Atuagagdliutit - 11.10.1962, Side 17

tamakissumik katerssugausivigssax
mana nukingingnarsivdlmnarsimavoK
katerssugausivingmitut iluatingnaute-
Kardluartut ilagait Kåinat såricutigdlit
pingasut.
Blandt de mange værdifulde genstan-
de på museet er tre kajakker, som
alle er forsynet med de redskaber,
den tidligere ejer brugte, når han
— påsinerdluineruvoK isumaicartoKarmat nutåmik katerssugau-
siviliornigssamut aningaussanik mnuteKarsimassugut, lands-
dommer C. F. Simony OKarpoK. landsråde Kinuvigisimavarput
nunamik tamakissumik katerssugausiveKalernigssamik ernar-
såumut akuersserKuvdlugo, nutåmik katerssugausiviliornigssaK
manåkut isumaliorKutigincKangikatdlarmat.
Kalåtdlit-nunånut tamarmut tungassumik katerssugausiveKalernigssamik
erKarsaut ardXaleriardlune sarKumiuneKartarsimavoK, ukiunilo kingugdlerne
pingasoriardlune landsrådime OKatdlisigineKarsimavdlune. suliagssaK tamdna
ukiut tamaisa nukinginarsiartuinarsimavoK, katerssugausivingmitugssatut ka-
terssorneKarérsimassut måna Nungme inigssaerutulersimangmata åmale kat er-
ssugausiveKalernigssamut såriarfigssaK maungåinartineKaratarsinaungmat,
inatsisikume aulajangerneKarsimangmat Danmarkip ilaine nunap ingmikor-
tuine katerssugausivit 17-inaussugssaussut. Danmarkime nangminerme nunap
ingmikortuinut tungatitanik 17-inik katerssugausivexalerpat ajornarsissug-
ssauvoK Kalåtdlit-nunånut tamarmut tungassumik katerssugausiveKalernigssaK.
Nungme katerssugausiveKalernig-
ssaK ukiut ingerdlaneråne Kavsinit
sulissutigineKartarsimavoK, kingug-
dlermik taimailiortOKarsimavdlune
1950-it ingerdlaneråne katerssugausi-
veKalernigssamik angut uko norKåi-
ssuteKalermata: landsdommer C. F. Si-
mony, fiskeribiolog Jens Kreutzmann,
folketingsmand Nikolaj Rosing åma
fiskerileder Peter Egede.
katerssugausivingmut akuer-
ssinigssan
— aussaK måna landsrådip atautsi-
minerane katerssugausiveKalernigssa-
mut tungassut OKatdlisigineKarput au-
laj angissoKaranile. katerssugausivig-
tårniarneK uvdlumikut KanoK OKauti-
gineKarsinauva, landsdommer Simony,
kinguartitinarneKarsinaugunéngilar-
me?
— katerssugausivigtårniarneK lands-
rådip soKutigisimavå pisissutigssanig-
dlo tapissuteKartarsimavdlune, neriu-
tigisimagaluarparale katerssugausivig-
tårniarneK tamatumunåkut pimorut-
dlugo pilerssårutigineKalisassoK. ta-
måna tuaviutariaKalersimavoK, tai-
maingmatdlo pakatsinålugpoK taima-
tut pissoKarnera, isumaKaramame su-
junersutigissarput landsrådimut ilau-
ssortanit ilåtigut påsinerdlungneKarsi-
massoK.
isumaxartoKarsimagunarpoK nutå-
mik katerssugausiveKalernigssamut
aningaussanik kigsauteuarsimassugut,
taimåingilardle. kigsautiginarsimavar-
put katerssugausiveKalernigssamik er-
Karsåumut landsrådip akuerssinigsså,
åma tamatuma sujunigssame tapissu-
teKarfigineKartarnigssånik landsrådip
tungånit neriorssuteKartoKarnigsså. a-
ningaussat KanoK amerdlatigissut a-
tortineKarnigssåt erKartornenarsimå-
ngilax, katerssugausivexalernigssa-
migdle erKarsaut landsrådip akuer-
ssorsimassugpago ajornarungnaertug-
ssaugaluarpoK katerssugausivigssap
b estyrelsigssånik piler sitsinigssaK,
tåuko sulissutigisagaluardlugo kater-
ssugausivigssaK atorfenarfiusassoK
ingminut pigissoK, „Kalåtdlit-nunåne
tamakissumik katerssugausivik", suli-
ssutigisagaluardlugitdlo k aterssugau-
sivingme sulinerme najorKutagssat i-
lerKorerKUSsatdlo.
taimåisimassugpat katerssugausi-
vik nunap ingmikortuanut tamar-
mut tungatitaulisagaluarpoK, ang-
nerussumigdlo tapissuteKarfigine-
KartarnigssaK anguneKarsimåsaga-
luardlune, katerssugausivit tai-
måitut tapivfigineKartarnerånik
årKigssussineK avKutigalugo. tai-
maingmat nukinginarsivigsimavoK
taimatut årKigssussissoKarnigsså.
katerssugausiveKalernigssamik er-
Karsaut soKutigineKardluarpoK nåla-
gauvfiup katerssugausivigssuanit, ka-
terssugausivigssup tungånit landsrådi-
mut agdlagkane pilerssårutaussut
navsuiarneKarput neriorssuissoKardlu-
nilo pilerssårutaussut tamatigut taper-
sersorniarneKartut, katerssugautau-
ssutdlo ilagssåinik nagsitsiumassoKar-
dlune, katerssugausivigssaK pilersine-
Karérpat akuerineKarérpatdlo.
katerssugautit angnertoréKaut
Kalåtdlit-nunåne katerssugausive-
Kalernigssamik erKarsaut Kanga piler-
simava, pilersineKarnigssånutdlo uv-
dlumikut KanoK tungavigssaKarpa?
— erKarsaut tamåna pilersimavoK
Kangarssuardle. ardlaleriardlune ta-
måna sarKumiuneKartarsimavoK,
naugdlo katerssugausivigtårtoKarsi-
mångikaluartoK, ingmikortut tusintig-
dlit ardlaKartut månamut katerssorne-
Karérsimåput.
1955-ip migssånitdle katerssugausi-
veKalernigssamut inuit soKutigingnig-
tungortiniardlugit sulissoKartarsima-
vok, tamatumalo kingunerissånik ka-
låtdlit pigissait iluatingnauteKardluar-
tut pigssarsiarisimavavut, ilait tuni-
ssutit ilaitdlo angnikitsumik akilerdlu-
git pisiarisimassavut. landsråde ardla-
leriardlune 5000 kr.-nik tamatumunga
tapissuteKartarsimavoK. sule pisiorto-
rusugpugut, ajoraluartumigdle åma
ardlalingnit ukapauteriarneKartarsi-
mavugut, någgårtariaKartarsimavdlu-
talo taimailissoKarångat.
nagsiuneKartut atausiåkåt pingå-
ruteKangårtångitdlat aitsåtdle ilua-
tingnauteKalersardlutik katerssu-
var på fangst.
' ■ . s
i I ^
gautit akornånut erKortumik inig-
ssineKarångamik.
nugtaKåtårtincKarsimåput
— katerssugautit Kalåtdlit-nunånit
tamarmingånérsupat?
—Kitånit Tunumitdlo pissut kater-
ssugautigåvut åmale kulturinit åssigi-
ngitsunit pissut sordlo SarKaK åma
Dorset-kulturinit il. il. katerssugau-
tit ilagåitaoK atausiåkåt Kavdlunåt-
siait nalånmgånérsut, tamåkule ta-
(Kilp. tugdl. nangisaoK)
miliens samlingssted, hvor man udfører
forskellige hobbyarbejder, kan det være
udmærket at anvende armstole rundt om
bordet, da disse er behageligst at sidde
i gennem længere tid.
Den her viste spisebordsstol er en af
de mange gode typer, der fremstilles.
Pindestolen er en træindustristol, der
er billig og stærk. Den er samlet på en
speciel måde, således at alle sprodse-
(pinde-)ender er trykket i en maskine,
inden stolen sammenlimes. Det vil sige,
at samlingsmetoden fungerer på samme
måde som en prop sat i en flaskehals.
Kantinestolen er fremstillet af bøjede
stålrør med påskruet sæde og ryg af
sammenlimet finer. Den er velegnet til
brug i køkkener, hvor der er indrettet
spiseplads, fordi den ikke påvirkes af em
og fugtighed fra madtilberedningen.
Plasticstolen er medtaget for at vise
det sidste nye inden for stoleproduktio-
nen. Den består af en formstøbt sidde-
skål af glasfiberarmeret plastic samt et
understel af bøjede stålrør. Anvendel-
sen af plastic er ret ny inden for møbel-
industrien, og produktionsapparatet er
derfor ikke tilstrækkeligt rationelt ud-
bygget endnu, til at plasticstolene pris-
mæssigt kan konkurrere med tilsvarende
stole af træ.
nerrivit
igdlune najugarissane nerrivit mar-
dlungordlugit avgorneKarsinåuput:
1. nerissarfingne nerrivit.
2. inerssuarne sofat nerrivérait.
nerissarfingne nerrivit åssigingitsut
nikingåssutigigajugpait agdlisautitik.
åssersutigalugo taineKarsinåuput:
nerrivik iperitdlune matussartoK.
nerrivik Kencatigut avigsårterKårdlugo
uigusertagair.
nerrivik Kaleringnik pladilik mumita-
gaK.
nerrivik igdlugingnik amussagkanik
uigussautilik.
nerrivik iperitdlune matussartoK ajor-
nånginerpåK nåpertordlugo agdlineKar-
tarpoK. tåussumavdle akornutigå iperi-
simatitdlugo isuine igsiassoKarsinåungi-
name.
nerrivik Kernatigut avigsårterKårdlugo
uigåsertagaK Kitermigut avitauvoK, nu-
sungneKardlunilo avigsårtineKarérpat a-
kornane pladinik ilissivigineKåsaoK. ner-
rivik taimåitoK angnerulersikuminarner-
ssauvoK.
nerrivik Kaleringnik pladilik mumita-
gaK Kalerisitdlugit inigssineKarsimassu-
■nik mumitsinikut silingnerulersineKar-
tartunik pladeKarpoK. pladit tåuko Kiver-
sartuligåuput KagdleK mumineKarér-
pat nerrivik sangutitdlugo ikorferfianut
ikutartungordlugo, taimailivdlune nerri-
vik mardloriåuminik angissuseKalersar-
poK.
nerrivik igdlugingnik amussagkanik
uigussautilik atorneKarnerssauvoK, piu-
maneKarnerssauneranutdlo pissutauvoK
uigussautai atorneKartinagit atånut ma-
nguneKarsinaugamik. uigussautai uvi-
ngassumik avKusigåuput. taimailivdlune
nerrivik uiguneKarsimassoK uiguneKarsi-
mångitsutut portussuseKalersarpoK ner-
rivigtavianut maligtumik.
inerssuarme sofat nerrivérait igsiavit
ilorrisimårfiussartut kigdlinginitineKar-
tarput, taimåitumik pukipatdlårtunik Ki-
nerdlertariaKångilaK, pingårtumik kaffi-
mik åssigissainigdlunit savssainerne ator-
neKartésagpata. erKarsautigissariaKar-
portaoK pissariaKarnersoK atimigut ili-
ssivigtalingmik pisisavdlune. akomutau-
sinauvoK nisut siårneKarsinaujungnåi-
sangmata. pineKarsinåuputaoK nerrivit
sanerKamikut portusdmik sinåkuserne-
Karsimassut, nerrivit taimåitut Kalileru-
minaitsugamik inåssutigssåungitdlat.
nerriviup Kalia nerrivingne taiméitune
iluamik tugsinauneK ajorpoK taimåitu-
migdlo kalerKajånarsissardlune, kaling-
neKarpatdlo kingunerisavå titorfit imag-
dlit upitineKarnerat.
l
I
Hvorledes skal en seng være for at gi-
ve den bedste hvile og afslapning under
søvnen? Madrassen, der enten kan være
en springmadras, en krøluldsmadras el-
ler en madras med et andet stoppema-
teriale, skal være plan og af en tilpas
fasthed, som gør det muligt at understøt-
te hele legemet. Som bund i sengen kan
for springmadrasser anbefales en træli-
stebund, for krøluldsmadrasser eller ma-
drasser med andet stoppemateriale an-
befales en fladfjederbund (nozag-bund).
Det vil være en stor fordel at anbringe
et slidunderlag af kraftigt hessian eller
lignende materiale mellem fjederbund
og madras for at nedsætte fjedrenes slid
på madrassens bolster.
Hos børnerige familier, hvor det kniber
med sengeplads, er etagesengen (stabel-
sengen) en udmærket løsning, og man
bør ved valg af seng til børneværelset
bestemme sig for en sengetype, der si-
denhen kan anvendes som etageseng. For
at holde de små på plads bør man altid
forsyne, i hvert fald den øverste seng,
med en sengehest.
igsiavit
i
igsiavit ingmikortunut måkununga av-
gomeKarsinåuput:
1. igsiavigssuit (lænestolit), sofat sofat-
dlo sinigfigineKarsinaussut.
2. igsiavit Kasuerserfigssiat.
3. igsiavit omavagfigdlit nerissarfiuvdlo
igsiavé.
igsiavigssuit mardlungordlugit aving-
neKartarput, kivfiagkat akisaussanigdlo
katitigkat.
igsiavigssuit kivfiagkat Kissugtaisa
akornine ajoringujuitsulersugåuput, kiv-
fiusersugauvdlutik tamåkivigdlugitdlo
peKutinut Kaligssiamik Kagdligauvdlutik.
sofat kivfiagkat inungnut pingasunut si-
samanutdlunit nautsorssussåuput læne-
stolitutdlo sananeKarsimavdlutik. igsia-
vigssuarmik sofamigdlunit taimåitumik
Kinersigåine isumagissariaKarpoK peKutit
Kaligssånik pitsaunerpåmik Kagdlersimå-
sassoK, peKutivme Kaliata aligtorsima-
ssup kingunerissarpå kivfiutåta sarrine-
ra, taimalo igsiavik agdlåt atorfigssaeru-
tisinauvdlugo.
igsiavit akisaussanik Kagdligkat mar-
dlungnik springmadrasitut sananeKarsi-
massunik pérneKarsinaussunik akisau-
ssaKartarput, tåuko åma skumgumminit
peicutit Kaligssåinik Kagdligkanik sana-
neKarsinåuput. ilåne Kalå sigsartuleme-
Karsimassarput, tauva Kalé pérdlugit
ipertaiaruminarnerulerdlutik. sofanig-
taoK taimatut sananeKarsimassunik i-
nungnut mardlungnut pingasunutdlunit
nautsorssussanik pineK ajornångilaK.
akisaussagdlit atavigsunik kivfiagkani-
ngarnit piuminarnerussutigåt akisaussat
mumineKarsinaugamik, taimalo mardlo-
riåumik åtartunerulerdlutik. piuminarne-
rujugssuvortaoK ornavagfit kivfiameKar-
simångikångata, sulilo mingnerungitsu-
mik piuminaKutigåt akikinerungåtsiaKi-
gamik.
inigssakitdliornartitdlugo pissariaKar-
sinauvoK inerssuarme sinigfigssaKartitsi-
savdlune, taima pisimassoKartitdlugo ot-
tomane sinigfigssiaK iluaicutauvdluinar-
tarpoK uvdlukut igsiavigtut unuåkutdlo
sinigfigtut atorneKarsinaussarame.
ottomanip sinigfigssiap pisatarai igsia-
vigtå kivfiagaK, igarfia kivfiagaK Kissug-
tailo. igsiavigtå springmadrasiugajugpoK,
sinigfitdle springmadrasisut maugårtigi-
sanane. igarfia iluliumassuvdlune noza-
ginik ajoringujuitsuligausinauvoK uvdlu-
kut OKorutinut torKorsiviusinauvdlune,
imalunit springmadrasitut sanåjusinau-
vok OKorutinut torKorsivigssaKarane. tor-
KorsivigssartaKångikångat atåne oKoru-
tit inigssånik amussartoKartineKartar-
POK.
sulile avdlamik pitsaunerussumik otto-
maniliortoKarsimavoK. ottomanip taimåi-
tup igarfia malartineKarsinauvoK, tåu-
ssumalo iluane OKorutit imuneKarsinauv-
dlutik, tauvalo matoncigdlugo.
14
11