Atuagagdliutit - 02.08.1962, Síða 12

KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
KaiatdliNnunSne 1882-lmfl sitdlfmasissartoK
amerdlasorssud-
ngordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai
En gros og leverance:
P. E. Hansen & Co. A/8
St. Kongensgade 40
København K.
inuit tamarmik ikuatdlagtornigssamut sitdli-
mateKartariaicarput. igdlume pigissatitdlunit
ikuatdlåsagaluarpata nutåmik igdluliornigssa-
mut nutånigdlo pisårtornigssamut akigssaicar-
tariaKarputit. ikuatdlagtornigssamut sitdlima-
sertisimaguvit taimailiornigssamut akigssaiså-
sautit.
kæmnere OKaloKatigigasuarniaruk; „Kgl.
Brand“-ime sitdlimasertinigssamut ikiorsi-
nauvåtit.
Vestgrønland
Magister Chr. Vibe beretter her historien om de 13 moskusoksekalve,
der i sommer blev landsaf ved Søndre Strømfjord, på et område, hvor
de vil have de bedste chancer tor af klare sig
Alle, der har berejst Nordøstgrøn-
land, er blevet bjergtaget af dette
lands pragtfulde storvildt: moskusok-
sen. Man har undret sig over, at dette
dyr ikke findes i Vestgrønland, hvor
der er lige så gode, måske endda bed-
re betingelser end i Nordøstgrønland.
Det er imidlertid en kendsgerning, at
moskusoksen aldrig er nået frem til
Vestgrønland. Den er kommet fra
Ellesmereland til Thule-distriktet,
hvorfra den gik sydover til Melville-
bugten og østover til Scoresbysund.
Melyillebugtens bræer hindrede den
i at komme videre, og 1852 blev de
sidste moskusokser udryddet i det
nære Thule distrikt, hvor menneskene
havde let ved at komme frem med
hundeslæden overalt.
I Nordøstgrønland har bestanden
uden tvivl været underkastet store
udsving gennem de sidste årtusinder,
ofte har den været talrig, ofte nær
udryddelse, helt prisgivet klimaets
svingninger. Gennem hele det nitten-
de århundrede har den været spar-
som, men dog jævnt tiltagende, indtil
bestanden kulminerede i årene 1930—
50. På dette tidspunkt skønnes Nord-
grønland at have rummet ca. 15.000
moskusokser. I de sidste 15 år har den
såkaldte klimaforbedring bragt Nord-
østgrønlands klima ud af ligevægt.
Megen sne og hyppige overisninger
har adskillige gange bortrevet kalve-
ne, således at det nu er sjældent at
se mere end 1 eller 2 overlevende
kalve i en flok på 8 dyr, hvor der tid-
ligere var mindst en kalv til hver ko,
ofte endda to. På grund af gentagne
katastrofer og langsom formering er
bestanden i Nordøstgrønland i dag
gået slemt tilbage, således at den nu
næppe tæller mere end ca. 6.000 dyr
— og det må befrygtes, at den er un-
der stadig tilbagegang. Det spiller sik-
kert også en rolle, at permafrosten
(jordisen) nu ligger længere nede end
tidligere og derved afgiver for lidt
væde til overfladevegetationen, så
overskuddet af vinterføde er for lille.
CA. 6.000 DYR I DAG
Nordøstgrønland havde i forrige år-
hundrede en god vildrenbestand af
små, ikke særligt kraftige rener. Men
disse omkom alle i katastrofeår om-
kring 1900, en periode, som moskus-
oksen havde held til at klare sig igen-
nem, fordi den er mere robust end
renen. Moskusoksen havde derefter
held til at udnytte opgangsårene efter
1900, hvad renen desværre ikke fik
lejlighed til. Det er absolut en mis-
forståelse at tro, at moskusoksen var
skyld i renens udryddelse i Nordøst-
grønland. Disse to dyr trives udmær-
ket sammen, idet renens hovedføde er
lav, mens moskusoksens hovedføde er
pil.
I Vestgrønland har vi netop masser
af pilevegetation, der slet ikke udnyt-
tes, bortset fra fåreavlsdistrikterne.
Det er nu hensigten at udnytte denne
frodighed af pil ved at indføre mos-
kusoksen, hvilket som bekendt er sket
nu i sommer.
Efter al sandsynlighed har Vest-
grønland fået sine vildrener fra Baf-
finland ved drift på isflager tværs
over Davisstrædet. Da moskusoksen
ikke findes på Baffinland, har den
ikke kunnet benytte indvandrings-
vejen over vestisen. Drift på storisen
fra Nordøstgrønland tager for lang
tid. Moskusoksen er tidligere fundet
død på storisflager både ved Ang-
magssalik og ved Frederikshåb, men
endnu er altså ingen levende dyr nået
frem til Vestgrønlands frodige egne.
I 1914 blev der i Det grønlandske
Selskab i København holdt en diskus-
sionsaften over emnet: moskusoksens
indførelse til Vestgrønland, indledet
af kolonibestyrer R. Muller. Man øn-
skede dels at give dette sjældne vildt
større udbredelse for at afværge dets
undergang, dels ville man tilføre
Vestgrønland et nyt og værdifuldt
jagtvildt. På grund af 1. verdenskrig
kom der dengang ikke noget ud af
planerne. Senere har de været drøftet
med års mellemrum, uden at der har
stået realiteter bagved. Imidlertid har
nordmændene med held ført moskus-
okser fra Nordøstgrønland til Dovre-
fjeld i Norge, hvor der i 1959 var en
bestand på 16 dyr. Ligeledes har de
ført dem til Spitzbergen, hvor der i
1959 levede ca. 50 moskusokser. Ame-
rikanerne har ført moskusokser fra
Nordøstgrønland til Nunivak-øen ved
Alaska, hvor der i 1958 taltes 181 dyr.
Forsøg med overflytning til Sverige
og Island er mislykkedes, idet kalve-
ne døde ret hurtigt efter ankomsten.
INGEN ELLER FÅ KALVE
Sommeren 1954 var jeg i Nordøst-
grønland med en ekspedition på seks
mand, blandt andet min gamle eks-
peditionskammerat James van Hauen,
for at fange moskusoksekalve og
bringe dem over til Vestgrønland. Der
mødte os den sommer et sørgeligt syn
i Nordøstgrønland. Mange gamle dyr
lå døde i fjeldene sammen med kalve-
ne fra de sidste to årgange. Moskus-
REGC,
■
Kalvene transporteres om bord på et
skib.
oksebestanden havde i den foregående
vinter fået et yderst alvorligt knæk
på grund af dyb sne — tre til fire
meter sne i dalene — og flere gange
overisning i vinterens løb. De kalve,
vi skulle fange til Vestgrønland, eksi-
sterede simpelthen ikke.
Derefter var jeg i Nordøstgrønland
igen i 1956 for at se på situationen.
Men også dette år havde vinteren væ-
ret ond. Der var kun meget få kalve
i flokkene — eller rettere, der var
kun meget få flokke med kalv i. Kun
oppe i højfjeldet — 800—1200 meter
over havet — sås flere kalve. Bestan-
den var kun ganske langsomt ved at
komme på fode.
I 1958 fløj Torben Andersen og jeg
over. områderne mellem Ellaø og Gå-
seland, det vil sige hele det vældige
Scoresbysund-distrikt og fjeldene
nordfor. Denne sommer traf vi igen
kalve overalt, og det var klart, at vin-
teren havde været god. Der var 9 pro-
cent sommerkalve og 9 procent års-
kalve, så vidt vi kunne bedømme det.
Vi gennemfløj alle de store dale og
alle de terræner, hvor moskusokser
kunne tænkes at færdes. Ingen dyr
blev set syd for Harefjord, hvor lan-
det åbenbart var for tørt. Hele be-
standen mellem Harefjord og Ellaø
blev opgjort til ca. 3000 dyr, og vi kan
vist nogenlunde regne med, at disse
områder rummer ca. halvdelen af
Skibet er kommet - fyldt til rælingen med alle mulige
rare ting. Der er også blade om bord - ugeblade, man
længes efter, enten man bor i Grønland eller på Fyn.
Og når „Hjemmet", „ALT for Damerne" og „Anders
And & Co." igen er fremme, har De og børnene mange
hyggelige timer i vente. Bestil derfor disse tre store
ugeblade hos posten - så får de bladene, så snart
næste skib kommer.
Hjemmet vil hele familien få
glæde af - def indeholder et
væld af føngslende artikler,
spændende romaner og novel-
ler, dejlige illustrationer og bil-
ledsider, morsomme tegnese-
rier og meget andet i en festlig
og afvekslende mangfoldighed.
ALT for Damerne er det nyttige
ugeblad, som for enhver kvinde
betyder inspiration, oplysning
og værdifuld underholdning.
Der er ideer til boligindretning,
anvisninger på smukt håndar-
bejde, madopskrifter, skøn-
hedspleje, gode råd, modesi-
der, snitmønstre - foruden ro-
maner, noveller og artikler.
Anders And & Co. er verdens
sjoveste ugeblad - et festfyr-
værkeri af Walt Disney's mor-
somme tegneserier, der er
elsket af alle børn - og som
også voksne morer sig over.
umingmårKat umiarssuarmik angat-
dlåneKarfut.
hele Nordgrønlands moskusoksebe-
stand. Fjeldene nordefter til Dan-
markshavn har ikke nær den vegeta-
tion, som findes sydpå i Scoresbysund
distriktet. Regner vi med, at Nordøst-
grønland i 1958 i alt havde en bestand
på ca. 6.000 moskusokser, er vi næppe
langt ved siden af.
EN ALVORLIG KRISEPERIODE
Siden da har der været nye mande-
fald. Hele kalvebestanden fra 1960 er
gået til, og sommeren 1961 blev der
kun født få kalve. Nordøstgrønlands
moskusokser er uden tvivl inde i en
alvorlig kriseperiode med en rivende
tilbagegang. Det er derfor på høje tid
at sikre sig dyr til Vestgrønland, et
spørgsmål, der burde have været løst
allerede i begyndelsen af århundre-
det. Moskusoksen kan nemlig blive et
meget værdifuldt vildt for beboerne
i Vestgrønland. Der er masser af pile-
vegetation til den, store områder, der
langtfra udnyttes af renerne — og
samtidigt får dette pragtfulde stor-
vildt en tiltrængt chance til at over-
leve.
Foråret 1961 modtog Ministeriet for
Grønland meddelelse om, at en privat
mand, der ønskede at være anonym,
ville stille penge til rådighed til over-
førelse af moskusokser fra Øst- til
Vestgrønland, hvorefter departe-
mentschef Eske Brun bad mig om at
Moskusoksens indførelse til
12