Atuagagdliutit - 02.08.1962, Page 19

diedel af samtlige overtrædelser, dog
er deres andel i tyverierne kun om-
kring en tiendedel, hvorimod de teg-
ner sig for halvdelen af tilfældene af
vold og alkoholmisbrug. Kun 14 pro-
cent af de behandlede kriminalover-
trædelser er begået af kvinder.
VOLDSFORBRYDELSER OG
SPIRITUS
Det er i øvrigt karakteristisk for
voldsforbrydelserne, at de oftest er
begået under påvirkning af spiritus. I
92 procent af alle tilfælde af vold fo-
religger der oplysning om, at ger-
ningsmanden var spirituspåvirket,
mens den tilsvarende procent for alle
kriminelle overtrædelser under ét lig-
ger på ca. 50, og for tyverier endog
væsentlig lavere'.
Statistikken viser et relativt stort
antal tilfælde af vold, begået mod
kvinder i byerne. Det er dog et
spørgsmål, om dette svarer til nogen
virkelig forskel mellem byerne og de
mindre steder med hensyn til volds-
kriminaliteten, hedder det i rappor-
ten. Muligvis er man i byerne mere
tilbøjelige til at anmelde den slags
tilfælde til myndighederne, ligesom
der også kan være usikkerhed med
hensyn til klassifikationen af over-
trædelserne, om det er vold eller kun
spektakler.
BØDESTRAFFEN FREMHERSKENDE
Af en analyse over 569 sager frem-
går det, at 48 blev afgjort ved en ad-
varsel, 227 ved bøder, 20 ved beskik-
kelse af tilsyn, 14 ved anvisning af
ophold på ubestemt tid, 3 ved forbud
mod ophold på bestemt sted, 9 ved
tvangsarbejde, 6 ved tvangsuddannel-
se, 1 ved forvaring og 24 fik afholds-
pålæg.
En overbetjent udtaler i forbin-
delse med bødeanvendelsen, at den
er kommet i et naturligt leje i
Grønland, og at bøder stort set
idømmes i tilfælde, hvor man i det
øvrige Danmark ville idømme fra
14 dages hæfte til ca. 3 måneders
fængsel.
FORESLÅR FORSORGSSELSKABETS
ARBEJDSOMRÅDE UDVIDET
Meget taler for, hedder det i rap-
porten, at overlade en væsentlig del
af personundersøgelser samt tilsyns-
og forsorgsarbejde med domfældte til
Dansk Forsorgsselskab eller en tilsva-
rende organisation. Da Dansk For-
sorgsselskab netop har som formål at
skabe et nært forhold mellem dem,
der gennemfører tilsyn og forsorg, og
dem, der er underkastet foranstalt-
ninger, er det nærliggende at rejse
det spørgsmål, om ikke en udvidelse
af selskabets virksomhed til også at
omfatte Grønland vil kunne bidrage
til at effektivisere foranstaltningssy-
stemet. Udvalget anbefaler i den for-
bindelse at lade personer, der hører
hjemme i det grønlandske samfund,
uddanne til arbejdet.
Da det formentlig fortsat må påreg-
nes, at foranstaltninger i frihed under
tilsyn med forsorg vil blive de tal-
mæssigt hyppigste, må der lægges
megen vægt på denne side af foran-
staltningssystemets udbygning. Man
vil dog næppe komme udenom, at der
må indrettes institutioner, hvor man
kan anbringe domfældte.
Sådanne institutioner eksisterer for-
melt ikke i dag, men man har under-
tiden været tilskyndet til at anbringe
domfældte, der egentlig burde un-
derkastes tvangsarbejde, i forvaring,
som er den eneste institution i Grøn-
land, der giver mulighed for kontrol
med de domfældte. Betragtet som
åben anstalt kan forvaringshjemmet
antagelig tjene som mønster for de
nye institutioner.
DEN GRØNLANDSKE KRIMINALRET
ER EN DEL AF ET HELE
Af rapportens afsluttende bemærk-
ninger kan nævnes:
Det skal understreges, at spørgs-
målet om ændringer af den grønland-
ske kriminalret ikke bør ses som et
problemkompleks isoleret fra andre
områder i det grønlandske samfund
eller indenfor grønlandsk kultur. Gen-
nem nærværende rapport og de andre
rapporter, som Udvalget for Sam-
fundsforskning i Grønland har afgivet
vedrørende udviklingen i Grønland,
synes det sandsynliggjort, at de en-
kelte samfund og kulturforhold ofte
har en nær sammenhæng med hinan-
den, og at man, når man vil ændre
dem, må gøre det fra en fælles syns-
vinkel. Ændringer på et enkelt områ-
de vil ofte kunne have virkninger
indenfor de andre dele af samfunds-
og kulturlivet.
Kriminalretten må betragtes som en
vigtig del af samfunds- og kulturhe-
let. Den er for Grønlands vedkom-
mende et produkt af den udvikling,
som er fremkaldt i Grønland gennem
kontakten med Danmark og den øvri-
ge verden udenfor Grønland.
To himmelskibe starter mod
Venus i denne måned
Russisk-amerikansk kapløb gennem verdensrummet. — Fjernsynsudsen-
delse fra vor naboplanet over 37 millioner kilometers afstand
Venus, Jordens naboplanet i retning
mod Solen er trods sin — relative —
nærhed et af de himmellegemer, vi
ved mindst om. Vor anden naboplanet
Mars, kan vi studere direkte gennem
langtrækkende kikkerter, kortlægge
og atmosfærebedømme, og selv fjernt-
liggende stjerner, for slet ikke at tale
om de øvrige kloder i vort solsystem,
fortæller lysstrålernes brydninger i
spektrometrene og returneringen af
udsendte radio-kortbølger meget om.
Men intet kikkertblik formår at træn-
Det amerikanske Venus-skib, som skal
bringes til Venus af en Atlas-Centaur-
raket og derfra rapportere iagttagel-
ser fra 24.000 kilometers højde
amerikamiut angatdlatautåt Atlas-Cen-
taur-raketimik kåmisaissulerdlugo
autdlartineKartugssaK, „Venusimitdlo
24.000 km-inik ungasissuseKardlune
påsissutigssanik nunarssuarmut nag-
sitsissartugssaK.
ge gennem den mælkehvide atmosfæ-
re, som omgiver Venus og gør den til
morgen- og aftenhimmelens skønne-
ste stjerne, intet spektroskop fortæller
andet om Venus, end at dens atmo-
sfære kaster solstrålerne tilbage uden
at lade dem afdække planetoverfla-
dens hemmeligheder, og de radar-
undersøgelser, der hidtil er foretaget,
har kun givet forvirrede oplysninger
som kan fortolkes på mange måder.
TO VENUS-RAKETTER AF STED
I DENNE UGE
Men måske ved vi meget mere om
vor strålende naboplanets forhold i
november. Hvis alt går efter planer-
ne, hvad naturligvis ingen på forhånd
kan være sikker, på, vil to jordiske
rumskibe nemlig i denne måned kred-
se omkring Venus og rapportere til-
bage til Jorden, hvad de observerer
fra 24.000 kilometers højde over Ve-
nus-overfladen.
Disse to rumskibe afsendes i august
måneds første halvdel fra henholdsvis
USA og Sovjet. De skal begge nå Ve-
nus omkring den 12. november, da af-
standen mellem Jorden og nabopla-
neten er den korteste indenfor en 17
måneders periode, nemlig 25 millio-
ner miles eller ca. 37 millioner kilo-
meter.
Venus og Jorden kredser omkring
Solen i nogenlunde samme plan og
med nogenlunde samme fart, cirka 28
kilometer i sekundet, men da Venus’
bane er nærmere ved Solen og derfor
kortere, tager den ikke så lang tid
som Jorden — som cykleryttere i et
seksdagesløb. Allerede i januar 1963
har den forøget afstanden fra Jorden
til 60 millioner kilometer, og i april
1964, da afstanden igen er de 37 mil-
lioner kilometer, har den „taget" en
omgang. 1 de måneder, vi nu er inde
Diagram over programmet for
årets amerikanske planet-ud-
forskning, først „Mariner A" fil
Venus, derefter „Mariner B" til
Mars,
angatdlatit amerikamiut uvdlo-
rfssanik misigssuisitagssaisa nu-
narssup avatåne avKufigssait.
sujugdlermik „Mariner A” Ve-
nusimukartugssaK, tugdliutdlu-
nilo „Mariner B" Marsimukar-
tugssax.
i, rykker den langsomt — langsomt
efter målestokken i universet — op på
siden af vor egen planet. Hver aften
er den 375.000 kilometer nærmere ved
Jorden end aftenen før. Det er samme
afstand som fra Jorden til Månen.
MOD VENUS MED 39 KILOMETER
I SEKUNDET
For at nå frem til Venus på det
tidspunkt, da afstanden er kortest i
denne omløbsperiode og forholdene
for modtagelse af rapporter derfor
bedst, altså den 12. november, skal de
jordiske rumskibe med deres last af
måleinstrumenter og radiosendere af-
gå fra Jorden i de første to uger af
august og senest den 16. august.
Amerikanerne gør deres „Mariner
Velafbalanceret
VIRGINIA
ROSE
I —......... I I
aitsåt tåssa
pujortagagssaK
Virginia-tobak inerifdluarsimassoK
taimåitordle orxamut Kasilissor-
nångitsoK
En moden Virginia-tobak
men alligevel mild
EN HERLIG SHAGTOBAK
A“ klar til opsendelse fra den 2. au-
gust, medens russerne har planlagt
deres affyring til den 9. august.
„Mariner A“, som siden skal efter-
følges af „Mariner B“ med kurs mod
Mars, sendes op med en Atlas-Cen-
taur-raket i Jordens fartretning. På
denne måde bliver rumskibets hastig-
hed gennem universet de 28 kilometer
i sekundet, som Jordens egen fart ud-
gør, plus de 11 kilometer i sekundet,
der er nødvendige for at overvinde
Jordens tiltrækningskraft.
Med en fart af 39 kilometer i se-
kundet vil det amerikanske rumskib
rase frem mod Venus i de tre måne-
der, rejsen varer, men selv denne en-
orme hastighed vil dog formentlig
blive overgået af den russiske Venus-
sondes.
FJERNSYNSUDSENDELSE
FRA VENUS
Dette russiske Venus-skib er større
end det amerikanske, og det medbrin-
ger foruden måleapparater og radio-
sendere også fjernsynsoptager og
fjernsynssender til direkte transmis-
sion til Jorden. Den russiske ra-
ketkraft er stærkere end den ameri-
kanske, og desuden har russerne er-
faringer at bygge på fra den Venus-
raket, der blev sendt op d. 12. februar
i fjor, men som ikke fungerede kor-
rekt, og som nu er gået i kredsløb
omkring Solen. Uanset om russerne
sender deres raket senere op end
amerikanerne, kan den russiske raket
derfor godt nå tidligere frem til Ve-
nus end den amerikanske på dette hi-
storiens første raket-kapløb gennem
verdensrummet.
Hvis årets to Venus-skibe eller blot
det ene af dem når frem til det fjerne
mål, ventes et væld af oplysninger at
ville strømme tilbage til Jorden. —
Blandt andet håber den kosmologi-
ske videnskab at få klarhed over, om
Venus-atmosfæren består af vand-
dampe som vor egen atmosfære, eller
om det er andre luftarter, der skjuler
kloden under deres skyer. For øjeblik-
ket er man tilbøjelig til at tro på
formaldehyd-dampe. Endvidere ven-
ter man at kunne få fastslået, om det
er rigtigt, hvad radarundersøgelserne
fra Massachusetts og Californien ty-
der på, at overfladen på Venus ligner
Månens og ørkenområderne på Jor-
den. Og endelig ventes det, at Ve-
nus-sonderne vil kunne endeligt fast-
slå, om Venus roterer omkring sig
selv, og hvor stor rotationshastigheden
i givet fald er. De russiske viden-
skabsmænd mener, at planeten har en
omdrejningshastighed på 10 dage — at
en Venus-dag altså er det samme som
10 jordiske dage — medens andre
forskere regner med længere rota-
tionstid, og atter andre hævder, at
Venus til stadighed vender den samme
side mod Solen.
PH0N0-TRIX
TRANSISTOR BÅNDOPTAGER
FORLANG SPECIALBROCHURE
HOS RADIOFORHANDLEREN
IMPORT: FRODE HERLØV & CO., KBH. K.
nigdlatårtitdlugo imeruk
— nyd den afkølet
susungnia avdldussusenångivigpoK
De vil ikke kunne smage forskel
tupdtdlautigisaKåt (miak taima pitsautigissoK
taima akikinårtigalugo pineuarsinaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt.
Mt Btt*
FAXE BRYGGERI
Sikker og erfaren som eskimoen i sin
kajak er ICELANDAIR i luften med sin
årelange erfaring på Grønlandsflyvnin-
gens område. Det er nye og moderne
maskiner ICELANDAIR disponerer over.
15 årserfaring i
grønlandsflyvninger
19