Atuagagdliutit - 16.11.1961, Blaðsíða 11

evnes imponerende forsøg på at op-
rette en koloni i den nye verden. Sa-
gaen indeholder en rigdom af oplys-
ninger om hans færd. Kort efter år
1000 sejler Torfinn fra Grønland med
tre skibe og ca. 160 mennesker, deri-
blandt kvinder og børn. Han har hus-
dyr med og i øvrigt de primitive
hjælpemidler, som udvandrere på den
tid havde brug for. Torfinn følger
stort set samme rute som Leif Eriks-
son, passerer nogle lange, hvide kyst-
strækninger og slår sig ned i en fjord,
som får navnet Strømfjord. Her byg-
ger de huse og overvintrer. Det bli-
ver en streng vinter, og der er knap-
hed på mad.
Året efter drager Torfinn sydpå
med et skib. Han sejler længe, før de
kommer til en indbydende egn med
„selvsåede hvedeagre", vilde vindruer
og masser af fisk. Her slår de sig ned
for en tid. En morgen kommer indfød-
te i ni skindbåde padlende op til dem.
Sagaen fortæller: — De var små og
grimme og havde uredt hår. Deres
øjne var store, og de havde brede
kinder". En byttehandel indledtes, og
alt synes at gå godt. Men noget sene-
re kommer de indfødte tilbage i stort
tal, springer ud af bådene, og der
kæmpes. Folk bliver dræbt på begge
sider; til sidst flygter de indfødte.
Torfinn Karlsevne og -hans mand-
skab er nu klare over, at selv om
landet er godt, vil de aldrig få fred
der. De drager tilbage til hovedlejren
i Strømfjord og siden til Grønland
efter at have opholdt sig i Amerika
i tre år. Torfinns kone, den smukke
Gudrid, har da en lille dreng med sig
— Snorre, det første hvide menneske,
der er født i Amerika.
Et springende punkt i sagaernes
beretninger er omtalen af, at der er
fundet vindruer. De fleste mener, at
navnet Vinland kommer heraf. Mange
forhold taler imidlertid for, at den
afdøde svenske sprogforsker Sven
Soderberg har ret, når han gør gæl-
dende, at Vinland betyder græsmark.
Dette er det vigtigste for udvandrer-
ne blandt nordboerne — god græsning
til kvæget betød alt for dem.
Sagaens omtale af vindruer har.
ført til, at de fleste har placeret Vin-
land temmelig langt mod syd. Men det
lader til, at beretningerne i nogle til-
fælde er lidt for ivrige og taler om
vindruer i egne, hvor den slags ikke
kan gro. En anden ting er, at både
Leif Eriksson og Torfinn Karlsevne
med deres smidige og hurtigtsejlende
skibe har foretaget lange undersøgel-
sestogter fra deres hovedkvarterer til
vindruernes land, rimeligvis helt ned
til Rhode Island.
Mit udgangspunkt var derfor, at jeg
troede, at de vigtigste af de hustom-
ter, som var tilbage efter de nordboe-
re, der havde opdaget Amerika, måt-
te søges længere mod nord end sæd-
vanligvis antaget.
Da „Halten" lagde den store flod
bag sig og stod ud i St. Lawrence-
bugten, var der ingen is at se, så
langt øjet rakte. Men kaptajnen på en
fiskerskude fortalte os, at der skulle
være store ismasser østpå, blandt an-
det i Belle Islestrædet, som vi skulle
igennem.
I det hele taget er isen det store
problem for navigation i disse far-
vande. Store isbjerge og anden polar-
is driver mod syd med strømmen gen-
nem Belle Isle-strædet, det snævre
sund mellem Newfoundland og La-
brador. Så er der fladisen i St. Law-
rencebugten og dens floder. Denne
form for is kan være sine seks fod
tyk. Om vinteren er mange bugter og
de roligere floder islagte, og i største-
parten af St. Lawrencebugten driver
vældige isflager rundt for vejr og
vind, tørner sammen og skruer sig
op. Almindelig skibsfart er umulig,
kun forstærkede skibe vover sig ind
i dette uføre.
„LANDET, GUD GAV KAIN“
I dette vældige kystområde fra St.
Lawrencefloden til Labrador lever en
sparsom befolkning af fiskere og
pelsjægere, hvide halvblods og india-
nere, stort set i en verden for sig. Og
dog er vi på breddegrad med Nord-
frankrig. „Landet, som Gud gav
Kain" kaldte Jacques Cartier denne
kyst, da han i 1534 sejlede langs med
den.
Dette var forhold, som havde stor
betydning for os, når vi skulle vurde-
re mulighederne for, at vinlandsfa-
rerne kunne tænkes at have slået sig
ned her. Store strækninger af kysten
var på forhånd af mindre interesse.
Vi måtte holde udkig efter en lun
egn, som bød på noget ud over det
sædvanlige i dette uhyggelige land.
Foreløbig havde vi ikke fundet ste-
der, som kunne tænkes at ligne de
græsmarker, de gamle vinlandsfarere
kunne glæde sig over.
Helge Ingstad.
Stort og fornemt bogværk om
eskimoerne gennem 4000 år
Bogen er dr. Birket-Smiths livsværk, som han har tilegnet grøn-
lændernes fremtid, formentlig den smukkeste grønlandsbog
indtil nu
Vi grønlændere vil gerne bevare
vor gamle kultur, så vi har noget at
stå på under nye kulturpåvirkninger.
Denne udtalelse fremsatte folke-
tingsmand Nikolaj Rosing, da han på
Nationalmuseet for nylig sagde over-
inspektør, dr. p'hil. & scient. Kaj Bir-
ket-Smith tak for den tilegnelse han
har givet sin nye og fornemme bog
„Eskimoerne", udgivet af Det grøn-
landske Selskab med tilskud fra
Carlsbergfondet og Ministeriet for
Grønland og udsendt af forlaget Rho-
dos. Tilegnelsen har ordlyden: „Atua-
gaK una kalåtdlit sujunigssånut pigi-
tipara, Grønlændernes fremtid tileg-
nes denne bog".
Nikolaj Rosing takkede tillige for
den forskning, som danske viden-
skabsmænd har udført gennem åre-
ne, der har gjort det muligt for grøn-
lænderne at få et samlet indtryk af
deres udvikling.
— Det er mig en glæde, sagde Niko-
laj Rosing, at se denne store bog om
eskimoerne, vore forfædre, og jeg be-
tragter den som en stor gave.
Bogen om eskimoerne handler om
deres liv gennem 4000 år. Den er en
skildring af folkenes hverdag i det
yderste nord, af eskimoernes kultur-
verden, den er en hyldest til store
mænd i Grønlands opdagelseshistorie,
og den er desuden et monument over
dr. Kaj Birket-Smiths mangeårige
indsats som forsker.
Allerede i sin ungdom begyndte han
arbejdet med denne bog, det var, me-
dens han var på slæderejser sammen
med Knud Rasmussen. Han har af-
sluttet bogen i denne sommer med de
sidste forskningsresultater.
Ved sammenkomsten på National-
museet i anledning af bogens udgivel-
se bød rigsantikvar, professor P. V.
Glob velkommen, og museumsinspek-
tør dr. Helge Larsen talte til og om
dr. Birket-Smith.
Dr. Helge Larsen skildrede, hvor-
dan den kun 19-årige stud. mag. Kaj
Birket-Smith i 1912 drog af sted på
ekspedition til Kap Farvel-området.
Det var marinlbiologiske undersøgel-
ser, man skulle foretage, men Birket-
Smith ville hellere ind i land for at
træffe eskimoer.
— Et indgående kendskab til et
fremmed folkeslag, sagde dr. Helge
Larsen, får man kun ved at leve
sammen med det, og Birket-Smith
fik lejlighed til at lære alle tre ho-
vedgrupper af eskimoerne at kende,
nemlig grønlænderne, de canadiske
eskimoer og Alaska-eskimoerne.
Han omtalte Birket-Smiths viden-
skabelige publikationer, der stadig er
hovedværker i eskimologien og kom
ind på bogen „Eskimoerne", som rum-
mer ti store kapitler om eskimoerne
og deres land, deres forhistorie, race
og sprog og deres materielle og ånde-
lige kultur. Dr. Helge Larsen udtaler,
at bogen trods Birket-Smiths store vi-
den på områderne antropologi lingui-
stik, arkæologi, historie og geografi,
ikke var tynget heraf, men tværtimod
underholdende og let læselig, netop
fordi Birket-Smith er en forsker, der
gerne vil give sin viden videre og
magter at gøre dette i en populær
form.
Bogen er udstyret med over 300 il-
lustrationer, hvoraf 70 er i farver og
blandt disse sidste er der reproduk-
tioner af værker af de to kendte
grønlandske kunstnere, Aron fra
KangeK og nogle hidtil ikke gengivne
tegninger fra 1840 af Israil Nicode-
mus Gormansen, en vestgrønlandsk
kunstner.
Det var tydeligt nok én stor dag for
dr. Birket-Smith, som herefter tog
ordet.
— For mange år siden, indledte
han, det var på 5. Thule-ekspedition,
mødte Knud Rasmussen og jeg en
gammel blind eskimo inde på øde-
markerne i Canada. Han sagde til os
et ord, der gjorde dybt indtryk på os:
Når man er gammel' og blind, går
hele ens liv med at sige tak. Intet kan
man gøre selv, og al ting må man sige
tak for.
Dr. Birket-Smith sagde, at han føl-
te sig i samme situation, også han
kunne kun sige tak. Han takkede Det
grønlandske Selskab, Ministeriet for
Grønland og Carlsbergfondet, forlaget
Rhodos og medarbejdere ved museet,
især dr. Helge Larsen, magister Jør-
gen Meldgaard og Jens Rosing.
— Netop i vore dage frerribyder
eskimoerne særlig interesse, fordi de
har været udsat for påvirkninger af
den mest forskellige art: I Grønland
indtil for få år siden en faderligt be-
skyttende regering og indførelse af
moderne fiske- og fåreavlsmetoder, i
Canada indtil for nylig af et temmelig
hårdhændet de faeto-monopol fra
Hudson’s Bay-Compagnets side, i Ala-
ska af renavl og kooperativ handel og
hos de få sibiriske eskimoer af kom-
munistisk organisation. Det kan kun
være rimeligt, at jeg har taget størst
hensyn til forholdene i Grønland, men
SJKOlim
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
ao,o - et kvalitets-
BÅNDOPTAGERE produkt
Transisfor-bordapparat „AMABILE"
Den moderne hjemmemodtager, der er uafhængig af lysnettet og meget
billig i daglig drift.
De vil blive forbavset over dens fine gengivelse.
transistor-radioaraK nerrivingmioK
„AMABILE"
nålaorut nutåliaK orssertariaK, uvdlut
tamaisa atugarigaluardlugo atornera
akikifsuararssuaK.
nipigtssusia tupåtdlaufigingifsornaviå-
ngilat.
Generalrepræsentant og en gros: Ewald Steensen, Hjørring, Parallelvej 41
Tlgr.adr.: Waldsten, København N, Norrebrogade 66—68
Områder: LB — MB — FM
Kabinet: Kirsebærtræ
Mål: 190X312X102 mm
Batterier: 6 stk. Hellesen VII — 35
Pris: Kr. 545,—
i øvrigt søgt at gøre billedet af eski-
moerne så almengyldigt som muligt,
fordi man kun på denne baggrund
forstår de særlige grønlandske pro-
blemer.
Grønlænderne var de første eski-
moer, jeg mødte, Grønland vil altid
stå mit hjerte nær, og det er derfor,
jeg har tilegnet denne bog grønlæn-
dernes fremtid.
Den store, smukke bog, fremstillet
af de dygtigste bogfaglige speciali-
ster, vil naturligvis også komme til
Grønland, og inden længe vil den
blive anmeldt i Atuagagdliutit/Grøn-
landsposten.
I boghandelen koster den 124,00 kr.,
medlemmer af Det grønlandske Sel-
skab kan dog gennem selskabet købe
den for 75,00 kr. sic.
ikuatdlagtornigssamununa sitdlfmasertisima-
lerdlune toncigsiatdlangnartorujugssuaK. tai-
maisiorsimagåinime imåipoK — igdlo pigissat-
dlunit ikuatdlangnikut ånåisagaluaråine —
nutåmik igdluliordlunilo nutånik pisatartår-
tornigssamut akigssaKalerdlune.
„Kgl. Brand“-ime sitdlimasertfnigssangnik
kæmnere OKaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
Kaiatdlit-nunåne 1882-imtt sitdlfmasIssartOK
tag
En G&J ilødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniu-
sfnaussatit pitsaunerpåt!
en opmuntring
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
— alt godt fra
tdssa uvånga pissut
Kimagsautigssangnik
kaussarfingmiulerit!
pineuarsinauput sukulåti-
sungnialårtut imugsung-
nialårtutdlo portat
60-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve pingitsorsinåu-
ngitdluinarpatit —
kaussarfingmio-
riuåinåkit!
O o
fcO-M
C o
o >
X 3
o C
P
M 3
X C
+* 3
u "3
o S
"O $-<
c o
nx
J-t'rl
££
O) '3
>1X
As GALLE & JESSEN