Atuagagdliutit - 11.10.1962, Qupperneq 4

Sociale skader følger
altid i kølvandet af
industrialisering
De sociale følger af industrialiseringen kan imidlertid forudses, og et
effektivt socialvæsen i Grønland vil straks kunne opfange og reparere
de sociale skader, der opstår
Socialinspektør KAJ PEDERSEN, Godthåb, pegede i et interview i sidste
nummer af „Grønlandsposten" på nødvendigheden af at få opbygget et effek-
tivt socialvæsen i Grønland til at opfange og reparere de sociale skader, der
følger i kølvandet af industrialiseringen og bydannelsen. Socialinspektøren
kom ikke nærmere ind på disse skader, men har i en rapport til landsrådet
om den socialpolitiske situation i Grønland belyst disse problemer ud fra er-
faringer fra andre lande, idet man har konstateret, at industrialiseringens so-
ciale følger i det væsentlige har været ens, uanset hvor og hvornår industria-
liseringen har fundet sted. Der er derfor mulighed for i Grønland ud fra disse
erfaringer at forebygge mange af de uheldige forhold, der kan opstå.
I socialinspektør Kaj Pedersens
rapport hedder det bl. a.:
Efterhånden som opbygningen tog
fart, fik man en fornemmelse af, at
en revolutionerende udvikling, som
den, der er sat i gang, og som bl. a.
tog sigte på en koncentration af be-
folkningen, absolut nødvendiggjorde
forskellige foranstaltninger. Derfor
nedsatte man i 1955 et udvalg til un-
dersøgelse af reformernes virkning i
Grønland, kaldet „Humanistisk ud-
valg", senere „Udvalget for sam-
fundsforskning i Grønland". Udvalgets
første formand, professor Carsten
Høeg, holdt i landsrådet i 1955 en tale,
hvori han redegjorde for udvalgets
opgaver, og for det foreløbige arbejds-
program, der var meget vidtspænden-
de og bl. a. omfattede psykologiske
undersøgelser af befolkningens reak-
tioner på den stedfindende udvikling.
IGENNEM SAMME SKÆRSILD
Man leder forgæves i denne tale
og i andre udtalelser fra udvalget ef-
ter en oversigt over de generelle føl-
ger på det sociale område af indu-
strialisering og bydannelse, som det
vil være naturligt at orientere lands-
rådet om. Disse processer er ret ens-
artede i deres forløb i forskellige lan-
de og til forskellige tider. Der er in-
gen væsensforskel mellem udviklin-
gen i de enkelte lande, kun en grads-
forskel, bl. a. bestemt af, på hvilket
tidspunkt den industrielle udvikling
satte ind. Den begyndte i England i
1830’erne og i Danmark i 1870’erne.
Når man ser på, hvad der skete
på det sociale område under den-
ne industrialiseringsproces, så ved
man også noget om, hvad der sker
og vil ske i Grønland, som nu skal
igennem den samme skærsild.
Det drejer sig om menneskets
reaktioner på påvirkninger fra sam-
fundets side, og i den henseende er
grønlænderne næppe anderledes ind-
rettet end andre mennesker. De ad-
skiller sig rent konstitutionelt i fy-
sisk og psykisk henseende ikke fra
andre folk.
SAMME PROBLEMER I
U-LANDENE
Hvis man tvivler på muligheden af
at bedømme den sociale udvikling i
Grønland under den igangværende
omstillingsproces på grundlag af hi-
storiske fænomener i den vestlige
verden under industrialiseringen og
bydannelsen, kan man iagttage disse
forhold i de såkaldte u-lande, hvor
industrialisering og bydannelse er sat
ind.
Det er overalt de samme karakteri-
stiske træk, der går igen, og som vi-
ser, at mennesket i den her omhand-
lede henseende er ens over hele Jor-
den i sin måde at reagere på over for
påvirkninger fra samfundets side.
BORT FRA NATURALØKONOMIEN
Hvad sker der, når et samfund, der
i århundreder har levet under natu-
raløkonomi i små landsbysamfund,
kommer ud for den proces, .man kal-
der industrialisering og bydannelse?
Der sker mange ting. Der sker
bl. a. en forhøjelse af levestandar-
den. Det er jo det, der er formålet
med industrialiseringen, at effekti-
visere og forøge produktionen. Og
under forudsætning af demokrati-
ske forhold vil denne forhøjelse af
levestandarden komme hele be-
folkningen til gode.
En forhøjelse af den brede befolk-
nings levestandard medfører igen en
hel række andre ting, bl. a. en for-
øgelse af fødselshyppigheden. Hvis
denne finder sted samtidig med en
stærk udbygning af de hygiejniske og
sundhedsmæssige forhold —• som det
sker i Grønland — således at de ny-
fødte holdes i live i højere grad end
tidligere, og dødeligheden blandt
voksne formindskes, kan væksten i
folketallet antage betydelige dimen-
sioner.
I Danmark satte industrialiseringen
som nævnt ind i 1870erne, og i de føl-
gende årtier fandt der en vældig stig-
ning i folketallet sted. I årene om-
kring århundredskiftet var det almin-
deligt, at der i en arbejderfamilie var
en halv snes børn. Først et stykke ind
i dette århundrede satte børnebe-
grænsningen ind og slog igennem i
1920erne og 1930erne.
ENDNU KUN EN SVAG
BEGYNDELSE
Man må derfor regne med, at den
stigning i folketallet i Grønland, som
satte ind i 1950erne, kun er en svag
begyndelse i forhold til, hvad der vil
ske i 1970erne, når de store fødsels-
kuld fra 1950’erne når op i den føde-
dygtige alder. Det er for optimistisk
at regne med, at den stigende leve-
fod i løbet af få år vil bevirke et
væsentligt fald i fødselshyppigheden.
I Danmark gik der som nævnt et
halvt hundrede år, før dette fald satte
ind.
Der er for så vidt ingen grund til at
bekymre sig over den stærke befolk-
ningstilvækst i Grønland. Den er
nærmere en fordel, fordi et samfund
på 30.000 indbyggere vanskeligt kan
fungere tilfredsstillende og ikke har
mulighed for at kunne klare sig selv.
Først når folketallet når op over
100.000, kan samfundet opbygges så
differentieret, at man kan gøre sig
håb om at nå frem til en nogenlunde
rationel organisation og administra-
tion, jfr. udviklingen i Island.
ÅRSAGERNE TIL DE SOCIALE
SKADER
Den industrielle udvikling og sam-
fundets omstilling fra det gamle
landsbysamfund stiller en række krav
til befolkningen.
Der stilles således højere krav til
uddannelsen, der stilles krav om en
højere arbejdsdisciplin, og der stilles
krav om medleven i samfundets an-
liggender. I det primitive samfund in-
teresserede man sig blot for sin fa-
milie og sine nærmeste bopladsfæl-
ler. Nu skal man interessere sig for
kommunalpolitiske, landspolitiske og
andre samfundsanliggender. Man skal
deltage i foreningsliv, fagforeninger,
kulturelle foreninger o.s.v. Det er sto-
re krav at stille, men nødvendige,
hvis et demokratisk samfund skal
fungere.
Der er mange, som har svært ved
at honorere disse krav, og resultatet
bliver en følelse af utilstrækkelighed.
Denne følelse rammer især den lidt
ældre generation og de unge, der
flytter ind til byerne fra udsteder og
bopladser, altså de to kategorier, der
ikke har fået de uddannelsesmæssige
forudsætninger for at honorere kra-
vene.
Og hvordan reagerer så de menne-
sker, der føler, at de ikke kan hono-
rere de krav, som den nye samfunds-
ordning stiller?
På dette felt er der ikke nogen
væsensforskel mellem grønlændere og
alle andre mennesker. Mindreværds-
følelse, følelsen af ikke at slå til, med-
fører i alle samfund en række socia-
le skader: alkoholisme, kriminalitet,
ødelagt familieliv, mange fødsler
uden for ægteskab, kønssygdomme og
prostitution, for at nævne nogle en-
kelte, som skal gøres til genstand for
en kort omtale.
ALKOHOLSPØRGSMÅLET
Som følge af, at alkoholspørgsmå-
let indtager en fremtrædende plads i
debatten om de grønlandske proble-
mer, er der anledning til at komme
lidt nærmere ind på dette problem,
set fra en socialpolitisk synsvinkel.
Ved en alkoholist forstås en person,
der har mistet evnen til at kontrollere
sit alkoholforbrug og ligger under for
en trang til alkohol, som han ikke kan
beherske.
Det er alkoholismen, der er et
socialt problem, ikke alkoholfor-
bruget i en befolkning som helhed.
Om det gennemsnitlige alkoholfor-
brug pr. indbygger ligger lidt højere
eller lavere, er ikke et socialt pro-
blem. Det er heller ikke et socialt
problem, om en mand konsumerer
endda betydeligt over det gennem-
snitlige forbrug pr. indbygger, hvis
han har råd til det, og han varetager
sine eventuelle forsørgerpligter på
uangribelig måde.
En borgers alkoholforbrug bliver
først et socialt problem — og dermed
et samfundsanliggende — når det an-
tager sådanne dimensioner, at den
pågældende falder det offentlige til
byrde derved, at han ikke kan passe
sit arbejde, og han selv eller de per-
soner, overfor hvem han har forsør-
gelsespligt, må have hjælp af det of-
fentlige.
Endvidere er det et offentligt an-
liggende, når alkoholforbrug giver
anledning til kriminalitet, men her-
udover har borgernes alkoholforbrug
ingen interesse for det offentlige,
bortset fra den fiskale, i hvert fald
ikke mere end så mange andre ny-
delsesmidler, der kan have helbreds-
nedbrydende virkninger, f. eks. to-
bakken, der får skyld for det stigende
antal dødsfald på grund af lunge-
kræft, eller fede madvarer, der skal
fremkalde åreforkalkning med deraf
følgende tidlig død på grund af hjer-
telammelse.
FORSKEL PÅ ALKOHOLISME OG
STORT ALKOHOLFORBRUG
Samfundsforskningsudvalget be-
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
ATUKIT!
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen‘‘s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
ingminul Igdler-
sorniarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaicarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
namagpoK onaruvit pi-
ng asunik Korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
tag
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisfnaussatit avdlanutdlo tuniu-
sinaussatit pitsaunerpåt!
en opmuntring
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
— alt godt fra 1
— tåssa uvånga pissut
Klmagsautlgssangnik
kaussarfingmiulerit!
\ pineKarsinåuput sukulåti-
» sungnialårtut Imugsung-
nialårtutdlo portat
60-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve pingitsorsinåu-
ngitdlulnarpatit —
kaussarfingmio-
riudinåkit!
o
£
li
a
bi
C
«
a> o
a> iS
W> u
C a>
O >
M 3
£ C
+* o
o 6
•o ^
C °
aJ w>
> s
L/s GALLE & JESSEN

ANGLI ilugdleK pifsaussoK
Motorcyklen
med de
store fortrin
MZ 125 cc
MZ 175 cc
MZ 250 cc

GRØNLANDS INDKØBSRING Vs
4