Atuagagdliutit - 04.07.1963, Qupperneq 21

Faderløse, opvokset i nød er blevet
storfiskere ved et godt samarbejde
Kunne ikke få nyt tøj, før de selv havde sparet penge sammen, da de
var børn Er nu blandt de førende indenfor fiskerierhvervet syd for
Julianehåb Brødrene er imod opførelse af en fabrik i iulianehåb.
Når vi har overtaget vores nye
fiskefartøj og sejler hjem med den,
vil vi inden ankomsten til Syd-
prøven tage en tur over til et sted,
hvor vores far omkom ved en ka-
jakulykke. Vi ved, hvor ulykken
skete. Vi sejler hen over stedet
med flaget på halv stang, og når
vi sætter kursen hjem, hejser vi
flaget på hel. Ordene tilhører fem
brødre fra Sydprøven, der er
blandt dem, der er nået længst
inden for fiskerierhvervet i den
sydlige del af Vestgrønland, tak-
ket være et eksemplarisk samar-
bejde. Deres nye kutter på 42 fod,
der kommer op i sommer, bliver
den største privatejede i den syd-
ligste del af landsdelen.
FRA ROBÅB TIL FISKEKUTTER
Den ældste af brødrene er Mikael
Hansen, der står for hele foretagen-
det. Fire af brødrene var om bord på
deres motorbåd, da jeg fik lov til at
snakke med dem. De var ved at tage
afsted til deres bundgarn, der var i
bunden af OnartoK-fjorden. Jeg
spurgte Mikael Hansen om, hvornår
de havde startet samarbejdet.
— Vi begyndte at arbejde sammen
i 1950. Før den tid var jeg sømand.
Mine brødre, der er yngre end jeg,
startede deres samarbejde allerede i
1949 ved at fiske sammen med en
norsk bygget, 20 fods motorbåd. Det
samarbejde, som mine brødre havde
startet allerede dengang, er i gang
indtil dags dato, og vores resultater
bliver større og større.
— De har en forholdsvis stor motor-
båd for tiden.
— Vi har en 26 fods motorbåd, som
vi købte i 1954. Til sommer — for-
mentlig i juni — venter vi en 42 fods
kutter. Før vi fik en motorbåd, fiske-
de mine mindre brødre fra en robåd
°g sparede penge sammen. For disse
Pnge fik de en 20 fods motorbåd. Den-
gang var det min næstældste broder,
der ledede arbejdet, og da han døde,
holdt jeg op med at sejle som sømand
fra Julianehåb og tog hjem for at af-
løse ham.
broderligt samarbejde
—Hvorledes går det med samar-
bejdet?
— Efter den sædvanlige skik har vi
arbejdet sammen som søskende. På
den måde er vi stadig gået frem. Hvis
vi ikke havde stået sammen om det,
havde vi aldrig nået det, vi har nået
i dag. Selvfølgelig er der af og til lidt
uenighed, men vi er aldrig standset
ued disse og har altid overvundet dem.
—• Hvem „styrer" Deres penge?
— Jeg sidder på pengekassen.
— Har Deres brødre aldrig beklaget
sig over størrelsen af db beløb, De
gav dem?
Da det åbenbart ikke er tilfældet,
slår brødrene, der også sidder sam-
men med os, en skoggerlatter op.
— De driver bundgarnsfiskeri nu.
— Det ene af vore bundgarn er ud-
jagt i bunden af UnartoK-fjorden. Da
der i dette forår ikke har været så
mange torsk, er det en ret alvorlig
sag for os. I april måned satte vi før-
ste gang bundgarn ud i Sletten fjord,
imidlertid havde storisen revet dem i
stykker, så vi var nødt til at tage dem
°P- Først omkring 10. maj satte vi
dem ud igen, denne gang i UnartoK-
fjorden. Vi fangede en hel del lige i
begyndelsen, men nu i slutningen af
maj har vi kun fået cirka 2 eller 3 tons
torsk, og der bliver færre og færre.
STORISEN til stor gene
for bundgarnsfiskeriet
■— Det andet af Deres bundgarn
tigger på land i forrevet stand.
—• Ja, det var et stykke drivende
vinteris, der havde fået fat på det,
°g en stor del af det er gået tabt. Fire
ankre er væk. Men vinterisen er til
mindre gene end storisen. Sidste år,
da der var flest torsk inde i fjorden,
havde vi bundgarnene oppe i et par
uger. Grunden var, at storisen havde
revet dem meget i stykker.
— Hvornår fik De bundgarn?
~~ Vi fik det første i 1960, men det
var først i august måned, da bund-
garnsfiskeriet var forbi, så vi fik først
brug for det året efter. Det andet
bundgarn købte vi af en mand herfra,
der ikke kunne bruge det. Det var
en sømand, der forsøgte at starte som
erhvervsfisker.
■— Vil De kun fiske torsk, når den
nye, store kutter kommer?
— Vi regner med at fiske torsk i
den bedste tid og rejer ved forårets
begyndelse, da er der ikke så mange
torsk. Det nye fartøj får påmonteret
harpun, så vi ind i mellem kan skyde
sildepisker.
REGNER IKKE MED SÆLER
— Hvad med klapmydsfangst i stor-
istiden?
— Man regner efterhånden ikke
med klapmydser som fangstdyr, hvor-
for det ikke er sikkert, at vi tager på
sælfangst. Egentlig har jeg foreslået,
at vi på tidspunkter med for lidt torsk
og rejer tager på sælfangst i Linde-
nowsfjorden, men da det siges, at det
kan være farligt at sejle dernede, er
det tvivlsomt, om vi gør det, før vi
selv har været der og set på forhol-
dene. Men vi kan måske forsøge for
at få lidt kød, siger Knud-Erik Isak-
sen, der også er opdraget som fanger
og fortsætter:
— Tidligere var der mange torsk
her omkring. Jeg er den eneste af os
brødre, der har en kajak, og jeg kan
huske, jeg engang satte en langline
ud med 20 kroge — og fik 20 torsk,
lige her udenfor. Hvis vi havde haft
bundgarn dengang, er det ikke godt
at vide, hvor meget vi havde fanget.
Den gang, da der endnu ikke fandtes
ordentlig materiel, havde jeg kun ka-
jak til brug ved torskefiskeri.
— De får bedre plads, når det nye
fartøj kommer?
— Det bliver der, siger Mikael Han-
sen og fortsætter:
— Vores nuværende båd har især
denne sommer været for lille til os,
idet vi blev bedt om, at lever og ind-
volde skulle være udtaget på fisken,
inden vi afleverer fangsten om bord
på „Karin K“, der er i Lichtenau-
fjorden som forsøgsskib. Da dækket
på båden er ret lille, har det været
vanskeligt at udføre dette arbejde.
„KARIN K" OG INDHANDLINGS-
PRISER
— Hvordan synes De om indhand-
lingen til „Karin K“.
— Vi er ikke helt tilfredse. Torsk,
vi indhandler til Sydprøven, hvor ho-
ved og indvolde er taget ud, betales
med 34 øre pr. kg., mens torsk mec
hoved men uden indvolde, vi sælgel
til skibet, betales med 26 øre pr. kg.
— for de største, mens de mindste
giver 22 øre. Det er en betydelig pris-
forskel.
— Har De ikke klaget over det?
— For sent fandt vi ud af, at der
var forskel på indhandlingspriserne,
siger Knud-Erik Isaksen og fort-
sætter:
— Vi har ellers klaget, også over,
at indhandlingstallene til skibet bliver
medregnet i udbyttedelingen. Hvis der
ikke skal sås alt for megen utilfreds-
hed hos fiskerne, må de ansvarlige
være klar over, at der må afsættes
tid til at tale med os — inden der
iværksættes nyordninger.
— Deres torskefangst bliver stadig
større?
— Da vi kun brugte håndline og
langline, fangede vi omkring 70—80
tons torsk om året, siger Mikael Han-
sen og fortsætter:
— Nu, da vi har bundgarn, fanger
vi cirka 250 tons årligt.
— Hvis vi medregner fangsten med
hånd- og langline, kommer tallet op
på omkring 310 tons, korrigerer Knud-
Erik Isaksen.
BEDSTEMORS OPDRAGELSE
— De hører til fiskernes foregangs-
mænd i Sydprøven?
— Sikkert grundet vort fiskeri er vi
3 brødre, der er medlemmer af besty-
relsen i fisker- og fangerforeningen
her, siger Knud-Erik Isaksen.
— De er vel indformeret om pla-
nerne om forøgelse af fabrikernes an-
tal. Man er allerede begyndt at tale
om, at der skal bygges fabriker både i
Julianehåb og Nanortalik. Under det
ekstraordinære landsrådsmøde i for-
året var der 2 medlemmer, der gik
stærkt ind for, at udstedernes ikke
glemmes helt. Landsrådet fremhæver
endda med en udtalelse om det emne.
Hvad er Deres opfattelse af, at man
nu vil bygge store fabriker i byerne
omkring Dem?
— Vi er meget glade for, at antallet
af fabriker øges, siger Knud-Erik
Isaksen og fortsætter:
— Vi er ikke enige i tanken om op-
førelse af en fabrik i Julianehåb, idet
dette kun vil bevirke, at fabriken i
NarssaK får mindre at lave og vil må-
ske give underskud igen. Hvis der i
stedet for i Julianehåb, blev bygget
en fabrik i Lichtenau-fjorden, tror vi,
det ville spare Grønland for mange
unødige udgifter.
— Har De haft nogen vanskelig-
heder, fordi De er opvokset uden far?
— Jeg var ikke hos min moder, da
jeg var barn, siger Mikael Hansen og
fortsætter: — Bedstemor har, fra vi
var mindre, tvunget os til at fiske —
især om sommeren, når det blev var-
mere. Vi har imidlertid aldrig været
uvillige, når vi blev sat til noget.
Allerede som børn måtte vi selv skaf-
fe penge til tøj. Fordi vi var fader-
løse, fik vi ikke penge til tøj, og vi
fik intet tøj, medmindre vil selv spa-
rede sammen til det. Derfor var vi
aldrig ugidelige, når vi blev sat til
at fiske. Jeg har meget at sige vores
bedstemoder tak for. Hun lod os for-
stå, hvilken betydning fiskeriet kan
have.
Janus.
wwvuvvvvvvvvvwsvwvvvwvwvwvvv
MARIN
for en glad og sikker
fritid til søs
Crescent Marin 4 og 8 hk på-
hængsmotorer er økonomiske,
trækkraftige og pålidelige. De
skulle også vælge Europas mest
solgte påhængsmotor, Crescent
Marin, til Deres båd. Pris i Grøn-
land: 4 hk med ekstra tank kr.
1.188,—. 8 hk kr. 1.978,—.
IVERSEN & BØRDIK
OVERGADEN O/V 28 — KØBENHAVN K.
Et mislykket forsøg
Det stigende bundgarnsfiskeri ved
Grønlands vestkyst i forårsmåneder-
ne har skabt forskellige vanskelighe-
der. Normalt fanges der så mange
torsk i maj og juni, at en del af sal-
terierne bliver fyldt op, og da man
ikke altid kan behandle fisken hur-
tigt nok, går det ud over kvaliteten.
KGH’s skib „Kaskelot" har i flere år
været benyttet som produktionsskib.
Skibet har aflastet mange salterier, og
i år har KGH chartret to færøske ski-
be, „Karin K“ og „Holmur". „Karin
K“ blev placeret i Lichtenaufjorden
og „Holmur" i Igalikofjorden. „Kaske-
lot" blev placeret ved NapassoK.
Den prisværdige indsats fra KGH
gav desværre kun et ringe resultat.
På grund af det kolde og ustadige
vejr vi havde i foråret, var der så
godt som ingen bundgarnsfiskeri. Ef-
ter planerne skulle der indhandles
2.000 tons torsk om bord på „Karin
K“. Skibet fik kun ca. 350 tons og
måtte sendes hjem, inden sæsonen var
slut. Skibet var udstyret med en af-
nakke- og en flækkemaskine og kun-
ne ellers behandle 45—50 tons fisk
om dagen. Indhandlingen til „Holmur"
der har flækkere om bord, var knapt
på 200 tons ved slutningen af juni.
misilineK iluagtmgitsortoK
nunavta kitåne upernåkut bundgar-
nerssorneK agdliartuinarmat ajornar-
torsiutit ardlagdlit pilersimåput. maji-
me junimilo sårugdligit ima amerdla-
tigissut pissarineKartalerput tarajor-
terivit ilait ulivkårtortalerdlutik, så-
rugdligitdlo amerdlanårdlugit tunissat
suliarinere sivisunåriarångata tuni-
ssagssiat pitsaussusanatik. KGH-p u-
miarssuautå „Kaskelot" ukiune ardla-
lingne tarajorterivigtut atortarpoK,
tunissagssiorfit ulivkårtortugssauga-
luit ikiorserdluartardlugit. ukioK må-
na KGH-p åtartorpai savalingmior-
miut umiarssuait „Karin K“ Agdluit-
sup kangerdluanitineKartoK åma
„Holmur" Igalikup kangerdluanitine-
KartoK. „Kaskelot" Napassumitine-
KarpoK.
KGH-p Kujanartumik iliuseKarnera
ajoraluartumik angussaKarfiunginga-
jagpoK. upernåp matuma issigpatdlår-
nera silardlugkajungneralo pissutiga-
lugit bundgarnerssorneK pigssarsiviu-
ngingajagpoK. pilerssårutit maligdlu-
git „Karin K“-mut sårugdligit 2000
tons tunineKartugssaugaluarput, 350
tons migssiliuinartut tunineKardlutik;
umiarssuardlo angerdlartinartariaKar-
dlune. umiarssuaK niaKuiauteKara-
luarpoK tissåssuteKaraluardlunilo
maåkinanik uvdlormut 45—50 tons tå-
ssane niorKutigssiarineKarsmauga-
luardlutik. „Holmur" tissassunik ilå-
tigut inugtalik junip naggatåta mig-
ssåne 200 tonsit inordlugit tunissi-
viusimavoK.
r
LETTE GLADE FØDDER
bruger RAD0X fodbadesalt
Varmt vand - drys RADOX i -
put fødderne ned! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
RADOX gir friske,
glade fødder.
1
)/
RADOX
isigkat o Kitsut nuinartut RADOX-ip
tarajuc isigkanut atugagssiot atortarpait!
iracK kissartoK - RADOX »akalatalaruk
- isigkatitdlo imermut misutdlugit ! ahh,
ilumut amermut mångersumut måininer-
nutdlo iluatdlangarame . .. mussat ilua-
rusungnermit tortalartuinauput Kiting-
nigssardlo kajungcrnarsissardlune.
RADOX evkiluitsunik nuanar-
tunigdlo isigaKalcrsitsissarpoK.
FOD-BADESALT
imerusuerdlunilo
21