Atuagagdliutit - 06.07.1962, Side 23

SPORTEN i GRØNLAND
Kalåtdlit-nunåne sporte
kisame aitsåt tåssa
kalåtdlit fimerssufinik ingerdléssineraf nufarferniarneKarpoK
uvdlune måkunane Nungme kalåt-
dlit inusugtut timerssornikut pissor-
taussut ardlaligssuit nåpigssåuput. ti-
merssortarfingme, eKaersårfingme,
katerssortarfingme atuarfingmilo ti-
merssortitsissartut igdloKarfingnit ta-
malånit aggersut katerssutaKåtårput,
tamåkulo tåssauvdlutik timerssoKati-
gigfingmingnit torKarneKardlutik Ka-
låtdlit-nunåne sujugdlermérsumik
idrætslederkursuseKarnerme pexatau-
ssugssångorsimassut.
kursuseicarneK sujulerssorneKarpoK
viceskoleinspektør Aage Feldtimit a-
ngut tåuna Dansk Idræts Forbundip
inusugtut pivdlugit udvalgime suju-
ligtaissuvoK, Danmarkime timerssor-
titsinerme pissortaussut akornåne su-
liaminut pikorigdluinartutut ilisima-
neKardluartoK.
Aage Feldt Danmarkime taimatut
kursuseKartitsinernut ardlaligpag-
ssuarnut sulissutigingnigtardlunilo pe-
KataussarnikuvoK, tåssalo kalåtdlit a-
kornåne timerssornerup tungåtigut
suliaKarnigssaminut piukunauteKar-
dluinardlune.
angumut tåssunga ilagititdlugo
Dansk Idræts Forbundimit autdlarti-
neKarsimavortaoK danskine timer-
ssornerme instruktørit inusugtut pi-
korigdluartut ilåt seminariame ili-
niartitsissoK Th. Johansen, timerssor-
tartoKatiminit taineKartartoK „Tiv“.
angut tåuna kursuseKartitsinermut a-
tatitdlugo timerssutit periusåinik ta-
kutitsissartuvoK, autdlartiniutålo ki-
massumik pissuseKarnine pivdlugo ili-
niartitaminit nuånarineKalerivigdlune.
iliniartitsiartortut tåuko mardluk
pingajoråt angut avdla kalåtdlit ti-
merssortartut akornåne tamanit nalu-
ngisarineKardluartoK, tåssa langrend-
imut danmarksmestere Daniel Skifte,
iliniartitseKataujutigalune OKalugtau-
SSOK.
Aage Feldt iliniarfigssuatoricap ig-
dlutåne måninermine inåne pulårsi-
mavarput aperssutsiarniardlugo:
Dansk Idræts Forbundip Kalåtdlit-
nunåliartitsineranut kikut isumagssar-
serKårtupat?
isumagssarserKårtut tåssa Grønlands
Idræts Forbundime pissortaussut, tå-
ssame tåukua Dansk Idræts Forbund
sågfigisimavåt sujunersuteicarfigalugo
kalåtdlit timerssutitigut pissortåinik
kursuseKartitsinermut peKataorKuv-
dlugo.
taimailiornigssarme KanoK ilivdlugo
ingerdlånialerssårpisiuk?
månamut ukiune Kavsingortune ka-
låtdlit timerssortartut inusugtut Dan-
markime idrætsskolemitikiartortitdlu-
git avalagtineKartarsimåput; taimai-
liortarnerdle akikigissagssausimångi-
laK, åmalume ersserKivigsumik påsi-
narsisimanane taimatut avalagtitsi-
ssarneK kalåtdline timerssornermut
suniuteKavigsutut OKautigineKarsinau-
nersoK, imalunit avalagtitaussunuinaK
iluaKutaussarsimanersoK. tamåna pi-
ssutigerpiardlugo GIF-ip sujunersuti-
gisimavå avalagtitsinermut taorsiut-
dlugo akerdlianik uvagut pingasuv-
dluta Kalåtdlit-nunåliartineKésassu-
gut, taimailiorneK akikineruvdlunilo
ajornakusorutigssaKånginerusangmat.
tåssalo imailiornialerssårpugut timer-
ssutitigut pissortaussut Nftngme ki-
ngornalo K’utdligssane katerssorte-
riardlugit uvdlunik 14-inik sivisussu-
silingmik kursuseKartiniardlugit. er-
Karsautigårput kursuseKartitsinigssat
tåuko Danmarkime pissarnertutdle i-
ngerdlåniardlugit, tåssa peKatigigfe-
Karnermut tamåkuningalo sujulerssui-
nermut akigssaKartitsiniarnermutdlo
tungassunik kisalo timerssornermut
tungatitdlugo inup timånut, KanoK i-
livdlune atautsimititsissarnermut, ti-
merssornerme perdlasinermut il. il.
tungassunik naitsukutdlangnik oKalu-
giartaKåtårnikut. tamåkunane tamane
atortugssavut maungnånginivtine su-
liarineKarsimåput, kalåtdlisut Kav-
dlunåtutdlo duplikérerdlugit, timer-
ssortitsissartunut tamanut angerdlåu-
neKarsinaujumårtut. tamåkua sania-
tigut timerssutit åssigingitsut teorive
maligtarissagssaitdlo misigssuatårne-
Kåsåput, takutitsineKardlunilo tamå-
kuninga KanoK ilivdlune sungiusaisit-
sisinaunermik, naggasiutdlugulo pe-
Kataussut timerssortarfiliartitdlugit
sungiusartisavavut sungiusartitsisi-
tardlugitdlo.
tusarparput timerssutinik nutånik
takutinialerssårivtigut, tamåna ilu-
morpa?
maungnånginivne Aksel Bjerregaard
OKaloKatigisimavara, tåuname 1955-
ime månérérnikungmat. sujunersorpå-
nga ajusångikaluaKissoK timerssutinik
inigssaKarnerup tungåtigut timerssor-
figssarigsorssungikaluanilunit inger-
dlåneKarsinaussunik autdlarnisinau-
galuaråine, timerssutitdlume pingasut
unigfigisimavavut, tåssa kivitårineK,
pisigsårneK oKåtaissarnerdlo. imana
timerssutinik avdlanik piukunaute-
KartoKardluarsinaugaluarpoK, taisså-
kale unigfigisimagavtigit pissutigårput
isumaKaravta tåuko kalåtdlinut naler-
Kutdluartussut, tåssame naluneKå-
ngingmat kalåtdlit nukerssordluarsi-
naussut, eKaitsuvdlutik autdlaisersor-
nermigdlo sungiussisimavdluartuvdlu-
tik. timerssutit tåukua piukunaKutaisa
ilagåtaoK tåukunatigut angussarissat
Danmarkime nunanilume avdlane a-
nguneKartartunut migssangersuneKar-
tarsinaungmata.
timerssume volleybold sungiusartit-
dlugo ingerdlatlnarniarneKarpa?
åp, tåssa taima erKarsautigårput, ig-
pagssånikutdlume Nup katerssortar-
fiane oKåtårneKarérpoK.
isumaKarpise timerssut tåuna måne
sujunigssaKarsinaussoK?
ila-ila, OKåtåruterput neriugissarput
akimordlugo ajungivigsumik ingerdlå-
neicarpoK. kalåtdlit inusugtut alutor-
ssautiginångilåt, arajutsissagssåungi-
lartaordle ilumut piginåussuseKarfigi-
gåt, ajiisagaluaKaordlo timerssåt tåuna
ingerdlåneKåinåsangigpat. encaima-
ssariaKarporme taimatut arssarneK si-
larssuarme atugaunerpaungmat, issi-
gingnårumaneKarnerpaussardlunilo, a-
jungeKutaisalume ilagåt arssauvfik
taimågdlåt 9X18 meteriugune nå-
mangmat, Kagssutaussat atautsit ag-
dlunaussåinardlunit arssardlo atauseK
atortariaKardlutik, kisalo kikutdlunit
nukagpiarKat, niviarsiarKat, inersi-
massut mérKatdlo akuleriåraluarunik
soKutaunane ....
timerssutinume nutånut tåukununga
atortugssavsinik nagsatanarpise?
so, nagsataligssuvugut. tamåkua tu-
ngaisigut agsorujugssuaK ajungisårfi-
gitisimavugut, pingårtumik tusarånga-
miko Kalåtdlit-nunåne atugagssaussut
agsut aulaniartarsimavdlutik. danskit
kivitårissartut kåtuvfiata , kivitåru-
mik nutåvigssuarmik atugkipåtigut.
danskit oKåtaissartartut timerssortar-
tutdlo kåtuvfiata autdlaisit otterup-
rifler nutåt sisamat pitsagssuit atug-
kiupait, patronit 4000 åmalo 15 meter-
imut 50 meterimutdlo åKåtaissarner-
me oKåtaissarfit ilångutdlugit. taimå-
taoK timerssornermut tungassunik
Poul Holmip niuvertarfianit pigssar-
siaråvut arssat 4, håndboldit 4, vol-
leyboldit 4, napassut Kagssutaussatdlo,
pisigseK nutåliaK sisangmit sanåK
Karssortalik OKåtaissarfigssiardlo, tå-
ssalo soKutigingnigtunut takåssa pia-
rérsimåput. tamåkua saniatigut åma
idrætsmærkertårnigssamut atortugssat
filmitdlo timerssornermut tungassut
nagsataråvut.
ukiormåna NungminåungitsoK kur-
suseKartitsisavise?
so, akornutigssarsingeriaruvta Di-
skomut ilauvdluta julip 16-iåne a-
vangnamukarniarpugut K’utdligssane
kursuseKartitsiartåsavdluta.
kursuseKartitsinerit tåuko kia akili-
gagssarai?
Kalåtdlit-nunanut ministereKarfiup
tungånit tapersersorneKardluarsima-
vugut, akeKéngitsumigdlume pinga-
suvdluta maungnarsinautineKardluta.
Dansk Idræts Forbundip 5.000 kr. a-
tugagssissutigai, aningaussartutigssat-
dlo sivnere aningaussanit tipstjene-
stimit GIF-ip pissagssaisa ilåinit ma-
tuneKartugssaujumårdlutik.
taimatut kursuseKartitsinigssavsine
sut angussarineKarnigssait ilimasåti-
gaisigit?
pingårtumik neriutigårput kalåtdli-
ne timerssortitsissartut taimailiorniv-
tigut nakussagsarsinauvdlutigik, tai-
mailiornikut timerssutinik åssigingit-
sunik peKatigigfingmingne sungiusar-
titsinerine åssigingitsunik iluaKutigi-
sinaussåinik ilitsersusinåusagavtigik.
Danmark vandt 6-1 over
Malta i Nationernes Cup
Malta skudt i sænk af de danske
skarpskytter, der ikke var skarpe
nok
Det danske fodboldlandshold sam-
ler på mål i øjeblikket og vandt over
Malta med så stort et ciffer som 6—1.
Det danske hold spillede glimrende
fodbold på en usædvanlig flatterende
baggrund, som ikke gav megen lejlig-
hed til at bedømme dets reelle styrke
over for virkelig stærke modstan-
dere.
Men 6—1 i to landskampe er trods
alt en bedrift, og der blev spillet både
kønt og varieret fodbold med lange
skift til fløjene, varieret med dybe
stikninger på midten, som Ole Mad-
sen med sin placeringsevne og med
sin gennembrudskraft var mand for
at udnytte.
I perioder bragede det med skud,
der var hidsige nærkampe og hoved-
stødsdueller eller hurtige kombinatio-
ner, ja, der skete hele tiden noget inde
i maltesernes straffesparkfelt, hvor
folkene fra klippeøen for rundt og løb
sig dødtrætte, så venstre inner og an-
fører, Lolly Borg, til sidst måtte uden
for sidelinien med krampe i benene.
Alt var i danskernes favør: kulde,
hjemmebane og oven i købet en pjask-
våd bane. Det bliver noget andet, når
danskerne skal ned på Maltas grus,
selv om der ikke er nogen fare for, at
vi ikke skal gå videre i Nationernes
Cup. Store målscorere er malteserne
ikke.
Slutstillingen i de fire divisioner
1. division:
3. division:
B 1909—AGF . ... 0— 1 Fremad A- -Skovbakken .... 4—2
KB—B 1903 .... 1— 1 KFUM—Lyngby .... 2—3
Brønshøj—Esbjerg .... 0— 3 Rødovre—Chang .... 2—5
B 1913—Frederikshavn . .... 4—0 Vanløse—Kolding ... .... 2—1
Vejle—Køge .... 3— 2 Ikast—Roskilde .... 1—0
AB—Brønshøj (19/6) ... . ..*. 2—0 Silkeborg— Næstved . .... 2—0
Esbjerg .... 11 9 0 2 34— 8 ”8 Aa. Chang . 11 9 0 2 26—17 18
AGF 11 6 3 2 32—22 15 Vanløse .... 11 8 0 3 26—14 16
Brønshøj 11 6 14 20—21 13 Næstved ... 11 7 1 3 22—14 15
Vejle 11 6 0 5 25—21 12 Kolding .... 11 6 1 4 15—12 13
KB 11 5 2 4 22—19 12 Lyngby .... 11 3 5 3 18—16 11
B 1913 11 5 15 20—19 11 Ikast 11 4 2 5 20—20 10
Køge 11 3 4 4 20—21 10 Rødovre .... 11 5 0 6 20—24 10
B 1909 11 3 4 4 14—18 10 Skovbakken 11 3 3 5 19—21 9
OB 11 3 4 4 16—23 10 KFUM .... 11 4 1 6 16—22 9
B 1903 11 15 5 15—24 7 Roskilde ... 11 3 1 7 22—24 7
Frederiksh. 11 3 17 11—18 7 Fremad A .. 11 3 1 7 19—30 7
AB 11 2 3 6 16—31 7 Silkeborg .. 11 3 1 7 14—23 7
2. division: 4. division:
Frem—B 93 ... . 1— -2 Hero—Helsingør .... 2—1
HIK—B 1901 . .... 2- -2 Hvidovre—Holbæk .. .... 3—0
Skovshoved- -AaB .... 0—2 Rødby—Svendborg . .... 2—2
AIA—Od. KFUM .... 0—3 Nyborg—Haderslev .... 3—1
Horsens—Viborg .... 2- -2 Marienlyst- —Hjørring .... 0—3
Frem, Saksk.—Rd. Freja .... 3—1 V orup—V iking .... 3—0
AaB 11 8 2 1 22—14 18 Hvidovre .. 11 9 2 0 34— 6 20
B 1901 11 6 3 2 19—11 15 Holbæk .... 11 6 3 2 27—18 15
Od. KFUM . 11 6 14 24—25 13 Vorup 11 6 3 2 20—14 15
Rd. Freje .. 11 5 2 4 20—16 12 Hero 11 5 3 3 22—20 13
Horsens .... 11 4 3 4 15—14 11 Helsingør .. 11 5 2 4 22—14 12
HIK 11 4 3 4 14—14 11 Svendborg . 11 5 2 4 29—30 12
Viborg 11 4 3 4 19—21 11 Rødby 11 5 1 5 23—24 11
Frem 11 3 4 4 16—12 10 Haderslev .. 11 4 2 5 24—25 10
Frem, Saksk. 11 3 3 5 21—20 9 Nyborg .... 11 3 3 5 16—18 9
B 93 11 3 2 6 13—18 8 Viking 11 2 5 4 11—19 9
Skovshoved 11 2 3 6 12—20 7 Hjørring ... 11 1 3 7 9—18 5
AIA 11 3 17 11—21 7 Marienlyst . 11 0 1 10 8—39 1
Nu sker der noget..
Der skal sættes nyt liv i grønlandsk idræt
I Godthåb vrimler det for tiden med
unge grønlandske idrætsledere. På
sportspladsen, i gymnastiksalen, i for-
samlingshuset og på skolebænkene,
overalt møder man idrætsledere, såvel
fra Godthåb som fra andre grønland-
ske byer. Det er unge idrætsfolk, som
af deres forening er udtaget til at del-
tage i Grønlands første idrætsleder-
kursus.
Kursus bliver ledet af viceskolein-
spektør Aage Feldt, der er formand
for Dansk Idræts Forbunds ungdoms-
udvalg og kendt af alle danske
idrætsledere som en fremragende
idrætspædagog.
Aage Feldt har i Danmark tilrette-
lagt og deltaget i talrige lederkurser
og møder med de allerbedste forud-
sætninger for at tænde den gnist, der
skal til for at forny grønlandsk
idræt.
Sammen med kursuslederen har
Dansk Idræts Forbund sendt en an-
den af Dansk Idræts dygtige og prø-
vede instruktører, seminarielærer Th.
Johansen, blandt idrætsfolk kaldet
„Tiv“. „Tiv“ vil i ganske særlig grad
tage sig af den praktiske undervisning
og er straks fra starten blevet vældig
populær for sin friske måde at under-
vise på.
Sammen med de to er en anden
kendt og populær skikkelse, som i
forvejen er kendt af alle grønlandske
idrætsfolk, nemlig danmarksmesteren
i langrend Daniel Skifte, der funge-
rer som medinstruktør og tolk.
Sportsiden har besøgt Aage Feldt
på hans midlertidige bolig i den gam-
le seminariebygning og stillet ham en
række spørgsmål:
— Hvem har taget initiativet til at
Dansk Idræts-Forbund har sendt Dem
til Grønland?
— Initiativet stammer fra Grøn-
lands Idræts-Forbunds ledelse, der
foreslog Dansk Idræts-Forbund at
medvirke ved 2 kurser for grønland-
ske idrætsledere.
— Hvordan har man tænkt sig at
gribe det an?
— Man har i en årrække sendt un-
ge grønlandske idrætsmænd på
idrætsskole i Danmark, men det er en
bekostelig fremgangsmåde, og man
har ikke noget helt klart billede af,
om denne uddannelse er kommet
grønlandsk idræt i almindelighed til
gode, eller om det mere har været til
gavn for de enkelte udsendte idræts-
mænd. Af den grund har GIF fore-
slået at gå den anden vej, nemlig at
sende os tre til Grønland ud fra den
betragtning, at det må være billigere
og lettere. Man samler så idrætsledere
dels i Godthåb og dels i K’utdligssat
til et 14 dages kursus hvert sted. Vi
vil prøve at gennemføre disse kurser
efter samme mønster, som vi bruger
hjemme. Det vil sige, at vi gennem
korte foredrag vil fortælle lidt om or-
ganisation, administration, økonomi,
idrætsfysiologi, mødeteknik, sports-
skader m.m. Alt dette er på forhånd
udarbejdet i korte oversigter, som er
duplikeret både på dansk og på grøn-
landsk, så hver leder kan få det med
hjem. Derudover gennemgår vi de
forskellige idrætters teori og love og
viser, hvorledes man skal undervise
andre, og endelig tager vi deltagerne
ud på idrætspladsen, hvor vi dels la-
der dem træne dels lader dem lede de
andre.
Vi har hørt noget om, at I vil vise
os nogle nye idrætsgrene. Hvor meget
er der om det?
Før jeg skulle rejse, talte jeg med
Aksel Bjerregård, der var heroppe i
1955. Han mente, at det ville være af
stor betydning at sætte noget i gang,
der ikke var særlig afhængig af bane-
forhold, hvorfor vi standsede ved tre
idrætsgrene: vægtløftning, bueskyd-
ning og konkurrenceskydning. Der
kunne godt være tale om andre ting,
men vi tror, at netop disse 3 grene
egner sig særlig for grønlændere, for
de er stærke, har god balance og er
vant til at omgås skydevåben. Dertil
kommer, at i netop disse grene kan
grønlænderne umiddelbart aflæse de-
res færdigheder i forhold til danske
og internationale resultater.
— Har man tænkt at fortsætte ar-
bejdet med volleybold?
— Jo, det har vi rigtig nok, og vi
har allerede haft de første lektioner
i forsamlingshuset i Godthåb.
— Hvordan gik det? Tror I, det har
en fremtid her?
— Absolut, det gik langt over for-
ventning. Ikke alene gik de unge
grønlandske idrætsmænd op i det med
liv og lyst, men de viste et så natur-
ligt anlæg, at det ville være synd og
skam, hvis man ikke arbejder videre
med det heroppe. Husk, det er ver-
dens mest udbredte boldspil, der
samler langt de største tilskuerska-
rer, og så kan det spilles på en bane,
der kun er 9 gange 18 meter, og kræ-
ver kun et net eller en snor samt en
bold, og alle kan være med imellem
hinanden, drenge og piger, voksne og
børn....
— Har I redskaber med til disse nye
idrætsgrene?
— Det har vi rigtignok. Vi har mødt
overordentlig velvilje alle steder, da
man hørte, det drejede sig om idræt-
ten i Grønland. Dansk Vægtløftnings-
Forbund lånte os en hel ny vægt, De
Danske Skytte- og Idrætsforeninger
lånte os 4 nye Otteruprifler af bedste
kvalitet samt 4000 patroner med sky-
deskiver til 15 m og 50 m. Desuden
har vi fra sportsfirmaet Poul Holm
medtaget 4 fodbolde, 4 håndbolde, 4
volleybolde, stativer og net til volley,
en moderne stålbue med pile og sky-
deskive, så nu gælder det bare om der
er interesse for at bruge det.
Foruden redskaber har vi materiale
med om idrætsmærket samt en del
idrætsfilm.
— Skal der være flere kurser i år
end dette i Godthåb?
— Ja, hvis alt går vel, sejler vi med
„Disko“ den 16. juli for at afholde et
lignende kursus i K’utdligssat.
— Hvem afholder udgifterne ved
disse kurser?
— Vi har mødt megen velvilje og
forståelse i Ministeriet for Grønland,
der har stillet frirejser for os 3 til rå-
dighed. Dansk Idræts Forbund har be-
vilget 5.000 kr., medens resten dæk-
kes af de midler, som GIF modtager
fra tipspengene.
— Hvilket udbytte venter I så af
disse kurser?
— Først og fremmest at det kan
være en opmuntring og inspiration for
de grønlandske ledere, der arbejder
med idrætsungdommen, dernæst at
give dem så meget med på vejen, at
det kan lette dem i arbejdet med at
lede deres forening og gennemføre
træningen i de forskellige idræts-
grene.
diskoskastimik
verdensrekord
Rumame olympiadeKarnerme
diskosimik ajugaussoK amerikamioK
Ol Oerter nunarKatime Jay Sil vesterip
rekordia 60,72 akimorsimavå 61,62 me-
tererdlune.
ruseK Vladimir Trusenow' igpagsså-
nikut 61,64 meterersimagaluarpoK tåu-
nale verdensrekorditut akuerineKarsi-
nausimanane.
— ndr De dyrker atletik ..
BRUG ENBRITG00DS STARTKLODS
— den har kokusmåtte, er reguler-
bar i 4 højder og sammenklappelig.
Let at transportere.
— timerssusagångavit ...
arpalerdlune tukerfit BRITGOODS atugkit
En gros: BTR Industries A/S, Toldbodgade 30-32, København K.
23