be-
stand kan vi dels slagte og dels levere
rener til fremtidige renavlere, således
som vi allerede har gjort det for
Håttas vedkommende.
Håtta kommer ligesom Jon Eira fra
Lapland og var ansat på renavlssta-
tionen. I foråret udtog han 500 rener
og begyndte for sig selv ved Kapisig-
dlit. I dag har han allerede 750 rener,
og egentlig var det hans tanke i år
at sælge 100 til KGH. Men han syn-
tes, at prisen var for lav, så han har
besluttet at vente til næste år — i håb
om at prisen bliver bedre.
Af de rener, man nu har slagtet,
går 100 til Danmark, mens resten in-
den jul fordeles langs kysten, fra
K’utdligssat og sydover. Skindene bli-
ver solgt til Thule, hvor beboerne er
meget glade for dem modsat de skind,
man har fået fra vildrener. Det er
sommerskind, og de er ikke nær så
gode som tamrenernes vintertykke
hvide pelse. Også gevirerne bliver an-
vendt. De leveres til Umanak og
Upernavik distrikter, hvor man har
god brug for dem til redskaber og
prydgenstande.
Kødet til Vestkysten bliver fordelt
med skibe i disse dage, og det skulle
ikke undre, om Jon Eiras rener man-
ge steder kommer til at pryde jule-
bordene. Det vil sikkert stemme ham
til alvor, især hvis han i år ligesom
sidste år Skal tilbringe juleaften un-
der en sten oppe i fjeldet. End ikke i
juledagene lod han sine rener skytte
sig selv. Han måtte i otte dage i jule-
perioden tilbringe hele sin tid i fjel-
det og sove under en sten — måske
er det forklaringen på, at de unge
grønlændere just ikke står i kø for at
blive renavlere.
Hvis De vil vide mere om renavls-
stationen, kan De lytte til Grønlands
radios udsendelse på dansk tirsdag d.
21. november kl. 19,30.
HENTSUNDHED
og herligt legetøj i
FOSKAjrøkken
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lcmkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlåssineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Slagte-rekord
3