Atuagagdliutit - 10.10.1963, Side 7

Befolkningskoncentration
med omtanke
Af kontorchef PH. ROSENDAHL
I en artikel i Grønlandsposten af 28.
marts 1963 med ovenstående overskrift
skriver en indsender, Kaj Olsen, at
der stadigvæk er fangere, der ikke
har forståelse af det grønlandske fæl-
lesmål, der skal stræbes mod (der
tænkes på fiskeriets industrialisering).
Fangerne nordpå mener at kunne leve
alene af fangst, skønt denne form for
erhverv ikke længere kan sikre deres
eksistens, hvorfor fangerne fra de små
bopladser og udsteder i Nordgrønland
bør flytte til fiskeridistrikterne.
Læser man, hvad der står side 345
i afhandlingen: „Økonomisk Politik i
Grønland", ser det ved første øjekast
virkelig ud som om indsenderen har
ret. Der står nemlig, at der i Umanak
og Upernavik distrikter er en meget
stor forskel på „levefoden" mellem
fangere og lønmodtagere. Der nævnes
således, at f. eks. i Umanak distrikts
udsteder og bopladser har lønmodta-
gere (udstedsbestyrere, kateketer og
andre) i 1960 4.600 kr. medens fanger-
ne kun havde 1.850 kr. Men ordet „le-
vefod" er blot en simpel skrivefejl.
Det er nemlig tidligere meddelt mig,
at der burde have stået „pengeind-
komst". Fangernes levefod bliver ikke
ringere end lønmodtagernes, når kø-
dets værdi medregnes.
I en artikel i Grønlandsposten marts
1962 har jeg søgt at finde levefoden
ved udsteder og bopladser ved at se,
hvor meget en familie har råd til at
købe for i deres butik, og dertil har
jeg adderet værdien af det kød, de
får ved deres fangst. Man ser da, at
familierne i det nordlige Vestgrøn-
lands udstedsområder har en indkomst
svarende til 8.700 kr. — medens til-
svarende indkomster for fiskerne i ud-
stedsområderne sydpå er 8.900 kr., alt-
så kun en forskel på 200 kr.
Ministeriets undersøgelse i 1956—57
over grønlandske husstandes indkom-
ster og forbrug bekræfter da også
dette, idet det anføres, at udsteder og
bopladser i det nordvestlige Grønland
har en samlet bruttoindkomst pr. fa-
milie på 8.600 kr., medens den tilsva-
rende indkomst i det sydlige Vest-
grønland er 8.900 kr., altså kun er
forskel på 300 kr. pr. husstand.
Disse to opgørelser stemmer således i
ret godt overens, og viser at fangernes.*
levefod nordpå er meget lidt mindre
end fiskernes sydpå.
Det er da heller ikke udsteder og
bopladser i fangerområderne i Nord-
grønland, der sinker Grønlands øko-
nomiske udvikling. Der var i 1960 i
alt kun 11 udsteder, der gav et reelt
nettoudbytte, og de lå alle i det gamle
Nordgrønland, i Thuleområdet, i Sco-
resbysund og i Angmagssalik. Det er
tværtimod de sydgrønlandske udste-
ders produktion af saltfisk, der hin-
drer landets økonomiske udvikling, da
en rentabel fiskeproduktion kun kan
skabes, når engang produktionen sam-
les i fabriksbyer, og fiskerbefolknin-
gen ved tilflytning hovedsagelig er
samlet der. Men dette forudsætter —
således som hr. Kaj Olsen også an-
fører — at alt tilrettelægges, så der
bliver boliger m. m. klar til tilflyt-
terne. — Allerede nu giver fabrikerne
i Christianshåb og Narssaic nettoover-
skud, og dette bliver sikkert også til-
fældet med de kommende fabrikker i
byerne sydover, når tilstrækkeligt
mange fiskere efterhånden er flyttet
dertil, og da producerer så meget til
byens fabrik, at dens kapacitet fuldt
ud bliver udnyttet.
Jeg vil dog ikke hermed sige, at
slet ingen skal flytte fra Nordgrøn-
Alt hvad De behøver
til opvarmning
KUL
KOKS
CINDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
land, for det er absolut nødvendigt,
at en del årligt drager sydpå, da be-
folkningstilvæksten stiger stærkere
end fangstmulighederne strækker til.
Men de, der bør flytte, bør være alle
le mange, der ikke er virkelige fan-
gere, altså særligt de unge fra Uma-
nak by og Upernavik by og fra kul-
brudet. Disse har gået i gode store
skoler, og de er vant til at leve i en
by. Det vil derfor være dem, der
bedst kan gøre sig gældende og følge
bedst med i en fabriksby som fiskere
og som arbejdere. Dette gælder både
unge mænd og kvinder.
Men de, der har stiftet familie, er
sikkert bedst tjent med at blive, hvor
de er. Det er svært for ældre at vænne
sig til nye forhold og derfor svært at
klare sig der. Det må også huskes,
at de har sat penge i hus, som de
næppe kan vente solgt til en rimelig
pris, og et nyt hus sydpå vil blive
dem svært at afdrage. Hertil kom-
mer de ældres stærke hjemstavns-
følelse.
Når det til slut i artiklen hedder,
at når stederne i Nordgrønland er ble-
vet forladt, vil resultatet blive, at
fangstdyrene på disse forladte steder
vil blive flere og flere, således at de
følgende generationer dér vil få et
„uudtømmeligt kølerum", da er det
vist overset, at dette ikke gælder
sortsider og blåsider, da disse hører
hjemme i New Foundland. De yngler
ikke i Grønland, de er kun der på
træk en kort tid af året. De er de
næstvigtigste fangstdyr i Grønland og
skaffer 25*Vo af landets kødforsyning.
— Klapmydsen vil heller ikke tage
til, fordi bopladser nedlægges, da
lisse heller ikke yngler i Grønland,
nen kun trækker langs kysten en
kort tid.
Netsiderne, hvidhvalerne og narhva-
lerne vil nok tage til, hvis der i nogle
år slet ikke drives fangst på dem.
Men det vil blive dyrt at hente dem,
for vejen fra syd til nord er kostbar
for et motorfartøj. Det er tillige me-
get tidstagende og dyrt at jage sæler
ii'ra et større motorfartøj, for drifts-
udgifterne er store. Jagten må jo blive
motorbådsjagt, hvis kajakfangsten
i ?år i glemme, hvad den vil gøre, når
alle flytter sydpå.
I øvrigt må det huskes, at netsider-
ne siden 1945 har været i tiltagende
i det gamle Nordgrønland, også inden
nogen flyttede derfra. Endvidere kan
siges, at der er håb om, at trækket af
blå- og sortsider langs Vestgrønland
vil blive større i de kommende år,
hvis de bestræbelser gennemføres, der
til sommer foreslås af Canada i Den
internationale nordvestatlantiske Fi-
skerikommission, idet man nu vil søge
at begrænse fangsten på de forplan-
ningsdygtige dyr, medens de ligger på
ynglepladserne ved New Foundland
— men herom nærmere i en senere
artikel.
Man kunne måske invende, at der
ikke kan skaffes så gode lærerkræfter
til bopladserne og de små udsteder
nordpå, at børnene kan få de store
skolekundskaber, der kan bringe dem
fremad. Hertil må siges, at i fiskeri-
områderne er store skolekundskaber
meget vigtigt, da dansk er nødvendigt
for at kunne arbejde godt sammen
med danske, der ikke kan grønlandsk,
og for at kunne lære maskinlære og
navigation o. lign. Men for en kajak-
HI-FI
LYDBÅND
Topkvalitet
- men ikke dyrere |
Forlang brochure hos
Deres radioforhandler
Frode Herlav & Co.,Kbh..
mand er undervisning i maskinlære
og navigation uden betydning; han
har sin kajakåre, fjældene viser ham
retningen, og i sin kajak har han ikke
brug for dansk. Grønlandsposten er
landets vigtigste oplysningsspreder.
Gennem dens grønlandske tekst føl-
ger fangerfamilierne Grønlands udvik-
ling og forholdene i den øvrige verden.
Jeg vil derfor slutte med at sige,
at det må være rigtigst at lade alle
gode dygtige fangere forblive nordpå,
thi de lever et liv, de er fortrolige
med, et liv de holder af, og de får
den kost de helst vil have. KGH er
dem taknemmelig for de mange sæl-
skind, de skaffer (på KGHs auktioner
i København 1963 solgtes der for hele
Grønland 15.000 skind, der gav fori
2V2 miil. kr.), og taknemmelig for den
dygtige beredning fangerhustruerne
giver skindene, så de derved opnår
gode priser på verdensmarkedet, som
kommer Grønland til gode. (Gennem-
snitprisen for netsideskind var ifølge
aviserne 160 kr., og for blåsider 215
kr. pr. skind).
Koncentrationen i fabriksbyerne bør
derfor først og fremmest komme fra
de mange tabgivende udstedsområder,
der har saltfiskproduktion som er-
hverv.
Ph. Rosendalil.
5000 GAS-medlemmer
deler de 5 miil. kr.
Lønstigning til lavestlønnede på 23—43 øre i timen -fa Største stigning
til bådførerne: Fra 150—225 kr. pr. måned og helligdagstillæg til 30 kr.
pr. heldøgn HK-medlemmer får lønstigning på 150—200 kr. pr. må-
ned fra 1. april 1964.
Som den første af Grønlands fag-
lige organisationer har GAS efter for-
handlinger med Ministeriet for Grøn-
land og finansministeriet afsluttet
overenskomst ud fra G-60 forslagets
godt 12 miil. kr. Overenskomsten,
hvoraf den væsentligste del først træ-
der i kraft fra 1. april næste år og
løber til 31. august 1965, indeholder
en række generelle lønforbedringer
inden for beløbsrammen på godt 5
miil. kr., som G-60 forslaget forud-
sætter, mens de resterende beløb skal
delels mellem de øvrige grupper på
Grønland.
Omkring 5000 grønlandske arbejde-
re er lønnet efter satser som GAS,
hvilket vil sige stort set hovedparten
af de grønlandske arbejdere. Denne
gruppe skal deles om G-60 forslagets
mindste beløb, mens et mindretal får
lov at dele syv millioner.
SPROGTILLÆG PÅ 25 ØRE I TIMEN
Som tidligere omtalt i A/G betyder
overenskomsten fra 1. april næste år
en lønfremgang på omkring 15 pct.
for de samlede GAS-lønninger i 1962.
For de ufaglærte forhøjes timelønnen
med godt 10 pct. I denne forbindelse
skal dog medtages, at den nye over-
enskomst forudsætter, at de person-
lige tillæg indregnes i den bestående
grundløn.
Der bliver højere stabilitetstillæg
for timelønnede, og de ugelønnede
får en samlet forhøjelse på ca. 15 pct.
Også kvalifikationstillæggene forhø-
jes, mens som nævnt de personlige
tillæg bortfalder.
Med de personlige tillægs indførel-
se tilstræbte man en slags belønning
for flid og stadighed i arbejdet. For
fremtiden vil disse personlige tillæg
indgå direkte i grundlønnen med den
højeste sats, nemlig 21 øre. Årsagen
er, at det har vist sig vanskeligt at
administrere bestemmelserne om per-
sonlige tillæg, som hidtil har været
udbetalt efter forskellige retningsli-
nier af de forskellige institutionsle-
dere i Grønland.
I alle overenskomster er der gi-
vet mulighed for at yde sprogtil-
læg med 225 øre pr. time under
forudsætning af, at den pågælden-
de har aflagt en særlig prøve, til-
rettelagt af Ministeriet for Grøn-
land.
I G-60 forslaget er der afsat en
million kroner til effektivitetsfrem-
mende tilllæg. De bliver udelukkende
fordelt til de ufaglærte.
De faglærte arbejdere får forhøjet
timelønnen med 220 procent, dog også
fraregnet de personlige tillæg. Både
de stabilitetsfremmende tillæg og
kvalifikationstillæg forhøjes, og til-
lægget for svendeprøve forhøjes fra
en krone til halvanden krone i timen.
1 KR. I TIMEN FOR
MOTORPASSERPRØVEN
For sømændene bliver forhøjelsen
på knap 10pct., dog godt ti procent
for uge-hyrede, og forskellige tillæg
forhøjes. Når sømændenes lønforhø-
jelse er mindre end de øvrige gas-løn-
nedes, er det fordi, de hidtil har haft
forholdsvis højere lønninger.
Der indføres et særligt tillæg på en
krone i timen for folk, der har bestået
motorpasserprøven.
Bådførerne vil få den største, pro-
centvise lønstigning, fordi de hidtil
har været for lavtlønnet i forhold til
andre sømænd, og der påhviler dem
et stort ansvar. Deres lønforhøjelse
bliver ca. 125 kroner månedlig, og for
førere af både over 20 bruttotons bli-
ver stigningen 225 kroner om måne-
den. Sætteskippere får et særligt til-
De kender
på fornemt engelsk kvalitets-
håndværk - og på den gyldne
ring i pibespidsen
nalungilat (yi£ih,
tuluit sanavat kussanartorssauK — åma pujortautip king-
miviane ringe kultiussaK ilisarnaKutigå.
En gros: C. B. MØLLER & CO A/S København
ugssuåt silarssuarme
tusåmassak
ingme oka.izia.rit
HØNG piniardlugo
læg på 100 eller 150 kroner om må-
neden.
Endelig forhøjes satserne for
sejlads på søn- og helligdage væ-
sentligt. Nugældende sats på 3,50
forhøjes til 15 kr. pr. halvdøgn
eller 30 kr. pr. heldøgn, og denne
forhøjelse vil få stor betydning.
For handels- og kontormedhjælpere
bliver lønforhøj elsernea på 150 til 200
kroner om måneden. Der er indført
et par ændringer i ansættelsesformen.
HK-medhjælpere, der ikke har gen-
nemgået lærlingeuddannelse, har hid-
til været aflønnet som ufaglærte ar-
bejdere i 5 år, inden de kunne blive
ansat som månedslønnede. Det er nu
afskaffet, og der fastsat en særlig
månedsløn for dem i overenskomsten.
FORENKLEDE SATSER
I KUTDLIGSSAT
Desuden bliver der den ændring, at
medhjælpere, der har afsluttet lær-
lingeuddannelsen, straks bliver ansat
som assistenter. Hidtil er de først ble-
vet ansat som HK-medhjælpere uden
uddannelse i alt fald i nogen tid. Den-
ne ændring vil medføre, at uddannede
HK-medhjælpere, der ikke er ansat
som assistenter, straks fra 1. april vil
blive rykket op, og det vil give dem
en lønstigning på omkring 250 kroner
om måneden. Endelig vil særligt kva-
lificerede tolke blive ansat som over-
assistenter.
Overenskomsten for funktionærer
og minearbejdere i K’utdligssat er
blevet stærkt forenklet. Man henhol-
der sig i den ny overenskomst til
lønningerne for ufaglærte, faglærte
og funktionærer, hvortil kommer reg-
ler for de særlige tillæg, som mine-
tillæg og fronttillæg. De bliver ikke
forhøjet, da de blev væsentligt for-
højet ved overenskomsten i 1961.
Tilsammen vil lønforhøjelserne
altså blive omkring 15 procent, for
nogle lidt mere, og for andre lidt
mindre. De træder som sagt i kraft
fra 1. april 1962.
I G-60 forslaget var der afsat I2V2
million kroner til indkomstforbedrin-
ger for lønmodtagere, fiskere og fan-
gere. Deraf får de GAS-lønnede alt-
så 5 millioner til deling.
4000 UFAGLÆRTE GAS-LØNNEDE
Det er næppe nøjagtigt opgjort,
hvormange der er lønnet efter GAS-
overenskomsterne. Organisationen har
ca. 2000 medlemmer, men det anslås,
at der ialt er henved 5000, der lønnes
efter overenskomsterne, og som altså
skal dele de 5 millioner. Det bliver
i gennemsnit 1000 kroner om året til
hver person. Men i virkeligheden bli-
ver fordelingen noget varieret.
Af de henved 5000 GAS-lønnede er
omkring 4000 ufaglærte.
En stor del af de GAS-lønnede,
navnlig de ufaglærte, er mere eller
mindre sæson-beskæftigede, idet en
del af dem formentlig har andet er-
hverv resten af året. De får altså til-
svarende mindre andel i de 5 GAS-
millioner.
Den ny overenskomst trådte i kraft
1. september. I de første syv måne-
der, indtil 1. april, får de lavestlønne-
de, ufaglærte arbejdere et tillæg på
6 øre i timen. Fra 1. april træder der
nye regler i kraft om løsning af strids-
spørgsmål i forbindelse med afskedi-
gelser.
STIEBEL TILBUD
STIEBELip TUNINIAGAI
Se efter mine annoncer 1 avisen. Der
er nyt tilbud i hvert nummer, hvorved
De kan følge nyhederne indenfor sko-
tøjsbranchen.
atuagagssiame annonclka misigssortar-
niåkit. normorut tamarmik nutårtaxar-
tarput, taimailivdiutitdlo kamigpalt nu-
tartertuartut malingnauvfigisinauvatlt.
art 1471.
Kraftig hvid og brun børnestøvlet, foe-
ret med lam og stærke gummisåler,
rummelig og behagelig.
24.25.26.27......................kr. 29,90
28.29.30............................. 34,90
31.32.33.......................... „ 38,90
Sendes pr. efterkrav.
Kan om ønskes også sendes pr. luftpost
til følgende takster:
Dame- og børnesko (incl. op-
krævning) indtil 1 kg ............... 9,75
Herresko (incl. opkr.) indtil l'/i kg 12,75
og 3 kr. pr. */* kg herover.
piniagkat nagsiuneKartarput tlgunerine
akiligagssångordlugit. åma kigsautigine-
Karpat tingmissartukut nagsiuneKarsi-
nåuput nagsiunere ima akilerdlugit:
arnat mérKatdlo skhe (kamigpalt
aké ilångunagit) 1 kg tikitdlugo.. 9,75
angutit skfle (kamigpait aké ilå-
ngunagit) lVt kg tikitdlugo ........ 12,75
kg-tdlo taineKartut sivnerålne '/i
kg tamaisa saniatigut .............. 3,00
STIEBEL SKO
Holmbladsgade 62 — København S.
Mit ill. katalog fremsendes efter ønske.
katalogiutika åssiliartagdlit
piumaneKarångata nagsiuneKartarput.
7