Atuagagdliutit - 11.10.1962, Blaðsíða 3

■ ■ ■
SAS-ime iliniartut kalåtdlit sujugdlit
kalåtdlit inusugtut pingasut, Peter
Brandt, ausiangmio, Lars Holm, nung-
mio åma Nikolaj Titussen, nungmio,
måna SAS-ime iliniartungorput ka-
låtdlinit sujugdlersauvdlutik.
nunavtine ministereKarfiup isuma-
KatiglssuteKarfigineKarneratigut inu-
sugtut tåuko pingasut Københavnime
ilinialerput ukiut pingasut sivisussu-
seKartugssamik, SAS-ime angatdlå-
nermut tungassut sangmissarisavdlu-
git.
ukiup agfåne sujugdlerme iliniarti-
taunermingnut atatitdlugo Kåumat a-
tauseK atuartugssåuput SAS-ip angat-
dlénermu't atuarfiane peKatigalugu-
taoK købmandsskolime atuartineKå-
savdlutik.
aprilip autdlarKautånit oktoberip
autdlarKautånut kalåtdlit iliniartut
Kangerdlugssuarmitåsåput, tamatuma
nalåne købsmandsskolime atuartug-
ssåunginamik, åipåguanilo Køben-
havnimut kursuseKariartusavdlutik.
ukiup éipåne pingajuånilo iliniartu-
nermingne angatdlåmikut atuarfing-
méndsåput.
tåssa kalåtdlit SAS-ime ilimialersut
sujugdlit Kastrupime åssilineKarsima-
ssut, såmerdlernit: Lars Holm, Niko-
laj Titussen åma Peter Brandt.
Første grønlandske trafikelever i SAS
De tre unge grønlændere, Peter
Brandt fra Egedesminde, Lars Holm
fra Godthåb og Nikolaj Titussen fra
Godthåb, bliver de første grønlænde-
re, der får en uddannelse i SAS.
nunavtine brugsforeningit...
(kup. 1-me nangitciK).
neriutigårput brugsforeningeKaler-
nigssaK pivdlugo inuit isumartik nalu-
naertarumåråt, tamatumungalo atatit-
dlugo åma issornartorsiuissarumårtut.
Manitsume ilanutarit 50—60
brugsforeningimik autdlarniuma-
sagpata FDB piarérsimavoK pisi-
niarfigtårtitsisavdlune Danmarki-
me brugsforeningisut avdlatut pi-
sinautitaussugssamik.
— FDB-ip sulissutigingningnerati-
gut tamaungnarpit?
— påsiniaivdlune påsisitsiniaivdlu-
nilo angalaomigssamik sulissutiging-
nigtuvoK landsrådimut ilaussortaK
Hans Lynge, grønlandsudvalgime i-
laussortat kalåtdlit atautsiméKatigi-
gavtigik ernarsaut tamåna Hans Ly-
ngep akuerssorsimavå, sujunersuisi-
mavdlunilo ukiunerane maunga aut-
dlartitsinigssamik, ukiup taimailinera-
ne inuit atåssuteKarfiginiarnerat ajor-
nånginerussarmat. Kéumarsainikut
råde Kinuvigisimavarput angalanig-
ssaK årKigssuterKuvdlugo, angalaner-
mile aningaussartutit akilerneKarput
brugsforeningit Kalåtdlit-nunånut a-
tåssuteKarfiånit.
— igdloKarfit sut angatdlavigisavi-
git?
— Ausiait, (JmånaK Upernavigdlo.
Kéumarsainerme pissortaK Marius A-
belsen angalaKatigissugssauvara, tåu-
nalo OKalugtigissugssauvara pivfig-
ssaKarnera nåpertordlugo. atuagångu-
amik kalåtdlisumik naKiterisitsisima-
vugut filmilo Kalipautilik 30 minutit
takitigissoK kalåtdlisut OKausertalik
takutineKartåsaoK, Fyenime brugs-
foreningit pivdlugit filmiliaK. oktobe-
rip nålernerane Nanortalingmukar-
tugssauvunga, nautsorssutigåralo
Danmarkimut uternigssara Kåumat
migssiliordlugo Kångiugpat. isumalior-
KutigineKarpoK Diskobugtime igdlo-
Karfit angatdlavigineKarumårtut fe-
bruarime martsimilo. angutit mardluk
Nanortalingmingånérsut aussaK Dan-
markimisimåput brugsforeningit Kaer-
Kussåtut, isumaKarnarpordlo nanorta-
lingmiut soKutigingnigdluartut pisi-
naunermingnigdlo tåkordlérusugtut.
aningaussanik katerssivfik
— isumaKarpit brugsforeningit han-
delimit akikinerussunik pitsauneru-
ssunigdlo niorKutigssauteKarsinau-
ssut?
— tamåna ilimanångilaK, kalåtdlit-
dle nangmingneK tamåna aulajange-
rumårpåt. brugsforeningitdle pitsao-
Kutigåt aningaussanik katerssivfiusi-
naugamik kalåtdlinit ingerdlåneKar-
tunik. åma Kalåtdlit-nunåne taimai-
lissoKarsinauvoK, måssa brugsfore-
ningit autdlarnerneKåsagaluartut ani-
ngaussanik taorsigagssarsinikut. åmå-
taordle puigortariaKångilaK inuit
brugsforeningeKarnikut demokratimut
sungiusarneKartarmata. inonatigit a-
kornåne kikutdlunit tamarmik brugs-
foreningine peKatausinåuput. amer-
dlanertigut inuinait angnerussumik i-
liniagaKångitsut brugsforeningit be-
styrelsine ilaussortaussarput. ersser-
Kigsarneuåsaordle Danmarkime brugs-
foreningit politikikut ugperissamut-
dlunit atåssuteicångingmata, tåuko
tungaisigut agssortuvfingorsinaunatik,
aningaussarsiornikut sulenatigingnig-
ssan brugsforening enarnerme tunga-
vigineKardlune.
— brugsforeningine iliniarsimassut
kalåtdlit ardlaKalerput.
— åp, pilerssåruteKarsimagaluarpu-
gutdlo brugsforeninginut tungassut
pivdlugit Knud Rasmussenip højsko-
liane Sisimiune kursuseKartitsiniar-
dluta september Kåumat. åssigingit-
sutdle pissutigalugit taimailissoKångit-
sorpoK, åipågumutdle julime uvdlut
Kulit kursuseKartitsissoKartugssauvoK.
Navnlig navne — ukupungoK
Kaptajn på „åvok“, Juul Andersen,
havde 25 års jubilæum hos KGH den
første oktober. Ægteparret Juul An-
dersen fejrede sølvbryllup den 5. ok-
tober.
„Åvup“ nålagå Juul Andersen okto-
berip autdlancautåne handelime ator-
feKarnermine ukiunik 25-ngortorsiui-
vok. åiparit Juul Andersen nulialo
oktoberip tatdlimane kativfigsiorput
ukiut 25-ngordlugit.
Fanger Ferdinand Schmidt og frue
Klara, Vester Ejlande, fejrede sølv-
bryllup den 2. oktober.
piniartoK Ferdinand Schmidt nulia-
lo Klara, Kitdlit, ukiut 25-ngordlugit
kativfigsiorput oktoberip aipåne.
uxofi
TRIP

PØ
*52
BØ
S?2S
,1111111
! 2SSo<?25BBe2
le®

kr. 395,00
m. laske
FORLANG BROCHURE OVER
DENNE LILLE LÆKRE
LOMMETRANSISTORRADIO HOS
RADIOHANDLEREN
Import: Frode Herløv & Co., Kbh. K.
Efter aftale med Ministeriet for
Grønland har de tre unge mennesker
netop påbegyndt en tre-årig elevud-
dannelse i København, hvor de sættes
ind i trafiktjeneste, reservationstjene-
ste og trafikdisponering.
En måneds undervisning på SAS’s
trafikskole er indberegnet i trafik-
elevernes første halve års uddannel-
se, og de skal samtidig gå til køb-
mandsskole-undervisning.
Fra 1. april til 1. oktober skal grøn-
lænderne stationeres i Sdr. Strøm-
fjord, og da de i den tid må undvære
købmandsskoleundervisningen, sendes
de næste efterår på kursus i Køben-
havn.
I løbet af 2. og 3. elevår er der
yderligere supplerende trafikskoleun-
dervisning.
Her er de tre første SAS-grønlæn-
dere fotograferet i Kastrup lufthavn.
Fra venstre ses: Lars Holm, Nikolaj
Titussen og Peter Brandt.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
3-delt
i«®«®
LliJSal

Dobbelt
^sovset^_
sukulugssaK pitsaoKatcKångitsok
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit mardloriåumik ivseK.irncnivoK
taimaitumigdlo sivisunerujwgssuarmik
susungneKartardlunft.
BRØDR. BRAUN
- Danirarkime sukulugssaliorflt' angnersåt
Grønlands første
(Fortsat fra forsiden).
toppen er villige til at starte en
brugsforening, er FDB’s ledelse
parat til at gå i gang, og den nye
butik skal behandles på lige fod
med andre brugsforeninger i Dan-
mark.
— Kom Deres rejse i stand på
grundlag af FDB’s initiativ?
— Initiativet til oplysningsrejsen
kom fra landsrådsmedlem Hans
Lynge. Vi har haft et møde med de
grønlandske medlemmer i Grønlands-
udvalget. Hans Lynge gik ind for
ideen og foreslog, at man sendte en
mand herop i vintermåneder. Man
kunne derved opnå bedre kontakt. Vi
har bedt oplysningsrådet om at til-
rettelægge rejsen, men kontaktudval-
get betaler alle omkostningerne.
— Hvilke byer skal De besøge?
— Egedesminde, UménaK og Uper-
navik. Jeg rejser sammen med oplys-
ningskonsulent Marius Abeisen, som
vil tolke for mig i det omfang, hans
tid tillader det. Vi har ladet fremstil-
let en grønlandssproget brochure, og
der skal vises en farvefilm på 30 mi-
nutter med grønlandsk tale om an-
delsvirksomheden på Fyn. I slutnin-
gen af oktober tager jeg til Nanor-
talik og regner med at kunne komme
hjem i løbet af en månedstid. Det er
meningen, at byerne i Diskobugten
vil blive besøgt til februar og marts.
To mand fra Nanortalik har i som-
mer i fem uger været brugsforenings-
bevægelsens gæster i Danmark, og
man fik indtryk af, at folk i Nanor-
talik er virkeligt interesseret og vil
vise, at de kan.
OPSPARET KAPITAL
—Tror De, brugsforeningerne kan
levere bedre og billigere varer end
KGH?
— Det er ikke sikkert, det kan lade
sig gøre, det er op til grønlænderne
selv. Men brugsforeningerne har den
fordel, at der kan opspares en kapital,
som ejes og administreres af grøn-
lænderne selv. Det kan også blive til-
fældet med de grønlandske brugsfor-
brugsforening
eninger, selv om man starter på lån.
Man må heller ikke glemme, at folk
bliver demokratisk skolet i brugs-
foreningerne. Det er ikke kun een
befolkningsgruppe, der kan komme i
betragtning. Alle kan være med. Som
regel sidder jævne mennesker i be-
styrelserne. Men det skal fremhæves,
at danske brugsforeninger er politisk
og religiøst neutrale. Ideen bag ved
det hele er et økonomisk samarbejde.
— Der er efterhånden adskillige
grønlændere, der er uddannet i brugs-
foreninger.
— Ja, og vi havde planer om at at
afholde et kursus om brugsforenings-
virksomheden på Knud Rasmussens
højskole i Holsteinsborg i september
måned. Det blev imidlertid ikke til
noget af forskellige årsager. I stedet
for arrangeres der et 10 dages kursus
til næste år i juli måned.
sårugdlit tunissat
niorKutigssiorfingnit handelimut
nalunaerutaussut nåpertordlugit okto-
berip autdlarKautå tikitdlugo tunine-
Karsiméput sårugdlit tissåt 19.869
tons, sujorna taimailineranit tunissat
990 tonsinik sujuariardlutik.
taraj ortigagssatut tunineicarsimåput
13.821 tons, amerdleriardlutik 747
tonsinik. panersigagssatut tunineKar-
siméput 1.813 tons, sujuariardlutik
353 tonsinik nerpiliagssatutdlo tunine-
Karsimåput 4.235 tons sujornarnit 110
tonsinik kinguariardlutik.
igdloKarfingne atausiåkåne erKåini-
lo tunissat imåiput:
Nanortalik . 1.323 (+118)
Julianehåb . 3.765 (+709)
NarssaK . 1.020 (+279)
Frederikshåb . 3.167 (-i- 150)
Godthåb . 1.879 (-r 246)
Sukkertoppen . 3.725 (-i- 130)
Holsteinsborg . 2.603 (+388)
Egedesminde . 1.891 (+371)
Christianshåb 42 (+ 26)
J akobshavn 40 (+ 139)
Godhavn 89 (-h 39)
Angmagssalik 325 (-i- 197)
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Solsortve) 49 — København F
Tlgr.adr.: BYGHANS

niorKutigineicar
3