Atuagagdliutit - 26.04.1962, Blaðsíða 7

inuit tamånitut månåkornit amerdla-
nerujugssusimåsåput. taimanikut inuit
nunaxavigsungitdlat angalåinartuv-
dlutigdle sineriarujugssuax tamåt nu-
nagissutut itdlugo. taimanerssuax nå-
magdluartunik .puissexarsimåsaox,
auveKardlune, måtalexardlune, tugto-
Kardlune avdlarpagssuarnigdlo.
kisiåne nunane tamåkunanisaoK or-
pigpagssuit ernere indiånerit nunar-
xatigisimåsavait — månamume agdlåt
indiånerpålugssuit tamåne sule nuna-
xarput. Davis Inlet xanigtunguvdlugo
xarssiiparput nunaKarfiatdlo xagtor-
ngup orpigpagssuagdlip kigdlinguam-
toK takusinauvarput. indiånerit tåuko
Naskapi-indiånerinut ilauput tåukulo
angalaortarfiat tamåssa mana xarssu-
avarput. indiånerit tåuko xangarssu-
ardle tugtuniarøermik inutigssarsiu-
texartuput.
Nainimut mipugut tåssanilo unuiv-
dluta. unup ingerdlanerane eskimut
utorKartait ardlagdlit oxaloxatigå'ka
sinerissaip ilarujugssua Labradorip a-
vangnarpiånut agdlåt angatdlavigi-
ssarérsimagåt. tåukule åma eskimut
igdlukoringisainik takussaxartarsimå-
ngitdlat åmalo xavdlunåtsiainik ta-
måkunungalo tungassunik oxalugtu-
arsiaxartarsimanatik.
Sculpinip KeKertåne igdlukut
erKumitsut
avangnamut autdlarxigpugut anor-
ssålugtukasingortox. tauva Sculpinip
KeKertånut ångupugut, xexertårå-
nguaK ikardluit akornånitoK. xexer-
taK tåuna misigssornerorusugipara tu-
såmagavko erxumitsunik igdlukoxar-
toK, tåssa ajoxersuiartortitatorxat i-
låinit takunexarsimassut. igdlukut
tåuko ujarxanik sanausimåput sånait-
dlo erKarsautigalugo eskimunit suli-
ausimåsangatinexaratik.
ajoxersuiartortitat i'sumaxarsimåput
xavdlunåtsiainit sanausimåsassut ili-
simatoxarpordlume åma taimatut isu-
maxartunik. avdlat isumaxarput ig-
dlukut tamå'ko eskimunit någguve-
xatigit måna nungorérsimassut ilåi-
nit Tunernit sanausimåsassut, torngit-
dlume tamåko pivdlugit Dabradorime
Kalåtdlit-inunanllo erxumitsunik oxa-
lugtuaxartarpox.
xexertax xulangeravtigo atsexaluta
kåvilerparput. igdlukut sussut xulå-
nit taimaisinardlugit påsisinåungilåka
takuvdluarsinauvåkale ilumut igdlu-
kussut. kisiåne påsiuminaitsuvox xav-
dlunåtsiait xexertame tåssane igdlu-
liorniarsimåsagpata, tåssame tamåne
inuniarsimåsagunik Kalåtdlit-nunåne
inunermit sungiusimassamingnit av-
dlauvdluinartumik .inusimåsåput. 'kx-
salo igdlukut ilusait maligdlugit isu-
maxarnångilax avdlanit eskimuju-
ngitsunit sananexarsimåsanersut.
xaxutigut tamauna angatdlatinguit
takussaråvut, tåssa eskimut aulisar-
tut. eskimut tamåko avangnariparter-
simåput kungne exalungniarniardlu-
tik. exaluit tamåko exalugtut sungiu-
simassavtitordluinax ingikaluanput
mamaxalutigdle. atausex ilåne 10 kg
anguvdlugo oximåissusexarsinaussar-
pox, kapisilingnutdlo erxainartupul
OKalugtuatornat ernartugait
KåKat ingnermik anitsissartut
Napaktokip kangerdluane orpigpag-
ssuit naggatårput, tåssalo nuna issig-
tup nunartå soxåingitsox kisime issi-
gissagssaulerpox. nuna xåxartorujug-
ssuax taimågdlåt issigissagssaulerpox,
tåssa Torngit xåxait — xåxarujug-
ssuit. ujarxat ilusait xåxatdlo issikue
takuinardlugit nalunångexaox xa-
ngarssuax sermerssuarmit xarssune-
xarsimagaluartut. nuna tamåna xula-
ngeravtigo xexertarpagssuit nungu-
ssutut iiput.
xåxanik ingnernik anitsissartusi-
naussunik ujåssigaluarpunga takussa-
xarnangale. :xåxat ilåne taimåitumik
oxautiginiagaxartarpox, kisiåne måna
issigissavut taimåitoxarsimagpata a-
vatånit takunexarsinaunaviångitdlat.
xåxamik taimåitumik takussagssa-
xarnigssax pingårtorujugssugaluarpox
xavdlunåtsiait sumut munisimanerat
påsiniåsagåine.
imåiporme. oxalugtuatorxat malig-
dlugit angut sujugdlerpåx Amerika-
misimassox atexarpox Bjarne. Is-
landimit aggersimavox anorimitdle
putsumitdlo tåmarsimavdlune Kalåt-
dlit-nunåt xånginarsimavå. nunamik
erssigaxarsimavox orpigpagssualing-
mik, téssausimasinauvordlume New-
foundlandip avangnå. nunamut ikår-
simångilax avangnamutdle sinerdlugo
ingerdlasimavdlune ornitane Kalåt-
dlit-nunåt ujardlugo. xåxanik ingner-
mik anitsissartunik ujåssisimavox na-
lunginamiugox taimåitoxartox. Bjar-
nep ingerdlarxigkame nunat pingaj uat
tikisimavå — sermitarssualik puerxo-
xissordlo. isumaxarpox tamåna Kalåt-
dlit-nunausinåungitsox ingerdlarxig-
simavordlume Kalåtdlit-nunåne xav-
dlunåtsiaxarfit tikitserdlugit, tåssalo
angume igdloxarfianut tikitserdlune.
isumaxartoxartarpox nunat tikisai-
sa pingajuat tåuna Labradoriusassox,
kisiåne tåssane xåxanik ingnermik a-
nitsissartoxångingmat imånit takune-
xarsinaussunik ilimanarane tåunau-
nigsså. ilimanarneruvox Bafifins
Landiusaox nuname tamåna sermitar-
ssuaxarpox xåxane sigssamut xanig-
■tumitune, åmame tåssångånit Kalåt-
dlit-nunånut ungasingilax.
xavdlunåtsiait avxutigisimassåta
misigssuivfiginexarnerane tamåna er-
xaimåsavdlugo pingårtuvox, tåssame
Leif Erikssonip avxutigisimassånik o-
xalugtuame agdlagsimavox Kalåtdlit-
nunånit sujugdlermik nunamut Bjar-
nep kingugdlermit takusimassånut i-
kårKårtoK. tåssalo avdlatut oxautiga-
lugo Bjarnip avxutå uterdlugulusox
ingerdlasimavox. taimåitumik inger-
dlavigisimassai misigssusagåine Baf-
fins Land autdlåvigtut isumaxarfigi-
ssariaxarpox.
agssuatåxaluta Labradorip avang-
namut isua anguvarput, tåssa Cape
Chidley tauvalo utimut sågtariaxar-
pugut kujémutdlo autdlardluta.
Labradorip avangnåne
Kavdlunåtsiait nunagssisimanig-
ssåt ilimanångilaK
tingmissartumit avangnamut inger-
dlaornivne isuma una pigssarsiarisi-
mavara, tåssalo Kavdlunåtsiait nuna-
me tamåne nunagssiniarsimanaviå-
ngitsut. sujugdlermik sinerissap ikar-
dloxaxissup umiartortutorxat tåuko
xunussiarisimåsavai Kularnångitsumik
samunaråtdlak ingerdlassariaxartit-
dlugit. ikisalo angalassut iluagtitsiv-
dlutik kangerdluit ilåinut pulassarsi-
måsagaluarunik nunap ivigaxarfexå-
ngipatdlårnera . aporfigissarsimåsavåt
.nerssutautexarfigssamut angnikipat-
dlåxingmat. avdlauvordle Kavdllunåt-
siait Kalåtdlit-nunånit tamaunga i-
ngerdlassarsimåsagpata Kissuisordlu-
tik.
unugiartulersox uterdluta Hamilton
Inlet ipångileravtigo tingmissartortar-
tox xinuvigåra sigssat erxumitsut at-
sigsukut xulangialårxuvdlugit, tåssa
Furdurstrender, kingumut takusinau-
lerpara sigssat tamåko xaxoxissut a-
vatånit xanox ersserxigtigisassut å-
malo Kanox xavdlunåtsiainut nalu-
naexutarisavdlugit pitsautigisassut.
sexinex onpigpagssuit tunuisigut
tamkiartulerérsimavox orpigpagssuit
sigssamut tårnertut tunulerissutut it-
dlugit. xilak unulernerup pianik ku-
ssanaxalune augpitdlersimavox. tau-
vale takussaxalerpunga — tåssauna
nanorssuax xernertox sigssamitdlar-
tox-åsit. xulautileravtine kingugdli-
minik igdlugtut nikussårpox narajor-
dlunilo. tauva xineriånguardlune pa-
ngaligdlune autdlarpox orpigpagssu-
arnutdlo inexaraluarane.
imerusuerdlunilo
Nup kangerdluafa xinguane Kangersunerme sermex igar-
simavdlune anilerångat silasingnerussormiut nuånåiersa-
rauf, sikufaf iluliussafdlo xafsunganerssup afåne sarfar-
serussårtut pmertaxingmata pTnarnago, åmale avdlaiut
imexamiarfiungiisume Kujanartaxingmafa, pingårfumik
niuvertorusexarfingme K'ornume imigssailatsissartume.
natsigdlaif xasigiarssuitdlo Kangersunex iningnåvigssua-
råf, xaleralexardluardlune puissinut neriniarfigigsorssung-
mat, akugfungifsunigdlo K'ornumii Kapisilingnifdlo pinia-
rianik KangersunermukartoKariarpoK. tamåssåsif uioKali-
saxaoK, kigkulermik erxåne sexinerssuax sågdlugo ara-
maussarujortunik. kangerdluiidliuko puissait igtangner-
ssussartut, pingårfumik måko erninerssuif imåinax ulafsag-
titagssåungitsut, foråjuvdluinångitsune unangminiagag-
ssåungifsuf. Kangersunex puissit najugangnårssuaringmå-
ssuk tupingnångilax måne akornusersornexarpiarafik inu-
sinaugamik, sermerssorsimariarforme sikunit ilorparfer-
niarnex ajornarsissarmat.
Når bræen i bunden af Godthåbs isfjord kælver — og
def sker ret ofte — kan man længere ude i fjorden kun
glæde sig, ikke biof over de maleriske, mangeformede
isskodser og småfjelde, men også over, af isen sikrer
vandforsyningen på steder, hvor man ikke har andre
vandmuligheder. Isen, som ses her, er tilstrækkelig til at
dække udstedet K'ornox's vandforsyning i eet år — hvis
det ellers behager isfjeldene af sejle til udstedet.
Isfjorden er et eldorado for de små fjordsæler. Engang
imellem tager fangere fra Kapisigdlit eller K'ornox ind til
den faste is i fjordens bund, men sælerne kender spillets
regler, og når man jagter dem, er de hurtige til at smutte
under en isskodse, så de er skjult for skytterne på den
anden side, næste gang de skal op efter luft. Til daglig
tører sælerne her en ret beskyttet tilværelse. Ofte hindrer
isen fangerne i af komme tilstrækkelig langt ind i fjorden
helt ind til bræen, og endelig har sælerne næsten alle
trumfer i lufferne, når spillet om liv og død begynder.
— hver dåse er fyldt
Y med friskplukkede
C-vitaminrige ærter
— KivdlertOssat tamarmik
értanik C-vitamineKardluar-
tunik nuniangniutå axer-
dlortigaussunik ImaKarput
ti i boref s...
&

Luxor „Lilette"
Transistorradio i lommeformat. Mellem- og
langbølger. 7 transistorer. Ferritantenne.
Højttalertilslutning. Mål: 156X98X34 mm.
Rød/hvid — sort/hvid — blå/hvid.
Radiohandleren har brochurer.
transistorradio kaussarfingmiortariax. ujar-
dlerfigssat mellem- ama langbølger. 7-inik
transistorilik. antennexarérsoK. lngmlkut
højttalerimut lkuvfilik. anglssusia: 156 X
98 X 34 mm. augpalugtut.xaKOrtut — xer-
nertut/Kaxortut — tungujortut/KaKortut.
radiuerniax tamåkununga illtsersCttinik pe-
xarpoK.
IMPORT: FRODE HERLØV & CO., BORGERGADE 14, KØBENHAVN K.
Danmarkime måkanna •
niorKutigineKarnerpaussoK
OMA
MARGARINE
'■ m
1
(ft.
Bpjij
7