Atuagagdliutit - 26.04.1962, Blaðsíða 28

Hvad er vægtløshed,
hvordan føles den-
Vægt som relativt begreb, forskellig fra sted til sted og fra klode fil klode
Et fald, der aldrig får ende — Individuel reaktion overfor vægtløshed
Grafisk fremstilling af årsagen til vægtløshed i rumfartøjer: Jordens
tyngdekraft fremkalder et fortsat fald for rumskibet, men samtidig
tvinger inertien den fremad med uformindsket fart; når disse to
kræfter er i balance, roterer rumskibet om Jorden, og rumpiloten
føler faldet som vægtløshed.
Sovjet-piloten Gherman S. Titov,
der 17 gange omkredsede Jorden i sit
rumskib, var under denne omkreds-
ning i 25 timer i „vægtløs" tilstand.
Når ordet vægtløs ovenfor er an-
bragt i citationstegn, skyldes det, at
betegnelsen i og for sig ikke er rigtig.
Den er bekvem og giver et forståeligt
billede af rummandens situation, men
NORDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK pencumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
tamaisa niorKutigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsarneicarsi-
nåuput. imap itissusianut ugtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramemiaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
er alligevel ikke korrekt. Thi Gher-
man S. Titov var jo stadig Gherman
S. Titov, også medens han fo’r rundt
om Jorden med en fart af omtrent
27.000 kilometer i timen, hans krop
var den samme, hans hoved og hans
lemmer de samme, og hans påklæd-
ning var den samme. Og alt dette vej-
ede nøjagtigt det samme — lige lidt
eller lige meget, 78 kilogram eller slet
ingenting — som det vejede nede på
Jorden.
HVAD ER VÆGT!
Vægt er nemlig i sig selv intet —
eller rettere sagt: Vægt er kun en
fornemmelse, og følgelig er vægt-
løshed kun en fornemmelse.
„Et legemes vægt er lig med den
tiltrækningskraft, der udøves på le-
gemets masse", definerer professor
Bernard Gelbaum fra Instituttet for
forsvars-analyser i Princetown i
USA vægtbegrebet. Det er altså
ikke legemet i sig selv, der har
vægt. Vægt er udtryk for den kraft,
hvormed legemet påvirkes, og den-
ne kraft er forskellig fra sted til
sted.
Et menneske vejer mindre på
toppen af Mount Everest eller et af
bjergene i Andeskæden, end det
samme menneske vejer i Randers,
fordi Jordens tiltrækningskraft
svinder med afstanden fra Jordens
centrum. På Månens overflade ville
vægten være reduceret til en tien-
dedel, fordi Månens tiltræknings-
kraft er ti gange mindre end Jor-
dens. På Jupiter derimod ville men-
nesket knapt nok kunne rejse sig,
men føle sig som en blyklump, fordi
Jupiters tiltrækningskraft er mere
end det dobbelte af Jordens. Det
menneske, der som Titov på Jorden,
fik målt sin vægt til 78 kilo, ville på
Månen veje knapt 8 kilo, på Jupiter
derimod 187 kilo. Og ude i verdens-
rummet, hvor tyngdekraften ikke
eksisterer, ville det samme menne-
skes vægt overhovedet ikke kunne
måles.
Vægt er altså et relativt begreb.
Det eksisterer ikke i kraft af sig
selv, men kun som følge af noget
andet, og kun i forhold til dette an-
det. '____
.j/r' tr'\ .<?,'■ •
NÅR FALD OG JORDKRUMNING
OPHÆVER HINANDEN
Nu var Gherman S. Titov jo imid-
lertid ikke ude i verdensrummet, hvor
tyngdekraften er ophørt med at vir-
ke. Han hvirvlede rundt om Jorden i
få hundrede kilometers afstand fra
jordoverfladen, og her trækker Jorden
stadig stærkt. Hvordan kunne han så
være „vægtløs"?
For at finde svaret herpå, kan vi et
øjeblik vende opmærksomheden fra
det russiske rumskib til Månen. Den
går rundt om Jorden med en jævn
fart af 1,2 kilometer i sekundet. I lø-
bet af dette sekund har Jordens tyng-
dekraft trukket Månen 1,4 millimeter
nærmere, men i det samme sekund,
hvor Månen som nævnt har bevæget
sig 1,2 kilometer fremad, har Jordens
runding bevirket, at afstanden til
Månen er forøget med 1,4 millimeter.
Månens „fald" ind mod Jorden og
dens fjernelse fra Jorden på grund af
Jordens — omtrentlige — kugleform
er altså af nøjagtig samme størrelse,
og uanset at Månen stadig falder ned-
ad mod Jorden, forbliver dens afstand
fra Jorden derfor stadig den samme.
Nøjagtig det samme gælder for de
satelliter, der kredser omkring Jor-
den. Titovs rumskib bevægede sig
rundt om Jorden i 300 kilometers
højde med en fart af 11.775 meter i
sekundet. I dette sekund „faldt" rum-
skibet på grund af Jordens tyngde-
kraft 4,66 meter, men samtidig for-
øgedes afstanden fra Jorden til rum-
skibets retningsbane på grund af
overfladekrumningen med de samme
4,66 meter, således at totalafstanden
forblev 300 kilometer, lige meget hvor
mange gange 4,66 meter rumskibet
„faldt", medens det fo’r fremad med
sine 11.775 meter i sekundet.
VÆGTEN, SOM FORSVANDT
Titov, som sad inde i rumskibet,
mærkede imidlertid ikke fremdriften.
Det gør en passager i et tog jo heller
ikke; han må se ud af vinduet for at
få indtryk af farten. Men Titov mær-
kede noget andet. Han mærkede fal-
det på de 4,66 meter i sekundet. Han
mærkede det på samme måde, som et
menneske i en lukket elevator ville
mærke det, hvis elevatortovet pludse-
lig brast, nemlig som om elevatorgul-
vet forsvandt under fødderne. Vægt —
der altså er et følelsesbegreb for
tyngdekraften fornemmes som pres
mod fødderne, hvis man står op, og
som et pres mod legemet, hvis man
ligger ned. I den styrtende elevator-
stol og i det faldende rumskib er det-
te pres ophørt. Fornemmelsen af
vægt er borte. Man er blevet „vægt-
løs". I elevatorstolen vil „vægtløshe-
den" kun vare, til den rammer bunden
af elevatorskakten, og det bratte op-
hør af hastigheden vil da få katastro-
fale følger for mennesket i stolen. Men
rumskibets fald mod Jorden er uop-
hørligt og uden afslutning, før det
langsomt bremses af den atmosfæriske
modstand, og faldet bliver millimeter
for millimeter større end jordkrum-
ningen, og rumpiloten vil derfor fort-
sat føle sig vægtløs. Først når han når
så langt ned mod jordoverfladen, at
han skal lægge an til landing, kommer
fornemmelsen af vægt tilbage.
Titovs 25 timers jordomflyvning
havde først og fremmest videnskabelig
interesse derved, at den dokumentere-
de en menneskelig evne til at klare sig
i „vægtløs" tilstand i længere tid, me-
dens man hidtil i forsøg kun havde
haft mulighed for at iagttage reaktio-
ner overfor kunstig frembragt vægt-
løshed — i jetfly — i perioder på op
til 45 sekunders varighed. Disse forsøg
har vist, at knapt halvdelen af de af-
prøvede personer overhovedet ikke
havde følt ubehag ved vægtløshed, at
noget over en fjerdedel havde været
ubehageligt berørt af oplevelsen, og at
resten af forsøgspersonerne havde følt
ubehag og haft kvalme og andre sø-
sygefornemmelser.
Reaktionen overfor vægtløshed er
altså individuel og for så vidt psyko-
logisk bestemt. For den kommende
rumfart er dette en konstatering af
væsentlig betydning.
(----------------------------------
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugtartut angafdléfagkaf
atornikut — oxalugfarfuvdlo
nutai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akia ilångutdlu-
go tigunerane akiligagssångordlugit
nagsidneKåsåput
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
TJV^°
Et GRAM, der
sælger mere ...
GRAM SELVBETJENINGS-
KØLEDISK, type DS 3
(Tredækker) —• en ele-
gant, rummelig disk,
der præsenterer varer-
ne på en indbydende
måde og fremmer kun-
dernes købelyst .... en
frisk „sælger", der øger
omsætningen.

mange kilo'
tipigigsumik anersårtarusugkuvit tauva PERLETAND
BRØDRENE GRAM A/S - VOJENS
KØBENHAVNS NY TØMMER-HANDEL A/s
Lygten 10 . København NV. Telegramadresse: Tømmer
Trælast
Kissuit
Isoleringsplader
oKorsautigssat
Krydsfiner
pingasorKiat