Atuagagdliutit - 11.10.1962, Side 14

Et glædeligt gensyn med
dagens Grønland
Tidligere landsfoged i Nordgrønland, kontorchef Ph. Rosendahl om
sit besøg i Grønland i sommer
Kontorchef Ph. Rosendahl har atter
i sommer besøgt Grønland. Denne
gang gjaldt besøget fiskeridistrikterne
og en række områder, som skulle fre-
des. Han har bl. a. undersøgt den
2000 år gamle saltsø ved Søndre
Strømfjord, som amerikanerne har
fredet efter ministeriets henstilling.
Han har også været i K’inguadalen i
Sydgrønland og så på plantagen, hvor
endnu et areal skal fredes. Desuden
har han talt med kæmnere, politi og
læger i anledning af, at hundeved-
tægterne skal moderniseres, og at der
skal skabes fastere regler for det ve-
terinære sundhedsvæsen.
— I Egedesminde har vi drøftet
spørgsmålet om hundegalskabens be-
kæmpelse, udtaler kontorchef Ph. Ro-
sendahl. Vi talte også om klipning af
hjørnetænder hos hunde, dels for at
forebygge udbredelsen af hundegal-
skab og forebygge overfald. Det glæ-
dede mig meget, at klipningen af hun-
denes tænder synes at være kommet
i et godt leje. Hundeoverfald har i det
forløbne år kun i et enkelt tilfælde
medført dødsfald. Det skyldtes en
hvalp, hvis hjørnetænder var vokset
ud, så de kunne gøre skade, skønt den
ikke var fyldt otte måneder.
KOLOSSALE FREMSKRIDT
— Hvad var Deres indtryk af rej-
sen?
— Det har glædet mig meget i fi-
skeridistrikterne og i Diskobugten at
se de kolossale fremskridt, der er sket,
siden jeg var her i 1959. Det gælder
særlig fiskerierhvervet. Jeg var glad
for at høre om planerne for de store
udbygninger af byerne med fiskeri-
fabrikker.
Det glædede mig også at høre,
hvor godt mange af børnene talte
dansk. De gjorde det oven i købet
med stor frimodighed. Alt tydede
på en stærkt voksende velstand.
Det var imponerende at se den
store flåde af rejekuttere i Chri-
stianshåb og de smukt vedligehold-
te skibe. Jeg var også glad for at
høre om de gode fortjenester, disse
fartøjer indbringer.
Det er jo en vældig udvikling, der
er sket, siden jeg i 30-erne sammen
med skibsinspektøren og motorin-
spektøren fandt frem til den motor-
bådstype, der blev så populær. Det var
de såkaldte nummerbåde, som var det
første skridt til et rationelt fiskeri.
Det er et stort spring, der er sket på
så kort en tid. Det glædede mig også
at erfare, at afskrivningen og for-
rentningen af disse fartøjer de fleste
steder forløber planmæssigt.
HUNDE OG HØJHUSBYGGERI
Det moderne boligbyggeri har også
min store interesse. Det er impone-
rende at se højhusbyggeriet, som mu-
liggør tilførslen af vand og afledning
af spildvandet.
For slædehundedistrikternes ved-
kommende medfører rækkehusbygge-
riet og højhusbyggeriet imidlertid
visse problemer. Der skulle nødigt ske
en begrænsning af beboernes adgang
til at holde hunde.
Under mit ophold i Egedesminde
anmodede kommunalbestyrelsen mig
om at være til stede ved en drøftelse
herom, og jeg var glad for at høre,
hvordan man tænkte sig at løse dette
problem i fremtiden.
I Godthåb overværede jeg indviel-
sen af det nye lærlingehjem. I tan-
kerne sammenlignede jeg det med de
meget beskedne lærlingehjem, som
jeg var fader til. Det første var et tør-
vemurshus, som jeg havde forestået
opførelsen af, da en del telegraflær-
linge skulle uddannes i Godhavn. Det
andet var det lille lærlingehjem, som
blev bygget samtidig med bådebygge-
riet i Egedesminde. Ved indvielsen af
det store lærlingehjem i Godthåb så
jeg, hvor hurtigt udviklingen er sket.
SMÅ MIDLER — GODE RESULTATER
Da jeg kom til landet i 1916, var
klimaændringen begyndt. Først svig-
kontorchef Ph. Rosendahl aussaic
måna kingumut nunavtinut tikerår-
poK, tamatumunåkutdle aulisartoKar-
fit angatdlavigalugit avdlångutsailiug-
kanutdlo tungassut misigssordlugit.
taimatut misigssorsimavå taserssuaK
tarajulik ukiut 2000 pisoKdussusilik
Kangerdlugssup erKånitOK amerika-
miut avdlångutsailiulersimassåt mini-
stereKarfiup sujunersuteKarneratigut,
dmåtaordle Tasermiut Kingudne orpe-
Karfik misigssorsimavå tarrcavane av-
dldngutsailiorneKartOK angnertusisxne-
Kartugssaungmat. kisalo OKaloKatigi-
ssarsimavai kæmnerit, politit nakor-
satdlo Kingmit pivdlugit ilerKorerKU-
ssat nutarterneKarnigssdnut umassut-
dlo pertcingnigssåt pivdlugo aulaja-
ngersimanerussumik maligtarissagssa-
liornigssamut tungatitdlugo.
— Ausiangninivne sangmisimava-
tede klapmydsen, og siden gik det til-
bage med sælfangsten. Så begyndte
oplæringen af grønlænderne fra fan-
gere til fiskere, og vi så det første ra-
tionélt byggede fiskehus. Det blév
opført i Frederikshåb, hvor jeg var
assistent hos Ibsen. Han gjorde en
fremragende indsats for at skabe et
saltfiskprodukt af høj kvalitet. Den
udvikling fulgte jeg i otte år, inden
jeg blev landsfoged i Nordgrønland.
Det var jo små beløb, man den-
gang havde til investeringer, kun
200.000 kr. om året, mod nu om dage
mere end 100 mili. kr. årligt. Alligevel
var det ikke så lidt, vi formåede at
få udrettet for disse midler. Der blev
oprettet ca. 70 fiskeristationer. To
havne for færinger blev udbygget.
Kulbruddet blev flyttet fra Umanak
distrikt til Disko, og et skibsværft
blev opført i Holsteinsborg. Fåreav-
len blev påbegyndt og landbrugssta-
tionen opført. Tre efterskoler blev
bygget og tre sygehuse, som endnu i
dag gør god fyldest. Fem smukke kir-
ker blev opført, foruden mange sko-
lekapeller og boliger.
vut Kingmit perdlerornerånut tunga-
ssut, kontorchef Ph. Rosendahl oicar-
poK. ama encartorparput Kingmit tu-
loriåinik kivdluissarneK Kingmit per-
dlerornerata siaruatsailineKarnigsså
åma Kingmit upangnigtut ajoKusIngi-
nerunigssåt sujunertaralugo. nuånåru-
tigeKåra Kingmit tuloriåinik kivdlui-
ssarneK ingerdlavdlualersimagunar-
mat. ukiume Kångiutume Kingminit
påneKartumik atausinarmik uiartu-
gaussoKarsimavoK, pissutaussordlo tå-
ssausimavoK KingmiaraK ajoKusisi-
naussunik tuloriaKalersimassoK, måssa
Kåumatit arfineK-pingasut anguvdlu-
git utorKåussuseKalersimångikaluar-
dlune.
sujumukarneK angisoK
— angalaningne KanoK påsissaKar-
pit?
— nuånårutigeKåra 1959-ime måni-
nerma kingorna aulisartoKarfingne
Diskobugtimilo KanoK agtigissumik
sujuariarneKarsimassoK takugavko, tå-
ssa aulisarnerup tungåtigut, nuånår-
pungalo tusaravko igdloKarfingne
piorsainigssanik angnertunik aulisag-
kanutdlo sulivfigssualiornigssamik pi-
lersså ruteKartoKartoK.
tusalerdlugutaoK nuånårutigåra
mérKat danskisut KanoK pikorigsi-
tigisimassut, kissingivigdlutik dan-
skisut OKalugdlutik. tamane pisu-
ngoriartorneKardluartoK malung-
narpoK. ajasornaKaoK K’asigiå-
nguane takulerdlugit rejerniuter-
pagssuit umiarssuårKatdlo aserfat-
dlagtailiugauvdluartut pårineKar-
dluartutdlo, nuånårutigåralo tusa-
ravko angatdlatit tåuko akigssar-
siutigineKardluartut.
ilame 1930-Karnerata kingorna tu-
pingnåinartumik sujumukarneKarsi-
mavoK, taimane umiarssuarnik moto-
rinigdlo nåkutigdlissoK peKatigalugit
navssårigavtigo pujortuléraK piuma-
neKardlualersimassoK. tåssa tamåko
pujortulérårKat, tukutuarKat, angner-
tumik aulisarnermut avKutigssiuer-
Kårtut. ukiut taima ikigtigissut taima-
nernit angnerfoKissumik sujuariarne-
Karsimavoic. nuånårutigåråtaoK påsi-
gavko angatdlatit nutåt amerdlanerne
pissusigssamisortumik akilersorneKar-
tut.
Kingmit igdlutdlo portusut
nutåliaussunik igdluliorneK åma so-
KutigeKåra. ajasornarpoK portusunik
igdluliorneK takulerdlugo, imigssamut
imermut igitagssamut avKusigkanik.
KingmeKarfitdle erKarsautigisagåine
portusunik igdluliorneK uiguleringnig-
dlo rækkehusinik sanaortorneK ilåti-
gut ajornartorsiortitsilersimavoK, ig-
dlume tamåko inue KingmeKarnigssa-
mut kigdlilivfigerKunångeKaut.
Ausiangninivne kommunalbesty-
relsimit KinuvigineKarsimavunga ræk-
kehusine najugagdlit KingmeKarnerå-
nut tungassut OKatdlisigineråne, nuå-
nårpungalo tusaravko ajornartorsiut
tamåna sujunigssame KanoK årKingne-
Karsinaussutut erKarsautigineKartoK.
Nungme najupunga lærlingit igdlu-
tåvata atorKårtineKarnerane. ernar-
samtikut sanigdliupara lærlingit igdlu-
nguinut peratångivigsunut sanatisima-
ssavnut. sujugdleK ivssunik xarma-
gauvoK ilitsersussivdlunga suliaritisi-
massara, telegrafistigssat ardlaKartut
K’exertarssuarme iliniartugssangor-
m.a ta. dipå tdssa Ausiangne lærlingit
igdlunguat Ausiangne umiatsialiorfik
penatigalugo sananexartoK. Nungme
lærlingit igdlutårssuat atorKårtineKar-
mat påsivara tamatuma kingorna na-
noK sukatigissumik sujumukarneKar-
simassoK.
angnikitsut kinguneKardluartut
1916-ime Kalåtdlit-nunånut pigama,
taimanikut malungniutilersimavoK si-
låinaup avdlångornera. ajornarserKår-
tut tåssa natserssuit, tamatumalo ki-
ngorna puissiniarneK kinguariartorsi-
mavoK. tauva kalåtdlit iliniartineKa-
lerput piniartumit aulisartumut, auli-
sagkerivigssardlo angnertunerussumik
tunitsiviussugssaK sananeKarpoK, tå-
ssa Påmiune niuvertugssautitdlunga
Ibsen Kutdlersaralugo. niuvertoK tåu-
na angnertumik suliaKarsimavoK så-
rugdlingnik tarajortigkanik pitsauv-
dluartunik niorKutigssiornigssaK angu-
niardlugo. taimatut niorKutigssiorni-
kut sujuariartorneK maligtarisimava-
ra ukiut arfineK-pingasut Avangnåne
nålagångornerma tungånut.
taimane aningaussalissutaussartut
sanaortugagssanut angnikitsuindngu-
put, ukiumut 200.000 kr.-mait, uvfa
måndkut piorsainerme ukiumut ator-
neKartartut 100 mili. kr. sivneuartut.
taimdikaluartordle aningaussanit tai-
mane atugagssdngortineKartartunit
nåmagsisimassavut angnikitsungeKaut.
aulisagkerivit 70 migss. pilersineKar-
put. savalingmiormiunut umiarssuali-
vigssat mardluk piorsaivfigineicarput.
aumarutigssarsiorfik nungneKarpoK
Umanap ernånit K’eicertarssup ilua-
nut K’utdligssanut, Sisimiunilo amut-
sivik sananexardlune. savauteKarnex
autdlarnerneKarpoK nunautexarner-
mutdlo misiligaivfik sananenardlune.
pingasunik efterskoliliortoKarpoK pi-
ngasunigdlo ndparsimaviliortoKardlu-
ne sule uvdlumikut atorneKardluartu-
nik. OKalugfit kussanartut tatdlimat
sananenarput, tdukulo saniatigut otca-
lugféruat atuarfigtagdlit ardlaKartut
igdlorpagssuitdlo.
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugtarfut angatdléfagkat
atornikut — OKalugtartuvdlo
nOfal 10
85,00 kr. + nagsiunerata akla llångutdlu-
go tigunerane aklligagssångordluglt
nagsiuneKåsåput
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
tåj\ Trawlspillet
med brudsikre ståltromler
Vore spil har bestået sin prøve
gennem årtier i mange hundrede
anlæg med de bedste resultater.
Køb det originale
A. J. S. TRAWLSPIL
kilisautinut amorutit
napissugssåungltsunik
kåvigtugdlit
uvagut amflrutautivut ukiorpå-
lugssuarne tamalårpagssuartigut a-
torneKardlutik mistligarneKarsi-
måput ajungitdluinartumik taku-
titaKarsimavdlutik.
A.J.S.-ip kilisautinut amorutai
plslariniarsigik
ANDR. JENSEN & SØNNER . Specialfabrik for trawl- og vådspil
Telf. 42977 — Skagen — Danmark — Tel.adr. „Skagenspil"
silarssuarme
pitsaunerpåK
tåssalume inumarigsi-
nångitsusanane
system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-up!
pmernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kTnamutdlo plnersautit
pitsaunerpåt.
Kontorchef Ph. Rosendahl
nunavtinut tikerårneK
nuånersunik nåpitsivfik
Avangnane nalagausimassoK, kontorchef Ph. Rosendahl, aussan
nunavtinut tikerårnillkerssårtoK
14