Atuagagdliutit - 06.07.1962, Síða 27

r
— Klumpiå, sunauna sanerKutdlunga ting-
missoK pigsigdlunga Kulautagssara?
— Sorteperiuna. ikiordlugo bilia ingerdla-
sinaulersikavtigo!
— Hør, Klump, hvad i alverden var det,
der fløj forbi, og som jeg skulle springe
over?
— Det var Sorteper, vi har hjulpet ham
med at få hans vogn til at køre!
— Klumpiå, ikiordlugo bilia unigtiniarniarsiuk. ne-
rinigssara sujorKUtdlugo taimarssuaK eKaersårnigssara
nuånaringilara kågpatdlålisaKigama!
— Mon I så ikke skulle hjælpe ham med at få den
stoppet, Klump, så meget motion sætter jeg ikke pris
på — før frokost!
— Skæg, Sorteperip bilia unigtlniångilar-
put. ukiune arfinilingne autdlartinialugdlugo
autdlartituarmago angalaortilårniarparput.
uvagut „Mary“mut uteriardluta neriartor-
niarta!
— Næh, Skæg, det vil vi ikke, han har
været seks år om at få den i gang, men lad
os gå tilbage til „Mary“ og få din sult stillet!
nuånerdluinåsaoK umiarssuarmut ikårKingnigssaK,
tåssanime KileruteKångilaK nåkutigiuartariaKartu-
nik!
Pinguå, tåssauna „Mary“me erKigsisimåginaK pi-
ssarialik!
— Det skal blive dejligt at komme om bord igen,
her er da ingen bånd, man skal rende og passe på
hele tiden!
— Næh, Pingo, på „Mary“ er der fred og ro!
avdlat tamarmik Sortepeteritut isagaluaramik, KeKertånguame avingarusimassume, igdlungua-
Kardlune KaliaKångikaluamik, nulé ernilo ilagalugit, bileKardlunilo ingerdlasinaussumik. suna-
me tåssa amigautigå?
sunauna anånap tigumigå, Klump?
koreuna igdlingnartunik imalik, Skæg!
ålimiuna erKåingitdluinarigse. tåssa ajunginerusaoK måna inflvdluarKUSsimnaleruvta!
— Alle skulle have det som Sorteper, en øde ø, et hus, ganske vist uden tag, en kone og en
søn, og så en vogn der kan køre — ja, han har det hele!
— Hvad er det, mutter sidder og holder så jfast på, Klump?
— Det er en kurv med lækkerier, Skæg!
— Og det har I ikke sagt et ord om, ja, så var det lige tidligt nok, vi sagde farvel!
„Mary“mut ikårKigdlune nuånermat. Skægiå,
ivngauna ktik?
taimaivigkunarpoK, Klump!
arrå, umiarssuatsialak „Mary“ aggerpoK, Klump
ikingutailo ilaussoralugit!
Kuianartunik OKalugtukalugtuaKåtigut!
— Det var godt atter at komme om bord på
„Mary“. Hør, Skæg, er det ikke en flod, der lø-
ber derhenne?
— Jo, det kan godt se sådan ud, Klump!
— Se, søster, der kommer det godt skib „Mary“
med Klump og alle hans venner!
— Jah, bare de ville sige noget sjovt til os!
• hallo, pulukinguarårssuit, kuk måna sup tu-
ngånut kugkame?
tåssa umap tungånut, Kangarssuardlime tai-
måikame. Pingo Pellelo angerdlarsimåpat,
Klump?
— Davs, små grisebasserbusser, hvor løber den
flod hen?
— Den løber den vej, det har den altid gjort.
Er Pelle og Pingo hjemme, Klump?
iluarissaKåra kukut umiartuatårneK, Skæg å-
ssigingitsorpagssuarnik nipisiagssaKartarmat!
månåkut tusåssat tåssa nåma Kuluarnerat, ila-
me kåKigama!
hurra, hurra, Pelle hurrårutigisigo. Pelle på-
nakåliorsimåKaoK, takuk åjuko isigkavit sånut
ilivai, Skæg!
ernlnaK tamussiutisavåka, Klump!
Pingo Kaigit. ivdlit åma pånakåt OKåtåsavatit!
KujanaK Klump, åma åipå Kaiguk, igdlugtut ti-
gumiaruma makitaringnerusaunga!
— Jeg kan vældig godt lide at sejle på floder,
Skæg, man hører så mange lyde!
— Ja, men det du hører for øjeblikket, er rum-
len i min mave, jeg er skrupsulten!
— Hurra, hurra, og så det lange. Pelle er da-
gens mand. Han har bagt pandekager og lægger
dem for din fod, Skæg!
— Jeg skal snart få den på rette plads, Klump!
— Kom her, Pingo, du skal sandelig også smage
en pandekage!
— Tak, Klump, giv mig den anden med, så har
jeg een til hver hånd, det giver bedre balance!
L.
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen
☆
sukuarKanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår-
Kamik — encaimajugdlo!
pugssiåraK uvånga pissu-
sangmat Galle & Jessen
Josef sælges af sine brødre II
(1. mosebog, hap. 37, 28—36)
atåtaunerpånik oxalugtuat — Patriarkernes historie
Kaféngutigit JQserfe funlvåt 2
Mosesip agdl. I, kap. 37, vers. 28—36
tauva Kagdlersaut angumingnut Jåkumut nagsiiIpåt nag-
sartoK ima oKarKuvdlugo: „una piåritsårdluta narssame nav-
ssårårput. nangminérdlutit misigssoriaruk ernerpit xagdler-
sautiginginerå!" Kagdlersaut misigssoréramiuk Jåko alia-
sulerpoK.
Derpå sendte de ærmeskjorten lijem til deres far Jakob
med følgende besked: „Den har vi tilfældigvis fundet på
marken. Se selv efter, om det ikke kunne være din søns
kjortel!" Og Jakob så efter og blev fortvivlet.
„ilumut tåssa ernerma uagdlersautå! tauva iImassup nu-
juartap nerisimavå. Juserfe umassumit nujuartamit aseror-
terneKarsimavoK!“ tauva Jåkup atissaiie aligtorpai sivfi-
ssanilo pumik Kilersivigalugit — ernilo uvdlorpagssuarne
aliasåtigalugo.
„Det er virkelig min søns kjortel! Så har et vildt dyr
ædt ham. Josef er ganske bestemt blevet sønderrevet!“ Så
sønderrev Jakob sine klæder, og han bandt sæk om sine
lænder, og så sørgede han over sin søn i mange dage.
méraisa ornigpåt tugpatdlersariartordlugo, tugpatdlersa-
gagssåungilardle. „aliasutika atordlugit ernera toKup nåla-
gauvfianut arKarfigisavara," ouarpoK. Juserfile toKup nd-
lagauvfianingilaK. niuvertut Ægyptenimut ingerdlåpåt, tå-
ssanilo Påtivfårimut Fåråp pårssissuisa Kutdlersånut tuniv-
dlugo.
Hans børn kom for at trøste ham; men det var til ingen
nytte. „I kan spare jer,“ sagde han. „I min sørgedragt vil
jeg stige ned til min søn i dødsriget!" Men Josef var ikke
i dødsriget. Købmændene havde ført ham til Ægypten, og
der havde de solgt ham til Potifar, der var høvding for
Faraos livvagt.
27