Atuagagdliutit - 16.11.1961, Blaðsíða 12

igdlumik pigingnigtumut
igdlorse pivdlugo KanoK nalungCKatigingnissuteKarpit? ajorpa
ajungilalunit? — tauva agdlagaK una atuartariaKarpat
agdlagkane sujuline agdlagarisima-
ssåka pivdlugit imaKa isumaliorputit
ardlagdlit erKartorsimagivka ivdlit
nangmineK Kangale nalungerigkatit
åmalo imaKa ilåtigut erxartugkåka
påsiuminåisinåuput taimalo soKutigi-
nåssuseKarpatdlåratik.
påsiuminåitisimåsaguvsigik ajor-
nerpåusaoK taimåitumigdlo måna mi-
kissualuit katiterdlugit ersserKigsau-
teKåsaunga. tauvalo atuardlugit isu-
maKalisagaluaruvit åsit soKutauvat-
dlångitsunik agdlagsimassunga. Kinu-
vigiumavavkit agdlagkame pissåka
najoncutaralugit igdlorse misigssua-
tålårKuvdlugo isumaliutigalugulo er-
KainiarKuvdlugo Kanga kingugdler-
mik suliagssatut encartugkåka sulia
risimaneritit. tåssa uko:
Kanga kingugdlermik matuvse Ki-
versartue parnaersautait igalåtdlo å-
malo skåvit Kiversartue uliarpigit?
10 ørimik mingnermut Kiversartut
tamardluinaisa dliarsinauvatit. tama-
tumunga uliaterutivingmik atortoKar-
tariaKångilatit, Kivdlertoramininguar-
me Kissuminerdlo atordlugit taimai-
siorne« ajornångeKaoK. matut kiviat-
dlagdlugit Kiversartut avigsårtisinau-
vatit Kissuminerdlo uliardlugo kuseri-
arnernik ardlaKångitsunguanik tani-
sinauvatit. matut igalåt, skåvitdlo
matue tamarmik taimatut iliorneKar-
sinåuput. kisalo matut pérdlugit uli-
arsimagåine ikutilersinagit pusine-
Karsinåuput Kiversarfingnutdlo ikuv-
fé uliamik kuissivigilåncårdlugit ait-
såt ikutdlugit matut tamarmik taima-
tut dliarneKarnigssånut kuseriarnia-
lunguåinait atortariaKarput uliame a-
nginåsagaluaråine inigssaKångilaK
sivnersimagåinilo ama Kissugtaminut
kuinarsinauvoK. Kissungnutdlo taima-
tut kuseriartoKarsimagpat erninaK
panertortariaKarpOK.
igalåt Kiversartue uliartariaKavig-
put matututdle, amalo tåuko matu-
tutdle kuseriarnerinånguamik tanita-
riaKarput. igalåt ilulerigsimagpata i-
lordlit Kiversartue ama silardlertut-
dle uliartariaKarput.
igdlume Kiversartut matune igalåne
skåvingnilo tamaisa uliarniåsagåine
akunerit mardluk pingasutdlunit nå-
magteratarstnauvait. pivfigssardle ta-
matumunga atugaK ajungitsumik a-
torneKarpoK. Kiversartut mångertor-
neKalersimagunik aserornigssånut pi-
ssutaussugssåuput magperniartarne-
råne aseroratarsinaulisavdlutik. Ki-
versartut nutåt 3,50 kruneKarput, par-
naersautit 4,00 kr. tigumivitdlo nutåt
10,00 kruneKardlutik.
aput nivåtarniaruk
ukiutitdlugo aput igdluvit matuata
silardliup erKånit nivåtarniaruk. aput
matut kigdlinganitoK erninaK sermi-
ngutarpoK. matuvit erKå sermersima-
gångat piartamiaruk. taimaisiortå-
ngikuvit matut erninaK matusinau-
jungnåisaoK. tamatumalo kingunera-
Vinterens
hobby -
RYA-
TÆPPERNE
morer he|e
familien
By
SKRIV MED BLOKBOGSTAVER Q_ p.
Fyld vinteren med mange fornøjelige timer, mens De knytter de smukke,
fine Rya-tæpper. Med sin oprindelse i den gamle fjeldboers almue-kultur -
står Rya-tæpperne i dag som et bevis på, at gammelt og nyt kan forenes på
den smukkeste måde. Rya-tæpper passer i ethvert rum - stort eller lille, og
knyttes direkte på håndvævet bund, som rekvireres i den størrelse, som
ønskes. Med skønne farver i de inspirerende almuemønstre, skaber man tæp-
per, der holder i generationer. Det stærke, gode ASBO-RYA-vævegarn
mister aldrig sin styrke, hverken i farver eller bærekraft. Deres RYA-TÆPPE
vil stå smukt altid. Tag familien med i den fælles glæde - at skabe sammen
- eller lad slægtens gamle knytte et varigt minde om en festlig dag eller
begivenhed. Start i dag med at skrive efter den nye RYA-bog, som med
sine mange smukke mønstre og sin glimrende tekst ganske enkelt og tydeligt
fortæller alt om, hvor let det er at knytte RYA-TÆPPERNE. De mange
smukke mønstre, som RYA-bogen viser, er skabt af de dygtige unge på
Kunsthåndværkerskolen i København. Ud-
fyld blot medfølgende kupon og send
3,50 kr. i grønlandske frimærker og vi sen-
der med det samme RYA-bogen til Dem
tillige med prisliste over materialer. De sparer
10% i told og statsafgift, når De lader os
tilsende Dem alt tilbehøret til Deres RYA-
tæppe - direkte fra København til Grønland.
Bliv Deres egen kunsthåndværker
- indsend kuponen i dag!
C. U. M. Rømersgade 5, København K.
' Navn
| Adr.
aperKutit
nik KianarsianeK pilersarpoK imaKa-
lo agdlåt nutåmik matortårtariaKa-
lerneK pissariaKalisavdlune, tåssa u-
na pivdlugo mato matuneK ajulersi-
massoK anorimit anårdlussauvdlune
erninaK aserorneKarsinaulersarmat,
taorsernigssålume akeKarpoK. mato
silardleK månåkut 200—300 krunit a-
nguvdlugit akeKarpoK. mato ajornå-
ngitsumik matusinauvdlunilo mag-
persinaussariaKarpoK. Kiversartue 1-
maKa nungutdlarsimåput taimalo ma-
to kalikalårtalersimavdlune. tamånale
årKigssuneKarsinauvoK Kiversartut i-
korfagssarsigåine savimininguanik u-
lamertunik mardlungnik atauseK 5
øreKarpoK, tåssa niorKutigssat akine
nr. 55/006. Kiversartut ulamertortainut
iligåine mato ajornångitsumik kalika-
långitsumigdlo matussardlunilo mag-
pertalerserKingneK ajornångilaK.
Kaliata silatågut Kalianut matOKa-
ruvse misigssordluartarniaruk matuv-
dluarsimanersoK. anorérssualersitdlu-
go nivtailartalingmik Kalianut persu-
mik isåssoKarsimagåine Kilå-K isugu-
tanerssaKalersarpoK, tåssa aput Ka-
lianut isåssoK augsimariardlune ku-
lersarmat.
narnit sumut atugagssaussut
månamut igdlume itussoK OKaor-
Kigsårnerusimavara, tauvale igdlut
angnertunerpåtigut nuliaussumit na-
jugarineKartarmata tåukununga tu-
ngassumik OKauseKalårtariaKarpunga
aperKUtitdlo ardlaKångitsunguit sar-
Kumiutdlugit. soruname igdlume Ka-
noK iliordlune ningiutut suliagssat
OKauseKartiginiångilåka kisiåne ig-
dlunut isertagkanut tungassunik ta-
kussaKartarsimavunga. tamåko piv-
dlugit ima OKardlanga: igdlune ardla-
lingne takusimavåka nancit ipertu-
ngåramik Kissungnik avdlanigdlunit
nateKarsimanersut takuneK ajornar-
tut. Kanga kingugdlermik natise ku-
mitdlugitdlo uliatersimavisigit? Ka-
ngale taimaisiorsimaguvse tauva er-
ninaK taimaisiorniaritse. nancit Ki-
ssuinaviussut aserujaneruput ipitsuti-
niarnerilo ajornakusorneruvdlutik,
taimåitumik natise kumitdlugit a-
ssangniarsigik panertordluardlugitdlo.
naterse åliagausimavdlune nungut-
dlarneKalersimagpat tauva nungut-
dlarnere tamåko oliaminermik tani-
niåkit (lakiungitsumik) Kåtigutdlo
panersauserdlugit. panerdluarnigssait
isumagisavatit — uvdlut mardlugdlu-
nit, tåssa niperKålugungnaernigssait
tikitdlugo. panerpata assåsavatit Kåti-
gutdlo tanerKigdlugit fernisimik laki-
minertalingmik (lakfernisimik), tai-
maisioréruvit tanisimassatit Kissumi-
nernik tungmartagagssanik matuniå-
kit uvdlualuitdlo taimaisisimavdlugit.
taimaisioruvit nateKalisause sivisu-
mik avdlångortugssåungitsumik. tau-
valo nateK atorfigssånut atortarniaruk
pisugfigalugo KeKarfigalugulo kisiåne
ulimavfiginago.
matussarpigit?
nerissagssiorångavit atissanigdlunit
KalautaKarångavit igat matusima-
ssaipigit? taimaisiortångikuvit ani-
ngaussarpagssuarnik naligdlit ånai-
ssåsavatit, tåssa igdlup kiagsarnera-
nut igdluvdlune nangmineK aseroriar-
tornigsså kingunerisavå.
iga matunago igassaruvit aningau-
ssat tamatumane atugagssatit 1/3-
imingnik angnerulersimåsåput ma-
tuvdlugo igassarnermut nalerKiutdlu-
go. iga matunago Kalatitsiguvit iner-
se isugutamik ajoKutaussumik akoKa-
lisaKaoK. kisalo igat unaivitdlunit
atugagssaringisatit kissarssutip Kåne
KalarussårtuartitarniaKinagit isuguta-
rujugssuaK inimut autdlakåtinartar-
pait.
Kanga inerse silåinarigsarnikuviuk?
mingnerpåmik uvdlup unuavdlo i-
ngerdlanerane atausiardlugo silåina-
rigsarneKartugssauvoK pitsaunerpau-
vordlo ine sinigfigisimassarse maki-
niariardluse silåinarigsartaruvsiuk.
taimatutdlo ardlalingnik ineKarsima-
guvse nerissagssiorérnerup kingorna-
tigut siléinarigsartariaKartarpoK. si-
låinarigsaissarsimångikuvit malugi-
ssåsavat igkat igalåtdlo isugutassoru-
jugssuångortut isugutagdlo tamåna
panertortarsimångikuvko igkanut ig-
dluvdlo Kissugtainut ajoKutaulisaoK
aseroriartutaulerdlunilo.
erKaimaviuk kissarssut pårinigsså-
tut pårisavdlugo? kiarujugssuariar-
dluse kinguninguatigut Kianarsissar-
pise?
errorsissumik igarssuaKaruvse ator-
figssånut atortarisiuk imalunit suku-
jusivigaisiuk?
igavfingme nerriviussarse Kasserpa
kussanaitdlunilo? tauva assarujug-
ssuarniaruk natertutdlo aitsanguaK
eraartuinivtitut iliorfigalugo.
OKautigineKartut amigauteKarnersut
måssåkut takoriåkit sapingisamigdlo
erninaK iluarsarniardlugit.
pigissat pineKartut ivdlit nangmi-
nerpiaK akissugssauvfigåtit, pårinig-
ssait taimatutdlo aserornigssait!
Kaj Viemose.
Spørgsmål til husejerne
Har De halvdårlig samvittighed i forholdet til Deres hus, så læs
her, hvad De bør gøre — for husets og for Deres egen skyld
I de foregående udsendelser har De
måske af og til syntes, at jeg dels har
omtalt ting, som De udmærket vidste
i forvejen og dels behandlet proble-
merne så teoretisk, at det kunne knibe
med at holde interessen fangen.
Det sidste er det værste, og jeg vil
derfor denne gange samle nogle små-
ting op, som i hvert fald ikke er teo-
retisk. Hvis jeg så til gengæld kom-
mer over i den anden grøft, så De sy-
nes, at det ikke er omtale værd, vil
jeg bede Dem kigge efter dels i Deres
hus og dels i Deres hukommelse,
hvornår De sidst har gjort nogle af
disse ting:
Hvornår har De smurt hængsler og
låse på vinduer, døre og skabe?
For mindre end 10 øre kan De smø-
re samtlige hængsler og låse i Deres
hus. De behøver ikke at have en smø-
rekande. En blikdåse med en lille pind
i er næsten bedre. Løft rammerne af
og læg med pinden et par dråber olie
på den tap, der sidder fast på karmen
og hæng rammen på igen. Ligeså med
døre, men inden De hænger døren på
plads igen, så læg den ned med bag-
kanten mod gulvet og låsen op og giv
lås og håndtag nogle dråber olie. —
Skabsdøre — også ved køkkenborde
— skal løftes af. Det tjener ikke noget
formål at ofre mere end et par dråber
olie på hvert hængsel, for der er ikke
plads til mere og overskydende olie
vil bare løbe ned ad træværket og
svine til. Hvis der løber noget, så tør
det straks af.
Ved vinduerne kan De få megen
glæde af at dryppe bare en enkelt
dråbe på „anverferne" — det beslag,
der holder vinduet lukket. Har De
dobbeltvinduer, bør vriderne, der hol-
der disse lukket, også have en dråbe.
Der går let 2—3 timer med at „smø-
re et hus“, men de er givet godt ud.
Rustne hængsler og låse er begyndel-
sen til enden, for et hængsel, der er
gået fast, bliver snart vredet i styk-
ker, og et håndtag går i stykker, hvis
låsen er rusten, og døren går snart
itu, hvis låsen ikke virker. Nye
hængsler, lås og håndtag koster hen-
holdsvis ca. 3,50, 4,00 og 10,00 kr.
HOLD SNEEN VÆK
Når det er vinter, så hold sneen
væk fra Deres udvendige dør. Sne,
der ligger på dørtræet, bliver snart til
is. Hug denne is væk. Hvis De ikke
gør det, varer det ikke længe, før dø-
ren ikke kan lukke. Det koster var-
mespild og inden ret længe måske en
ny dør, fordi den, De havde, blev slået
i stykker af blæsten, fordi den ikke
kunne lukke, og det koster penge. En
ny udvendig dør koster 2—300 kroner.
En dør skal lukkes frit og let. Måske
er hængslerne slidt, så døren slæber
på forneden. Det kan ordnes for præ-
cis 10 øre ved at købe to stk. dørringe
a 5 øre, takst nummer 55/006. Læg
dem på hængslerne, så er døren på
plads igen.
Har De lem i gavlen til loftsrum, så
se efter, at den er forsvarligt lukket.
Snestorme kommer pludseligt, og er
der først føget sne ind på loftet, bliver
det næste meget ofte fugtpletter på
loftet af smeltevand.
GULVETS FORMÅL
Hidtil har det navnlig været man-
den i huset, jeg har henvendt mig til,
men da det ifølge sagens natur i høj
grad er konen i huset, der bruger det,
vil jeg også rette et par spørgsmål til
Dem. Jeg skal vel vogte mig for at
ville give gode råd om husholdning,
men jeg hår set nogle ting i de huse,
jeg har besøgt. Om dem et par ord:
Jeg har set gulve så beskidte, at man
ikke kunne se, om der var et brædde-
gulv nedenunder. Hvornår skrubbede
og ferniserede De sidst Deres gulv?
Hvis det er længe siden, så gør det
igen. Bart træ er ikke stærkt at slide
på, og det er svært at holde rent. —
Skrub gulvet og lad det tørre godt.
Hvis der er pletter, hvor fernissen er
helt væk, så giv disse bare pletter en
eller to gange ren fernis uden lak men
med tørrelse og lad det tørre godt, så
det bliver knastørt — gerne et par
dage — i hvert fald til det slet ikke
klæber mere. Vask så igen og giv det
hele en tynd gang lakfernis, altså fer-
nis med lak i. Dæk det nyferniserede
gulv med nogle rene kassebrædder
der, hvor De går mest og lad det ligge
nogle dage. Så får De et gulv, der kan
holde sig pænt længe. Og brug så gul-
vet efter dets bestemmelse til at gå på
og ikke til at hugge pinde på.
LÆGGER DE LÅG PÅ?
Lægger De låg på gryderne, når De
koger mad og tøj? Hvis De ikke gør
det, er De med til at bruge for mange
penge til opvarmning og til at øde-
lægge Deres hus.
Kogning i gryder uden låg på koster
• cirka en trediedel mere, end når De
lægger låg på. Hvis De koger uden
låg, er De med til at fylde Deres hus
med skadeligt vand. Lad også være
med at have en kedel vand stående
på komfuret eller kakkelovnen hele
dagen. Den sender en masse vand ud
i huset.
Hvornår luftede De sidste gang hele
Deres hus ud? Det bør gøres i hvert
fald een gang i døgnet og, bedre end-
nu, hvor De sover, straks efter at De
er stået op og, hvis De har flere rum,
efter madlavning. Hvis De ikke lufter
ud, oplever De før eller senere, at
vandet driver ned ad vægge og vin-
duer, og hvis De ikke tørrer det vand
op, der samler sig ved vinduerne, øde-
lægger det snart både væg og træ-
værk.
Husker De at passe kakkelovnen,
som den skal passes, eller har De det
snart kvælende hedt og snart for
koldt?
Bruger De Deres vaskekedel, hvis
De er så heldig at have en, eller lig-
ger der alt muligt andet i den?
Er Deres køkkenbord gråt og grimt?
Så skrub det og behandl det, som vi
lige hørte om gulvet.
Prøv at kigge efter disse ting nu
og bestem Dem for at rette manglerne
snarest.
Det er Deres egne ting, De passer
på eller ødelægger!
Kaj Viemose.
nigdlatårtitdlugo imeruk
— nyd den afkølet
susungnia avdldussuseicångivigpoK
De vil ikke kunne smage forskel
tupåtdlautigisaKåt Imiaic taima pitsautigissoK
taima akikinårtigalugo pineKarsinaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt
BlUf BffR
FAXE BRYGGERI
12