Atuagagdliutit - 16.11.1961, Blaðsíða 17

nunarssuaK inoKarsimagunartoK
ukiut 1,5 miil. sujornagut
inuit sujuaissåta niaKuata saornganik Tanganyiltame navssåmik
misigssuineK tupåtdlangnartumik påsissanarfiussoK
KanoK sivisutigissumik nunarssuaK
inoKarsimava? sujornåginarmut ag-
dlåt aperKUt tamåna ilisimatut aki-
ssarsimavåt: imaKa ukiut 250.000 mig-
ssåine, tamatumane tungavigineKarsi-
mavdlutik itsarssuaK inusimassunik
Pekingip kitåne 60 km-tut ungasigti-
gissume Kårusungne navssåt, inuit 40
sivneKartut saorngisa ilamernge pi-
ngårtumik kigutit, agdlerKut niarKUv-
dlo saorngisa aserKue.
1959-imile navssåt nåpertordlugit
isumaKarnarsivoK tamåna sujoricute-
rujugssuardlugo inoKarsimésassoK, tå-
ssa ilisimatup Sydafrikame Tanganyi-
kame agssainerme navssåringmago i-
nup niaKuata saornga mingnerpåmik
ukiunik 600.000-inik pisoKåussuseKar-
simåsassoK.
navssåK tåuna aussaK misigssorne-
KarsimavoK pisoKåussusersiordlugo
lersimassoK, månale påsineKardlune
tamåna ukiunik milliuninik sujoncut-
dlugule Sydafrikap orpigpagssuine i-
noKarsimassoK.
taimatut påsissaKarnikut ama aper-
KutaulersimavoK inup sujulerssuisa
saornginik navssåjussarsimassut piso-
KåussusilerneKarnerat angnikinågåu-
nginersoK. månamut nautsorssuinerit
nåpertordlugit ilimagineKarsimaga-
luarpoK europamiut sujulé ukiut
50.000 matuma sujornagut inusima-
ssut, ilimanarpordle inuit sujuaissai-
nik nunarssup ilaine åssigingitsune
navssårineKarsimassut saunimerngit
migssingiusserKårnermit pisoKaune-
roKissut, tåssa nunarssup inoKalersi-
maneranik månamut isumaussoK su-
jorKuterujugssuardlugule inoKalerér-
simassoK imaKa inuit kinguårit må-
namut, månåkut inussut pissuseKatait
20.000-iusinauvdlutik.
Spejderindsamlig til fordel
for Knud Rasmussen-højskole
Det endelige beløb, spejderne til sin
tid kan overrække til Knud Rasmus-
sen-højskolen, afhænger således ikke
blot af spejdernes indsats, men også
af den modtagelse, spejderne får hos
den grønlandske befolkning^ når de
kommer for at tilbyde deres hjælp.
Vi kan opfordre Dem til at tage vel
imod spejderne, måske er det begræn-
set, hvor stort et arbejde, de mindste
kan gøre, men vi beder Dem så tænke
på to ting, at pengene går til Knud
Rasmussen-højskolen, og at de støtter
spejderarbejdet, idet en good-turn
ikke kun har det formål at hjælpe an-
dre, men også er en vigtig opdragende
faktor i spejderarbejdet, nemlig den
at lære spejderne at gøre et stykke
uselvisk arbejde.
Hverdagens helt
Tre mænd fra Thule har hver fået
1200 kr. og Carnegiefondens bronze-
medalje for at have sat livet på spil i
forsøget på at redde en mand. De tre
mænds dødsforagt og to par gummi-
støvler begrænsede den 12. juli i fjor
på Thulebasen tabet af menneskeliv
ved en el-ulykke til eet.
Kranfører Ejvind Nielsen omkom,
mens de tre, som forsøgte at redde
ham, alle fik svære forbrændinger, to
af dem fik el-chok og mistede bevidst-
heden under aktionen.
Ejvind Nielsen var alene i kranen,
da dens arm kom i berøring med et
højspændingskabel, og 13.800 volt blev
ledet gennem kranen ned i jorden. —
Nielsen sprang ud af førerhuset, men
blev dræbt øjeblikkelig, da han sam-
tidig rørte kranen og jorden.
Den 21-årige arbejdsmand, Egon
Jensen, Moseby, Kås, opdagede røgen
fra kranens brændende dæk og styr-
tede til. I samme øjeblik han tog fat
i den dræbte, fik han strømmen gen-
nem sig og faldt bevidstløs om. Nu
kom arbejdsmændene Gerhard V.
Hansen, Sonnerup pr. Frederiksværk,
(45 år), og Markus Køhier Pedersen,
Dronningensvej 6, Nyborg (56 år) til.
Hansen mødte samme skæbne som
Jensen, da han ville bjerge kranføre-
ren. Pedersen havde svære gummi-
støvler på og fik kraftige stød, da han
først trak Jensen og derpå Hansen
bort fra det strømførende område. —
Hansen kom hurtigt til sig selv, fik
et par gummistøvler på og hjalp der-
efter Pedersen med at få Nielsen bort
fra kranen.
Egon Jensen fik kunstigt åndedræt,
inden han kom til sig selv. Han på-
drog sig 3. grads forbrændinger og
svært el-chok. Gerhard Hansen fik el-
chok og svære forbrændinger, og Mar-
kus Køhier Pedersen forbrændinger.
De får hver 1200 kr. og bronzemedalje.
Kingornerit radioaktivit atordlugit ili-
simatunit mardlungnit Californiap u-
niversitetiane, misigssuinerup tamatu-
ma tupåtdlangnartumik takutfpå i-
nup niaKuata saornganik navssåK tåu-
na ukiut milliunit agfait sivnilårdlu-
git pisoKåussuseKarsimångitsoK Ka-
nganisaunerujugssussordle tåssa ukiut
2 milliunit patdlimordlugit pisoKåu-
ssuseKardlune.
suj ornagut isumaKartoKarsimagalu-
arpoK sermerssuaKalernerata sujug-
dliup nalåne aitsåt nunarssuaK inoKa-
Spejderne i Grønland har indledt
en landsomfattende good-turn, d. v. s.
et hjælpearbejde, og det er Knud Ras-
mussen-højskolen i Holsteinsborg,
spejderbevægelsen er gået ind for at
række en hjælpende hånd i form af en
pengegave — og vel at mærke penge,
som spejderne selv har tjent.
»Højskolen er til dels privat byggeri,
og der er flere ting, der endnu ikke
er penge til, bl. a. klaver, båndopta-
ger, filmsapparat, båndfilmsapparat og
udsmykningen af lokalerne, så der er
brug for alle de penge, spejderne kan
samle sammen.
Bag arrangementet står Grønlands
Spejderråd, og man regner med, at
hver blåmejse, grønsmutte, ulveunge
og spejder indtil 14 år nemt kan tjene
5 kr. og spejdere over 14 år 10 kr., så
i betragtning af, at der i Grønland er
godt 1.500 spejdere, er det ikke et lille
beløb, der kommer ind, dersom alle
troppe og flokke slutter op om opga-
ven.
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er Ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsåt tåssa kussagtinartut
■llarssuaK tamfikerdlugo TOKALONit
amartavut lngagdluglt kussag-
tltltarpal
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — lllngnut atugagsslat.
TOKALON aklsQj ungltdlat
talmåltumlk uvdlut tamåklavdluglt
atortarlånguåklt.
'Tokalorj
I
I
En pros:
amerdlasUngordlugit akikinerussu-
migiilo uvane plneuarslnduput:
WILLY RASMUSSEN & CO.
Hovedvagtsgade 6, København K.
Dagcreme — Skin Food ■— Skin Beauty Cream — Pudder
Mange muligheder
Hver trop og flok står frit med hen-
syn til, hvordan man vil gribe opga-
ven an, og der er mange måder, spej-
derne kan tjene en ekstra skilling på,
bl. a. ved snerydning, indsamling af
tomme flasker, oprydning omkring
huse og pasning af børn om aftenen.
Taget i betragtning, at good-turn’en
står på indtil juni næste år, skulle det
nok være muligt for alle spejdere i
Grønland at nå op på det nævnte be-
løb — og måske også lidt højere.
URE - BRILLER
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk.
Stort udvulg 1 urlænker og -renmie
Sendes overalt på Grønlund
Kalåtdlit-nun&t tamåkerdlugo nag-
sitslssarpugut.
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — KØGE
Reparation af ure omgående
nalunaesdtanik pilertortumik
lluarsaissarpugut
©HOLMEGAARD
i----------------——~----—~
Demosthenes’
forunderlige
rejse
Af Loke
-------------------
(Fortsat)
Mængden (der er vel omkring 8—
10.000 mennesker forsamlede nu på
villaens snedækkede græsplæne) tier,
da han viser sig. Først da der er ble-
vet helt ro, opløfter han sin røst og
siger på en ejendommelig blanding af
jydsk og Egedesminde-dialekt:
„KujanarujugssuarssuaK-A skal
nok komm’!“
Sådan blev det. de Garn blev mini-
ster, og han handlede hurtigt. Allerede
næste dag var han i helikopter på vej
mod selve oprørscentret, Godthåb.
— Som man kan tænke sig, blev
han, da han efter landingen foran
butikken steg ud af maskinen, mod-
taget af en truende flok umbabumbia-
nere. Han stirrede lige ind i Umba-
bumbas riffelløb-og så, at det
var rustent! Han kiggede en gang til

--------------------------
for at være helt sikker. Så brølede
han: „Der er gravrust i løbet, Umba-
bumba, hvad er det for noget griseri!
Har jeg ikke tit nok sagt til jer på
efterskolen, at I skal passe jeres bøsser
ordentligt! Se så at få det ordnet —
næste gang er det eftersidning, min
herre!
Den samme aften meddelte Umba-
bumba over radioen — en lille smule
spag i stemmen, at alle fjendtligheder
til lands, til vands og i luften med øje-
blikkelig virkning skulle ophøre. No-
gen grund angav han ikke.
—-------Den påfølgende nat forlod
Demosthenes Godthåb med en båd,
der skulle til KangeK. Han var jo på
vej for at finde Nordpolen.
Som tænkt så gjort.
Demosthenes, denne fremragende
intelligente og i menneskets sprog og
tankegang overordentlig kyndige, un-
ge ræv, trak sig virkelig tilbage til de
evige, tyste snemarker for der at leve
et liv, som utallige generationer af
slægten Teriangniaksen før ham havde
levet.
Demosthenes blev forbavsende hur-
tigt en mester i kunsten at liste sig
ind på en rypeflok og i et lyn-spring
sikre sig en af disse naive skabnin-
ger til middagsmad, før resten af
flokken under megen kaglen og vinge-
basken gik i luften og forsvandt som
en lille sky ned gennem dalen. Han
lærte også at finkæmme en strandbred,
så intet spiseligt blev forbigået, hvad-
enten det nu var opskyllede døde fisk
eller en lille klynkende strandryle,
der stod og frøs på en sten ganske nær
ved vandet.
Alt dette og meget andet lærte han.
Og det sunde vildmarksliv begyndte
snart at sætte sit præg på hans krop.
Hans pels blev tættere og hvidere for
hver dag, hans muskler blev hårde og
smidige som svensk stål. Jo, jo-----
Demosthenes Teriangniaksen var for
alvor blevet voksen.
24. kapitel
Da båden nåede KangeK, sagde De-
mosthenes straks farvel og tak------
og løb! Fjeldene omkring ham blev
vildere og vildere, sneen dybere og
dybere, og han selv mere og mere ud-
mattet. Og dog fortsatte han med
uformindsket hast, som om han flyg-
tede for en usynlig fjende.
Mens han løb, jog ubehagelige tan-
ker gennem hans hoved: „— Godthåb
— administration — papir — Umba-
bumba — revolution — rifler — af-
klipning af hjørnetænder på sagesløse
distriktslæger — krig — atombomber
-----hvor forfærdeligt!
Demosthenes sprang afsted gennem
den dybe sne med tungen langt ud af
halsen.
— Som læserne vil kunne forstå af
det hele, var vor ven gennem den
sidste tids voldsomme begivenheder,
som han under sit ophold i hovedsta-
den havde oplevet på nærmeste hold,
blevet fyldt af en vis uvilje mod men-
nesker. „Mennesket er den mest
ufredsommelige og derfor tillige mest
trættende af alle dyrearter", tænkte
Demosthenes, mens han løb. „Menne-
sket skuffer mig". — „Jeg vil nu ven-
de tilbage til naturen og leve en tid i
ødemarken som den frieste og vilde-
ste af alle ræve."
— Det var på en af de rutinemæs-
sige zig-zagture langs stranden, at han
i skikkelse af den skønne Helene mød-
te DEN STORE KÆRLIGHED.
25. kapitel
Demosthenes smånynnede, mens han
løb. Ikke nogen bestemt melodi — bare
sådan nogen usammenhængende to-
ner ,som man let kommer til at nynne
i fri luft, hvis man ikke passer på.
Som han nu rundede en pynt, hørte
han skråt bag sig en lyd, der omgåen-
de fik ham til at standse med løftet
forpote og alle sanser spændt til det
yderste. Var det ikke nogen, som hav-
de kaldt?
Jo, nu hørte han det igen. Der var
ganske bestemt nogen, der råbte om
hjælp, og lyden kom fra en ejendom-
melig stendysse, der lå yderst på pyn-
ten — en rævefælde.
„Fremmede", lød det, „hvem De end
er, som i lette spring og frejdigt syn-
gende betræder dette rædsomme sted!
O, befri mig ulykkelige fra denne
dødscelle, i hvilken jeg under de stør-
ste fysiske og psykiske lidelser har
været indespærret i seks timer og 50
minutter — så vil jeg være Dem evigt
hengiven!"
Demosthenes blev, som man kan
tænke sig, meget forundret over at
høre et så smukt formet nødråb her
midt i den barske sneørken, men han
havde dog åndsnærværelse nok til at
sige: „Jeg hedder Demosthenes —
hvem er du derinde i fælden?"
„Det er mig — den skønne Hele-
ne —“ lød svaret. „Hvis De lægger
øjet til sprækken herhenne, vil De
kunne se mig".
Demosthenes fandt den omtalte
sprække mellem stenene og stod læn-
ge fuldstændig bomstille og kiggede
ind. Så sprang han pludselig en meter
eller to lodret op i luften og umiddel-
bart derefter ned igen. Men ikke nok
med det: Han stormede et halvt hun-
drede gange rundt om fælden med
sneen sprøjtende omkring sig, hele ti-
den småhylende, som om han var ble-
vet vanvittig. Og som afslutning på
disse besynderlige legemsøvelser tog
han sig en halsbrækkende glidetur ned
ad isfoden — på ryggen og med hove-
det forrest.
(Fortsættes).
17