Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Síða 8

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Síða 8
Lyt ikke til falske profeter PETER HEIL- MANNS SVAR TIL APOLL0RAK' MOGENSENS Det, som man i de torskellige lan- des indbyrdes forhold i den senere tid hele tiden har passet på, er, at man i stedet for at skælde hinanden ud så vidt muligt bestræber sig for at opnå en sund forståelse, uanset hvor dybtgående meningsforskellene måtte være. Imidlertid findes der i verden visse lande, der fører en over- dreven og aggresiv politik, og som ikke holder sig tilbage for at frem- sætte ubegrundede beskyldninger og bruger metoder, der absolut ikke gav- ner de pågældende landes anseelse ude i verden, eller ejheller gavner de landes forbindelser med omverdenen. Verdensnationernes vigtigste — aller- vigtigste mål — i dag er at arbejde sig frem til en forståelse, som er den bedste vej, for derigennem at løse de mange problemer, der sommetider kan koste menneskeliv. IKKE VÆRDIG Når vi ser tilbage og betragter det forløbne år, kan vi måske dårligt und- gå at indrømme, at der i vort land er sket et tilbageskridt i den henseende. Læserne aner sikkert allerede, at jeg derved tænker på et radioforedrag, der blev holdt sidste år. Jeg tænker også i den forbindelse på, at foredra- Landbrugslotteriet De kan deltage i de 4 store trækninger (jan.—febr.—marts —april 1964) i alt 24 dage, med største gevinst kr. 225.000,00. Vi seddel kr. 35,75 Yz seddel kr. 16,75 Hvis % sedler er udsolgt, kan 2 kalve fås i stedet. Trækningsliste sendes mod por- •togodtgørelse. S. N. LARSEN Aut. Lotterikollektion Nørrebrogade 185 — Kbhvn. N. gets mest fornærmende udtalelser og dem, der gør mest ondt for danskerne, på Grønlandspostens forside er ble- vet fremhævet som overskrift med store typer. Vi grønlandske medlem- mer af G-60 har ganske vist allerede anført i vor korte og beklagende ud- talelse, at de beskyldninger og ube- grundede udtalelser er så grove, at de ikke fortjener, at man i enkelthe- der går ind på dem. Men efter ved hjemkomsten fra Danmark at have hørt argumenterne som forsvar for, at foredraget er blevet udsendt, og læst de indlæg i A/G, der støttede foredraget, har jeg fundet det nød- vendigt at knytte nærmere kommen- tarer til de vigtigste spørgsmål i fore- draget. Men til trods for, at vi, der er blandt dem, der er blevet angrebet med de beskyldninger, der må be- tegnes som ubegrundede, har grund til at føle os trådt over tæerne, kan vi på den anden side trøste os med, at der er sat et stort spørgsmålstegn for foredragets saglighed ved, at fore- dragsholderen fremkom med et ube- grundet og ubehersket angreb på en stor mand, der kan karakteriseres som en utrolig modig og standhaftig mand, nemlig Hans Egedes, og foredragshol- deren burde ligesom alle vi andre føle sig uværdig til at løse hans skobånd. Selv om beskyldningerne mod Hans Egede allerede er blevet imødegået på en udmærket måde, særligt gennem indlæg i A/G af Bendt Lynge og provsten, vil jeg her ganske kort yderligere kommentere beskyldnin- gerne. SOLGTE FOR MANGE VARER Det forhold, som fra gammel tid har været grund til verdens beundring for eskimoerne, er, at dette folk har været i stand til at opretholde livet i verdens mest kolde og barske klima, takket være dets erhvervskulturs for- trinlige afpasning til naturforholdene. Hans Egede har aldrig forsøgt at øde- lægge eskimoernes erhvervskultur. Derimod har Hans Egede bekæmpet eskimoernes religionskultir, d.v.s. de- res hedenske lære og skikke, der af videnskabsmænd, der er specialister i mangfoldige landes kulturhistorie, ikke betegnes som imponerende, og ikke synes at have haft nogen nævne- værdig betydning for eskimoernes er- hvervsliv, men som for nogle af skik- kenes vedkommende sikkert ikke har været til gavn for sundheden. Rent bortset herfra har Hans Egede re- spekteret vore forfædres traditioner og har sammen med sin kone fuld- stændig uselvisk viet sit liv til at hjælpe grønlænderne. Til trods for, at Danmarks indsats i Grønland altid har haft til formål at gavne den grønlandske befolkning, har det gennem en lang periode ikke kunnet undgås, at der er sket fejl- tagelser — vi er' jo alle kun menne- sker, der kan fejle. Og det er rigtigt, at der i løbet af det 19. århundrede er sket en betydelig nedgang i leve- standarden, der på mange måder har betydet, at fattigdom og sygdom er blevet meget fremherskende i Grøn- land. Lad mig ganske kort nævne, at hovedårsagen til denne tilbagegang som bekendt har været den, at fan- gerne dengang havde ubegrænset ad- gang til at afsætte deres spæk- og skinprodukter til Handelen, eller sagt med andre ord, at Handelens folk den- gang har været lidt for ivrige efter at opkøbe alt, hvad de kunne få fat i. Dette har resulteret i, at mange af fangerne er blevet fristet til at sælge spæk og skind, som de fak- tisk slet ikke kunne undvære i deres daglige liv — som f. eks. skind til de- res konebåde og telte og spæk til opvarmning og ernæring — og på den måde har mange fangere ødelagt grundpillerne til deres erhverv. RINKS FORKLARING Om denne tilbagegang siden Hansi Egedes ankomst til Grønland skrev H. J. Rink følgende: „Grønlændernes erhverv må kaldes jagt i ordets fulde betydning, og for et jagtfolk, er som bekendt berørin- gen med civiliserede nybyggere al- tid forbunden med fare for under- gang. Når man i så henseende frem- hæve Grønland som en undtagelse kan man dog let ovedrive betydnin- gen heraf; thi det har viist sig, at de indfødte befinde sig i tilbagegang hvad kraft og velstand angår. Den samme virkning giver sig altså til- kjende i Grønland som andetsteds, kun at den foregår betydelig lang- sommere. Det kan ikke nægtes, at denne forhaling skyldes en vis omhu fra den danske regjerings side, som man næppe andetsteds finder side- stykke til ...“ Efter at have omtalt, hvorledes man burde have forsøgt at forhindre den omtalte tilbagegang i fangererhvervet, indrømmede Rink, at dette ikke havde været ganske let, og fortsatte: “... og ved siden af de højst sør- gelige og faretruende tegn savnes der heller ikke opmuntrende eksempler på, at der endnu findes sunde og gode SOLGRYN nerissåkit nukigtungorumaguvit nerissagssat inQssutlgssatut naiem.utQsagunik perKingnartOsagu- nigdlo lnQssutlgssartaKartariaKarput mérKanut Inerslmassunutdlo nalerKiitunik, taimåitumik SOLGRYN uvdlut tamaisa nerissåkit, tåssame SOLGRYN akOKarmata måniup KaKOrtortåta lnOssutig- ssartarpagssuinlk kalklmlgdlo ktsalo akugalugitaOK jern, fosfor Sma B-vltamlner. Rigtig ernæring skal være sund og Indeholde de ting, der er nød- vendige for både børn og voksne, derfor skal De servere SOL- GRYN hver dag, for SOLGRYN Indeholder en rigdom af protein og kalk samt jern, fosfor og B-vitaminer. pårtap tunuane åssiliartauvdlutik Iput tltartagkat plsanganartut nangeKåtårtut Klortagagssat, indlånerit, såkuttlt nutåmigdlo nu- nagssarsiortut. Spændende udkUpsserle med flotte Indianere, soldater og nybyg- gere på bagsiden. kræfter, på hvilke en bedre fremtid kunde grundes. Vi må gjøre alt hvad der står i vor magt for at forhindre, at Egedes værk skal tage en så sør- gelig og uhæderlig ende. Vi kunde ikke berolige os ved erfaringer fra andre lande, at et jagtfolk må gå til grunde." NÆNSOMT FREM TIL NYE TIDER Sådan skrev Rink om Hans Egedes betydning. Af ovenstående citat kan vi forstå, at den moderlige omsorg, som vi har været beskyttet under, burde have været endnu mere næn- som, at indhandlingen af spæk og skind dengang burde have foregået under større kontrol, så den ikke gik ud over f. eks. de vigtigste fangstred- skaber. Det viser sig også, at vi i for- hold til andre jægerfolk i åndelig hen- seende ikke har været så meget stær- kere, end at vi endog for ca. 100 år siden har solgt spæk og skind uden at tænke nærmere over, at disse ting er noget, som vi ikke kunne undvære i vor eksistens; at vi — trods fejlta- gelser — på den mest nænsomme måde er blevet ført frem til de nye tider, og at vi netop af den grund i dag ikke allerede næsten er gået un- der eller blevet helt hjælpeløse. Det som vi kan takke herfor, er den na- tion, som A. Mogensen beskylder for at have begået en kæmpeforbrydelse mod den grønlandske befolkning, og han gjorde nar af, at vi ved passende lejligheder udtrykker vor taknemme- lighed og stolt hejser deres flag om søndagen. Det første af de omtalte 2 foredrag bestod for det meste således af ube- herskede angreb på Hans Eegede og Danmark med forholdene fra 1721 til slutningen af det 19. århundrede som baggrund. Det andet foredrag, som handler om forholdene i dag, er en fortsættelse af det ganske ubeher- skede og ubegrundene angreb på Dan- mark og forkastelse af dansk-grøn- landsk samarbejde under påberåbelse af, at vi grønlændere burde blive ri- gere. Studerer man begge foredragene nøjere, bemærker man, at han — bort- set fra udtalelserne om Rink — ikke havde et eneste pænt ord at sige om Danmark og danskerne. Det er rigtigt, fudstændig rigtigt, at målsætningen for grønlandspolitik- ken er, at grønlænderne som helhed skal opnå bedre kår. Tanken er ikke ny, dette har fra gammel tid været målet, og ingen kan modsige, at dette altid skal være målet i politikken i dag og i fremtiden. Hvad er så vejen til dette mål i dag? Der er sikkert ikke så få mennesker, der vil sige, at blot man indfører lige- løn for grønlændere og danskere her- oppe for samme arbejde, så er vi ved målet med det samme, og utilfreds- heden og bitterheden i Grønland ville forstumme. Ja, bare det var så let! JA, BARE DET VAR SÅ LET .. . Hvad er det så, der forhindrer os i at opnå det? Når mange danskere, der ikke er inde i forholdene i Grøn- land, og som ikke beklæder ansvars- poster, opforder til at løse problemet på den måde, så er der ikke noget at sige til, at denne tanke har vun- det almindelig indpas i Grønland. Men når danskere med denne opfattelse efter at have fået forklaring kan for- stå vanskelighederne ved denne løs- ning, må vi grønlændere naturligvis også kunne forstå tingenes sammen- hæng. Der er efterhånden også ikke så få mennesker heroppe, der nu har forstået vanskelighederne ved dette problem, idet man flere gange har gjort rede for dette. Imidlertid vil jeg ikke undlade at prøve på at komme med en yderligere forklaring herpå, selvom nogle af læserne vil sige, at man har fået forklaringer nok. Efter at man har påbegyndt op- bygningen her i Grønland er der duk- ket en hel masse opgaver op, der nød- vendigvis skal løses hurtigt, og vi har ikke haft den nødvendige arbejds- kraft til løsning af opgaverne. Man har derfor været nødsaget til at ud- sende dansk arbejdskraft. Disse ud- sendte har ganske forståeligt stillet visse betingelser for at komme herop, gående ud på, at de vil have så og så meget i løn, ligesom de har stillet visse krav om visse ansættelsesvilkår. Hvis vi ikke havde tilkaldt disse men- nesker, havde vi i dag måske ikke kunnet se de mange anlæg, som vi har stor gavn af, sådanne ting som skoler, sygehuse, fabriksanlæg og mange andre ting, eller der var måske sket store forsinkelser. De klager, der jævnligt høres i radioen over forsin- kelser på opførelser af anlæg er kun en bekræftelse på, at mange grøn- lændere erkender, at anlægsarbej- derne ikke har kunnet gennemføres uden medvirken af eller ved samar- bejde med udsendt arbejdskraft. I den forbindelse påpegede A. Mogensen, at der har været alt for få grønlændere, der er blevet sendt til uddannelse i Danmark, og at der som følge deraf er alt for mange udsendte i dag. Denne kritik rummer virkelig en sandhed. Men på den anden side burde fore- dragsholderen vide, at selv om man gennem tiderne — også før 1950 — havde sendt alle de kvalificerede unge grønlændere til uddannelse i Danmark, så havde vi i dag alligevel ikke kunnet undvære de mange udsendte i Grøn- land. DE UDSENDTES LØN Det er nemlig sådan, at siden an- lægsarbejderne påbegyndtes, er op- førelsen af de mange huse med flere etager, fabriksanlæg, vandværker, tele- og radioanlæg o.s.v opgaver, der kun kan udføres af danske entrepre- nører med specielt uddannede arbej- dere. Om arbejdet med opførelsen af de mange anlæg sagde A. Mogensen: „Hvis driften i Grønland er for dyr, er det ikke vores skyld. Hvorfor be- nytter staten den dyreste arbejds- kraft i Danmark? Hvorfor skal sta- tens bevillinger til Grønland give for- tjeneste udelukkende til danskere?" Det fremgår måske af det allerede fremførte, at en ung mand, der må betegnes som en af de højere uddan- nede grønlændere, ikke burde have stillet et sådant spørgsmål, da det som bekendt er på grund af de for Grønland uopsættelige opgaver, at man har måttet tilkalde arbejdskraft, og ikke for at give fortjeneste til de pågældende arbejdere. Men hvad er det, der er til hinder for, at de udsendtes løn ikke kan komme til at gælde for den lokale be- folkning? Jeg vil lige gemme svaret på dette spørgsmål og redegøre lidt nærmere for følgende forhold: Ingen grønlandsk repræsentant kan i dag få folkevalgte danske og regeringen til at acceptere dette krav, d.v.s. kravet om, at alle uddannede grønlændere skal oppebære samme løn som danskere heroppe — der findes heller ikke nogen regering i udlandet, der kan acceptere et så- dant krav. Hvis man gennemførte det i dag eller i morgen, ville det være en sensation, så ville Grønland nemlig blive det land, hvor der oppebæres de højeste lønnninger i verden, sam- tidig med, at landets gennemsnitlige produktion foreløbig er den laveste. Vi skal imidlertid ikke blive modløse af den grund, vi er jo lige begyndt. At vi ikke er blandt dem, der har de højeste lønninger i verden, er ikke noget at fortvivle over. Men hvordan er A. Mogensens tan- PERSISKE TÆPPER I DE KVALITE- TER DER ER BERØMTE OG EFTER- SPURGTE VERDEN OVER KAN DE KØBE UDEN TOLD OG OMSÆT- NINGSAFGIFT. SKRIV DERES ØN- SKE TIL: IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER v/HENRY L. W. JENSEN STRANDGADE 30 - KØBENHAVN K. - OG VI SENDER DEM ENHVER OPLYSNING 8

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.