Atuagagdliutit - 02.08.1962, Page 16

Det io. fælles
præstekonvent
Det samlede konvent gik ind for at søge realiseret tanken om et
grønlandsk kirkefond
I alt 26 præster havde givet møde
ved sommerens præstekonvent, det
10. grønlandske fælleskonvent. Det er
det største antal præster, der har væ-
ret samlet heroppe, og det var natur-
ligvis kun fordi flere emeriti-præster
samt et par gæster fra Danmark var
inviteret med, at det kunne blive til
så mange. Bortset fra, at vi på vor
vej gennem dagsordenens lange ræk-
ker af punkter nåede at blive dygtigt
trætte — vi havde møder i 10 dage,
daglange møder med en del udvalgs-
STEftEOBÅNDOPTAGER
KVALITET FREM FOR ALT
FORLANG SflCiALBROCHUM
NOS RADIOHANDLEREN
IMPORT: FROM HIRLRV å CO„ KRHVN. K.
arbejde om aftenen — så var det
festligt, at vi kunne være så mange
kolleger sammen, lære hinanden bed-
re at kende udveksle erfaringer, be-
styrke venskaber o.s.v. Dette er jo
ikke det mindst værdifulde ved at
komme sammen. Mange af os havde
ikke set hinanden, siden vi sidst var
til konvent, for 3 år siden.
FORNYELSE AF
KONFIRMANDUNDERVISNINGEN
I øvrigt havde konventet en lidt an-
den karakter end de tidligere, derved
at en lang række foredrag, kurser og
øvelser havde fået en mere central
placering. Og her kommer ikke mindst
årets kirkelige udsending, pastor
Lindskrog fra Odense, ind i billedet.
Det er første gang, den årlige udsen-
ding har været til stede ved et kon-
vent. Pastor Lindskrog er i Danmark
kendt som en stor kapacitet inden for
Kutter til salg
(færøsk)
Fiskekutter, 43 bruttotons, i fin
stand, 185—205 HK Volvo Penta
motor, 2 år gammel, nye tanke,
kombineret trawl og snurrevod-
spil samt trawlgrejer. Henven-
delse for nærmere oplysninger til
Simon Andreasen,
Nordafar, Færingehavn
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
vejr "
Det er i di»e
måneder, De mere
end nogensinde har brug
for en pakke Ga*Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående en
frisk og behagelig ånde
&
A/S GALLE & JESSEN
Lev. til det kgl. danske hof
konfirmandundervisning og også reli-
gionsundervisning i skolen. Han holdt
en række foredrag og øvelser for os,
især vedrørende konfirmandundervis-
ning, som jeg har anset for et områ-
de, der i høj grad trænger til at blive
kulegravet heroppe. Undervisningen
af konfirmander må anses for at være
en af præstens vigtigste arbejdsop-
gaver, og jeg tror ikke, det er forkert
at sige, at en del af os ikke rigtigt
har fået indstillet vores undervisning
på det moderne åndelige klima, der
nu råder også i Grønland, bl. a. fordi
vi ikke har haft tilstrækkeligt kend-
skab til det nyere undervisningsma-
teriale, der i de senere år er kommet
frem derhjemme. Det må være i me-
nighedens interesse, at der bliver gi-
vet de unge mennesker bedst mulig
orientering i, hvad kirke og kristen-
dom egentlig er for noget, og i hvilken
forstand det har noget at sige til os i
dag. Jeg håber, at det, vi i den hen-
seende har lært ved konventet, må
blive til gavn for de kommende kon-
firmandhold, og dermed for menighe-
den i Grønland. Det bør i tilslutning
hertil nævnes, at pastor Lindskrog i
øjeblikket holder en række kateket-
kurser rundt i Vestgrønland med ho-
vedemnet: religionsundervisning i
børneskolen.
RELIGIONSSKIFTET I GRØNLAND
Men også en lang række andre ak-
tuelle kirkelige emner blev behandlet
i foredrags- og diskussionsform. Mi-
nisteriets konsulent i kirkesager, lek-
tor og tidligere provst i Grønland,
Aage Bugge„ talte bl. a. om religions-
skiftet i Grønland og dets eftervirk-
ninger, og påviste, hvordan mange
gamle forestillinger og tankesæt har
levet videre fra missionens første tid
og helt op til moderne tid---godt
at få forstand af for den, der i dag
skal tale til en grønlandsk menighed.
Kirken og radioen, højkirkelighed,
moralsk oprustning, barnedåb —
voksendåb var andre emner, der blev
holdt foredrag om. Å propos barne-
dåb-voksendåb, så klargjorde vi os
vores stilling til de i Grønland arbej-
dende sekter og frikirker, herunder
også den begyndende katolske mission
men det foregik naturligvis for luk-
kede døre.
KIRKEN I HVERDAGEN
Mange af dagsordenens i alt 43
punkter kan ikke gøre krav på me-
nigmands interesse, selv om spørgs-
målene nok på et eller andet tids-
punkt får relation til menigheden. —
Jeg kan nævne, at en gruppe punk-
ter var samlet under hovedsynspunk-
tet: kirken i hverdagen. Vi mener, det
moderne samfund har lagt en del nye
opgaver hen til kirken, ikke mindst
opgaver af social art: mange tilflytte-
re har tilpasningsvanskeligheder, fa-
briksarbejdere og -arbejdersker er en
ny arbejdsmark, fritidshjem og ung-
domsarbejde bør vi fra kirkens side
interessere os mere for. Den danske
diakonhøjskole har tilbudt at uddan-
ne nogle unge grønlændere, og kon-
ventet var enig i, gennem uddannelse
af diakoner at søge iværksat et styk-
ke kristeligt-socialt arbejde i Grøn-
land.
GRØNLANDSK PRÆST I DANMARK
Der var enighed om at gå ind for et
forslag, gående ud på at få ansat en
grønlandsk præst i Danmark for at
Stort udvalg
FOTO - KINO
Skriv effer brochurer om
kamera og tilbehør
éssillssutinut afortugssåinutdlo
agdlagfitsivigssaK piniaruk
HILDING FOTO
Østerbrogade 25 — København 0.
Tlgr.-adrs.: Hilding Foto
lmlalSt minutlmut Kalagtartut
igflat
lvtt Kernertut
navgutérKat
KapOsslårKat
m&na sananeKartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariøndals Møli«
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 — København Valby
virke iblandt de mange grønlændere,
der kommer til Danmark. En kirkelig
betjening af „Danmarks-grønlændere"
er hidtil foregået ved de præster, der
under kortere eller længere permis-
sioner har opholdt sig i landet.
Der har især været tale om en kirke-
lig betjening af patienter, og der har
som nævnt mest været tale om et til-
dels frivilligt og tilfældigt arbejde
ved stadigt skiftende præster, men vi
ønsker en fastere ordning med nor-
mering af en stilling som præst for
grønlændere i Danmark. Ganske vist
er de grønlandske patienters tal i af-
tagende, men i de senere år trænger
der sig flere og flere opgaver på af
sjælesørgerisk karakter, ikke mindst
for de i København værende grøn-
lænderes vedkommende. Et stort antal
grønlændere, herunder grønlænderin-
der, kommer i disse år til Danmark,
ikke sjældent på lidt tilfældig vis, og
de har — bl. a. grundet manglende
kendskab til dansk sprog og danske
samfundsforhold — ofte et stort be-
hov for hjælp til løsning af sam-
fundsmæssige og familiemæssige
konflikter. Men foreløbig er det et
stort spørgsmål, om vi kan undvære
en grønlandsk præst til dette meget
vigtige arbejde. Vi slås jo stadig med
præstemangelen, navnlig når vi tæn-
ker på nødvendigheden af at få flere
præster til Grønland. Konventet var
enig i, at Christianshåb står øverst på
listen over de steder som snarest må
have en præst. Endvidere vil vi ger-
ne have en andenpræst til Egedes-
minde, ligesom området Arsuk, Grøn-
nedal og Ivigtut bør have sin egen
præst, så snart dette er muligt.
ET GRØNLANDSK KIRKEFOND
Der blev fra konventets side ikke
lagt skjul på vores store skuffelse
med hensyn til bevillinger til det kir-
kelige anlægsprogram. Når der sam-
menlignes med det, andre institutio-
ner får bevilget til nyanlæg i disse
opbygningsår, er det jo latterligt små
beløb, der hidtil er tilgodeset kirken.
Og det er vores udtrykkelige ønske, at
såfremt de nugældende restriktioner
for statens anlægsarbejder bliver af
mere langvarig karakter end antaget,
så bør det ikke gå mere ud over kir-
kelige anlægsarbejder end andre pro-
jekterede byggearbejder. Men i øvrigt
gik det samlede konvent ind for at
søge realiseret tanken om et grøn-
landsk kirkefond (som foreslået af
NAVNET JEHOVA (fortsat)
Det er simpelthen en misforståelse,
når JV mener, at Gud i GT kaldes
„Jehova". Men det får endda være.
Vigtigere er spørgsmålet, om Jesus og
de første kristne virkelig har lagt
vægt på, at man brugte navnet Jahve
(eller Jehova) om Gud.
Har de første kristne selv brugt det
navn, spørger vi. — Ja, svarer JV, det
kan man blandt andet se af Rm. 10,13,
hvor Paulus siger, at den, som på-
kalder Herrens navn, skal frelses. —
Dur nu det bevis? Hvis De læser
sammenhængen, hvori verset står, vil
De se, at det ikke er Gud HERREN,
men Jesus, Paulus taler om. Han si-
ger, at der er frelse for den, der be-
kender, at Jesus er Herre. Det vers
kan altså ikke bruges som bevis. Gan-
ske vist er det et citat fra Joel 3,5, der
taler om HERREN (Jahve). Men det
er et fænomen, som vi meget ofte
træffer på, at gammeltestamentlige
skriftsteder, der egentlig handler om
Gud, bliver brugt i NT om Jesus. Så-
dan som ordene er brugt hos Paulus,
kan og skal de forstås om det at be-
kende, at Jesus er vor herre, og de
kan ikke bruges til at sandsynliggøre,
at Paulus skulle påstå, at brugen af
ordet Jehova er nødvendig for frelse.
Vi kan også spørge: Brugte Jesus
selv ordet Jehova? JV svarer ja og
begrunder det med, at når nu Jesus
ved at helbrede om sabatten viste, at
han ikke anerkendte farisæernes reg-
ler, så må man regne med, at han
heller ikke anerkendte den regel, der
sagde, at man ikke måtte udtale Guds
navn. — Nu kunne det i grunden nok
tænkes, at Jesus ikke havde så meget
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
oxalugfarfut angatdiifagkaf
atornikuf — OKalugtarfuvdlo
nQtai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akla llångutdlu-
go tlgunerane akiligagssångordlugit
nagslunenåsåput
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
---——------------------------------
Karl Heilmann i A/G nr. 12), således
at menigheden — ud over de mange
lokale indsamlinger gennem landsom-
fattende indsamlinger selv i højere
grad bidrager til rejsning af nye kir-
ker i Grønland. Det er foreløbig tan-
ken at lave indsamling i alle grøn-
landske kirker til dette formål to søn-
dage hvert år, og det er vort håb, at
menigheden i Grønland vil slutte op
om tanken og virkelig „spytte i bøs-
sen" og således selv være med til at
løse denne vigtige opgave, der hedder
kirkebyggeri. Hvis vi på den måde
kan være med til at overvinde megen
indgroet lokalpatriotisme og hjælp
menigheder uden for ens eget præste-
gæld til at få rejst nye kirker, vil me-
get være vundet. Og er det ikke rig-
tigt: det man selv har været med til
at rejse, bliver kærere for én?
OMNORMERING AF
PROVSTESTILLINGEN
Det tidligere omtalte spørgsmål om
en omnormering af provstestillingen
i Grønland var til fornyet debat. Der
var på konventet kun meget lidt stem-
ning for en særlig grønlandsk biskop
eller vicebiskop — Færøerne får med
det første en vicebiskop — men der
var enighed om, at stillingen som
provst burde normeres højere. Som
begrundelse for dette ønske henvises
der til, at provsten for Grønland —
både hvad angår kirkelige og admini-
strativt arbejde i praksis allerede er
tillagt ansvar og beføjelser, som er
større end dem, der er tillagt en
provst i Danmark. Konventet fandt
det derfor rimeligt, om denne hans
stillings særlige karakter også finder
udtryk i en højere normering, f. eks.
svarende til en domprovst i Danmark.
Det lå præsterne stærkt på sinde at
understrege, at ønsket om omnor-
mering af provstestillingen ikke er
dikteret af isolationistiske motiver,
men at konventet tværtimod finder
det overordentligt værdifuldt og nød-
vendigt, at der fortsat bevares en in-
tim forbindelse imellem den danske
og den grønlandske kirke, hvilket i
dag finder udtryk i den grønlandske
kirkes henhøren under Københavns
stift. Selve titelspørgsmålet er natur-
ligvis ganske underordnet, men en
anden titel kan måske blive nødven-
dig for at fremhæve grønlandsprov-
stens egenartede stilling inden for den
danske folkekirke.
Svend Erik Rasmussen.
til overs for den særlige fromhed,
jøderne lagde for dagen i den sag.
Men JV påstår jo, at de ikke bygger
deres lære på formodninger og men-
neskers tanker, men på skriftens kla-
re ord. Så vi må forlange, at de giver
os et bevis fra skriften. Og frem for
alt må vi have at vide, hvordan de
kan være så sikre på, at Jesus ikke
bare selv har brugt navnet Jehova,
men at han også har krævet som no-
get for frelsen meget vigtigt, at hans
disciple brugte det. Navnet forekom-
mer ikke én eneste gang i NT. Hvor-
dan kan det gå til, spørger vi.
Og nu begynder det at knibe for
JV. De påstår, at NT er blevet forfal-
sket. I begyndelsen, siger de, blev Je-
hova-navnet brugt deri; men så ske-
te der et frafald fra den sande tro, og
i den vantro kristenhed fjernede
man navnet overalt, hvor det fore-
kom, og erstattede det med ordet
„Herren". Hvor har de nu den ide fra?
Er der historiske vidnesbyrd derom?
Findes der blot ét nytestamentligt
håndskrift, der bruger ordet Jehova?
Overhovedet ikke. Det eneste, de har
at støtte sig til, er, at man har fun-
det nogle græske GT-oversættelser,
der har beholdt bogstaverne JHWH
i stedet for at oversætte det til ordet
„Herren". JV mener, at man heraf kan
se, at man i den første kristne tid
endnu brugte navnet. Men det for-
holder sig jo i virkeligheden lige om-
vendt. Når de nævnte håndskrifter
bruger betegnelsen JHWH, har de
dermed vist, at de ikke ville have, at
man udtalte ordet. Ellers ville de na-
turligvis have skrevet „Jehova" (eller
rettere „Jahve"). Disse håndskrifter
tjener altså snarest til at modbevise
JV’s påstand.
Tilbage bliver altså deres påstand
som et rent og skært fantasiprodukt.
Det er mærkeligt at se, at JV, som
hævder, at de er de eneste i hele ver-
den, der stoler på Bibelens ord og
bygger deres lære derpå, er blevet
nødt til at påstå, at man i et så vigtigt
anliggende, som de selv mener, det er,
ikke må tro på Bibelens ord, fordi de
er blevet forfalsket!
Hvis jeg så lige til slut skulle min-
de om, hvad Jesus lærte sine disciple
at kalde Gud, er det nok at henvise
til Fadervor (Matth. 6, 9—13 og Luk.
11, 1—4). Ordet „Fader" var det ord,
kristne fik at bruge om Gud, det ord,
der mere end noget andet navn siger
noget om, hvorledes den Gud er, som
Jesus åbenbarede. J. L.
Bibelsk hedenskab II
16