Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 16.11.1961, Page 17

Atuagagdliutit - 16.11.1961, Page 17
nunarssuaK inoKarsimagunartoK ukiut 1,5 miil. sujornagut inuit sujuaissåta niaKuata saornganik Tanganyiltame navssåmik misigssuineK tupåtdlangnartumik påsissanarfiussoK KanoK sivisutigissumik nunarssuaK inoKarsimava? sujornåginarmut ag- dlåt aperKUt tamåna ilisimatut aki- ssarsimavåt: imaKa ukiut 250.000 mig- ssåine, tamatumane tungavigineKarsi- mavdlutik itsarssuaK inusimassunik Pekingip kitåne 60 km-tut ungasigti- gissume Kårusungne navssåt, inuit 40 sivneKartut saorngisa ilamernge pi- ngårtumik kigutit, agdlerKut niarKUv- dlo saorngisa aserKue. 1959-imile navssåt nåpertordlugit isumaKarnarsivoK tamåna sujoricute- rujugssuardlugo inoKarsimésassoK, tå- ssa ilisimatup Sydafrikame Tanganyi- kame agssainerme navssåringmago i- nup niaKuata saornga mingnerpåmik ukiunik 600.000-inik pisoKåussuseKar- simåsassoK. navssåK tåuna aussaK misigssorne- KarsimavoK pisoKåussusersiordlugo lersimassoK, månale påsineKardlune tamåna ukiunik milliuninik sujoncut- dlugule Sydafrikap orpigpagssuine i- noKarsimassoK. taimatut påsissaKarnikut ama aper- KutaulersimavoK inup sujulerssuisa saornginik navssåjussarsimassut piso- KåussusilerneKarnerat angnikinågåu- nginersoK. månamut nautsorssuinerit nåpertordlugit ilimagineKarsimaga- luarpoK europamiut sujulé ukiut 50.000 matuma sujornagut inusima- ssut, ilimanarpordle inuit sujuaissai- nik nunarssup ilaine åssigingitsune navssårineKarsimassut saunimerngit migssingiusserKårnermit pisoKaune- roKissut, tåssa nunarssup inoKalersi- maneranik månamut isumaussoK su- jorKuterujugssuardlugule inoKalerér- simassoK imaKa inuit kinguårit må- namut, månåkut inussut pissuseKatait 20.000-iusinauvdlutik. Spejderindsamlig til fordel for Knud Rasmussen-højskole Det endelige beløb, spejderne til sin tid kan overrække til Knud Rasmus- sen-højskolen, afhænger således ikke blot af spejdernes indsats, men også af den modtagelse, spejderne får hos den grønlandske befolkning^ når de kommer for at tilbyde deres hjælp. Vi kan opfordre Dem til at tage vel imod spejderne, måske er det begræn- set, hvor stort et arbejde, de mindste kan gøre, men vi beder Dem så tænke på to ting, at pengene går til Knud Rasmussen-højskolen, og at de støtter spejderarbejdet, idet en good-turn ikke kun har det formål at hjælpe an- dre, men også er en vigtig opdragende faktor i spejderarbejdet, nemlig den at lære spejderne at gøre et stykke uselvisk arbejde. Hverdagens helt Tre mænd fra Thule har hver fået 1200 kr. og Carnegiefondens bronze- medalje for at have sat livet på spil i forsøget på at redde en mand. De tre mænds dødsforagt og to par gummi- støvler begrænsede den 12. juli i fjor på Thulebasen tabet af menneskeliv ved en el-ulykke til eet. Kranfører Ejvind Nielsen omkom, mens de tre, som forsøgte at redde ham, alle fik svære forbrændinger, to af dem fik el-chok og mistede bevidst- heden under aktionen. Ejvind Nielsen var alene i kranen, da dens arm kom i berøring med et højspændingskabel, og 13.800 volt blev ledet gennem kranen ned i jorden. — Nielsen sprang ud af førerhuset, men blev dræbt øjeblikkelig, da han sam- tidig rørte kranen og jorden. Den 21-årige arbejdsmand, Egon Jensen, Moseby, Kås, opdagede røgen fra kranens brændende dæk og styr- tede til. I samme øjeblik han tog fat i den dræbte, fik han strømmen gen- nem sig og faldt bevidstløs om. Nu kom arbejdsmændene Gerhard V. Hansen, Sonnerup pr. Frederiksværk, (45 år), og Markus Køhier Pedersen, Dronningensvej 6, Nyborg (56 år) til. Hansen mødte samme skæbne som Jensen, da han ville bjerge kranføre- ren. Pedersen havde svære gummi- støvler på og fik kraftige stød, da han først trak Jensen og derpå Hansen bort fra det strømførende område. — Hansen kom hurtigt til sig selv, fik et par gummistøvler på og hjalp der- efter Pedersen med at få Nielsen bort fra kranen. Egon Jensen fik kunstigt åndedræt, inden han kom til sig selv. Han på- drog sig 3. grads forbrændinger og svært el-chok. Gerhard Hansen fik el- chok og svære forbrændinger, og Mar- kus Køhier Pedersen forbrændinger. De får hver 1200 kr. og bronzemedalje. Kingornerit radioaktivit atordlugit ili- simatunit mardlungnit Californiap u- niversitetiane, misigssuinerup tamatu- ma tupåtdlangnartumik takutfpå i- nup niaKuata saornganik navssåK tåu- na ukiut milliunit agfait sivnilårdlu- git pisoKåussuseKarsimångitsoK Ka- nganisaunerujugssussordle tåssa ukiut 2 milliunit patdlimordlugit pisoKåu- ssuseKardlune. suj ornagut isumaKartoKarsimagalu- arpoK sermerssuaKalernerata sujug- dliup nalåne aitsåt nunarssuaK inoKa- Spejderne i Grønland har indledt en landsomfattende good-turn, d. v. s. et hjælpearbejde, og det er Knud Ras- mussen-højskolen i Holsteinsborg, spejderbevægelsen er gået ind for at række en hjælpende hånd i form af en pengegave — og vel at mærke penge, som spejderne selv har tjent. »Højskolen er til dels privat byggeri, og der er flere ting, der endnu ikke er penge til, bl. a. klaver, båndopta- ger, filmsapparat, båndfilmsapparat og udsmykningen af lokalerne, så der er brug for alle de penge, spejderne kan samle sammen. Bag arrangementet står Grønlands Spejderråd, og man regner med, at hver blåmejse, grønsmutte, ulveunge og spejder indtil 14 år nemt kan tjene 5 kr. og spejdere over 14 år 10 kr., så i betragtning af, at der i Grønland er godt 1.500 spejdere, er det ikke et lille beløb, der kommer ind, dersom alle troppe og flokke slutter op om opga- ven. Fuldendt skønhedspleje Verden over gør TOKALON det smukke køn endnu smukkere. TOKALON er cremer og pudder — til Dem. TOKALON er Ikke kostbar og gør derfor daglig skønhedspleje til en selvfølge. aitsåt tåssa kussagtinartut ■llarssuaK tamfikerdlugo TOKALONit amartavut lngagdluglt kussag- tltltarpal TOKALON tåssa cremet puddet- dlo — lllngnut atugagsslat. TOKALON aklsQj ungltdlat talmåltumlk uvdlut tamåklavdluglt atortarlånguåklt. 'Tokalorj I I En pros: amerdlasUngordlugit akikinerussu- migiilo uvane plneuarslnduput: WILLY RASMUSSEN & CO. Hovedvagtsgade 6, København K. Dagcreme — Skin Food ■— Skin Beauty Cream — Pudder Mange muligheder Hver trop og flok står frit med hen- syn til, hvordan man vil gribe opga- ven an, og der er mange måder, spej- derne kan tjene en ekstra skilling på, bl. a. ved snerydning, indsamling af tomme flasker, oprydning omkring huse og pasning af børn om aftenen. Taget i betragtning, at good-turn’en står på indtil juni næste år, skulle det nok være muligt for alle spejdere i Grønland at nå op på det nævnte be- løb — og måske også lidt højere. URE - BRILLER Briller leveres omg. efter recept Nye ure — schweitzer-værk. Stort udvulg 1 urlænker og -renmie Sendes overalt på Grønlund Kalåtdlit-nun&t tamåkerdlugo nag- sitslssarpugut. Holger Dik Jensen Nørregade 30 — KØGE Reparation af ure omgående nalunaesdtanik pilertortumik lluarsaissarpugut ©HOLMEGAARD i----------------——~----—~ Demosthenes’ forunderlige rejse Af Loke ------------------- (Fortsat) Mængden (der er vel omkring 8— 10.000 mennesker forsamlede nu på villaens snedækkede græsplæne) tier, da han viser sig. Først da der er ble- vet helt ro, opløfter han sin røst og siger på en ejendommelig blanding af jydsk og Egedesminde-dialekt: „KujanarujugssuarssuaK-A skal nok komm’!“ Sådan blev det. de Garn blev mini- ster, og han handlede hurtigt. Allerede næste dag var han i helikopter på vej mod selve oprørscentret, Godthåb. — Som man kan tænke sig, blev han, da han efter landingen foran butikken steg ud af maskinen, mod- taget af en truende flok umbabumbia- nere. Han stirrede lige ind i Umba- bumbas riffelløb-og så, at det var rustent! Han kiggede en gang til -------------------------- for at være helt sikker. Så brølede han: „Der er gravrust i løbet, Umba- bumba, hvad er det for noget griseri! Har jeg ikke tit nok sagt til jer på efterskolen, at I skal passe jeres bøsser ordentligt! Se så at få det ordnet — næste gang er det eftersidning, min herre! Den samme aften meddelte Umba- bumba over radioen — en lille smule spag i stemmen, at alle fjendtligheder til lands, til vands og i luften med øje- blikkelig virkning skulle ophøre. No- gen grund angav han ikke. —-------Den påfølgende nat forlod Demosthenes Godthåb med en båd, der skulle til KangeK. Han var jo på vej for at finde Nordpolen. Som tænkt så gjort. Demosthenes, denne fremragende intelligente og i menneskets sprog og tankegang overordentlig kyndige, un- ge ræv, trak sig virkelig tilbage til de evige, tyste snemarker for der at leve et liv, som utallige generationer af slægten Teriangniaksen før ham havde levet. Demosthenes blev forbavsende hur- tigt en mester i kunsten at liste sig ind på en rypeflok og i et lyn-spring sikre sig en af disse naive skabnin- ger til middagsmad, før resten af flokken under megen kaglen og vinge- basken gik i luften og forsvandt som en lille sky ned gennem dalen. Han lærte også at finkæmme en strandbred, så intet spiseligt blev forbigået, hvad- enten det nu var opskyllede døde fisk eller en lille klynkende strandryle, der stod og frøs på en sten ganske nær ved vandet. Alt dette og meget andet lærte han. Og det sunde vildmarksliv begyndte snart at sætte sit præg på hans krop. Hans pels blev tættere og hvidere for hver dag, hans muskler blev hårde og smidige som svensk stål. Jo, jo----- Demosthenes Teriangniaksen var for alvor blevet voksen. 24. kapitel Da båden nåede KangeK, sagde De- mosthenes straks farvel og tak------ og løb! Fjeldene omkring ham blev vildere og vildere, sneen dybere og dybere, og han selv mere og mere ud- mattet. Og dog fortsatte han med uformindsket hast, som om han flyg- tede for en usynlig fjende. Mens han løb, jog ubehagelige tan- ker gennem hans hoved: „— Godthåb — administration — papir — Umba- bumba — revolution — rifler — af- klipning af hjørnetænder på sagesløse distriktslæger — krig — atombomber -----hvor forfærdeligt! Demosthenes sprang afsted gennem den dybe sne med tungen langt ud af halsen. — Som læserne vil kunne forstå af det hele, var vor ven gennem den sidste tids voldsomme begivenheder, som han under sit ophold i hovedsta- den havde oplevet på nærmeste hold, blevet fyldt af en vis uvilje mod men- nesker. „Mennesket er den mest ufredsommelige og derfor tillige mest trættende af alle dyrearter", tænkte Demosthenes, mens han løb. „Menne- sket skuffer mig". — „Jeg vil nu ven- de tilbage til naturen og leve en tid i ødemarken som den frieste og vilde- ste af alle ræve." — Det var på en af de rutinemæs- sige zig-zagture langs stranden, at han i skikkelse af den skønne Helene mød- te DEN STORE KÆRLIGHED. 25. kapitel Demosthenes smånynnede, mens han løb. Ikke nogen bestemt melodi — bare sådan nogen usammenhængende to- ner ,som man let kommer til at nynne i fri luft, hvis man ikke passer på. Som han nu rundede en pynt, hørte han skråt bag sig en lyd, der omgåen- de fik ham til at standse med løftet forpote og alle sanser spændt til det yderste. Var det ikke nogen, som hav- de kaldt? Jo, nu hørte han det igen. Der var ganske bestemt nogen, der råbte om hjælp, og lyden kom fra en ejendom- melig stendysse, der lå yderst på pyn- ten — en rævefælde. „Fremmede", lød det, „hvem De end er, som i lette spring og frejdigt syn- gende betræder dette rædsomme sted! O, befri mig ulykkelige fra denne dødscelle, i hvilken jeg under de stør- ste fysiske og psykiske lidelser har været indespærret i seks timer og 50 minutter — så vil jeg være Dem evigt hengiven!" Demosthenes blev, som man kan tænke sig, meget forundret over at høre et så smukt formet nødråb her midt i den barske sneørken, men han havde dog åndsnærværelse nok til at sige: „Jeg hedder Demosthenes — hvem er du derinde i fælden?" „Det er mig — den skønne Hele- ne —“ lød svaret. „Hvis De lægger øjet til sprækken herhenne, vil De kunne se mig". Demosthenes fandt den omtalte sprække mellem stenene og stod læn- ge fuldstændig bomstille og kiggede ind. Så sprang han pludselig en meter eller to lodret op i luften og umiddel- bart derefter ned igen. Men ikke nok med det: Han stormede et halvt hun- drede gange rundt om fælden med sneen sprøjtende omkring sig, hele ti- den småhylende, som om han var ble- vet vanvittig. Og som afslutning på disse besynderlige legemsøvelser tog han sig en halsbrækkende glidetur ned ad isfoden — på ryggen og med hove- det forrest. (Fortsættes). 17

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.