Atuagagdliutit - 06.07.1962, Blaðsíða 10

Kolonitilstandene i øst
Grønlandsposten beskæftigede sig
for et par år siden med kolonitilstan-
de i Øst- og Nordgrønland og om over-
gangen til nytiden. Nu er begge lands-
dele ligestillet med Vestgrønland. Jeg
skal herved forsøge at forklare, hvilke
problemer, vi havde i det nu svundne
og i de senere år.
Der er flere byer — eller steder — i
Grønland, der bliver opretholdt ude-
lukkende af sælfangst. Sådan har det
været i mange år, og sådan vil det
blive ved med at være. Når vejr- og
isforholdene er ugunstige, siger be-
boerne på sådanne steder i Østgrøn-
land, at de aldrig bliver rigtig mætte.
Man må ikke forstå dette som, at øst-
grønlænderne sulter en gang imellem.
Det gør de ikke, for de har nok af
madvarer, de kan købe i butikken.
Visse steder i Østgrønland er sæl-
skindet det største salgsobjekt. Denne
hovedindtægtskilde er ikke altid til-
strækkelig. Penge, der indkommer ved
salg af skindene, skal anvendes til
køb af fangstredskaber, mad, tøj, hus-
holdningsartikler og til afdrag til bo-
ligstøttelån. Store halvårlige afdrag
må betales til tiden. Da boligstøtteord-
ningen trådte i kraft her i Østgrøn-
land, fik selv de dygtigste fangere
vanskeligheder. Fangstudbyttet er
ikke lige stort hvert år. Da indhand-
lingen af sælspæk og hajlever ophør-
te, mistede østgrønlænderne deres
største supplementer til deres ind-
komst, og de har hidtil ikke fået en
erstatning for det tabte. Stigningen i
sælskindspriserne kan ikke betragtes
som erstatning, da stigningerne må
ses som å jour-føring af priserne. Fan-
gernes fratagelse af deres indtægts-
kilde igennem mange år uden erstat-
ning af noget andet kan ikke betegnes
som en retfærdig behandling. Ind-
handling af sælspæk og haj lever må
genoptages, eller man må finde frem
til andre indtægtskilder for Østgrøn-
lands fangere.
Der findes flere foreninger i og ved
Angmagssalik, men foreningslivet er
forbundet med mange vanskeligheder.
Foreningsarbejdet trænger til en for-
yngelseskur. På oplysningsudvalgets
november-møde foreslog jeg, at der
bør holdes et kursus for foreningernes
bestyrelsesmedlemmer fra hele Ang-
magssalik distrikt. Forslaget fik til-
slutning fra alle, men desværre holdt
oplysningsudvalget ikke flere møder.
Ikke engang i selve byen så man
frugterne af mit forslag. Et kursus
for foreningernes bestyrelsesmedlem-
mer kan ikke foregå om sommeren,
(9éét
til herrer og damer — elegant
og slidstærkt — skoen De straks
er dus med.
angutinut arnanutdlo — iluserig-
sut Kajangnaifsufdlo — kamigpait
iluarilmgitsorsmåungisatit.
Knagende stærk med god plads til
tæerne — den helt rigtige børnesko.
Kajangnaitsorujugssuit inussanut inig-
ssaKardluartut — aitsåt tåssa mérKanut
kamigpait.

OMA
MARGARINE
Danmarkime måkariha
nionattigineKarnerpaussoK
> ■ »
da en del af oplysningsudvalgets med-
lemmer, der egner sig bedst til at lede
kurset, rejser fra byen, og alene som-
mertravlheden i Angmagssalik gør det
umuligt at holde kursusdeltagerne på
skolebænken.
Vi ankom til Angmagssalik i efter-
året 1957. Man var i gang med at star-
te den meget omtalte klub. Man havde
bl. a. holdt flere møder. Særlig be-
stemmelsen om, at kun danskerne må
være medlemmer skabte misstemning
blandt stedets faste beboere. Dengang
eksisterede foreningen „AngékoK“.
Foreningens opgave var bl. a. at spre-
de oplysning i Angmagssalik og være
med til at skabe et bedre samarbejde
mellem grønlændere og danskere. En
stor del af foreningens medlemmer
var danskere, og de bestemte, at klub-
bens grønlandske medlemmer skal
være grønlændere, der havde opholdt
sig i Danmark i mindst ti år. Da klub-
ben blev startet, mistede „Angåkoic"
mange af sine medlemmer og kunne
ikke klare en sådan åreladning. Klub-
bens hus er en meget stor amerikansk
barak, som danskerne i fællesskab og
nærmest uden at vække opsigt gen-
rejste i nærheden af elven. Når man
tænker på, hvor meget barak-lignende
huse, bygget af GTO, koster, kan man
ikke lade være med at tænke på, hvor
meget barakken har kostet. Men ros
skal danskerne have, fordi de viste os,
hvor stort et arbejde der kan udføres,
blot man er fælles om det og benytter
de muligheder, der forefindes.
Nu er alle vanskeligheder overvun-
det. Folk, der var særlig gale og brug-
te de mest ubeherskede ord, har nu
taget dem tilbage. Takket være spiri-
tus, er der nogle, der er blevet med-
lemmer af klubben — folk, der fik
forment adgang i første omgang.
Når europæerne skal fejre et eller
andet, er det med skål. Af dette kan
man se, hvor meget man sætter pris på
spiritus. Derfor er det ikke underligt,
at vi i Grønland er begyndt at be-
tragte ildvandet som en meget vigtig
del af vort liv.
Det er ikke så længe siden, vi havde
et møde og diskuterede problemerne i
forbindelse med spiritus. Vi snakkede
om følgerne af distriktsrådets beslut-
ninger for tre—fire år siden. Man er
ikke længere tilfreds med den nuvæ-
rende spiritusrationering. En alt for
stor forskelsbehandling, som østgrøn-
lænderne fandt sig i før i tiden, kan
de ikke længere tolerere. Når østgrøn-
lænderen skal fejre en eller anden be-
givenhed, går han ikke til Allah for
at tilbede ham, men han går til in-
Skal der være
fest?
— så skriv til os!
Vi kan levere alf, om
det er forenings-, havne-
eller anden fest. De
kan købe næsfen, hvad
De har lysf fil.
F. eks. har vi alle slags
varer til TOMBOLAER.
Disse kan bestilles
efter vore specielle tom-
bolalister.
Yderligere har vi ROU-
LET, LYKKEHJUL,
SKYDEBANE, RING-
SPIL, PILEKAST og
FISKEDAM og dertil
hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL,
LEGETØJ til juletræs-
fester, HUER, HATTE,
SPØG og SKÆMT til
nytårsfester.
Skal De have basar i
vinter?
Bestil varerne til basa-
ren i god tid,
inden isen lægger til.
Afregning efter
afholdelse af basaren.
For foreninger afreg-
ning efter festen.
SKRIV EFTER
BROCHURE!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne
Ballin & Co.
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K
spektøren for at få lov til at købe en
enkelt flaske — og når ydmygelsen er
større — to flasker vin.
Vestgrønlændere, der opholder sig i
Østgrønland, får samme spiritusration
som østgrønlændere, og de får besked
om forholdene, inden de rejser fra
Vestgrønland. Men vestgrønlænderne
kan være medlemmer af klubben, og
de kan købe spiritus på deres klub-
aftener — til trods for den strenge
spiritusrationering. Derved får øst-
grønlænderen følelsen af en større
forskelsbehandling.
■ Man kan ikke længere finde sig i så-
danne tilstande. Vi er heller ikke blin-
de. Der er nok nogle, der mener, at
jeg overdriver, når jeg siger, at de om-
talte forhold får østgrønlænderen til
at føle sig som en særskilt nation. Så-
danne tilstande er væmmelige. Selv
udsendt arbejdskraft, der opholder sig
i Angmagssalik i ganske kort tid, har
ret til at tilbringe deres aftener i
klubben, vist nok uden at vide, at de
er med til at gøre en uret mod den
stedlige befolkning.
Aron Davidsen, Angmagssalik.
Distriktsrådet i Angmagssalik har
besluttet, at spiritusrationeringen skal
ophæves. Nu kan østgrønlænderne
som deres landsmænd i Vestgrønland
købe alt den spiritus, de har lyst til,
så den del af forskelsbehandlingen er
i hvert fald ophørt. red.
En grønlænders hjertesuk
En grønlandsk læser har sendt „In-
formation" følgende indlæg:
Hr. redaktør! Sidste søndag i Dan-
marks Radio hørte vi unge grønlæn-
dere vort sprogs mørke fremtid. Selv
om grønlandsministeren trøstede os
med at sige, at „det danske sprog bli-
ver arbejdssprog, som man lægger
sammen med arbejdstøjet", kan jeg
ikke modtage denne trøst med åbne
arme, fordi det er yderst sandsynligt,
at arbejdssproget også bliver hjem-
mesprog. Er det ikke kun godt for
grønlænderne? Nej, absolut ikke. Så
længe Grønland er Grønland, bliver
det grønlandske sprog det sprog, hvori
grønlænderen har sin rod. Dansk er
et helt andet sprog, som har sin rod
i et helt andet land. Det er også der-
for, at Grundtvig siger i sit digt:
Modersmål er vort hjertesprog,
kim løs er al fremmed tale,
det alene i mund og bog
kan vække et folk af dvale.
Disse grundtvigske ord har sit værd
i vor situation, da danskerne ønsker
at hjælpe os til selvhjælp.
Grønlandsministeren har også sagt,
at han påtænker at indføre dansk
som arbejdssprog, at man „skal som
hidtil have grønlænderne til at gå i
spidsen". Ja, hvad siger grønlænderne
om den fremgangsmåde, som man
bruger i grønlandske skoler i dag?
Jeg er fuldt overbevist om, at
grønlandsministeren kender unge
grønlænderes negative indstilling over
for den nye skoleordning i visse
grønlandske byer, da man indfører
„som forsøg" at undervise grønlandske
børn udelukkende på dansk i 1. og 2.
klasse og først i grønlandsk i 3. klasse.
Landsrådet har godkendt den kun
som forsøg en kortvarig periode. Der-
for er det mærkeligt at understrege
den som argument for grønlændernes
„ja" til den nye skoleordning.
I vil måske spørge mig, hvorfor jeg
er så konservativ at beholde det
grønlandske sprog, da man vil hjælpe
grønlænderne til fremgang, som de
har brug for. Ak ja, fremgang kan
efter min mening være undergang for
os. Vi unge grønlændere ønsker at
lære det danske sprog for at være
åbne for den vide verden, men det
må ikke koste os vort sprog, da vi ikke
ønsker at være et rodløst folk.
Man klager tit i vore dage over den
voksende kriminalitet i Grønland.
Kan I, som er lærere, forestille jer, at
kriminaliteten daler i de kommende
år, da de grønlandsktalende børn al-
lerede i 1. og 2. klasse undervises ude-
lukkende på dansk, d. v. s. det sprog,
som de ikke forstår? Er det ikke sko-
lens opgave ved samarbejde med for-
ældrene at opdrage børn til gode
samfundsborgere?
Magnus Larsen, stud. theol.,
København N.
Grønlandske fugle i Zoologisk Have
Under ringmærkningen af edder-
fugle i september i Upernavik blev 3
par kongeedderfugle hjemsendt pr.
skib til København, og 2 hanner og
2 hunner nåede trods en lang og be-
sværlig rejse levende hjem til Zoolo-
gisk Have, hvor de nu trives fortræf-
feligt og via småsild er blevet vænnet
fra deres naturlige føde, der mest be-
står af muslinger, så de nu villigt le-
ver af det patentfoder, Havens andre
svømmefugle trives godt på. I den
nærmeste fremtid vil de derfor kunne
sættes ud i den store fællesdam, hvor
der i forvejen lever både konge-ed-
derfugle, almindelige edderfugle, gæs
og andre grønlandske svømmefugle.
Da de første konge-edderfugle i
1954 hjemsendtes fra Prøven, var den-
ne art aldrig før set i nogen zoologisk
have i Europa, og ornitologer fra
mange lande kom for at studere dem.
Siden hjemtoges i 1958 henholdsvis 4
nye par fra SarKaK og 4 fra Prøven.
Hidtil er det ikke lykkedes at få
nogle af disse ellers kønsmodne fugle
til at yngle i Haven, formentlig grun-
det på for små og uegnede forhold. —
Men nogle par, man har afhændet til
et fuglereservat i England, har haft
unger der, og de er de eneste, man
ved, der har ynglet i fangeskab.
Af de andre grønlandske fugle i
Zoologisk Have har sneugleparret i år
udruget deres æg til levedygtige un-
ger.
Haven har desværre kun en hvid
grønlandsk falk, hvis man kunne
skaffe den en mage, ville man sikkert
også kunne få denne sjældne rovfugl
til at yngle.
Drosvad.
En folk edder-
fugle drives sam-
men med ring-
mærkning for
øje og drives på
land.
mifif nunamuf u-
nguvdlugif Kag-
dlorfineKartuf
nalunaeKufser-
neKåsavdlufik.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg - Amerika Linie
10