Atuagagdliutit - 06.07.1962, Side 3

Kalåtdlit-nunåt nutåK KåKat...
(l-mit nangitaK)
timit pivdluarKunekarnigssånik lektor
Buggep kigsåupai. provst Sv. E.
Rasmussenip ericartorpå Knud Ras-
mussenip højskolia ingerdlåneKartug-
ssaussoK kristumiussuseK tungaviga-
lugo tamatumalo KanoK påsissariaKar-
nera. OKautsinilo naggaserpai: „Kanor-
toK Knud Rasmussenip højskoliata
kalåtdlit inusugtortavut KaerKusinau-
giligit ukiut måkua uvdluinarne tek-
nikikut sulivfiussut akissugssaussu-
mik inuneKarfigerKuvdlugit. kalåtdlit
uvdluinarne inunerane moderniussu-
me ajortoK ajungitsordlo åssigingissu-
sérukiartortutut iliartorput. isumaicar-
punga nuånisagaluaK højskolip inu-
sugtut oKalugfigisinaugaluarpagit
Kaumassumik tårtumigdlo, ajungitsu-
mik ajortumigdlo, inunermik toKu-
migdlo, uvagut palasit pisinaussavtinit
ersserKaringnerussumik påsinarneru-
ssumigdlo taimailivdlune højskolip
„pilersisinåusagaluarpai inunerup to-
Kuvdlo akornåne sorssutuarnermut
pissartat“.
ilisimassagssåinait pinagit
atorKårfigsiuivdlune nagdliutorsior-
nerme højskolip atuarfigtåne initume
OKalorKårtuvoK distriktsingeniør
Kjeldsen igdlorssuartåK tuniutdlugo.
OKarpoK atuarfiup tungavigissånik er-
Karsautip igdlugssamik titartaissut
teknikeritdlo kåmagtorsimagai pisi-
naussartik nåpertordlugo suliniarnig-
ssamut, neriutiginerarpålo iliniartitsi-
ssut iliniartutdlo atuarfingminertik
nuånariumåråt igdlorssuardlo amigau-
teKartipatdlåsångikåt.
højskolip bestyrelsiata sujuligtai-
ssua, palase Chr. Lauritzen, Sisimiut,
tauva atuarfigtåp matuersautainik tu-
nineKarpoK sulissartut nåmagsissaKar-
dluarnerånut autsavigalugit. — „uva-
gut suliamik matuminga maligtaring-
nigsimassugut påsisimavarput peKa-
taussut tamarmik misigisimagåt høj-
skolip sujunertå sunaussoK, taimaing-
matdlo sapingisartik nåpertordlugo i-
ngerdlåniarsimagåt kussanardluinar-
torKuvdlugo", palase Lauritzen OKar-
Pok kigsautigineKardlugo højskole ka-
låtdlit inusugtut pikorigsarfigisagåt
ingmingnutdlo ilisareKatigigfigisagåt.
højskolip bestyrelsiane sujuligtai-
ssusimassup palasip Mads Lidegaardip
erKartorpai atuarfiup oKalugtuagssar-
tånut tungassut, nalunaerdlune erKar-
sautit tungaviussut Danmarkime høj-
skoline pugtagsissusimassut åma må-
ne højskolertåK pugtåkumåråt. mia-
nerssorKussutigå atuarfiup iliniagag-
ssåinarnik sangmissaKarfiunginigsså
„ingminut nivtarsåuniartutut inuiaKa-
tiglssutsimik pingårtitsivingorsinau-
vok, avativtine inuit peKatigineKar-
nigssånut måtussissoK, nauk silarssu-
armiussugut ataKatigingnigssarput su-
junigssarigunaraluarigput. åmåtaordle
atuarfik igdluinarsiortumik kristu-
miussutsikut eKérsaivfingorsinauvoK,
inugtut inunermit uvavtinut tuniu-
ssamit avigsårdlune. kigsautigå nu-
navtine højskolertåp ajornartorsiutit
tamåko anigorsinaujumårai nardlu-
muinardlo ingerdlavdlune: tåssa ka-
låtdlit inusugtait torKåmavigssaKarti-
savdlugit nukigssaKartisavdlugitdlo
suliagssat angnertorssuit uvdlut nutåt
nagsatarissaisa nåmagsiniarnigssånut
nutåt takornartatdlo ersiginagit åma
tamåko tarnikut akornuserneKautigi-
nagit.
sapingisamik iluaKutigssaK
skoledirektør Chr. Berthelsenip
atuarfigtåk ajunginerpånik kigsåupå
neriutiginerardlugo atuarfik kalåtdli-
nut inoKatigingnut iluaKutaulerumår-
toK, åmale kigsautigalugo atuarfigtåK
nunavtinilo Kåumarsainikut suliniar-
fit piårtumik sunivfigeKatigilersinau-
jumårtut.
Askov højskolime sujuligtaissusi-
massoK Th. Arnfred, højskolip piler-
sineKarnerane suleicatauvdluarsima-
ssut ilåt Danmarkime højskolinit
inuvdluarKussuteKarpoK, kigsautigine-
rardlugo atuarfigtåK Kalåtdlit-nunåne
pisorKat nutåtdlo akornåne atåssutau-
lerumårtoK, kalåtdlinut inusugtunut
iliniagagssåinartigut piokrigsarfiuna-
ne åmale avåmut issikivingmik ang-
nertunerulersitsisavdlune akissug-
ssåussusermigdlo angnerussumik tu-
nisisavdlune.
højskolip sujuligtaissua inusugtok
tauva OKauseKarpoK ilåtigut ima:
— uvagut højskolime sulissugssat
avKutigssamik sanerKusinåungisavti-
nik KinigaKarsimavugut. atuarfiup
suliagssai aulaj angerneicartartugssåu-
put inoKatigit pissariaKartitsinerat
nåpertordlugo. kalåtdlit inoKatigit a-
kornåne ukiune måkunane avdlångor-
nerssuarmik pissoKarpoK inoKatigit
kinguarsimassut moderniussunut ma-
skmat atordlugit ingerdlatsivfiussunut
ikårsålersimavdlutik. pissutsit tai-
maingmata højskolip suliagssamisut
pingårtutut issigå ikårsålerfingme pi-
ssutsinik sapingisamik inuit OKilisåu-
neKarnigssåt. atuarfiup iliniartut på-
sitiniartugssauvai ineriartornerup piu-
massarissånik inungnut atausiékånut
inoKatigingnutdlo. amåtaordle iliniar-
fiup atuartut tuniniartugssauvai ilisi-
massagssanik pissariaKartunik uvdlui-
narne inunermut tungassunik.
højskolertåK Kalåtdlit-nunavtinit
tamarmit isumavdluarfigineKaKaoK.
igdlorssuardle måna ujaråinauvdluni-
lo KissuinauvoK. ilivsiuna nunavtine
inusugtut inuneKalersiniartugssaugig-
se. ilivse pivdluse tduna pilersineuar-
simavoK, tamavtinut sapingisamik
iluaKutaorKuvdlugo.“
savårnat 30 neicait tunissutit
atorKårtitsinerme telegramerpag-
ssuit tunissutitdlo ungasigsumit Ka-
nigtumitdlo tikiussorput. tunissutit
ilagait radiot mardluk, påtagiaK no-
Kartilik kussanartoK nutåK, sisimior-
miutdlo kåtutdlutik tunissutåt, atua-
garpagssuit, filmertitsissut nutåliauv-
dluinartoK, inussaK kalåtdlisortoK, ki-
narpaitdlo Tunumingånérsut. igdlor-
ssup isertariåta sujoråne erfalassuler-
fik erfalassordlo åma tunissutåuput.
nunavtine iliniartitsissut, ajoKit ajo-
Kitdlo tiguinagkat åma tunissutigssa-
mik katerssuisimåput, tåuna Kalipa-
gåusavdlune nunavtinit pissumik åssi-
liartalik, akornavtine erKumitsulior-
tut pitsaunerpåt ilånit suliarineKar-
tugssaK. Narssamingånit telegramiu-
taussoKarpoK Kujatåne savautigdlit
ukiamut tunissuteKarniartut savårKat
30 neKainik. telegrame tåuna atuar-
neKarmat KimagtautigineKaKaoK. Av-
go Lyngep erKåissutigssånut komite
åma neriorssuteitarpoK aningaussauti-
nit legateKalersitsinigssamik, tåuku-
nånga akilerneKartåsavdlune iliniar-
tup atautsip højskoliminera. månåkut
erKarsautigineKalerérpoK tamatu-
munga 10.000 kr. ingmikortineKarnig-
ssåt, erniait atorneKartåsavdlutik su-
junertamut taineKartumut. aningau-
ssat tåuko pilersineKarfiåne ukiume
400 kr. højskolime iliniartut ilånut
tuniuneKåsåput. åmåtaordle inungnit
atausiåkånit nunavtinit Danmarkimit-
dlo taimatutdlo peKatigigfingnit ani-
ngaussat tunissuterpagssuit tikiussor-
put.
kursusenartut sujugdlit
atuarfik nunavtine nutåliauner-
ssauvdluinarunarpoK, iluarsartune-
Karnera atortuilo erKarsautigalugit.
sananeKarnera akeKarsimavoK 2,1
miil. kr.-nik tåuko privatimik nåla-
gauvfiuvdlo tungånit nunavtinit Dan-
markimitdlo tunissutauvdlutik. ili-
niartut 30-usinåuput, init ilait pinga-
suneKartåsavdlutik ilaitdlo mardlune-
Kardlutik. åmåtaordle sånavigtaKar-
poK merssortarfeKardlunilo. nerissar-
fia igavfialo nutåliaoKaut, kælderia-
nilo imarKortumik KerititsiveKardlune
torKorsiveKardlunilo. igdlorssuaK u-
liatortumik ingminut isumagissumik
kiagsauteKarpoK, kælderime åma er-
rorsissarfeKardlune, manissiveKardlu-
ne, manigsaiveKardlune avdlarpag-
ssuarnigdlo ingmikut atorneKartugssa-
nik ineKardlune.
inusugtut højskolimitugssat piv-
dluåsaKaut. tikeråt atsiortarfiåne nu-
navtinut ministere atuarfik pivdlugo
påsissaminik agdlagpon:
— Knud Rasmussenip højskolia, Ka-
låtdlit-nunåne højskolit sujugdlersåt
takordlorneKarsinaussume alianainer-
påme inigssineKarsimavoK. silatå ku-
ssanartoK ilualo taima kussanartigi-
ssortaoK tugdluaréKaut. Danmarkime
højskolit akornåne ingmikut taissaria-
Kardlune årKigssuneKarsimavdlune".
højskole nunavtine atuarfit sujug-
dlersaråt iliniartut akilivdlutik naju-
gaKarfigssåt. ukiup agfånut tåssanl-
neK 1800 kr.-KarpoK åmale kaussar-
fingmiugssat, atuagkat agdlangner-
mutdlo atortut ingmikut akilerneKå-
savdlutik.
måna atuarfigtåme kursuseKarneK
sujugdleK autdlarterérpoK, peKatigig-
fingne sujulerssortaussut inusugtut
20 migssainitut nunavtinit tamarmit
pissut peKatauvdlutik.
Julut.
Et stykke nyt Grønland rejser ...
(Fortsat jra forsiden)
Det er jer, Grønlands ungdom, der
skal give den liv. Det er for jer, den
er skabt, så den gennem jer kan være
os alle til størst mulig gavn“.
30 lammekroppe som gave
Til indvielsen kom der gaver og
telegrammer fra fjern og nær. Der var
to radioapparater, et smukt pianette i
teaktræskabinet, som beboerne i Hol-
steinsborg har samlet sammen, bøger
og hele værker, et tip-top moderne
filmfremvisningsapparat, en grøn-
landsk dukke og masker fra Østgrøn-
land. Flagstangen foran hovedindgan-
gen med flaget var ligeledes en gave.
Lærere, kateketer og læsere fra hele
Grønland har samlet ind til en gave.
Det bliver et maleri med grønlandsk
motiv, som skal udføres af en af
Grønlands bedste kunstnere. Fra Nar-
ssaK kom der et telegram om, at fåre-
holderne i Sydgrønland til efteråret
ville sende skolen 30 lammekroppe
som gave. Der var jubel, da telegram-
met blev læst op. Komiteen for Augo
Lynges mindefond har lovet højskole-
bestyrelsen, at der af fondens midler
skal skabes et legat, som skal bruges
til dækning af udgifterne for højsko-
leophold til en elev. Man påtænker
allerede nu at hensætte 10.000 kr.
hvis renter skal bruges til nævnte
formål. I oprettelsesåret skal der til-
deles en elev 400 kr. Der kom også
mange pengegaver fra foreninger og
enkeltpersoner i Danmark og Grøn-
land.
Det første kursus nu i gang
Skolen er uden tvivl den mest mo-
derne i Grønland, både hvad indret-
ning og udstyr angår. Den har kostet
2,1 miil. kr. at opføre, og disse penge
kommer ved gaver og tilskud fra både
privat og offentlig side i Grønland og
Danmark. Der er plads til 30 elever,
der skal bo i praktisk indrettede 3
og 2 mands værelser. Der er også sør-
get for hobbyrum såvel som håndger-
ningsstue. Spisestuen og køkkenet er
det mest moderne, man kan tænke
sig, og der findes et rummeligt fryse-
rum og et lager nede i kælderetagen.
Bygningen er forsynet med automa-
tisk oliefyr og rindende vand. I kæl-
deretagen findes vaskerum, tørrerum,
strygerum og mange andre rum, med
hver sin specielle opgave.
De unge på højskolen får det rart.
I skolens gæstebog skriver grønlands-
ministeren om sit indtryk fra skolen:
„Knud Rasmussens højskole, Grøn-
lands første højskole — har fra natu-
rens side fået den smukkeste tænke-
lige beliggenhed. — Et smukt ydre og
et lige så smukt indre fuldender bil-
ledet af denne højskole i særklasse
blandt højskoler i det danske rige".
Skolen er den første i Grønland,
som eleverne skal betale for at op-
holde sig på. Det koster i alt 1800 kr.
for et halvt års kursus, hvortil kom-
mer lommepenge, bøger og skrive-
rekvisitter.
Allerede nu begynder det første
kursus på skolen, hvor unge for-
eningsledere — ca. 20 i alt fra hele
Grønland — deltager.
Julut.
A
sujuariarneK nutaK
Kalåtdlit-nunata højskolia igdlugigsumik kulturimik siaruar-
terissungorsinauvoK, minister Mikael Gam OKarpoK atomårtit-
sivdlune OKalugiarnermine
Kalåtdlit-nunane imaKame Dan-
markime tamarme igdlorssuit kussa-
narnerpåmik inigssisimassortariguna-
gåt uvdlumikut atorneKalisaoK. sujua-
riarneK. ukiut 30-ngajait matuma su-
jornatigut pisimassoK erKaissorpara —
1933-me Ausiangne niviarsiarKat ef-
terskoleat atorKårtitaungmat. igdlor-
ssuaK tåuna mikivdlunilo uvdlumikut
pingåruteKangångitsutut issikoKara-
luartoK uvdloK pingårtorssuvoK tai-
manime kalåtdlit arnartait iliniarKig-
sinaunigssamut periarfigssaKalersi-
taorKårput. kingusingnerussukut, pi-
ngårtumigdlume ukiune kingugdlerne,
sujuariartorsimaneK erKarsautigigåi-
ne taimane Ausiangne pisimassoK pi-
ngåruteKangångitsutut ipoK, puigu-
gaunanile!
uvdlumikut Sisimiune pisimassoK
taimatut pingåruteKartigaoK. kalåt-
dlinut tamanut pingåruteKalersug-
ssauvoK. Højskole Kitåta KerKane
ipoK, suniutaile Kitånut pinarnatik
Da processionen satte sig i bevægelse. Forrest: Grøn-
landsminister Mikael Gam og provst Sv. E. Rasmussen.
I næste række: Departementschef Eske Brun og loketor
Aage Bugge.
ingerdlåt autdlarmata. sagdliuvdlutik: nunavtinut mini-
stere Mikael Gam åma provst Sv. E. Rasmussen, tugdle-
ralugif: departementschef Eske Brun åma lektor Aage
Bugge.
avåmut, agdlåt Thule Tunulo tikitdlu-
git, éngukumårput.
atuarfiup taimåitup uvdlune av-
dléngulerfiussorpiane atugaulernerane
pingåruteKarpatdlårpoK. inuit nang-
mingneK atuarfigåt. — angisunik mar-
dlungnik suliagssaKarpoK: erKarsauti-
nut nutånut autdlåviussugssauvdlune,
tamatumale peKatigissånik anorerssuit
pisimassut nutåt Kalåtdlit-nunane pi-
lersitaisa nalåne orKuivfiussugssauv-
dlune, — kalålivit pisa orKuivfigssåt
åmale erKarsautit nutåt autdlakåvig-
ssåt silåinaringmik anorilik.
inusugtut atuarfiéne matumane nu-
tåt sutdlunit takornartåusångitdlat!
erKarsautit moderniussut tunissag-
ssiornermut peKatigigsitårdlunilo i-
ngerdlatsinermut tungassut pinarna-
tik åma uvdluvtine kalåtdlit inusugtut
aj ornartorsiutait OKatdlisigineKartåså-
put: imigagssamut kinguågssiutitigut-
dlo nåpautinut tungassut, il. il.
tamåko tungaisigut højskole suniu-
teKarsinåusagune atulersitausimanera
igdlersoriarfigssaKarisaoK.
tamatuma saniatigut inusugtut pit-
saussunik soKutigissaKalersitdlugit su-
ngivfingmingne soriarfigssaKalersisi-
naugunigit angussat angnikitsusånge-
Kaut.
imåingilardle tamåko tungåinaisigut
atuarfik isumavdluarfigigigput! uv-
dlune nutåne inuiaKatigissutsimut tu-
ngassut OKautsitdlo sangmissarialeru-
jugssungmata tamatuma tungåtigut
isumavdluarfigeKårput.
imåingilaK tamatuma tungåtigut ig-
dlcrssuartut patdligtailissame tikig-
ssåungitsumitutut isassoK, tåssauvdlu-
ne kalållnavit sussagssarissåt! neriu-
tigineKarpoK kalåtdlit pigissåinut ta-
manut patdligtailissåusassoK, — kul-
turimik igdlersuissugssaK, nutåt OKi-
maeKatigigkungnaersinaunigssånik
pitsailiuissugssaK.
kisaK tåuna — højskole — pigilerav-
tigo sordlo nutarterinerup OKautsitdlo
tungaisigut ingerdlarKigsinångortu-
gut — nåmagpoK pisorKat piviussor-
tait atåinarunik. pisoricårne atåinarsi-
nautitariaKarput pitsangmik kisagssa-
Kartinaråine — tauvame ersingine-
ruvdlune nutåt ingerdlåneKarsinau-
såput!
kalåtdline inuiaKatigit — kalåler-
taussut danskertaussutdlo — tamar-
mik Kalåtdlit-nunåta højskolia sujug-
dleK isumavdluarfigissorujugssuvåt.
tamatumungalume pissutigssaKarpoK.
téssame højskole pissusigssamisortu-
mik ingerdlatineKarune igdlugigsu-
mik kulturimik siaruarterissungorsi-
nauvoK kalåtdline inuiaKatigit uv-
dluvtine pissariaicartitanik.
KanortoK Knud Rasmussenip høj-
skoliata isumavdluarnerput piviussu-
ngortikiliuk!
'nunap inue, pingårtumigdlo kalå-
lertaussut, atuarfiup matuma sanane-
Karneranut ikiusimåput, aningaussa-
tigut pinarnatik amale soKutiging-
ningnikut takutisimassamikut.
KanortoK højskole tamanit taperser-
sorneKarile — inusugtut tåssungnarti-
taussarnerisigutaoK!
tauva inusugtut sågfigåka, — inu-
sugtut ilait atuarfingmut maungnar-
tarumårtut.
tåukua tåssaunerussugssåuput éssi-
gingitsunik — sordlo piginauneKar-
dluånginermik, piumånginermik ima-
lunit periarfigssaKartitaorKalårpat-
dlårnermik — pissuteKardlutik inu-
sugtut atuarfine nangisimångitsut!
tåssa iliniarsimångitsut suliarissar-
tagåinik sangmissaKarnerussugssat.
inusugtut amerdlanersait!
inusugtut ilait tåukua Kalåtdlit-nu-
nåta sujunigssåne suniuteKarujugssu-
artugssåuput, imåne nunamilo pig-
ssarsiornerme tunissagssiornermilo,
håndværkeritut, sulissartutut, aulisar-
tutut agdlagfingmiututdlo sulissugssat
— åma niviarsiarKat! inusugtut tåu-
kua iliniarérsimassatik erKainiåinar-
nagit amerdlisarniartugssåusavait.
ikiorneKåsåput suliagssatik iluamik
suliarisinaulinarnagit pitsauvdluinar-
tumik suliarisinångorKuvdlugit — ta-
matumale saniatigut Kautusimassait
amerdlanerulerniartugssåuput påsing-
ningneratdlo nalornissuteKångineru-
lerdlune. uvdlut nutåt erKarsautigssa-
rititåinik påsingnigdlutigdlo inusugtut
ajornartorsiutigissåinik påsingning-
niartugssåuput nangmingneK ajornar-
torsiutitik pinarnagit avdlåtaordle a-
j ornartorsiutåinik aniguisinaulerniå-
savdlutik.
periarfigssaK tamåna ilivsinut inu-
sugtunut tuniuneKarsimassoK pivdlu-
go pivdluarKUvavse neriugdlunga a-
tordluarniarumårivse!
højskolerse pivdlugo pivdluaritse!
atuartitsinerme ministerimit Helweg
Petersenimit inuvdluarKutisavavse.
ajoraluartumik atorKårtitsinigssame
najukiartorsinausimångilaK.
Kalåtdlit-nunåne højskolet sujug-
dlersåt nålungiarssugtut avdlatutdle
nåpautinik atugagssaKartartugssauga-
luardlune avdlatigutdlo ajornartorsiu-
teKartartugssaugaluardlune perKigdlu-
ne aniguivdluarumårtoK taimalo av-
dlamik maligteKarumårtoK neriug-
dlunga matumuna Knud Rasmussenip
Højskolia atorKårtipara, neriutigalugo
inusugtut atuarfingme månitarumår-
tut anersåmit Knud Rasmussenip
aterssuanut pisoKalisanane Kaumassu-
tut maligagssaujuartumut atassumit
sunerneKartarumårtut.
ateK tåuna højskolemisaoK matuma-
ne imungarssuaK inunersordle.
Knud Rasmussenip højskolia, Kalåt-
dlit-nunåta højskolia atåmersordle!
M. Gam.
3