Atuagagdliutit - 26.04.1962, Blaðsíða 19

inusugtut peririssutsimingnut
nangmingneK akissugssåuput
sungiusimassamit sungiusimångisa-
mut pivdlune KanoK misiginartartoK
inuit tamavta malugerérsimavarput,
tamånalume inusugtune angnerussu-
mik malungnartarpoK. mérautitdlune
atuartutitdlunilo aperKUtit angnikit-
suinait aporfigimeKarsinaussarput, tå-
ssame amerdlanertigut avdlat inersi-
manerussut isumåt atorneKartarpo-K
taimalo inersimassut mérKap KanoK
iliornigssånut akissugssåussuseKartar-
dlutik. inersimanerulersimagåinile a-
kissugssåussuseK tigussariaKalersar-
poK, sujunigssaK nangmineK aulaja-
ngivfigissariaKalersarpoK KanoK ilior-
nigssaK sujumut pilerssårusiorfigalu-
go.
ukiune måkunane tamalårpagssuit
aula j angl vfiginiartariaKalerfine åma
nangmineK perKissuseK pivdlugo aki-
ssugssåussuseK angnerulersimavoK.
inusugtugåine perKigdlunilo per-
KingnigssaK pivdlugo isumat soKUtau-
vatdlångitsutut issiginarsinaugaluar-
put, tåssame inusugtunut amerdla-
nernut perKissuseK tåssaussarpoK pi-
gissaK inungutsimit pigerigaK, tåssa
inusugtut påsivigsinåungilåt pendssu-
seK tamåna taimåituåinartiniagag-
ssaungmat. tamatuma pingåssusia
måna inuit utorKalilersut ersserKig-
dluinartumik påsisimavåt, taménalu-
me inusugtut perKissutsimingnik pi-
ngårtitsinerulernigssånut kåmagtui-
ssussariaKarpoK.
inuk inungutsiminit pentigsussar-
poK, tamånauvordlo pisinaussaK ta-
måkerdlugo piginarniartariaKartoK.
perKigsusagåine pissariaKartut nang-
minerdlo KanoK iliuseKarfigineKarsi-
naussut ilagåt nerissat penrigsårner-
dlo.
inusugtoKartarpoK anguniagarpag-
ssuaKartartunik: atuarneK, timerssor-
neK, sulineK ikingutinigdlunit nuånå-
KateKarneK. kisiåne nerivdluartångi-
kåine perKissuseK namagtumik pigi-
neK ajornartarpoK, taimatutdlo nué-
nårneK issikorissuserdlo, taimailiv-
dlunilo anguniagagssatut autdlarti-
tausimassut anguneKarsinaujung-
naertardlutik. taimåitumik pissaria-
KarpoK erKortumik nerissarnigssaK
nåmagtumigdlo amalo nerivfigssat
namagtumik pissariaKarfiginiarnig-
ssait.
inusugtut ikigtuarånguit taimågdlåt
ingmingnuinaK nerissagssarsiorsinau-
ssarput taimåitumigdlo amerdlanerit
nerissagssanut neKiluaraj ugtungitdlat
savssaitdliutigineKartutdlo tamaisa
nerisinaussardlugit. taimåitumik ili-
simaniartariaKarpoK nerissagssat sut
nerissarisavdlugit pendngnarnerpau-
nersut åmalo sut ingmånguåinaK ne-
rissariaKarnersut. inusugtut tungånit
nerissagssanik suj unersuteKartOKarsi-
nauvoK ilagissarit nerissartagainut i-
maKa avdlångutausinaussunik.
tauva uvdlormut nerivfiussartut a-
tausiåkårdlugit misigssuatålåriartigik.
uvdlåkorsior^arneK inungnut tama-
nut pingårtuvoK tåssame sulinigssaK
ajungitsumik autdlarnerdlugulo i-
ngerdlatisagåine nerisimassariaKar-
poK. uvdlåkut nerineK nåmagtusagune
tåssaussariaKarpoK Imiartorfingmut
angisumut imuk, igfiaK imugssualik,
aulisagkat neKilunit ajornångigpat
måningnik akuvdlugo naggasiutdlu-
gulo imiartorfingmut paornap ivsera.
angisumik nerissoKarniarune ivsingi-
gagssartortoKarsinauvoK. sukut ator-
neKarpatdlåsångitdlat ivsingigagssa-
nut, kaffimut timutdlunit. sukut Kår-
sitdlautausinåuput iluaKutaunatigdle.
uvdlOKerKasiorneK — frokost — na-
magtitdlune nerivfigissariaKarpoK uv-
dlup sivneranut nukigssaKarniåsagåi-
ne. inuit ilait uvdlo’KerKanut anger-
dlardlutik nerisinaussarput ilaitdle
sulivfingmingne isiniåinarsinaussar-
dlutik, sumilunitdle nerisagaluaråine
anguniagagssaK unauginarpoK neri-
ssat pitsaussussariaKarmata — inu-
ssutigssaKardluartut pencingnartut-
dlo. uvdlOKerKasiornigssame igfiaK
nerissagssat nalerKunerssarigajugpåt,
ilånguneKarsinauvdlutigdlo neKit au-
lisaglcatdlunit — umassut erdlavé ne-
rissagssåuput pitsagésuit — tåssa uv-
dloKerKasiutit taimåitut ajornånginer-
ssauvdlutigdlo akikinerssåuput åma-
me igpagssaungmat unukorsiutit ilåi-
nik akuneKarsinaugamik. Kagdlersu-
tigssat inerigkat akisoKaut åmalo a-
merdlanertigut inussutigssartaKanga-
sanatik. uvdloKerKasiornerne tamati-
gut imugssuartortariaKarpoK susa iv-
ssungåtsiartorssuarmik kilitaussumik.
iggisigssanik inåssutigineKarsinaussoK
tåssauvoK imuk. sulivfingne nerisav-
dlutit taKuagssangnik tigusileruvit i-
muk puiaussåraK puiusångilat imalu-
nit kakaomælk handelip pisiniarfine
pisiarineKarsinaussarmat — nauk i-
muinarmit akisunerugaluartOK. tai-
matutdlo iput sodavandit imiåncat-
dlunit, kingugdlitdlo tåuko inussutig-
ssanik perkissutsimut pissariaKartu-
nik imaKångitdluinarput.
kisalo uvdlormut nerivfigssat pi-
ngajuat pingårnerssåtdlo tåssa unu-
korsiortarneK. perKingnartumik neri-
ssagssiorniaråine sivisumik suliari-
ssariaKångilaK aperKutauginartorme
unauvoK nerissagssat pitsaussut pi-
neKarnigssait åmalo erKortumik suli-
arineKarnigssait. neKe siataK uinagar-
dlunit taimatutdlo aulisagkat siatat
uinagkatdlunit nautsiagdlit ajornarti-
nago grønsaginik akussat pitsauner-
pauvdlutigdlo perKingnarnerpåuput.
nunaKarfingne amerdlanerne tamati-
gut ajornaitsuinaussångilaK grønsagi-
nik pigssarsiniarnigssaK nunaKarfing-
nile amerdlaKissune måna grønsagit
Kerititat pineKarsinaulerput nerissag-
ssiarisavdlugit piarérsimassut.
perKingnigssaK pitsaussunik neri-
ssarnikut pineKartugssaungmat uv-
dlut tamaisa sutortarnerput aperKu-
tauvoK. uvdlut tamaisa nerissagssat
pitsaussunigssait isumagisimagåine u-
torKatsissutigssaKångilaK ilånériar-
dlune sunigdlunit neritsiartaraluaråi-
ne peridngnartunersut perKingnartu-
nginersutdlunit aperKutigivatdlårna-
git.
nerissat KanoK itunerat inup KanoK
perKissuseKarneranut aula j angissu-
ssarmata taimatordluinartaoK evKilu-
ersårnerup tungåtigut inup KanoK pi-
ssusilersortarnera aperKutaussarpoK.
inoKatit tungånut Kimavdlunilo nu-
ånårtunigssaK pissusigssåuput pitsau-
ssut. tamatumane ilapigtutausinau-
ssok tåssauvoK minguitsunigssaK ev-
KiluitsunigssaK inup Kimassunigsså-
nut issikoringnigssånutdlo aperKU-
taussorujugssuvoK, åmalo perKissutsi-
mut pingåruteKaKaoK. uvdlormut er-
migtarneK assagtarnerdlo sivisussari-
aKéngitdlat, kisiåne tåssa åmimut pi-
nertusautåuput umarigsautauvdlutig-
dlo. agssait kukitdlo atait ipitsut ti-
pigigsarujugssuarsimanermit issigiu-
minarneruput. tipigigsut taimaeKa-
taitdlo atortariaKarput pissusigssardlo
eroKrdlugo atorneKardlutik inup inu-
ngutsiminik kussanautainut ilapigtu-
ssarput, kisiåne inup kussanåssusig-
sså evKiluitsuneranit pissugssauvoK.
agssait pårivdluagkat ipitsutdlo
penussutsimut issikumutdlo aperKU-
taussorujugssuput. agssait evKiluitsu-
nigssait inup tamarme evKiluitsunig-
ssånut pingåruteKartorujugssuput. ki-
gutine nerissat sivnimemge uninga-
ssut, pingårtumik igfiamerngit, sukut
mamakujugtutdlo kigutit putoKaler-
nigssånut autdlarKautaussarput. tai-
måitumik ilerKuvoK kussanartoK ki-
gutit assakulåsavdlugit, tåssa uvdlå-
kut unukutdlo pingårtumigdlo nere-
rérnerup kingoma. akugtungitsunik
kigutit nakorsånukartameK ilerKuvoK
kussanartoK, tåssa nangmineK kigutit
ajoKuteKarnere takusinåungikaluaråi-
nilunit.
tauva åma aperKutaussoK tåssauvoK
sinik. ilånériardlune pigårtaraluaråi-
ne soruname ajoKutåungilaK, kisiåne
sinerKarpatdlårtarneK sivisunåleråine
perKissutsimut malungniutisaoK inuv-
dlo ilorrisimårnigsså aserusavdlugo.
inuit ilait uvdlormut ilorrisimårtar-
put nal. akunere 8 sinigsimagunik i-
laKarputdlo nal. akunere 10 anguv-
dlugit sinigtariaKartartunik. KanoK
sivisutigissumik sinigtariaKartarneK i-
nuit nangmingneK aulajangigagssaråt
påsiniagagssaralugulo. singnakilårpat-
dlårtarneK Kasujasinermik, nuånåg-
ssaerunermik napautinutdlo akiussu-
tigssaerunermik kinguneKartarpoK.
tåssa ei'Kaimaniagagssat amerdla-
Kaut, kisiåne inup uvdluinarne KanoK
pissusilersornerata ilarpagssue erKai-
maniartariaerutitisavai, tåssa periaut-
sit pitsaussut ilerKUliuneKarsinaung-
mata tåssa pitsaussunik nerissarneK,
evKiluitsuneK sinigdluartarnerdlo, ta-
måkuputdlume inunermut tamarmut
iluaKutigssångordlugit ilerKuliuneKar-
sinaussut — akigssaiautiginagitdlume
uvdluinarnilo inunermut avdlånguti-
ginagit pigiliuneKarsinauvdlutik. GD
imuk sodavandilunit — sordleK
akikineruva pemingnarneruvdlunilo:
aperilåriardlanga. uvdlåK mérKase
atuarfingmut knungmik sodavandi-
migdlunit taKuartipisigik? imalunit a-
ningaussaminermik tuninarpase so-
davandisiutigssånik?
kingugdleK tåuna akisoKaoK.
tauva kisitsilåriarta:
imuit panertut Kivdlertussat ake-
Karput 2,70 ’krunimik imuliaralugitdlo
literit sisamåt avigdlugo angissuseKa-
lersinauvdlutik. tåssalo imåipoK imuk
tåukunånga pineKarsinaussoK literi-
mut 77 øre migssiliumåsavå. inup i-
imuk uvdlut tamaisa pissariaKagå ik
literip migssåmpoK, tåssalo taimaisiv-
dlune nåmagtumik imugtornex ajor-
nångilaK 39 ørinalerdlugo. kisiåne so-
davand puiaussårKamut 45-nit 55 øre
anguvdlugit akeKarpoK imaralugulo
literip kuartinå, tåssalo avdlatut o-
Kardlune sodavand literimut 2 krunit
migssiliordlugit akeKarpoK, tåssa i-
mungmit pingasoriåumik akisuneruv-
dlune.
téssunga ilångutisaoK imuk inussu-
tigssanik pissariaicardluinartunik u-
livkårmat, sordlo proteinstoffer, kalk,
B åma C-vitaminit, sodavandile av-
dlanik akoKångilaK taimågdlåt suku-
nik, tamåkulume avdlatigut nåmaKi-
ssunik pissarérpavut.
taimåitumik sodavandisuinameK a-
kisorujugssuvoK, tåssa mérKat atua-
riartulersut taimåitunik taKuartitaråi-
ne tåssame méraK sodavandisorpat-
dlårtoK inussutigssanik pissariaKarte-
Kissaminik pissagssaKångilaK.
soruname sodavandisortarneK ulo-
rianartungilaK tåssa KaKutigut tamå-
kutortarneK, kisiåne uvdlut tamaisa
imugtorane sodavandisuinartaråine a-
kisoKaoK perKingnaranilo perKissutsi-
mutdlo akornutaulersinauvdlune. tai-
måitumik mérKase atuarfingmut ta-
Kuartiniaruvsigik imuminermik taKU-
'artinartamiarsigik.
/GD.
De
tor
unge
deres
har også et
egen sundhed
ansvar
Fornemmelsen af at være på vej fra
noget velkendt til noget nyt og ukendt
kendes af alle mennesker i alle al-
dersklasser, men hos de unge er den-
ne fornemmelse sikkert særlig ud-
præget — og med rette. I børneskole-
alderen og før den tid skulle man kun
tage stilling til de små problemer, el-
lers var der andre, der tog bestem-
melser for én og havde ansvaret der-
for. Men nu skal man selv til at tage
ansvaret, man skal til at lægge planer
for fremtiden og uddannelsen, og man
skal begynde at føre disse planer ud
i livet.
I disse år, hvor der er så meget an-
det at tage stilling til, kommer der
også et øget ansvar for ens egen sund-
hed.
Når man er ung og rask, synes man
vel, det er overflødigt at snakke så
meget om sundheden — et godt hel-
bred er for de fleste unge jo heldigvis
„noget man har“. De unge kan jo bare
ikke vide, om det gode helbred er no-
get, man bliver ved at have. Mange
ældre mennesker kan af egen smertelig
erfaring snakke med om, at det er det
ikke. Og det burde nok kunne opfor-
dre de unge til at gøre, hvad gøres kan
for at bevare det gode helbred.
Ethvert menneske er fra fødslen
forsynet med en vis portion helbred,
og det er dette helbred, det gælder om
at bevare så godt som muligt — for
ens egen skyld. Af de forhold, der har
betydning for sundheden, og som man
selv kan råde noget over, er de vig-
Mælk eller sodavand?
Hvad er billigst og sundest!
Må vi stille Dem et spørgsmål? Fik
Deres barn en flaske mælk med i sko-
le i morges? — Eller blev det i stedet
bare penge til en sodavand?
Den sidste løsning er dårlig økono-
mi. Lad os lave et lille regnestykke:
Af en dåse mælkepulver til 2,70 kro-
ner kan der blive 3'h liter sund og
velsmagende mælk. Det vil sige, at
1 liter mælk koster ca. 77 øre. Et men-
neske har brug for hver dag at drikke
1h liter mælk. Dette behov kan såle-
des dækkes for kun 39 øre. Derimod
koster en flaske sodavand — alt efter
typen — 45—55 øre, men det er kun
for 1U liter, for mere er der ikke i så-
dan en flaske. Det vil sige, at 1 liter
sodavand koster ca. 2 kroner eller
næsten tre gange så meget som 1 liter
mælk.
Dertil kommer, at mælken er
sprængfuld af værdifulde nærings-
stoffer, bl. a. proteinstoffer, kalk, B-
og C-vitaminer, men sodavand inde-
holder kun sukker, og det får vi i
forvejen alt for meget af.
Derfor er det en meget kostbar
„fornøjelse11 at give børnene penge
med i skole til sodavand. For på den
måde kan det jo være vanskeligt for
barnet at få alle de nødvendige næ-
ringsstoffer.
Naturligvis er det uskadeligt at
drikke en sodavand en gang imel-
lem, men en daglig sodavand i ste-
det for den tilsvarende mængde
mælk er uøkonomisk og usundt.
Det ødelægger hedbredet, og den
slags er kostbart. Giv derfor hel-
lere Deres barn en flaske mælk
med i skole.
GD
tigste ernæringen og den personlige
hygiejne.
Der er så meget, man gerne vil nå,
mens man er ung: læsning, sport, mo-
tion, arbejde og samvær med kamme-
raterne. Men får man ikke noget rig-
tigt at spise, går det ud over helbred,
humør og udseende — og så kan det
knibe med at nå det, man gerne vil.
Derfor gælder det om at spise rigtigt
og regelmæssigt og tage sig god tid til
det.
Det er nok de færreste unge, der
laver mad til sig selv alene, de må af
den grund spise, hvad der kommer på
bordet. Men derfor kan man jo godt
tænke over hvilke madvarer, der er
sunde, og hvilke det er bedst kun at
spise lidt af. Og måske kan et par for-
slag fra den unge selv bringe godt nyt
ind i familiens madplan.
Lad os se lidt på dagens enkelte
måltider.
Morgenmaden er et vigtigt måltid
for alle mennesker, man skal jo have
noget at arbejde på. Et godt morgen-
måltid må helst bestå af et stort glas
mælk, rugbrød med ost, fisk og/eller
kød, eventuelt æg, og som afslutning
et glas frugtsaft, det man kalder jui-
ce. Til den, der skal have meget at
spise, er det godt at lægge bund med
en portion havregrød. Men spar på
sukkeret, både til grøden og til kaffen
eller teen. Sukker mætter bare uden
ellers at gøre nogen gavn.
Måltidet midt på dagen, frokosten,
skal gerne kvikke op, så man har
kræfter til resten af dagens arbejde.
Nogle kan nå at komme hjem i deres
frokostpavse, andre må spise froko-
sten på arbejdspladsen, men i begge
tilfælde gælder det om at få en sund
og nærende mad. Rugbrød er det bed-
ste grundlag for dette måltid, og hertil
kan man bedst vælge at spise kød el-
ler fisk — indmaden fra dyrene er
meget værdifuld — den nemmeste og
billigste måde at klare dette på er at
anvende, hvad der har været til overs
fra den foregående dags aftensmåltid.
Det er meget dyrt at købe færdigla-
vet pålæg, og sjældent indeholder det-
te pålæg ret mange næringsstoffer.
Til enhver frokost bør der være et
stykke med ost, og den må gerne skæ-
res i tykke skiver. Af drikkevarer
kan man bedst anbefale mælk — tag
en flaske mælk med hjemmefra — el-
ler man kan købe en flaske kakao-
mælk, det fås som regel i Handelens
butikker, men det er jo noget dyrere
end den almindelige mælk. Det sam-
me må siges om diverse slags soda-
vand og øl og dertil kommer, at de
ikke indeholder nogen som helst af de
stoffer, der er nødvendige for sund-
heden.
Endelig er der dagens tredie hoved-
måltid, aftensmaden. Det behøver
ikke at tage lang tid at tilberede et
sundt måltid, det, det kommer an på
er, om man bruger værdifulde mad-
varer at tilberede maden af, og at
man behandler madvarerne rigtigt.
En portion kogt eller stegt kød eller
fisk med kartofler og gerne lidt grøn-
sager er det nemmeste og sundeste,
man kan få. Det er de fleste steder
ikke muligt at skaffe friske grønsa-
ger, men efterhånden kan man mange
steder købe frosne grønsager, der er
gjort i stand til lige at putte i gryden.
Det er den gode, daglige mad, der
skal tælle i ernæringsregnskabet, det
er derigennem vi skal have alle de
næringsstoffer, som er nødvendige
for det gode helbred. Så kan man med
ret god samvittighed slå sig løs en
gang imellem og spise uden at skele
til, hvad der er sundt.
Som med maden, hvor det er de go-
de vaner der tæller, ligeså er det med
den personlige hygiejne.
At være frisk, glad og naturlig over
for sine medmennesker er gode egen-
skaber. Og en ting, der støtter disse
egenskaber, er, at man er velsoigne-
ret, velplejet. Renlighed betyder me-
get for det at være veloplagt og have
et godt udseende. Og det betyder me-
get for sundheden. Den daglige af-
grenaa
MOTOREN
vaskning behøver ikke at tage lang
tid, men den hærder huden, og den
virker forfriskende. Rene hænder og
rene negle gør et langt bedre indtryk
end nok så grundig anvendt kosmetik.
Kosmetik anvendt på den rette måde,
det vil sige i meget beskeden mæng-
de, kan være velegnet til at under-
bygge de træk, man fra naturens hånd
er forsynet med, men det heldige re-
sultat er først og fremmest afhængigt
af, om man er ren.
Velplejede tænder er også af stor
betydning for sundheden og det gode
udseende. At pleje sine tænder godt
er et af de vigtigste punkter i den
personlige hygiejne. Madrester på
tænderne, særlig af brød, sukker og
slik, giver øget risiko for huller. Så
det er en god vane at børste sine tæn-
der tit, i hvert fald hver morgen og
aften, og helst efter hvert måltid. Re-
gelmæssige besøg hos tandlægen er
også nødvendigt, selv om man ikke
mener, der er noget i vejen, den slags
kan tandlægen bedre finde ud af end
man selv kan.
Så er der spørgsmålet om søvn. At
man en enkelt gang er længe oppe,
sker der naturligvis ikke noget ved.
Men for lidt søvn vil i det lange løb
ødelægge ens velbefindende. Nogle
er veloplagte efter 8 timers søvn, an-
dre må have 10. Hvor meget man be-
høver, må man selv finde ud af — og
for ens egen skyld rette sig efter. For
lidt søvn giver træthed, dårligt hu-
mør og nedsat modstandskraft over
for sygdomme.
Der er således mange ting, man må
huske på, men et sæt gode levevaner,
hvor man spiser rigtigt, er velplejet
og får tilstrækkelig søvn er en god in-
vestering for hele livet — og den ko-
ster trods alt kun så lidt i det daglige
arbejde.
GD.
— fil alle maritime
formål
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2-, og 3-cylindret udførelse.
Elektrisk omstyring - Hydraulisk omstyring - Håndomstyring.
2-takts Semi-Diesel med vendbare skrueblade og elektrisk
start (Glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
19