Atuagagdliutit - 11.10.1962, Side 18

(jcup. sujulianit nangitaK)
marmik sarKumisineKåsavdlutik inig-
ssaKångitdlat.
katerssugautit torKortarineKarsima-
galuarput agdlagautinut inigssiap Ka-
liane. igdlo tåuna nåparsimaviusima-
galuarpoK, isaterneKarsimavdlunile
måna Nungme pisiniarfitoKaulersoK
sananeKåsangmat. katerssugautit ma-
na torKortarineKarput Nordlerne sa-
vaussausivikume, tåuna katerssugau-
siviugatdlartutut atomeKardlune, ka-
terssugautitdle tamåkerKajarnagit sar-
KumitineKarput, sivnere Kaliane tor-
KortarineKarput.
sujunigssame pilerssårutit
— sujunigssame KanoK pilerssårute-
KartoKarpa?
— katerssugautit amerdliartuinarsi-
måput sungivfingme nåkutigissagssa-
tut ingerdlåneKarsinaujungnaerdlutik,
ingmikutdlo tåukuningåinaK sulia-
lingmit isumagineKartariaKalersimav-
dlutik. åmåtaordle angnerussumik
inigssaKartariaKarput inungnit taku-
neKarsinaorKuvdlugit kisalo pingår-
dluinarpoK ilisimatut periausé najor-
Kutarineruvdlugit årKigssuneKarnig-
ssåt. uvagut katerssuissuvugut kater-
ssugausivingne sulissugssatut ingmikut
iliniarsimanata. måna pivfigssångorsi-
mavoK tamatumuna pimorutdlugo Ka-
noK iliuseKartoKarnigssånut.
— inigssamik angnertunerussumik
KanoK norKåissuteKartoKarniarpa?
— pilerssåruterpagssuit sarKumiu-
neKartarsimåput, åma nutårdluinar-
mik Nungme katerssugausiviliornig-
ssaK, oKautigineKartarsimavdlunilo ta-
måna angnertorujugssuarmik akeKar-
tugssaussoK, tamånale sujunigssame
pilerssårutauvoK uvdlumikut pissaria-
KalersimangitsoK.
autdlarKåumut erKarsautigisinau-
varput Nordlit igdluata tamarme ka-
terssugausivigtut atorneKalernigsså,
agdlagautinut torKorsiveKardlune, o-
KalugiartarfeKardlune, atuagausive-
Kardlune katerssugautinutdlo aserfat-
dlagtailiuivfigssamik ineKardlune, ta-
matumungalo aningaussarpagssuit a-
Opel Record 1500,
model 61, lysegrå, tiptop stand,
indregistreret januar 62, kørt
23.000, til salg 1. november, græn-
senumre, pris 6.800.
HOLTEN MØLLER,
Hagerup Sø pr. Ølstykke
tortariaKångitdlat. ukiut ingerdlane-
råne erKarsautigineKalersinauvoK ag-
dlilerinigssaK, tamånale månåkut au-
la jangerneKarsimångikatdlarpoK. su-
junersutigineKarsimavoK nunasiaKar-
nerup nalåne igdlut ilånik nugsisso-
Karnigsså, kisiånile taimailiortoKarsi-
nåungilaK igdlo nutågssatut piukune-
KarsinaugaluaK igdloKarfit ardlånitoK
igdloKarfingme tåssane nangminerme
kussanarsautitut imalunit ilisarnauti-
tut issigineKarpat. åmåtaoK taineKar-
tarsimavoK nutåmik katerssugausivi-
liornigssaK sujunersutitdlo ilagisimav-
dlugo Kårajugtunik «alialingnik igdlu-
liornigssaK apumik igdluvigkianut er-
Kainarsinaussunik. ilusile pissutigina-
git taimatut sujunersuteKartoKarsima-
vok, taimatutdle igdluliat katerssu-
gausivigssatut piukunardluartusi-
mangmata.
katerssugausivigssuarmut
sågfigingmssuteKarKingnigssaK
— månale pilerssårutit unigtinarne-
Karatdlarsimåput landsrådip kinguar-
titsineratigut. tamåna éipågo landsrå-
dime sarKumiuneKandsava?
— sarKumersitsivigssap piårtu-
mik isumangnaerneKarnigssånut
pissutaussut ardlagdlit oxautigine-
uarérput, taimaingmat sujugdler-
mik nålagauvfiup katerssugausi-
vigssua atåssutexarfiginiarpara,
måna unigtorsimanivtine avxutig-
ssarsisinaunigssarput isumagalugo.
katerssugausivingnik pissa-
riaKartitsineK
nålagauvfiup katerssugausivigssua-
nit agdlagkatigut pilerssårutit lands-
rådimut navsuiauteKarfigineKarsimå-
put OKautigineKardlune Nungme sar-
KumersitsiveKalernigssaK nunamut ta-
marmut tungatitariaKartumik. taimåi-
sagpat iliniarsimassunik sulissoKarta-
riaKåsaoK åma aulajangersagaKåsav-
dlune katerssugausiviup pigineKarne-
ranut tungassunik, bestyrelsip katiti-
gaunigssånik, katerssugausiviup suli-
nigssånik, katerssugautit ilisimaneKar-
nerunigssånut suliniamigssamik atu-
artitsinermutdlo atåssuteKarnigssamik
il. il. katerssugausivigssuvdlo tungå-
nit ersserKigsarneKarsimavoK Kalåt-
dlit-nunåne pissariaKarunartoK tai-
måitumik katerssugausiveKalernigssa-
mut.
katerssugausivigssuarmit agdlagka-
ne ilåtigut taineKarpoK:
kulturip OKalugtuagssartånut tunga-
ssumik katerssugausivik mardlungnik
suliagssaKartugssauvoK: ilisimatusar-
nermut tungassumik misigssuineK
ingerdlatisavdlugo åmale katerssugau-
tit ilisimaneKarnerulernigssåt siaruar-
tisavdlugo. aperKutauvordle katerssu-
gautit atortorissatdlo iluamérsumik
inigssaKarnigssåt. aserfatdlagtailine-
KartariaKarput sivisumik piusinaor-
Kuvdlugit isumangnaitsumigdlo sarKu-
mersineKartariaKardlutigdlo torKorta-
rineKartariaKarput.
tamane sarKumersitsissarnigssaK
misigssuinigssap sujunertarå påsi-
ssutigssanik pigssarsiornigssaK «anga
inunermut tungassunik tåuko årKig-
ssuneKåsavdlutik nalivtine inuit pissu-
siånik påsingningnigssamut pingårute-
Kartungordlugit. Kalåtdlit-nunane ka-
terssuivfigssaK angnertoKaoK. sineri-
ssame sumilunit sujumugagssaussar-
put ilivitorKat nunaKarfikutdlo ag-
ssaivfigineKarsinaussut. kalåtdlit pi-
niarnikut kulturiånit tåmariartuinar-
tumit sule katerssuissoKarsinauvoK
atortorissanik avdlanigdlo erKåissutig-
ssanik itsaK inuniarnermut tungassu-
nik OKalugpalårsinaussunik. agdlagtui-
vilerdlune, imiussissutilerdlune fil-
mertitsissutilerdlunilo sule kalåtdlit
ilerKUtoKait, OKalualåve erinarssutait-
dlo puigugaunigssamit ånåuneKarsi-
nåuput.
kater ssugautaussut ilisimaneKarne-
rulernigssånik misigssuinikutdlo påsi-
ssanik siaruarterinigssaK åssiglngitsu-
tigut avKutigssiuneKarslnauvoK. ka-
terssugautaussunik sarKumersitsinig-
ssa k, katerssugausivingmut nangmi-
nermut tungaUtariaKåinångilaK åmale
avåmut atatineKartariaKardlune.
tamåkissumik katerssugausivik
katerssugausivigssup tungånit åma
pingårtitdlugo ersserKigsarneKarpoK
katerssugausivik nunamik tamåkissu-
sassoK, Kalåtdlit-nunfinilo pissutsit
akornutaungmata kikutdlunit Nung-
me katerssugausivingmukarsinaunig-
ssånut, angalaortitanik sarKurriersitsi-
nigssaK avKutigssauvdluartugssauvoK
katerssugautit tamane angnerussumik
påsineKariartornigssånut. katerssu-
gautit amerdlanerit sarKumersineKar-
sinåuput påsissutigssanik ilitsersutinik
ilavdlugit, sordlo titartagkanik, åssili-
ssanik, navsuiautinik imaKalo åma
imiussanik filminigdlo. sarKumersi-
tagssat angalaortitagssat ingmikut
karsinut portorneKarsinåuput, igdlo-
Karfingmit igdloKarfingmut sinerissa-
me angalaortmeKartåsavdlutik. åmale
atuarfit peKatigigfitdlo sancumersi-
tagssanik ingmikut suliarineKarérsi-
massunik piniartarsinåuput sordlo au-
la jangersimassut pivdlugit atuartitsi-
Nordlerne savaussausivik katerssu-
gausivingmut erKainartungortiniarne-
KarsimavoK, Kissungnik igalålingnik
ilitsivigssailiortOKarsimavdlune sar-
Kumersitsiviussunik. inile ulivkangar-
mat ilitsiviuvdlunit orningniarnigsså
ajornakusorpoK. åmale katerssugautit
tamåkerdlutik sarKumitineKångitdlat
ilait Kaliame torKortarineKardlutik.
nigssaK kisalo studiekredseKarneK er-
Karsautigalugo. sarKumersitsivigtaoK
atuartitsinerme tapertauvdluarsi-
nåusaoK.
peKatigalugutaoK katerssugausivig-
ssup tungånit taineKarpoK, nunamik
tamåkissumik katerssugausiveicaler-
nigssamut atatitdlugo KanoK årmgssu-
Der er gjort et forsøg på at få Herrn-
hut-standen til at ligne et museum,
idet der bl. a. er bygget montre, hvor
de små genstande er udstillet. Rum-
met er imidlertid så overfyldt, at det
visse steder kan være svært at kom-
me frem til montren. Og så er det
hele ikke engang udstillet. Meget har
man måttet stuve sammen på lof-
terne.
ssissoKarsinauvdlunilo piarérsartonar-
sinaussoK. taimaingmat sut tamarmik
piarérsimåput autdlarninigssamik tut-
siutoKarnigsså utarmnardlugo — ka-
terssugausiveKalernigssardle måna
nukinginarsivdluinarsimavoK — aku-
erssissuteKarnigssaK kingusinårérdlu-
ne tutsiåsinaulerdlune.
igsiavit Kasuerserfigssiat igsiavigssuar-
ningamit tuangnerutitdlugit sanåjuput,
tåukunångalo avdlåussutigåt kivfiagåu-
nginamik. sananeKarnerat ingmikut nav-
suiarneKarsinåungilaK åssigingitsorpag-
ssuångordlugit sananeKartarmata. uvane
pingasut takutlsavagut sananeKarnermi-
kut nikingassorujugssuit.
igsiavit omavagfigdlit nerissarfiuvdlo
igsiavé nerrivingnut 70 cm-inik portu-
ssusilingnut atugagssångordlugit sanane-
Kartarput, tåukutaoK sananeKamere au-
lajangersimassumik navsuiameKarsinåu-
ngitdlat sananeKamerine atortugssat å-
ssigingeidssut sordlo Kissuit, sisait pla-
sticitdlo atorneKartarmata. takutinåsava-
vut ardlalialunguit åssigingitdluinartu-
mik sananeKarsimassut piuminaKutait
atomeKarsinaunerilo navsuiardlugit.
igsiavik omavagfilik agdlagfingme a-
torneKarajungneruvoK, KaKutigomeru-
ssumigdle nerissarfingne atorneKartar-
dlune. nerissarfingne atomeKarpatdlå-
ngineranut pissutauvoK ornavagfeKami-
ne pissutigalugo initiivatdlåKigame. ne-
rissarfigdle encardlerit katerssuvfigissar-
påssuk, sordlo sukisaersautinik suliaKar-
nemut, isumatusårnerusinauvoK nerrivik
omavagfilingnik igsiavilisavdlugo, tåu-
kume igsiavigisavdlugit inuvdluarnarne-
rungmata.
nerissarfiup igsiavia uvane takutfne-
KartoK tåssauvoK pitsaussorpagssuit sa-
naneKartartut ilåt.
igsiavik Kissungnit ulamertunit katiti-
gaK Kissungnik peKusiorfingme sanåju-
vok akikitsuvdlune Kaj angnaitsåvdluni-
lo. katitemeKarnera aulajangersimassu-
mik periauseKardlune suliarineKarsima-
vok, tåssa Kissuit limemeKalertinatik
isue maskinamik naKineKartaramik. tai-
ma naKitsinerup kingunerivå Kissuit ka-
titemeKarfingmingnut mangusimanere
puiaussame simigtut pissuseKåsagamik.
kantinanut igsiavigssuaK suvdlulingnit
sisangnit peKitigkanit sanåjuvoK igsia-
vigtå igarfialo fineriussut Kivnerutdlugit
IkuneKarsimavdlutik. tåuna iggavingnut
nalerKutdluartuvoK nerissagssiornerme
ailamit isugutangmitdlo sunerneKameK
ajorame.
plasticimit igsiaviliaK ilånguneKarsi-
mavoK igsiaviliat kingugdlit takutiniar-
dlugit. igsiavigtå igarfialo atassungor-
dlugit ilusilerérdlugit plasticimit kui-
ssåuput glasfiberinik Keråtarauserdlugit.
niulorai suvdlugdlit sisait peKitat. plasti-
cip peKusiornerme atorneKartarnera nu-
tångajauvoK, taimåitumik sananeKame-
rinut atortut sule iluamik åraingneKar-
simångitdlat. tamatumalo kingunerisima-
vå plasticinit igsiaviliat Kissungnit sanå-
nit sule akisunerungmata.
Siddemøbler
Gruppen siddemøbler kan opdeles i
følgende afsnit:
1. Lænestol, sofa eller sovesofa.
2. Hvilestol.
3. Armstol og spisebordsstol.
Lænestolen findes i to forskellige ty-
per, den overpolstrede lænestol og pude-
stolen.
Den overpolstrede lænestol består af
et skelet med fjedre, polstret med et el-
ler andet stoppemateriale og betrukket
med møbelstof overalt.
Overpolstrede sofaer fremstilles som
henholdsvis 3 og 4 personers og er op-
bygget på samme måde. Vælger man
denne type lænestol eller sofa, gør man
klogt i at sikre sig et slidstærkt stykke
møbelstof af bedste kvalitet, da et itu-
slidt betræk kan resultere i, at polstrin-
gen forskubber sig og i værste fald gør
stolen eller sofaen ubrugelig.
Den anden type lænestol „pudestolen11,
består af to løse hynder, der er fremstil-
let ligesom en springmadras (epedafje-
derindlæg, polstringslag og betræk), eller
simpelthen består af en tyk skumgum-
mihynde med møbelstofbetræk. I nogle
tilfælde er hynderne forsynet med lyn-
lås, således at betrækket kan tages af
og rengøres. Der fremstilles også 2 og 3
personers sofaer efter samme system.
Pudemøblerne har den fordel frem for
de overpolstrede møbler, at puderne er
vendbare og derfor har den dobbelte le-
vetid, og desuden er det en stor fordel, at
armlænene ikke har stofbetræk og sidst,
men ikke mindst, er de som regel en del
billigere.
Hvor det kniber med pladsen, kan det
ofte være nødvendigt med sengeplads i
opholdsstuen, og i sådanne tilfælde er
soveottomanen en udmærket løsning,
fordi den om dagen kan bruges som
siddemøbel og til natten redes op som
seng.
En soveottoman består af en sædehyn-
de, en ryghynde og et træstel. Sædehyn-
den er almindeligvis en springmadras-
hynde, men dog ikke så blød som spring-
madrasser til senge. Ryghynden kan en-
ten være en hul rørhynde med nozag-
fjedre, som man kan gemme sengetøjet
i om dagen, eller en skrå springmadras-
hynde, hvor der ikke er plads til senge-
tøj. I sidstnævnte tilfælde har man en
udtræksskuffe til sengetøj under sove-
ottomanen.
Der findes også en tredie og bedre
løsning, idet der er fremstillet en otto-
man med ryg til at klappe op, så senge-
tøjet kan rulles ind under ryggen, hvor-
efter den igen lukkes ned på plads.
Hvilestole er af en noget lettere udfø-
relse end lænestole og adskiller sig væ-
sentligst fra disse ved ikke at være pol-
strede. Der kan ikke siges noget karak-
teristisk om deres opbygning, da de fin-
des i mange forskellige udførelser. Vi vi-
ser her tre modeller, der afviger mest
fra hinanden i konstruktionen.
Armstole og spisebordsstole er stole-
typer, som anvendes i forbindelse med
et bord af højde ca. 70 cm. Her kan man
heller ikke sige noget generelt om deres
konstruktion, bl. a. fordi der til stolenes
fremstilling anvendes så vidt forskellige
materialer som træ, stål og plastic. Vi må
derfor nøjes med at vise nogle eksemp-
ler på de mest forskelligartede udførel-
ser og omtale deres indbyrdes fortrin og
anvendelsesmuligheder.
Armstolen anvendes oftest som skrive-
bordsstol og kun i mindre omfang som
spisebordsstol, fordi stolen på grund af
sine arme tager for megen plads op. Men
hvis man benytter spisepladsen som fa-
12
13