Atuagagdliutit - 11.10.1962, Síða 9

Spejderbevægelsen har en meget stor
kontaktflade i Grønlands befolkning
Er vel den arbejdsform, der bedsf kan bibringe de unge de egenskaber,
der bliver nødvendige for udviklingen i de kommende år
En række grønlandske spejdertroppe har i efteråret haft besøg af to danske
spejderinstruktører og medlemmer af Spejdernes Grønlandsudvalg. Fra Det
danske Pigespejderkorps kom Lil Lund, der tidligere har været korpsinstruk-
tør, og Det danske Spejderkorps var repræsenteret af Erik Duch, som gennem
en lang årrække har været aktiv inden for førertræningen. Arbejdet mellem de
to instruktører har været således fordelt, at Erik Duch i august fortrinsvis
besøgte Nordgrønland, mens Lil Lund, der i disse dage afslutter sin rejse, har
besøgt Sydgrønland med en enkelt afstikker til Godhavn nu til sidst.
— Hvad er formålet med rejsen,
Erik Duch?
— Jeg har søgt at skabe kontakt
med troppene i de byer, jeg har be-
søgt. Jeg har talt med førerne og for-
ældrerådene for at få belyst proble-
merne de forskellige steder med hen-
blik på at afhjælpe dem. Dernæst har
jeg søgt at fremskaffe nye førere, det
er lykkedes enkelte steder, og endelig
har jeg i så vid udstrækning som mu-
ligt søgt at få kontakt med spejderne
selv, men her har det somme tider
været lidt knapt med tiden.
DER ARBEJDES GODT I TROPPENE
— Hvordan falder spejderarbejdet
i Grønland ud, hvis det sammenlignes
med arbejdet i Danmark?
— Jeg har besøgt Upernavik, Uma-
nak, K’utdligssat, Godhavn, Jakobs-
havn, Christianshåb, Egedesminde,
Holsteinsborg og Sukkertoppen og
kan sige, at visse steder har jeg fun-
det et ligefrem forbilledligt spejder-
arbejde fuldt på højde med det dan-
ske, mens der andre steder har været
store vanskeligheder, bl. a. på grund
af førermangel, og hvor man endnu
har en del at indhente.
Det havde egentlig også været
min mening at besøge Claushavn,
hvor der er en nystartet trop, men
det viste sig desværre at være
Lil Lund
umuligt at få dette besøg til at
passe ind i rejseplanen.
Det har glædet mig at se, at der
arbejdes i troppene, og jeg har sporet
en stærk interesse ikke blot inden for
førerkredsene, men også i forældre-
rådene og hos myndighederne. Spej-
derbevægelsen har en meget stor kon-
taktflade blandt befolkningen i Grøn-
land.
Jeg har overalt mødt en absolut
positiv indstilling over for spejder-
arbejdet, og mange er klar over,
at arbejdet kan give unge grøn-
lændere, hvad de får brug for i de
vanskelige år fremover. Vor ar-
bejdsform er vel den, der bedst
kan bibringe de unge de egenska-
ber, der bliver nødvendige for ud-
viklingen i de kommende år.
UDDANNELSEN AF
GRØNLANDSKE FØRERE
Det største problem er førermange-
len og uddannelsen af de grønlandske
spejderførere. Det sidste problem af-
hjælpes bedst ved at etablere fører-
kursus i Grønland, idet man på den
måde kan samle mange deltagere
uden for store omkostninger. For et
år siden havde vi den første fører-
træningslejr i Holsteinsborg, og vi
håber til næste år at kunne gennem-
føre to lejre, en for pigespejdere ved
Godthåb og en for drengespejdere
ved Holsteinsborg.
— Hvad bliver det første praktiske
resultat af Deres tur?
— Min sidste opgave på turen var
at kontakte Grønlands Spejderråd i
Godthåb for at drøfte den fremtidige
udvikling, og når jeg kommer hjem,
må jeg sortere det indsamlede mate-
riale og placere de mange indtryk
rigtigt. Der bliver dernæst udarbejdet
en rapport, således at vi i Spejdernes
Grønlandsudvalg i vinter kan finde
ud af, hvor vi navnlig skal sætte ind
for at hjælpe spejderarbejdet i Grøn-
land.
EN SLAGS SØSPEJDERARBEJDEi
En af vanskelighederne ligger jo i
at få det grundlæggende i spejder-
arbejdet tillempet de grønlandske
forhold. Ikke blot må der være visse
forskelle på arbejdet i Danmark og
Grønland, men Grønland er et land
så stort, at der også må være forskel
på arbejdet inden for dette landom-
råde. Det er således et spørgsmål om
ikke arbejdet visse steder i Grønland
tildels må tillempes søspejderarbejde.
Eksempelvis ville det uden tvivl være
gavnligt for et sted som Umanak.
Det bliver et af de problemer, vi kom-
mer til at arbejde med fremover.
STØRRE KONTAKT MED
SPEJDERNES GRØNLANDSUDVALG
Fru Lil Lunds rejse faldt en del
senere end Erik Duchs og er nu ved
at være slut. Den er gået fra Arsuk
over Grønnedal, Frederikshåb og
Godthåb til Godhavn.
— Spejderarbejdet i de byer, jeg
har besøgt, må gennemgående siges
at være godt, men jeg kan se, at man
trænger til megen støtte en hel del
steder. Førerne må have ideer til
deres tropsarbejde.
Inden jeg rejste herop havde jeg
udarbejdet en patruljeførertræning,
som jeg dog ikke har fået så meget
brug for, som jeg havde regnet med.
Jeg har mere koncentreret mig om at
holde forældremøder og dér fortælle
om spejderarbejdet og samtidig få
dannet forældreråd, hvor der ikke
fandtes et sådant. Endvidere har jeg
haft en del møder med førerne, og
her har vi lagt programmer for den
kommende vinter. Vi har set på regn-
skaber, og jeg har skabt kontakter, så
vi i grønlandsudvalget fremover kan
være i stadig forbindelse med trop-
pene i Grønland. Overalt har der væ-
ret stor forståelse og interesse for ar-
bejdet.
Alle de problemer, jeg har fået
forelagt på min rejse, vil blive fore-
lagt Spejdernes Grønlandsudvalg og
blive gennemarbejdet på en måde, så
det, vi kommer frem til, gerne skulle
kunne komme alle spejdere i Grøn-
land til gode, ligesom vi derigennem
håber at få en nærmere kontakt mel-
lem de grønlandske spejdere og Spej-
dernes Grønlandsudvalg.
A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Central 978 (5 Ledninger)
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S v
KØBENHAVN
og så kan
man smage den
gode tobak 1 Cecil!
asulo tåssa Cecil’tt tu-
pasungnerrårig-
dlutlk
Cecil er altid
ensartet rullet;
Cecll'tt åssiglårdluartu
mlk imussaussarputl
-så erder tid til en Cecil..!
En lille pause før arbejdet går videre .. en hyg-
gelig sludder .. ild på cigaretten — selvfølgelig
en Cecil: den er altid perfekt rullet af fyldige,
mættende blended-tobakker. Det er derfor, den
lange Cecil bliver mere og mere populær, og alle
vegne hører man: ... .sd er der tid til en Cecill
Kasuersåtsiardlune .. sangmeruj ordlune .. ciga-
rite ikltdlugo .. soruname Cecil: imuvdluagau-
vok tupatarigsflvdlune. taimalngmanuna Cecil
tangneK iluarineKaleralugtuinartOK, tamanilo tu-
sarssaussarpoK: .. CecilitorfigssaK nagdliupoK.
— derfor er der *c«|
bedre træk t Cecil... »v
— taimditumik Cecit'it
mitdluaruminartdssar-
put...; M
MODEL 531
angutip
tulujua
pingasunik åssigingitsunik angissusilik
(mikissoK — KiterdleK — angisoK)
atortugssai:
Dralon
nuerssautit nr. 4 Sma 4 Vi
nuerssautit kåvlnartut nr. 3
imalOnit aminerulårtut silingnerulårtut-
dlQnlt sukangåssusigsså maligdlugo.
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså:
Kilariarnerit 12-it nuerssarnigssåtut 5 cm
naligåt. iluseringnigsså pivdlugo sukangå-
ssusigsså malerKigsårtariaKarpoK.
nuerssamigsså:
nuerssaut 1: silåmut 1, ilungmut 2.
nuerssaut 2: Kilariarnerit mallnardlugit.
tapertaliarigtut nuerssamigsså:
silåmut 1, ilungmut 1 tigufnardlugo nuer-
ssagagssaK ingminut tugdliutitdlugo.
angissusigsså .................
nuerssagagssap angissusigsså ...................
tunugssfi:
nuerssautinik nr. 4-nik .................................
autdlartitseriardlutit 7 cm-imik portussusilingmik si-
nigssånik tapertaliarigtut nuerssaigit. nuerssautit 4‘/i-
imut taorseriardlugit nuerssarnigssåtut nangiguk nuer-
ssautit 6-igssåne igdlugtut 1-imik ilassardlugit 9-riar-
dlugo. takissuseKalerpat ................................
talilerfigssånut ilångartilisaoK. nuerssautine sujugdler-
ne 2-ne Kilariarnerit 6-it inårdlugit. tugdliane: Kilariar-
nerit 4-t agdlalersorneratut, 2-t atautsikut sujumuinaK
6-it kiserngorunerånut, tauvalo 2-t kaujatdlagtitdlugit
atautsikut 4-tdlo agdlalersorneratut. nuerssaut atauseK
avdlortardlugo ilångartisaoK ............................
tauva Kilariarnerit 4-t agdlalerdlugit, 3-t atautsikut
sivnerilo 7-t ima: 3-t kaujatdlagdlugit atautsikut 4-t
agdlalerdlugit. tugdlia Sma taimatut ilångåsaoK. tåuko
nangikit Kilariarnerit ..................................
sivnere nuerssåumut avdlamut nOkit. (ilångarternere
tamarmik Kåvanit ilångartisåput).
sågsså:
tunuatut nuerssåsaoK uniata 6-inik inårsiviginera ti-
kitdlugo. mardlungordlugo averiardlugo sfive ingmikut
nuerssåkit såvata angmanigssånut nuerssaut atauseK
avdlortardlugo atautsimik ilångartardlugit 27-riardlugo.
(angissutsit mikissoK angisordlo tåussumap autdlarti-
nerane 1-imik KerKatigut ilångåsåput). talilerfigssfi tu-
nuatut ilångartisaoK.
taligssai:
nuerssautinut nr. 4-nut .................................
autdlartitsigit 7 cm-imigdlo timitåtut tapertaliariussa-
mik siniliordlugo. nuerssautit 4 Vi-inut taorseriardlu-
git agdlalersordlugo nangiguk nuerssautit 8-gssåne ig-
dlugtut 1-imik ilassardlugit ............................
tallgssaK ...............................................
takissuseKalerpat timitåtut ilångartilisaoK Kilariarnerit
12-ingomerånut tåukulo avdlamut nugdlugit.
mikissoK KiterdleK angisoK ,
400 450 500 gr
121 130 139-nik
37 39 41 cm- imik
91 100 109- ngorne- rånut
45 54 63-i- ngor- nerå- nut
71 80 89-inik
93 102 111
44 46 48 cm- imik
nuilagsså:
nuerssåumik kåvinartumik nuilåta sinåne
121-nik nuioraeriardlutit avdlamut ntttatit
inigssånut ikutdlugit ilånguteriardlugit ti-
mitåta sinåtut 2 cm-imik uteKåtågkamik
nuerssardlugo sinilioruk inårdlugulo.
katiternigsså:
naKineKåsångilaK. katiteriardlugo såvatfi
teKeraua kipungassumik merssoruk.
9