Atuagagdliutit - 21.11.1963, Side 22

Vi og vort samfund
red.: Knud Hertling
Kriminalloven
Under landsrådssamlingen i år var
der tilløb til noget, der kunne have
medført en interessant tankeudveks-
ling om kriminalloven for Grønland.
Man nåede imidlertid ikke længere
end til et tilløb, og landsrådet „nøje-
des" med at anbefale, at udvalget for
samfundsforskning i Grønland gives
mulighed for at videreføre sit arbejde,
og at udvalget i sit videre arbejde også
fortsat undersøger virkningerne af
kriminalloven.
Det er imidlertid ingen hemmelig-
hed, at der i de senere år i Grønland
mand og mand imellem har været
diskussion igang om, hvorvidt den
form for kriminalretslig behandling,
lovovertrædelserne får i vore dages
Grønland, også er tidssvarende.
Lad os først lige se på, hvad gen-
nemførelsen af en særlig kriminallov
for Grønland i 1954 har haft til for-
mål, og ud fra hvilke forudsætnin-
ger forslaget var fremsat.
Herom siger samfundsforsknings-
udvalget i sin rapport fra 1962 om
kriminalloven og de vestgrønlandske
samfund:
„Hvad først angår lovens målsæt-
ning, fremgår det blandt andet af
forarbejderne, at man gennem de
skrevne bestemmelser ønskede at give
retsmyndighederne i Grønland ret-
ningslinier for deres virksomhed samt
at skabe regler, som kunne styrke
myndighedernes autoritet i de kon-
krete sager.
Det var også et vigtigt mål at skabe
retslig ligestilling mellem grønlæn-
dere og danske i Grønland i overens-
stemmelse med Grønlandskommis-
sionens principper, som bl. a. fandt
udtryk i den grønlandske retsplejelov
og — i større sammenhæng — i grund-
loven af 5. juni 1953.
Det fremgår endvidere klart af kri-
minallovens forarbejder, dens syste-
matik og særligt af dens foranstalt-
ningsbestemmelser, at den har som
mål gennem en individualiserende be-
handling af lovovertrædere at reso-
cialisere dem og dermed forebygge, at
de på ny forbryder sig. I forhold her-
til indtager de generalpræventive mål
en mindre fremtrædende plads. Der
lægges i loven en særlig vægt på, at
man i videst muligt omfang undgår
den isolation af domfældte lovover-
træderere, som i det øvrige Dan-
mark finder sted i form af fængsels-
straf og anbringelse i forskellige ty-
per anstalter og institutioner.
Et af de mest fundamentale mål
ved gennemførelsen af kriminalloven
var at bidrage til at gøre overgan-
gen fra den' hidtidige retstilstand til
den, som findes i det øvrige Danmark,
så harmonisk som mulig. I stedet for
uden videre at gennemføre den danske
straffelov i Grønland ville man forsøge
at bevare og støtte de udviklingsten-
denser, som havde vist sig i tiden
før kriminallovens gennemførelse.
Disse tendenser prægedes i første
række af en langsom udvikling, hvor
danske retsprincipper indførtes inden
for rammerne af og i harmoni med
den bestående retstilstand.
Hvad angår kriminallovens forud-
sætninger, var de dels, at der alle-
rede havde fundet en betydelig dansk
kriminalretslig indflydelse sted, dels
at Grønland bestod af en flerhed af
isolerede småsamfund med et særligt
reaktionsmønster, dels endelig, at rets-
myndighederne i Grønland havde nær
tilknytning til de samfund, hvori de
virkede.
Kriminalloven er et resultat af de
undersøgelser, der blev foretaget i 1948
af den såkaldte juridiske ekspedition
til Grønland. Ved lovens ikrafttræ-
den den 15. juli 1954 fik de grønland-
ske retsmyndigheder for første gang
skriftlige kriminalretslige regler.
Den diskussion, der har været ført
om kriminalloven, drejer sig fortrins-
vis om lovens foranstaltningsmulig-
heder. De udtalelser, der fremkommer
herom, både offentligt og under pri-
vate diskussioner, kan sammenfattes
derhen, at kriminallovens foranstalt-
ningsbestemmelser anses for at være
alt for milde. „Man skal bare være
forbryder, så får man da mulighed for
en uddannelse", siger folk gerne.
„Tyveri honoreres med en lille bøde."
„Sædelighedsforbrydere får anvist ar-
bejde i en anden by, hvor børnene
i denne by så bare udsættes for samme
Savner De lys?
KaumarKutigssaileKivit
I løbet af de sidste 5—6 år har
vi leveret ca. 150 el-aggregater
til Grønland.
Stationære og transportable,
benzin- og dieseldrevne, for
jævn- og vekselstrøm, kort sagt
til ethvert formål.
ukiut 5—6 ingerdlaneråne ingnåtdlagissiuténcat 150 migss. Kalåtdlit-
nunånut tunisimavavut.
nikitagåungitsut angatdlåneKarsinaussutdlo, benzinatortut solåritortutdlo,
jævnstrømimut vekselstrømimutdlo, naitsumik OKautigalugo Kanordlunit
itut.
Gør det selv — gør det let med
MILLERS FALLS
el-værktøj
nangminérdlutit suliarOk — MILLERS
FALLS ingnatdlagiarforfoK atordlugo
ajornånginåvisavat.
Millers Falis Company
har siden 1868 fremstillet værktøj
i gør-det-selv bevægelsens fædre-
land USA.
Håndmotoren
er en ret stor og kraftig motor på
430 watt med et omdrejningstal —
ubelastet — på 3.200 omdrejninger
i minuttet.
Millers Falis Company
nangminérdlune suliaringnigtar-
nigssamik pingårtitsissut nunåne
USA-me 1868-imitdle tamatumane
såkugssanik sanaortortalersima-
VOK.
motdre agssagssorian
angitajårssuvdlunilo såkortujår-
ssungmat 430 watt-enardlune akiu-
gagssaicartmane minutimut 3.200-
nik kaujatdlariartardlune.
Universal tilbehør til 6—8 mm
boremaskiner
Millers Fails Company har også et
meget omfattende program af til-
behør, som kan monteres i næsten
enhver Vi” boremaskine.
pisatagssat sivdlerutinut 6—8
mm-inut.
Millers Falis Company åma Kiv-
dlerutinut V4“-nut tamangajangnut
ivertineKarsinaussunik pisatag-
ssauterpagssuaKarput.
Vi sender Dem
gerne udførligt
prospekt- og
prismateriale.

plumaguvit pflsi-
ssutigssanik åssl-
gingltsunik nag-
sisinauvavtlgit.
Vesterbrogade 181, København V. Tlgr. adr.: ELMOTOR
fare for misbrug". Hvad skal man
gøre ved de personer, der gang på
gang begår lovovertrædelser, spørger
man. Man kan gøre som i Holsteins-
borg, nægte at dømme. Men en sådan
fremgangsmåde er ikke lovlig. Hvad
så? Hvad galt er der med vort foran-
staltningssystem?
Ganske vist skal man vogte sig for
at drage for vidtgående slutninger ud
fra sådanne udtalelser, men udtalel-
serne dækker over en virkelighed,
man ikke skal lukke øjnene for. Den
grundindstilling overfor lovovertræ-
dere, som den juridiske ekspediti-
on i 1948 konstaterede blandt den
grønlandske befolkning og som kri-
minalloven bygger på, nemlig ønsket
om at beholde lovovertræderen i sam-
fundet, få ham resocialiseret, kan man
næppe drage i tvivl. Personlig tror
jeg — og håber — at denne indstil-
ling fortsat er fremherskende. Det
er næppe loven som sådan, der er no-
get galt med. Fejlen, eller i hvert fald
det, der giver anledning til utilfreds-
heden, skal søges i, at man ikke har
sørget for at give retsmyndighederne
de nødvendige muligheder til forsvar-
lig gennemførelse af de foranstaltnin-
ger, som domstolene idømmer. Den
grønlandske administration har haft
så mange alvorlige problemer at løse
i Grønland siden Grønlandskommis-
sionens betænkning, at man har for-
sømt retsvæsenets udvikling. Det er
det, der giver anledning til utilfreds-
hed i dag. Når der begås en grov for-
brydelse, forlanger hensynet til bor-
gernes sikkerhed, at forbryderen iso-
leres, også inden dommen er faldet,
men mulighederne herfor mangler. Da
falder der stærke ord om kriminal-
lovens uduelighed.
Hvad skal vi så? Skal vi fortsat
have en særlig kriminallov for Grøn-
land, eller skal vi søge den danske
straffelov indført? Skal vi have fæng-
sler i Grønland? Hvad med organisa-
tionen af domsmagten? Skal vi fort-
sat have kredsretter, eller skal vi have
rejsende, juridiske dommere? Ja,
spørgsmål mangler vi ikke. Men hvad
med svar? Hver enkelt af os vil kunne
besvare nogle af de rejste spørgsmål,
men hvor meget er svarene værd?
For at kunne besvare sådanne spørgs-
mål må man have velunderbyggede
oplysninger og stor indsigt i de for-
skellige teorier om og erfaringer ved-
rørende behandling af kriminelle. Der-
for er det rigtigt, at besvarelsen af
disse spørgsmål overlades til udvalget
Imidlertid skal de undersøgelser, som
udvalget skal foretage, ske heroppe.
Udvalgets spørgsmål skal besvares af
folk her i Grønland, og hvis de svar,
som skal danne grundlaget for ud-
valgets indstilling, skal være rigtige
og alsidige, må man sørge for oplys-
ning om tilstandene i dag. En sådan
oplysning kan bl. a. fås gennem sam-
fundsforskningsudvalgets rapporter,
men desværre er disse rapporter ikke
oversat til grønlandsk. Der var ingen
penge til oversættelsen! Det lyder
utroligt.
Et effektivt retsvæsen er en uund-
værlig del af samfundsmaskineriet.
Derfor er det meget vigtigt, at rets-
myndighederne har forsvarlige og tids-
svarende forhold at arbejde under.
Jeg opfordrer kredsdommere og an-
dre, der har berøring med arbejdet
med kriminelle om at skrive til A/G’s
nyoprettede samfundsside om deres
mening om forholdene i dag.
uvagut inuiaKatigitdlo
red.: Knud Hertling
pinerillugtuliornernuk inatsisit
aussaK landsrådip atautsiminerane
pinerdlugtuliortarneK pivdlugo nu-
navtine inatsisit OKatdlisigineKarnig-
ssåt agsut soKutiginartugssångordlune
pissugssatut ilimanarsisimagaluarpOK.
ajoraluartumigdle ilimasugsinarpugut,
tåssame landsrådip piumassarinarsi-
mangmago samfundsforskningsud-
valgip suliaminik nangitsinigsså åma-
lo pinerdlugtuliorneK: pivdlugo inat-
sisit «anoK suniuteKamerånik misig-
ssuinarnigsså.
tamanitdle naluneKéngila« ukiune
kingugdleme inuit akornåne apericu-
tigineKartualersoK pinerdlugtuliorneK
pivdlugo inatsisit maligdlugit piner-
dlugtuliortunik pineKausissarneK uv-
dluvtine pissutsinut nalericutunersoK.
takoPKålåriartigule 1954-ime nunav-
tine ingmikut itdluinartumik inatsi-
siliornerup suna sujunertarisimagå
sutdlo tungavigisimagai.
tamåna pivdlugo samfundsforsk-
ningsudvalge 1962-ime pinerdlugtu-
liorneK pivdlugo inatsisit pivdlugit
nalunaerutimine ima OKauseKarpoK:
„inatsisigssat piarérsardlugit sulia-
tigut sordlo takuneKarsinauvoK su-
junertarineKarsknassoK maligtarissag-
ssani'k agdlagsimassunik Kalåtdlit-
nunåne encartussissussut maligtari-
ssagssaKartitaunigssåt, åmalo erKartu-
ssissut aulajangigaisa amgnerussumik
atarKineKalernigssåt anguniarneKarsi-
massoK.
sujunertat pingårtut ilagisimavåtaoK
kalåtdlit danskitdlo inatsisitigut åssi-
gingmik pineKartalernigssåt sordlume
tamåna grønlandskommissionip piu-
massarisimagå erKartussiveKarmerdlo
pivdlugo inatsisiliaussune — sulilo
angnerussumik inatsisinut tungaviu-
ssune 5. juni 1953 atulersune — er-
sserKigsarneKarsimassoK.
inatsisigssat suliarineKarneratigut
aula j angersaigkat tugdleriårneratigut
pingårtumigdlo pineKautigssat pivdlu-
git aulajangersagkatigut taikuneKarsl-
nauvoK inatsisinik unioricutitsissartut
nangmingneK KanoK itunerat tunga-
vigalugo pineKauserneKartarnigssåt
anguniarneKarsimassoK inoKatimik a-
kornåne inunermut sungiusardlugit
pinerdlugtuliorKingnigssåtdlo pina-
vérsårniardlugo. taima sujunertamut
nalenciutdlugo pinerdlugtuliorneK piv-
dlugo inatsisiliane sujunertaK avdla
anguniarneKarsfnaussøK tåssa inup
KanoK itunera tungaviginago pitdlai-
ssarneK sujunertarineKannerusimå-
ngilaK. inatsisine erssencigsarniagkat
ilagåt inatsisinik uniorKutitsissup er-
Kartussaussup sapingisamik inoKati-
minit avigsårtitåunginigsså Dan-
markime sordlo pissartut åssigiuma-
nagit tåssame pinerdlugtuliortut par-
naerussivingnut isertitsivingnutdlo
avdlanut isertineKartarnermikut ino-
Katimingnit avigsårtineKartamerat
piumanago.
pinerdlugtuliorneK pivdlugo inatsi-
sit piviussungortineråne pingårtita-
rujugssuartut sujunertarineKarsima-
vortaoK taima maligtarissagssaKarti-
taunenme pissusiusimassunit Dan-
markime pissusiussunut ikårsårnig-
ssap sagdlaitsumik pinigsså. Dan-
markime pitdlaissarnøK pivdlugo i-
natsisit imaillnardlugit atulersinagit
piumaneKarsiimavoK pissutsit inatsi-
sigssap atortulinginerane pissusiusi-
massut atauartlneKamigssåt. autdlar-
Kautåne taimatut periautsit avdlå-
ngoriartornerat arritsumik inerikiar-
torsimavoK dansikit periausisa periaut-
sinut atutussunut nåmagdlisagauvdlu-
tik erKussormeKarneratigut.
pinerdlugtuliorneK pivdlugo inatsi-
siliap tungavisa ilagisimavait tama-
tuma nalåne danskit pinerdlugtulior-
tunut KanoK iliortarnerisa kalåtdli-
nut suniuteicarérsimanerat, åmalo ka-
låtdlit inuiaKatigtnguåkutårnerat ing-
mingnut åtaveKarpiångitsut ingmi-
kortumigdlo periauseKartartut, kisalo
kalåtdlit erKartussiveKarnerme suli-
ssussut inuiaKatimingnut sulivfigissa-
mingnut agtumavdluartunigssåt."
pinerdlugtuliorneK pivdlugo inatsi-
sit 1948-me juristit misigssuiartordlu-
tik angalatitat sulinerata kinguneri-
simavai. inatsisit 15. juli 1954 atortu-
ngormata nunavtine erKartussinermik
suliagdlit maligtarissagssanik agdlag-
kanik kisame pigssaKartitaulersimå-
put.
inatsisit tåuko OKatdlisigineKarne-
råne avorKårineKarnerusimassut tå-
ssåuput pineKautigssat pivdlugit au-
lajangersagkat. isumat sarKumiune-
Kartartut atautsimut issigalugit OKau-
tigisagåine pinerdlugtuliortunut pi-
neKautaussartut såkukipatdlårtutut i-
ssigineKarput. OKartoKartåinarpoK:
„pinerdlugtuliortugaluaruvta ilinia-
gaKarsLnausimåsagaluarpugut." „tig-
dlingneK akilissutimininguamik nali-
lerneKartarpoK." „pingitsailivdlutik
atuiniapilugtartut nunaiKarfingme av-
dlame sulivfigssarsineKartarput tai-
mailivdlunilo sordlo mérKat igdloKar-
fingme nugfigissame najugagdlit na-
vianartorsiortitaulisåput". inuit inat-
sisinik uniorKutitsiuartut KanoK pine-
Kåsåpat? Sisimiunisut iliortoKarsinau-
vok, tåssa erKartussiumanane, kisiå-
nile taimailiomøK åma inatsisinik u-
nioricutitsineruvoK. tauvame KanoK
pisaugut? pineKautaussartut-uko år-
KigssuneKarneråta suna amigautigi-
gå?
soruname taima OKausiussartuinait
tungavigalugit ingassagtumik OKau-
seKarnigssaK ajornaraluarpoK, kisiå-
nile OKausiussartut issigingitsussårne-
Karsinåungitsunik tungaveKarput. ka-
låtdlit isumatoKåt 1948-me juristit a-
ngalaortitat påsisimassåt inatsisitdlo
piviussungortineKarneråne tungavigi-
neKarsiimassoK, tåssa inatsisinik unior-
Kutitsissut inuiaKatigit akornånigi-
nartitaunigssåt perorsandtaunigssåt-
dlo, er.Kortungitsutut OKautigineK a-
jornaKaoK. uvanga nangmineK neriu-
tigåra erKarsartautsimik taiméitumik
erKårsartausigdlit nunavtine amerdla-
nerussut, isumaKarpungame inatsisit
sujunertait tungavile kukussåungit-
sut. kukussordle imalunit nåmagig-
taitdlionnermut pissutaussoK téssau-
gunarpoK erKartussissut aulajangi-
gaisa piviussungortiniarnerånut ator-
tugssat isumagine«arsimånginerat.
grønlandskommissionip kingornagut
nunavtine suliagssarpagssuit pissorta-
nut suliagssångorsimåput taimalo er-
KartussiveKarnerup inerikiartortitau-
nigsså puigorneKarsimavdlune. uvdlu-
mikut-una nåmagigtaitdliorneK tama-
tuminga pissuteKartoK. ajorpatdlårtu-
mik pinerdlugtuliortoKarsimagångat
inuit erKigsisimassumik inutiiaunig-
ssåt pivdlugo piumassaulersarpoK pi-
nerdlugtuliorsimassup kisimititauv-
dlune pårineKarnigsså agdlåt sule er-
KartuneKartinane, kisiånile taimai-
liorneK ajornartarpoK. taimalo pisso-
icarangat pinerdlugtuliorneK pivdlugo
inatsisit ajornerarneKalersarput.
tauvame KanoK pisaugut? nunavti-
ne ingmikortumik pinerdlugtuliorneK
pivdlugo inatsiseKåinåsaugut imalu-
nit danskit inatsisait atulersisavavut?
nunavtine parnaerussiveKalisava? er-
Kartussissut sulinerat KanoK år«ig-
ssuneKåsava? kredsreteKameK ator-
tinøKåinåsava imalunit juristinik a-
ngalaordlutik erKartussissartunik> er-
KartussissoKalisaugut? ilame apericu-
tigssaileKinångøKaoK. kisiånile KanoK
akisaugut. imaica tamavta apericutit
ilait akisinauvavut. akissutitdle KanoK
pitsautigisanerpat. apemutit taimåitut
akisagåine tungaveKardluartunik ili-
simassaKartariaKarpoK pinerdlugtu-
liortartutdlo KanoK pineKartarnigsså-
nik påsisimassaKardluartariaKardlune.
taimåitumik apericutit tamåko sam-
fundsforskningsudvalgimut akissag-
ssångortitaunerat encortumik iliorne-
ruvoK. udvalgivdle misigssuinigsså
nunavtine pissugssauvoK, udvalgip a-
perssutigissartagagssai måne inungnit
akinøKartartugssåuput. taimalo aki-
ssutaussartugssat erKortuniåsagpata
taimatutdlo tungavigssauvdluåsavdlu-
tik pissariaKardluinarpoK uvdlume pi-
ssusiussut angnerussumik .påsisima-
rérnigssåt. taima påsissagssat sam-
fundsforskningsudvalgip nalunaeru-
taisigut pineKarsinaugaluarput, kisiå-
nile ajoraluartumik nalunaerutit tåu-
ko kalåtdlisungortitausimångitdlat.
nugternigssånungoK akigssaKångina-
mik! ila ugperinerdlunit ajornanga-
jagpoK.
sulivdluarsinaussunik erKartussive-
KarneK inuiaKatigingne pingitsorne-
KarsinåungilaK. taimåitumik .pissaria-
icardluinarpoK er.Kartussivit pitsåu-
ssunik nalerKutunigdlo sulinigssa-
mingne atortugssaKarnigssåt.
kredsdommerit avdlatdlo pinerdlug-
tuliortunut suliniarnermut agtuimå-
ssuteKartut «inuviginiarpåka Atua-
gagdliutine unga inuiaKatigingnut tu-
ngassunik ingmiikut Kupernertåmut
uvdlume pissutsit pivdlugit agdlaga-
KarKuvdlugit.
22