Atuagagdliutit - 16.11.1961, Blaðsíða 7

Hvorfor krymper tøjet
Spørg altid i forretningen, om det stof, de køber, er behandlet mod
krympning
De har sikkert været ude for det
fænomen, at en skjorte, en bluse eller
anden beklædningsgenstand af bom-
uld er krympet og måske blevet for
lille efter at have været vasket en el-
ler flere gange.
Hvad er årsagen til det?
Under vævningen og de øvrige pro-
cesser, stoffet kommer ud for på teks-
Sko skal behandles godt
tilfabrikken, strækkes stoffet en lille
smule, og de enkelte tråde trykkes
helt flade. Resultatet er, at trådene
bliver anbragt i en lidt unaturlig stil-
ling i stoffet. Når nu stoffet bliver
vådt, suger det en masse vand, tråde-
ne svulmer op og bliver runde, de
passer sig til i stoffet, og derved bli-
ver de kortere — stoffet krymper.
Det kan jo være en ubehagelig over-
raskelse, hvis man ikke har tænkt
over denne mulighed, inden stoffet
blev syet eller skjorten købt. Det har
mange tekstilfabrikanter også tænkt
over, så derfor kan man nu købe
mange bomuldsvarer, der har gen-
nemgået en såkaldt sanforisering,
hvorved stoffet bliver tvunget til at
krympe. Sanforiserede stoffer vil al-
tid være lidt dyrere end andre stof-
fer, dels er denne behandling tem-
melig kostbar, og dels bruges der
flere råmaterialer pr. meter. Men til
gengæld er kunden også sparet for
ærgelsen over, at tøjet bliver for småt
efter første vask.
Når De køber bomuldsstoffer bør
De derfor spørge, om stoffet er be-
handlet mod krympning, er det ikke
det, så køb eller sy blusen, skjorten
eller hvad De nu har beregnet stoffet
til, lidt større end nødvendigt, så De
kan være sikker på, det kommer til
at passe — også efter vasken.
sok atissat eKitarpat?
pisiniarångavit tamatigut aperKutigissarniaruk atissagssat eid-
navérsagausimanersut
Skoenes levetid forlænges
betydeligt, hvis de får den
rigtige pasning
Se på Deres sko — det gør andre!
Sådan siger Dansk Skomoderåd, og
man må faktisk give rådet ret. Et par
velholdte nypudsede sko er medvir-
kende til at gøre et menneske vel-
klædt. Tøjet 'behøver ikke at være
nyt, 'for at man er velklædt, men det
skal være rent, helt og nystrøget.
Skoene behøver heller ikke at være
nye, de skal være velholdte og ny-
pudsede. Man kommer meget nemt til
at betale 60—70 kr. for et par sko,
og for den pris skylder man også sig
selv og skoene at passe godt på dem.
Et par skos levetid forlænges betyde-
ligt, når de behandles godt, det vil
sige vedligeholdes med sværte, så læ-
deret kan blive ved med at være blødt
og smidigt.
Har skoene været våde, og det kan
næppe undgås, at de bliver det en
gang imellem, må de stoppes ud med
avispapir og stilles til tørring, men
lad Dem ikke friste til at stille skoene
i nærheden af kakkelovnen, for så bli-
ver læderet stift, så det nemt revner.
Og det betaler sig at fjerne al jord og
snavs, inden det bliver tørt.
Når skoene er helt tørre, indgnides
de med et ganske tyndt lag skosværte
i en passende farve. Sværten skal gni-
des grundigt ind i læderet, så over-
fladen bliver lukket. På den måde
bliver skoen næsten vandtæt. Det gø-
res nemmest med en klud.
Derefter blankes skoene, helst med
en børste, og de 'bliver pænest, jo fle-
re kræfter, man lægger i arbejdet. —
Man undgår, a't sorte sko smitter af,
hvis man efter poleringen pudser og
polerer med lidt hvid skosværte.
Endelig har skoene godt af at blive
spændt ud med en læst, når De tager
dem af — så undgår De bedst, at der
kommer folder eller rynker over tæ-
erne.
skot perKigsårutikit
skot pårivdluardlugit sivisu-
nerussumik piusinaussarput
sko-tit Kiviariåkit, — avdlat taimai-
siortarput — danskit sko-tigut suju-
nersuissartue taima OKartarput, ilu-
mornerartariaKarputdlo, sko-t påriv-
dluagkat Kivdlersaritåtdlo inup atissa-
rigsårneranut ikiutaussarputaoK, ati-
ssarigsårniaråine imåituåinångilaK
atissat nutåjusassut, atissatdle ipitsu-
séput, alingneicaratik manigsai'Kåjuv-
dlutigdlo.
imåingilaK åma sko-t nutåjusassut,
pårivdluagåusåputdle Kivdlersardlua-
gauvdlutigdlo. sko-t 60—70 kr.-nik a-
kilerneKarsinaussarput, taimalo akili-
simagåine inuk ingminut taimåtaoK
sko-minut pårKingningnermik kingu-
neKartitsissariaKalersarpoK. sko-t
iluasårfigigåine piusinaunerat sivit-
sorneicangåtsiartaKaoK, tåssa Kivdler-
sartardlugit aserfatdlagtailissariaKar-
put amertai KitugtuåinarKUvdlugo
nerumigtuåinarKuvdlugulo.
sko-t masagsima-gpata — ilånime
masagtingitsorneK ajornartarput —
avisikunik imerneKåsåput panersiu-
serdlugitdlo, kisiåne kissarssutip er-
Kånut sko-t ilinigssånut ussernartor-
siutdlariaunak, tauva amertåt Kera-
tasungusaoK Kuvdlujalerdlune. aju-
ngineruvordlo nunaminikujuit iper-
tatdlo parnutinagit pérKåråine.
sko-t panerdluarpata sko-nut tar-
numik sko-t Kalipautanut nalerKutu-
mi'k såtunguamik tanineKåsåput. tar-
nutdlo amermut tarnutdluarneKåsaoK
sko-t Kåvat uvsigsivdlugo, taimaisiv-
dlutik sko-t imermit pitarneK ajor-
narsingajagtarput, — ajungineruvor-
dlo ånoråminermik tarnuteKaråine.
tauvalo sko-t Kivdlersarneicåsåput,
ajornångigpat børste-nik, kussanarne-
rulersarputdlo agsorutdlugit Kivdler-
saråine. sko-t tunissinigssåt pingit-
sortineKartarpoK Kivdlersaerérnerup
kingorna sko-nut tarnumik KaKortu-
mik KivdlersarKigkåine.
kisalo sko-t iluaKutigisavåt atoré-
rugkit kaussissutilertarugkit, — tau-
va tamatumuna inussat nalaisigut
KUgdlunganeKalersingitsårneKarsi-
naussarput.
imaxa nalautaKarsimavutit sordlo
(ilupåK), ånoråK a'tissardlunit avdla å-
noråminiussoK (bomuld) eidsimassoK
imaKalo mikivatdlålerdlune atautsi-
mik ardlaleriardlunilunit errorneicar-
simariardlune.
sunauna tamatumunga pissutau-
SSOK?
ånorågssaK ikårtiterneKarnermine
ånoråminiliorfingmilo suliarineKar-
nermine ardlalingne ånorågssaK siå-
ngatineKarsimavoK ujalugssiaussatdlo
atausiåkåt manigsisivigdlugit nanine-
Karsimavdlutik, — tamatuma kingu-
nerå ujalugssiaussat anoråminermltut
pissusigssavigingisamingnik inigssine-
Karnerat. ånoråminerdle masalerpat
ånoråmernup imerujugssuaK mitdlu-
artarpå, ujalugssiaussat puatdlautdlu-
tik ulamertungordlutigdlo ånoråmi-
nerdle masalerpat ånoråmernup ime-
rujugssuaK mitdluartarpå, ujalugssi-
aussat puatdlautdlutik ulamertungor-
dlutigdlo anoråminerme nåmåutu-
ngordlutik, taimaisivdlutigdlo nåine-
rulerput, — ånorågssaK eidpOK.
tamåna nuånitsusinauvoK ånoråg-
ssaK merssorneKalersinago ilugdler-
Statens byggeforskningsinstitut op-
lyser, at en familie på 4 medlemmer
dagligt udvikler 15 liter vand i form
af vanddamp fra sved, ånde, madlav-
ning, vask og rengøring. 15 liter —
det er lige så meget som en meget stor
spandfuld vand.
Hvis vanddampen ikke ledes bort,
vil huset meget snart blive fugtigt og
usundt at leve i.
Er der fugtigt i huset, er man meget
ofte selv skyld deri, fordi der ikke
luftes ordentligt ud. Det er derfor en
god regel
at lukke vinduet op i stuen flere gange
om dagen. Men lad ikke vinduet stå
åben for længe ad gangen. 5 minut-
ter er tilstrækkeligt til, at luften
fornyes, uden at gulv og vægge bli-
nålagauv.fiup igdluliornermut tu-
ngatitdlugo misigssuissutitaKarfiata
navsuiautigisimavå ilaKutaringne
inuit sisamaussut uvdlormut imermik
15 literimik pilersitsissartut kiagug-
dlune ailarnikut, anerterinikut, neri-
ssagssiornikut, errorsinikut ipertaiai-
nikutdlo. — 15 liter — tåssa éssigisa-
vå spanderujugssuaK ulivkårdlugo
imeK.
ailarnerit aniatineKångigpata igdlo
erninaK isugutagtungusaoK perKing-
naitsungordlunilo.
igdlo isugutagpat Kavsérpagssuarti-
gut inuk nangmineK tamatumane pi-
ssussarpoK iluamik silåinarigsarneK
ajoramiuk. taimåitumik ilerKuvoK
pitsaussoK.
uvdlormut ardlaleriardlune inime
igalåt angmartåsavdlugit. kisiåne a-
tautsikut igalåt sivisuvatdlåmik ang-
matitarnagit. — minutit 5 måmaKaut
silåinarigsarnigssamut taimalo nateK
igkatdlo nigdlertisanatik. 1 øremigdlo
mingnerussumik akikineruvOK silåi-
narigsoK kiagsåsavdlugo.
sinigtarfingme igalåt angmdsavdlu-
git, unuap ingerdlanerane ailarnerit
angnertut pilersineKartarmata amer-
dlanertigut OKorutinut katerssutartut.
taimåitumik OKorutit uvdlut tamaisa
silåinarigsartariaKarput panerserdlu-
gitdlo. tauvalo unukut sinigfingmut
diunit pisiarilersinago eKisinaunera
erKarsautigisiméngikåine. ånoråmini-
liorfigpagssuit tamåna åma erKarsau-
tigissarsimavåt; taimåitumigdlo åma
måna énorågssat amerdlasut pisiari-
neKarsinångorput eKitineKarérsima-
ssut, tåssa ånorågssaK pingitsailivdlugo
eKitineKarsimavdlune. ånorågssat em-
tineKarérsimassut ånorågssanit avdla-
nit akisunerujuåinartugssåuput pissu-
tigalugo taima eKititerineK akisu-
ngåtsiartungmat åmalo tamatumane
ånorågssaK anginerussoK atorneKar-
tarmat. kisiånile åma pisissugssaK
narrutsagsimassugssaujungnaerpoK
errorsinerme sujugdlermile atissat
mikivatdlåleriséngingmata.
niuvertaTfingme ånorågssarsiniaru-
vit taimåitumik aperissariaKarputit å-
norågssaK eKinavérsagaunersoK, tai-
måingigpatdle ånoråK ilugdlerdlunit
merssugagssat imalunit ånorågssaK
avdlamut atugagssat pisiagssatdlunit
angnerulårtitdlugo merssorniaruk pi-
siariniarugdlunit taimaisivdlutit nå-
magunigsså Kularisånginagko åma
errorneKarérneratigut.
ver kolde. Og det koster mindre end
een øre at varme den friske luft op.
at lukke vinduet op i soverummet, for
i nattens løb dannes der en mængde
vanddamp, som for en stor del sam-
ler sig i sengetøjet. Det må derfor
dagligt udluftes og tørres. Så er det
mere behageligt at krybe i seng om
aftenen, og sengetøjet holder læn-
gere.
at lukke vinduet op i køkkenet, og luk
så vidt muligt døren til den øvrige
del af huset, mens der laves mad,
vaskes op eller vaskes tøj. Husk at
lægge låg på gryderne mens De ko-
ger, så slipper der ikke så meget
damp ud i rummet.
For et fugtigt hus er et usundt hus,
hvor sygdom er en hyppig gæst.
inarneK iluåtdlangnarnerussarpoK, o-
Korutitdlo sivisunerussumik piussar-
put.
igavfingme igalåt angmåsavdlugit,
igdluvdlo ilånut matut sapingisamik
matusimaniartariaKarput nerissag-
ssiortoKartitdlugo, erruissoKartitdlugo
errorsissoKartitdlugulunit. igat Kalag-
titdlugit matunigssait erKaimassar-
niåkit, tauva inimut ailarpatdlångi-
niåsåput.
tåssame igdlo isugutagtOK igdluvoK
perKingnaitsoK nåpakulavfiussartoK.
Skal De bo på hotel i København!
VI yder fra 1. oktober til 15. maj en
vinterrabat på 331/3 pct. på værelse-
priserne.
Enkeltværelser fra ........ kr. 13,00
Dobbeltværelser fra ....... kr. 26,00
Ugearrangement — enkeltværelser incl.
complet og betjening fra .... kr. 105,65
Dobbeltværelser incl. complet og betje-
ning fra ................. kr. 211,25
Hel- eller halvpension til rimelige
priser.
Alle værelser nymonterede, nogle med
bad, alle med telefon. —• Restaurant,
fryggestue, fjernsynsrum.
Velkommen til
HOTEL „VIKING"
Bredgade 65 — København K
Telefon Mlnerva 4550.
Undgå fugt - luk vinduet op
Et fugtigt hus er et usundt hus
igalåt angmardlugit
isugutak anisitdlugit
igdlo isugutagtOK perKingnångilaK
En lækker grønsagssuppe
Nu er de fleste butikker velforsynede med forskellige grønsager; der er
hvidkål, gulerødder, løg, selleri og måske andre ting. Var det ikke en ide
at lave en grønsagssuppe af disse urter?
Når man har mange grønsager, er det unødvendigt at koge kød eller
fisk til suppen, men naturligvis forhøjes smagen derved. Her vil vi gerne
give en opskrift på en grønsagssuppe, hvor der bruges forskellige slags
urter. De skal bruge 6—7 store kartofler, 3 gulerødder, Vs selleri, 1U hvid-
kålshoved og 3—4 løg, 45 gr. margarine, 2 liter vand eller suppe og 4
spiseskefulde mælkepulver.
Urterne rengøres og snittes fint; har De et råkostjern, kan det med for-
del bruges. Margarinen smeltes i en gryde, urterne kommes i og svitses
ganske let uden dog at brunes, kogende vand eller suppe skænkes ved,
og lidt salt drysses over. Suppen koger under låg i ca. 15 minutter ved
svag varme. Lige inden serveringen udrøres mælkepulveret i lidt vand
og kommes på suppen, der serveres med rugbrød og lidt ristede flæske-
terninger til at drysse over suppen.
TOMS FABRIKKER A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
'tom.T
GULD BARRE
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte H
chokolade
mamardluinåssusia usseridsagit aitsåt tåssa!
Danmarkime sukulåtit pisiariumaneuarnerssåt
I_______________________________________________________________________I
Lige hvad De trænger til
atago éudtåridsagit
7