Atuagagdliutit - 30.01.1964, Qupperneq 8

Lyt ikke til
falske
profeter
PETER HEIL-
MANNS SVAR TIL
APOLL0RAK'
MOGENSENS
Det, som man i de torskellige lan-
des indbyrdes forhold i den senere
tid hele tiden har passet på, er, at
man i stedet for at skælde hinanden
ud så vidt muligt bestræber sig for
at opnå en sund forståelse, uanset
hvor dybtgående meningsforskellene
måtte være. Imidlertid findes der i
verden visse lande, der fører en over-
dreven og aggresiv politik, og som
ikke holder sig tilbage for at frem-
sætte ubegrundede beskyldninger og
bruger metoder, der absolut ikke gav-
ner de pågældende landes anseelse
ude i verden, eller ejheller gavner de
landes forbindelser med omverdenen.
Verdensnationernes vigtigste — aller-
vigtigste mål — i dag er at arbejde
sig frem til en forståelse, som er den
bedste vej, for derigennem at løse
de mange problemer, der sommetider
kan koste menneskeliv.
IKKE VÆRDIG
Når vi ser tilbage og betragter det
forløbne år, kan vi måske dårligt und-
gå at indrømme, at der i vort land er
sket et tilbageskridt i den henseende.
Læserne aner sikkert allerede, at jeg
derved tænker på et radioforedrag,
der blev holdt sidste år. Jeg tænker
også i den forbindelse på, at foredra-
Landbrugslotteriet
De kan deltage i de 4 store
trækninger (jan.—febr.—marts
—april 1964) i alt 24 dage, med
største gevinst kr. 225.000,00.
Vi seddel kr. 35,75
Yz seddel kr. 16,75
Hvis % sedler er udsolgt, kan
2 kalve fås i stedet.
Trækningsliste sendes mod por-
•togodtgørelse.
S. N. LARSEN
Aut. Lotterikollektion
Nørrebrogade 185 — Kbhvn. N.
gets mest fornærmende udtalelser og
dem, der gør mest ondt for danskerne,
på Grønlandspostens forside er ble-
vet fremhævet som overskrift med
store typer. Vi grønlandske medlem-
mer af G-60 har ganske vist allerede
anført i vor korte og beklagende ud-
talelse, at de beskyldninger og ube-
grundede udtalelser er så grove, at
de ikke fortjener, at man i enkelthe-
der går ind på dem. Men efter ved
hjemkomsten fra Danmark at have
hørt argumenterne som forsvar for,
at foredraget er blevet udsendt, og
læst de indlæg i A/G, der støttede
foredraget, har jeg fundet det nød-
vendigt at knytte nærmere kommen-
tarer til de vigtigste spørgsmål i fore-
draget.
Men til trods for, at vi, der er
blandt dem, der er blevet angrebet
med de beskyldninger, der må be-
tegnes som ubegrundede, har grund
til at føle os trådt over tæerne, kan
vi på den anden side trøste os med,
at der er sat et stort spørgsmålstegn
for foredragets saglighed ved, at fore-
dragsholderen fremkom med et ube-
grundet og ubehersket angreb på en
stor mand, der kan karakteriseres som
en utrolig modig og standhaftig mand,
nemlig Hans Egedes, og foredragshol-
deren burde ligesom alle vi andre føle
sig uværdig til at løse hans skobånd.
Selv om beskyldningerne mod Hans
Egede allerede er blevet imødegået på
en udmærket måde, særligt gennem
indlæg i A/G af Bendt Lynge og
provsten, vil jeg her ganske kort
yderligere kommentere beskyldnin-
gerne.
SOLGTE FOR MANGE VARER
Det forhold, som fra gammel tid
har været grund til verdens beundring
for eskimoerne, er, at dette folk har
været i stand til at opretholde livet
i verdens mest kolde og barske klima,
takket være dets erhvervskulturs for-
trinlige afpasning til naturforholdene.
Hans Egede har aldrig forsøgt at øde-
lægge eskimoernes erhvervskultur.
Derimod har Hans Egede bekæmpet
eskimoernes religionskultir, d.v.s. de-
res hedenske lære og skikke, der af
videnskabsmænd, der er specialister
i mangfoldige landes kulturhistorie,
ikke betegnes som imponerende, og
ikke synes at have haft nogen nævne-
værdig betydning for eskimoernes er-
hvervsliv, men som for nogle af skik-
kenes vedkommende sikkert ikke har
været til gavn for sundheden. Rent
bortset herfra har Hans Egede re-
spekteret vore forfædres traditioner
og har sammen med sin kone fuld-
stændig uselvisk viet sit liv til at
hjælpe grønlænderne.
Til trods for, at Danmarks indsats
i Grønland altid har haft til formål
at gavne den grønlandske befolkning,
har det gennem en lang periode ikke
kunnet undgås, at der er sket fejl-
tagelser — vi er' jo alle kun menne-
sker, der kan fejle. Og det er rigtigt,
at der i løbet af det 19. århundrede
er sket en betydelig nedgang i leve-
standarden, der på mange måder har
betydet, at fattigdom og sygdom er
blevet meget fremherskende i Grøn-
land. Lad mig ganske kort nævne, at
hovedårsagen til denne tilbagegang
som bekendt har været den, at fan-
gerne dengang havde ubegrænset ad-
gang til at afsætte deres spæk- og
skinprodukter til Handelen, eller sagt
med andre ord, at Handelens folk den-
gang har været lidt for ivrige efter
at opkøbe alt, hvad de kunne få fat
i. Dette har resulteret i, at mange
af fangerne er blevet fristet til at
sælge spæk og skind, som de fak-
tisk slet ikke kunne undvære i deres
daglige liv — som f. eks. skind til de-
res konebåde og telte og spæk til
opvarmning og ernæring — og på den
måde har mange fangere ødelagt
grundpillerne til deres erhverv.
RINKS FORKLARING
Om denne tilbagegang siden Hansi
Egedes ankomst til Grønland skrev H.
J. Rink følgende:
„Grønlændernes erhverv må kaldes
jagt i ordets fulde betydning, og for
et jagtfolk, er som bekendt berørin-
gen med civiliserede nybyggere al-
tid forbunden med fare for under-
gang. Når man i så henseende frem-
hæve Grønland som en undtagelse
kan man dog let ovedrive betydnin-
gen heraf; thi det har viist sig, at de
indfødte befinde sig i tilbagegang
hvad kraft og velstand angår. Den
samme virkning giver sig altså til-
kjende i Grønland som andetsteds,
kun at den foregår betydelig lang-
sommere. Det kan ikke nægtes, at
denne forhaling skyldes en vis omhu
fra den danske regjerings side, som
man næppe andetsteds finder side-
stykke til ...“
Efter at have omtalt, hvorledes man
burde have forsøgt at forhindre den
omtalte tilbagegang i fangererhvervet,
indrømmede Rink, at dette ikke havde
været ganske let, og fortsatte:
“... og ved siden af de højst sør-
gelige og faretruende tegn savnes der
heller ikke opmuntrende eksempler
på, at der endnu findes sunde og gode
SOLGRYN nerissåkit
nukigtungorumaguvit
nerissagssat inQssutlgssatut naiem.utQsagunik perKingnartOsagu-
nigdlo lnQssutlgssartaKartariaKarput mérKanut Inerslmassunutdlo
nalerKiitunik, taimåitumik SOLGRYN uvdlut tamaisa nerissåkit,
tåssame SOLGRYN akOKarmata måniup KaKOrtortåta lnOssutig-
ssartarpagssuinlk kalklmlgdlo ktsalo akugalugitaOK jern, fosfor
Sma B-vltamlner.
Rigtig ernæring skal være sund og Indeholde de ting, der er nød-
vendige for både børn og voksne, derfor skal De servere SOL-
GRYN hver dag, for SOLGRYN Indeholder en rigdom af protein
og kalk samt jern, fosfor og B-vitaminer.
pårtap tunuane åssiliartauvdlutik Iput tltartagkat plsanganartut
nangeKåtårtut Klortagagssat, indlånerit, såkuttlt nutåmigdlo nu-
nagssarsiortut.
Spændende udkUpsserle med flotte Indianere, soldater og nybyg-
gere på bagsiden.
kræfter, på hvilke en bedre fremtid
kunde grundes. Vi må gjøre alt hvad
der står i vor magt for at forhindre,
at Egedes værk skal tage en så sør-
gelig og uhæderlig ende. Vi kunde
ikke berolige os ved erfaringer fra
andre lande, at et jagtfolk må gå til
grunde."
NÆNSOMT FREM TIL NYE TIDER
Sådan skrev Rink om Hans Egedes
betydning. Af ovenstående citat kan
vi forstå, at den moderlige omsorg,
som vi har været beskyttet under,
burde have været endnu mere næn-
som, at indhandlingen af spæk og
skind dengang burde have foregået
under større kontrol, så den ikke gik
ud over f. eks. de vigtigste fangstred-
skaber. Det viser sig også, at vi i for-
hold til andre jægerfolk i åndelig hen-
seende ikke har været så meget stær-
kere, end at vi endog for ca. 100 år
siden har solgt spæk og skind uden
at tænke nærmere over, at disse ting
er noget, som vi ikke kunne undvære
i vor eksistens; at vi — trods fejlta-
gelser — på den mest nænsomme
måde er blevet ført frem til de nye
tider, og at vi netop af den grund i
dag ikke allerede næsten er gået un-
der eller blevet helt hjælpeløse. Det
som vi kan takke herfor, er den na-
tion, som A. Mogensen beskylder for
at have begået en kæmpeforbrydelse
mod den grønlandske befolkning, og
han gjorde nar af, at vi ved passende
lejligheder udtrykker vor taknemme-
lighed og stolt hejser deres flag om
søndagen.
Det første af de omtalte 2 foredrag
bestod for det meste således af ube-
herskede angreb på Hans Eegede og
Danmark med forholdene fra 1721 til
slutningen af det 19. århundrede som
baggrund. Det andet foredrag, som
handler om forholdene i dag, er en
fortsættelse af det ganske ubeher-
skede og ubegrundene angreb på Dan-
mark og forkastelse af dansk-grøn-
landsk samarbejde under påberåbelse
af, at vi grønlændere burde blive ri-
gere. Studerer man begge foredragene
nøjere, bemærker man, at han — bort-
set fra udtalelserne om Rink — ikke
havde et eneste pænt ord at sige om
Danmark og danskerne.
Det er rigtigt, fudstændig rigtigt,
at målsætningen for grønlandspolitik-
ken er, at grønlænderne som helhed
skal opnå bedre kår. Tanken er ikke
ny, dette har fra gammel tid været
målet, og ingen kan modsige, at dette
altid skal være målet i politikken i
dag og i fremtiden.
Hvad er så vejen til dette mål i dag?
Der er sikkert ikke så få mennesker,
der vil sige, at blot man indfører lige-
løn for grønlændere og danskere her-
oppe for samme arbejde, så er vi ved
målet med det samme, og utilfreds-
heden og bitterheden i Grønland ville
forstumme.
Ja, bare det var så let!
JA, BARE DET VAR SÅ LET .. .
Hvad er det så, der forhindrer os
i at opnå det? Når mange danskere,
der ikke er inde i forholdene i Grøn-
land, og som ikke beklæder ansvars-
poster, opforder til at løse problemet
på den måde, så er der ikke noget
at sige til, at denne tanke har vun-
det almindelig indpas i Grønland. Men
når danskere med denne opfattelse
efter at have fået forklaring kan for-
stå vanskelighederne ved denne løs-
ning, må vi grønlændere naturligvis
også kunne forstå tingenes sammen-
hæng. Der er efterhånden også ikke
så få mennesker heroppe, der nu har
forstået vanskelighederne ved dette
problem, idet man flere gange har
gjort rede for dette. Imidlertid vil jeg
ikke undlade at prøve på at komme
med en yderligere forklaring herpå,
selvom nogle af læserne vil sige, at
man har fået forklaringer nok.
Efter at man har påbegyndt op-
bygningen her i Grønland er der duk-
ket en hel masse opgaver op, der nød-
vendigvis skal løses hurtigt, og vi
har ikke haft den nødvendige arbejds-
kraft til løsning af opgaverne. Man
har derfor været nødsaget til at ud-
sende dansk arbejdskraft. Disse ud-
sendte har ganske forståeligt stillet
visse betingelser for at komme herop,
gående ud på, at de vil have så og
så meget i løn, ligesom de har stillet
visse krav om visse ansættelsesvilkår.
Hvis vi ikke havde tilkaldt disse men-
nesker, havde vi i dag måske ikke
kunnet se de mange anlæg, som vi
har stor gavn af, sådanne ting som
skoler, sygehuse, fabriksanlæg og
mange andre ting, eller der var måske
sket store forsinkelser. De klager, der
jævnligt høres i radioen over forsin-
kelser på opførelser af anlæg er kun
en bekræftelse på, at mange grøn-
lændere erkender, at anlægsarbej-
derne ikke har kunnet gennemføres
uden medvirken af eller ved samar-
bejde med udsendt arbejdskraft. I den
forbindelse påpegede A. Mogensen, at
der har været alt for få grønlændere,
der er blevet sendt til uddannelse i
Danmark, og at der som følge deraf
er alt for mange udsendte i dag. Denne
kritik rummer virkelig en sandhed.
Men på den anden side burde fore-
dragsholderen vide, at selv om man
gennem tiderne — også før 1950 —
havde sendt alle de kvalificerede unge
grønlændere til uddannelse i Danmark,
så havde vi i dag alligevel ikke kunnet
undvære de mange udsendte i Grøn-
land.
DE UDSENDTES LØN
Det er nemlig sådan, at siden an-
lægsarbejderne påbegyndtes, er op-
førelsen af de mange huse med flere
etager, fabriksanlæg, vandværker,
tele- og radioanlæg o.s.v opgaver, der
kun kan udføres af danske entrepre-
nører med specielt uddannede arbej-
dere.
Om arbejdet med opførelsen af de
mange anlæg sagde A. Mogensen:
„Hvis driften i Grønland er for dyr,
er det ikke vores skyld. Hvorfor be-
nytter staten den dyreste arbejds-
kraft i Danmark? Hvorfor skal sta-
tens bevillinger til Grønland give for-
tjeneste udelukkende til danskere?"
Det fremgår måske af det allerede
fremførte, at en ung mand, der må
betegnes som en af de højere uddan-
nede grønlændere, ikke burde have
stillet et sådant spørgsmål, da det
som bekendt er på grund af de for
Grønland uopsættelige opgaver, at
man har måttet tilkalde arbejdskraft,
og ikke for at give fortjeneste til de
pågældende arbejdere.
Men hvad er det, der er til hinder
for, at de udsendtes løn ikke kan
komme til at gælde for den lokale be-
folkning?
Jeg vil lige gemme svaret på dette
spørgsmål og redegøre lidt nærmere
for følgende forhold: Ingen grønlandsk
repræsentant kan i dag få folkevalgte
danske og regeringen til at acceptere
dette krav, d.v.s. kravet om, at alle
uddannede grønlændere skal oppebære
samme løn som danskere heroppe —
der findes heller ikke nogen regering
i udlandet, der kan acceptere et så-
dant krav. Hvis man gennemførte det
i dag eller i morgen, ville det være
en sensation, så ville Grønland nemlig
blive det land, hvor der oppebæres
de højeste lønnninger i verden, sam-
tidig med, at landets gennemsnitlige
produktion foreløbig er den laveste.
Vi skal imidlertid ikke blive modløse
af den grund, vi er jo lige begyndt.
At vi ikke er blandt dem, der har
de højeste lønninger i verden, er ikke
noget at fortvivle over.
Men hvordan er A. Mogensens tan-
PERSISKE TÆPPER I DE KVALITE-
TER DER ER BERØMTE OG EFTER-
SPURGTE VERDEN OVER KAN DE
KØBE UDEN TOLD OG OMSÆT-
NINGSAFGIFT. SKRIV DERES ØN-
SKE TIL:
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KØBENHAVN K.
- OG VI SENDER DEM ENHVER
OPLYSNING
8