Atuagagdliutit - 11.10.1962, Qupperneq 12

Vi grønlændere er endnu
præget af tankegangen fra
monopoltiden
Vi har I dag muligheder for af være med i udbygningen af produktionen, men vi mangler ini-
tiativ. Vi mener, vi skal vente på initiativ ude fra. — Den tankegang bør udryddes, siger den
grønlandske folketingsmand Nikolaj Rosing I en åbenhjertig samtale om problemerne i det nye
Grønland
Folketingsmand Nikolaj Rosing har
i sommer berejst Scoresbysund di-
strikt og de sydligste distrikter på
vestkysten. Sidste sommer var han en
tur i Angmagssalik distrikt. Denne
gang håbede han at få bedre tid til
at berejse østkysten, men det blev
ikke tilfældet. Han måtte nøjes med
at besøge Scoresbysund og Mesters-
vig. Det var første gang, Scoresby-
sund fik besøg af en folketingsmand.
— Det er mit indtryk, at spiritussen
volder en del problemer i Scoresby-
sund, udtaler folketingsmanden. Der
er rationering, men det sker tit, at den
årlige ration bruges op i løbet af tre
måneder. Et andet problem er ned-
gangen af skindindhandlingen. For ti
år siden havde Scoresbysund rekord
med hensyn til skindindhandlingen,
som var på ca. 9000 stk. om året. I dag
er antallet af indhandlede skind knapt
7000, men man har ikke konstateret
en tilsvarende nedgang i sælforekom-
sterne.
En del af befolkningen i Scoresby-
sund ønsker flytning til Eskimonæs,
men dette kan man imidlertid ikke
anbefale. Det harmonerer ikke med
bestræbelserne om befolkningskon-
centration.
Scoresbysund har kun 251 indbyg-
gere, men man ønsker både elværk og
politi. Det bliver svært at efterkomme
dette ønske, da byer på vestkysten,
der er meget større, hverken har
elektricitet eller politi.
— Man drøftede i sommer i lands-
rådet kredsfordelingen på Østgrøn-
land.
— På min rejse har jeg spurgt
vælgerne, om de ønsker, at østky-
sten kommer til at høre ind under
kreds I. Det vil de gerne. Men jeg
er af den opfattelse, at Angmag-
ssalik med dets torskefiskeri bur-
de høre ind under kreds II, altså
sydkredsen.
ØSTGRØNLÆNDERE MERE
FRIMODIGE
— Tror De, østgrønlænderne er
anderledes i deres væremåde end folk
på vestkysten?
— Det er, som om folk på østkysten
er mere frimodige til at fremkomme
med deres synspunkter. De er ikke
plaget af hæmninger, som man ofte
mærker hos folk på vestkysten. Øst-
grønlændernes selvtillid er vokset,
efter at erhvervet slog om til fiskeri.
Det mærker man især i Kungmiut.
— Ønsker østgrønlænderne nærme-
re kontakt med folk på vestkysten?
— Det gør de i høj grad. Man ønsker
også en regelmæssig flyforbindelse
af hensyn til postforsendelser, og det
kan måske også løses sammen med
isrecognosceringen. Jeg gik i grøn-
landsudvalget meget stærkt ind for
udvekslingsrejser mellem befolknin-
gerne fra øst- og vestkysten. Man må
arrangere det på den måde, at øst-
grønlændere, der er på studierejse på
vestkysten, bliver anbragt på produk-
tionsstederne, og kommunalbestyrel-
serne må sørge for, at gæsterne stu-
derer forholdene bedst muligt. De fle-
ste østgrønlændere, der har været
uden for deres hjemegn, ønsker som
regel at komme tilbage. I løbet af få
år bliver Angmagssalik distriktet
overbefolket. Man må i god tid prøve
at løse dette problem, og jeg tror, den
bedste udvej er, at man sender folk
fra østkysten til vestkysten for at stu-
dere forholdene nærmere. Medlem-
merne af distriktsrådet har også væ-
ret inde på det.
— De besøgte også Mestersvig?
— Jeg er imponeret over at se de
store anlæg ved minebyen, men in-
den brydningen af molybdænet kan
begynde, kræves der endnu større an-
læg. Der kan måske blive tale om en
vej på en strækning af 80 km eller en
tunnel på 30 km. Foreløbig har man
anlagt tre tunneler på */* km’s læng-
de ind i bjerget, hvor der er forekom-
ster. Lederen af minen, ingeniør
Brink, mener, at lødigheden må være
mere end de 0,18 procent, som man i
første omgang fandt frem til. De sid-
ste beregninger tyder på det, og inge-
niøren tror, at brydningen vil kunne
være rentabel, hvis lødigheden er på
0,26 procent eller derover.
UTILFREDSSTILLENDE SKOLEGANG
— Hvad var Deres indtryk af be-
søget i Sydgrønland?
— Fåreholderne er meget tilfredse
med sommerens udbytte. De fleste
steder har man bjærget hø, og der er
tale om rekordhøst. 16—17.000 lam og
R. & H. MEYER
Kalipausissarfik
salissarfigdlo
Indlevering 1 Grønland
„OLES VAREHUS", GODTHÅB
får skal slagtes i år. I disse dage
slagtes 800 stykker om dagen. Det
kan måske tænkes, at fabrikken i
NarssaK bliver for lille i løbet af
nogle år. Det kniber især i slagtepe-
rioden, hvor man standser rejepro-
duktionen.
— Hvilke problemer har man i få-
reholderdistrikterne?
— Skolegangen for fåreholdernes
børn er ganske utilfredsstillende. Der
er opført et skolehjem til otte børn i
K’agssiarssuk, men man har endnu
ikke modtaget inventaret. Daglig-
stuen i skolehjemmet kan bruges til
klasseværelse, hvis man kan få en
hjælpelærer. Men det er ikke nemt at
skaffe lærere til fåreholderdistrikter-
ne. Der er otte skolesøgende børn i
K’anisartut og Eualuit, men der er
ingen plads til dem i Julianehåb. Til
næste år opføres imidlertid to bolig-
støttehuse af type 25 i Julianehåb til
skolesøgende fåreholderbørn. Store
fåreholderbørn vil gerne stå i lære,
men de har ingen mulighed for det,
fordi de ikke har haft skolegang. De
plages af den manglende uddannelse
Det mærker man især hos pigerne.
SMÅ PRODUKTIONSSTEDER
— Hvordan går det med fiskeriet i
syddistrikterne?
— De små produktionssteder skaber
store problemer for fiskeriet, der er
under stærk udvikling i disse år, og
forholdene bliver ikke bedre, efter-
hånden som fiskerne anskaffer sig
større og bedre både. Jeg har i folke-
tinget flere gange påpeget, at man
har forsømt de sydligere distrikter
erhvervsmæssig henseende.
Der er store forekomster af fisl
i syddistrikterne. Man kunne godt
tænke sig, at fiskerne fra Sukker-
toppen og andre steder ville tage
sydpå i vintermånederne, hvis
indhandlingsmulighederne var
bedre. Nanortalik ligger meget
centralt og vil udmærket kunne
udbygges. Der er kun tre timers
sejlads til Nanortalik fra rejefel-
terne i AgdluitsoK-fjorden.
— Landsrådet anbefalede, at man
sætter en undersøgelse i gang med
hensyn til anlæggelse af en helt ny
fiskerby i AgdluitsoK-f jorden.
— Efter min mening vil det være
mere rentabelt, hvis man placerer et
fabriksskib i Agdluitson-fjorden. Ka-
ngerdluluk, hvor der kan være tale
om at anlægge en ny by, har ingen
naturlig havn. Den er meget udsat for
vejrliget, og området blokeres af
mange isfjelde, når sydosten står på.
Også Igaliko-fjorden er meget rig på
fisk, og der er gode bundgarnssteder.
Befolkningen ønsker netop et sådant
fabriksskib, som kan modtage fang-
sten i tre måneder, hvor forekom-
sterne er særligt store.
Det vil også være på sin plads, at
man undersøger, hvilke typer far-
tøjer, der bedst egner sig til inden-
skærs fiskeri. Fra befolkningens side
har man ytret ønske om, at man i
større udstrækning anvender de fær-
øske både, som er mere sødygtige
end andre typer af samme størrelse.
PRODUKTION OG LØNNINGER
— De er imod forslaget om, at løn-
ningerne i Grønland ikke må løsri-
ves fra, hvad produktionen kan bære.
— Når vi ser på produktionen i
dag, er der intet grundlag for, at pro-
duktionen skal være retningsgivende
for lønningerne. Produktionen er
langt fra udbygget. Produktionen kan
ikke blive meget større, så længe vi
ikke har søgående fiskeri. Hvis kut-
terne bliver flere, og produktionsste-
derne ikke udbygges samtidig, bliver
resultatet rationering af fangsten. Jeg
er af den opfattelse, at de private
i dag ikke kan overtage hele produk-
tionen. Tiden er endnu ikke kommet,
hvor produktionen bestemmer løn-
ningerne. Først må produktionen ud-
bygges af staten og de private. Vi
har muligheder i dag for at være med
i udbygningen af produktionen, men
vi mangler initiativ. Vi er endnu
præget af tankegangen fra monopol-
tiden. Vi mener, at vi skal vente på
initiativ ude fra. Den tankegang bør
udryddes.
Der skulle ikke være noget i vejen
for, at man i fællesskab starter små
Scooterstøvlen
— den rigtige støvle
— kisame téssa kamigpak
-fr Randsyet — lammeskinds-
foret — skridsikre såler —
-&■ knagende stærk
■fr atungerdluagaic — savår-
■fr Kap amianik ilupaKutilik
'ic Kuasångitsumik alulik —
ingassavingmik måtusoK.
GRØNLANDS INDKØBSRING Vs
friskhed - renhed
... De mærker det straks -
på MACS rene,
forfriskende smag
... De ser det straks -
på det rene,
friske MACS smil!
Macs
gør gule tænder hvide
»DOBBELT-KABINEN«
MAKSIMUM YDELSE - MINIMUM UDGIFT
— den ideelle kombination
af vare- og mandskabsvogn.
Den er uopslidelig, økono-
misk og rationel. Den kører
længere på literen, har færre
reparationer og større brugt-
vognspris.
Se VW! — prøv VW!
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
røgerier. I de senere år har der været
gode forekomster af skællaks. Der er
sikkert en del penge at hente der.
Man kan også tænke sig, at man i by-
erne opretter andelsfryserier. I de
nordgrønlandske byer er der meget
brug for f ry serier. Befolkningen taler
tit om nødvendigheden af, at man
anskaffer sig fryserier, men hvorfor
tager man så ikke initiativet selv?
Hvis der oprettes private fryserier,
så kan der sendes store mængder
mattak og kød fra Nordgrønland syd-
på. Det planlagte KGH-skib skulle
have en betydelig frysekapacitet, og
det skulle således åbne vejen for en
udveksling af grønlandsk proviant.
GRØNLANDSUDVALGET
MISBRUGES
— Hvad siger De til, at man beteg-
ner grønlandsudvalget som en sylte-
krukke?
— Det økonomiske spørgsmål skulle
egentlig være det sidste, man be-
handlede i udvalget. Det er gået an-
derledes, og det er dette, der har skabt
vanskeligheder. Grønlandsudvalget
misbruges i dag. Institutionslederne
henviser i dag klagerne fra persona-
let til grønlandsudvalget og gør op-
mærksom på, at utilfredsheden med
hensyn til lønnen vil forsvinde, når
udvalget løser lønproblemerne. Det er
imidlertid ikke grønlandsudvalgets
opgave at bestemme lønningerne, men
give retningslinier for, hvilket lønsy-
stem, der skal gælde.
EKSEMPLETS STORE MAGT
De grønlandske politikeres syns-
punkter bliver overhørt i grønlands-
udvalget, og det er vi kede af. Grøn-
lænderen præges i dag stærkt af den
danske levevis. Hvis man ikke tager
hensyn til det i forbindelse med løn-
nen, kommer der ikke noget godt ud
af det. Det er sundt at fastholde en
vunden status, og det gælder også for
de uddannede grønlændere. Eksemp-
lets magt er stor. En fisker, der an-
skaffer sig en kutter, opmuntrer an-
dre fiskere til at følge sit eksempel.
Det må også gælde de uddannede
grønlændere, hvad lønnen angår.
Det går kun langtsomt med hensyn
til grønlændernes overtagelse af høj-
ere stillinger med større ansvar. Gan-
ske få topstillinger beklædes i dag af
grønlændere. Dette skyldes dels 10
års-reglen og lønreduktionen på 25
procent for ikke-udsendte.
REFUSIONSORDNINGEN OGSÅ
I GRØNLAND
— Socialnøden i Grønland har væ-
ret fremhævet i den senere tid.
— Jeg har i folketinget fremført
et forslag om, at staten overtager
socialforsorgen samt invalide- og
aldersrente. Refusionsordningen
bør også gælde i Grønland. Social-
loven i Danmark er for indviklet.
Den må tilpasses efter forholdene
i Grønland, men det kan ikke ske
fra dag til dag.
— Nu er De sikkert helt fortrolig
med arbejdsgangen i folketinget?
— Til at begynde med var det me-
get svært for mig at finde melodien,
men nu går det bedre. Jeg er meget
ensom i folketinget, fordi jeg står
uden for partierne. Men jeg tror end-
nu ikke, der er tid til partidannelser
i Grønland. Det er heller ikke nød-
vendigt i øjeblikket, da alle partier
som regel støtter Grønlands sag.
SAVNER ORIENTERING
Men jeg savner en bedre orientering
fra ministeriets side om oplysninger
angående Grønland. Somme tider går
der et halvt år, inden jeg får sendt
materiale fra ministeriet. Først når
aviserne begynder at skrive om for-
skellige sager, får jeg på den måde
lidt orientering. Jeg kan f. eks. næv-
ne, at jeg endnu ikke har fået sendt
ministeriets anlægsplaner indtil 1966.
Landsrådsmedlemmerne har for
længst fået dem.
— Er De tilfreds med folketingets
grønlandsudvalg?
— Jeg synes, at arbejdsgangen i
udvalget burde være mere smidig.
Udvalget går for lidt op i opgaverne.
Det er ikke nok, at udvalget holder
møde med store mellemrum. Det ville
være mere formålstjenligt, hvis ud-
valget holdt møde hver måned og
drøftede udviklingen i Grønland, som
jo går meget hurtigt i disse år.
— Og til slut: Bliver De genopstil-
let?
— Mange har spurgt mig, om jeg
agter at lade mig genopstille. Hvis
jeg får lige så mange stillere som ved
sidste valg, kan jeg ikke sige nej. Det
er også et spørgsmål om, hvornår det
næste valg finder sted. Stillingen som
forstander på Knud Rasmussens Høj-
skole står åben for mig. Men efter to
års forløb kan den nuværende for-
stander fortsætte, hvis han ønsker det
og hvis højskolebestyrelsen går ind
for det. Og jeg har min stilling som
lærer på seminariet at falde til-
bage på.
Julut.
12