Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Síða 16

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Síða 16
Forældrene må kende deres besøgelsestid Hjem °g samfund mérartavut KanoK perorsarpavut! Nungme palasenarfik ukiunerane tugdleriånik atautsimititsissarpoK iv- satc januarip 21-dne erKartugkat mér- Kanik perorsainermut tungassuput. o- KaloKatiglssutåuput: „anger diar simav- fik inuiaKatigitdlo", mérartavut xa- uok perorsarpavut? aggersut ilait Kavsit oxaloxatigingnermut (agssortu- nermut) ilåuput autdlarmssut tåssau- put palase Samuel Olsen, rektor Stær- mose, politimesterilo Jørgen Hertling. kirkesidenip måna ilångupai aut- dlarmssut pingasut onausé nailisalåg- kat unuk ivna OKatdlinermut autdlar- Kautaussut. itsånitdle ilungersutigineKartartoK tåssa mérKat kristumiussusermik tu- ngaveKartumik perorsarniardlugit. måna inuit amerdlanerussut OKauti- gissalerpåt perorsaineK taimåitOK Ki- måkiartuinarneKartOK taimailivdluni- lo mérKane inusugtuarKanilo åmalume Samuel Olsen, angajoncåne ajoraiartorsiutit amerdli- artuinalersut, tamånalo pissutigalugo mérKat inusugtutdlo inuiaKatigit a- kornåne inunigssame ajornakusorutig- ssaKalersimassut. taima OKartarneK akerdlileruminait- såvoK. suleKatigingnikutdle anguniagarput téssauvoK pissutsit ilorråta tungånut ingerdlaniåsassut. inuiaKatigingnut i- nugtaussunik ajungitsunik perortitsi- saguvta soruname sågfigerKågagssat tåssa angajorKåt. angajorKåt tåssane akissugssåussusertik takusarneKarfig- tigdlo ilisarissarianaråt tåuko tåssau- Hvordan opdrage vore børn! Godthåb præstegæld har i vinter en møderække løbende. Forleden aften, d. 21. januar, var det problemerne omkring børneopdragelsen, der stod på programmet. Der blev forhandlet over emnet: „Hjem og samfund. Hvor- dan opdrage vore børn?" Mange af de fremmødte tog del i aftenens diskus- sion. Indledere var pastor Samuel Ol- sen, rektor Chr. Stærmose og politi- mester Jørgen Hertling. Kirkesiden bringer her — i let for- kortet skikkelse — de 3 indlæg, der lagde op til aftenens forhandlinger. angerdlarsi- mavfik inuiaKati- ssat méraK inunermine ajungitsunik sapingisaK nåpertordlugo ajungineru- ssunik angussaKåsagunik ingmingnut mikingitsumik piumavfigissugssat. nalungilarput méraK silarssuarmut, tåssa inuiaKatigit akornånut anitina- ne silarssuårånguaminitartoK, tåssa angerdlarsimavfingme atåta anånalo ilagalugit, atåta anånalo suliagssamik angisumiik akissugssauvfeKarnaKissu- rnigdlo isumagissagssaKartut ilagalu- git, méricamingnik perorsainiartug- ssat méraK innuermine ajungitsunik angussaKarsinaorKuvdlugo. angajor- Kåt tåssane pissugssauvfigtik sumigi- narpåssuk méraK inuiaKatigit akor- nåne inuniamigssamine inigssitdluar- nigssaminilo ajornakusorutigssaKa- lersugssåusaoK. perorsainerme tamåna sujunertari- niåsagåine sianiginiagagssarpagssua- KarpoK. atago åssersutinik sisamanik taissaKalåriardlanga: 1. asangningneK tagpitdlisitsissar- poK, perorsainermiuna åma taimaivig- sok. mérKavut ima asatigissarpavut KanoK iliornerinut semingertutut isi- naussardluta nuånårKunermik. tauva méraK isumaKalersarpoK angajonråme avdlamik kigsauteKarfigigaluarpåne uterisilåginarune piumassane plsav- dlugo. mérKavut nukagtipatdlårtarpa- vut taimalo inuiaKatigit akornåne i- nunigssåne ajornartorsiutigssaKaler- sitardlugit. méraK inuit avdlat akor- nåne inunigssamine ajornartorsiutig- ssaKalertarpoK. 2. aulajaitsumik periauseKardlune perorsainigssaK pingår toru jugssévoK mérKanut piumassarissaK avdlångor- teKåtårpatdlårtariaKångilaK. mérKa- mume iluaKutaunaviångilaK KanoK i- liomera pivdlugo pitdlåsagåine navi- sagåinilunit kingornatigutdle nagdligi- lerdlugo navérsineK perKigsimissutigi- lisavdlugo såimarsainiardlunilo aKag- sutdlugo akilerniåsavdlugo. taimailior- nikut méraK iluaKuserneKarnane ajo- KusinarneKarsinauvoK. mérKap KanoK Fra gammel tid har man bestræbt sig på at opdrage børn på et kristent grundlag. De fleste mennesker påstår nu, at man fjerner sig mere og mere fra denne opdragelsesmetode og at der derfor opstår mange problemer hos børn og unge mennesker og hos for- ældrene selv, og at det er derfor, bør- nene og de unge har vanskeligheder ved at tilpasse sig livet i et samfund. Det er meget vanskeligt at modsige den påstand. Men det, vi vil prøve at nå gennem et samarbejde, er, at forholdene går i den rigtige retning. Hvis vi skal ska- be gode borgere i samfundet, er det naturligt, at det er forældrene, man henvender sig til. Forældrene må se deres ansvar og kende deres besøgel- sestid, og det er dem, der skal kræve meget af sig selv for at opnå de bedst mulige resultater i opdragelsen af bør- nene. Vi ved allesammen, at før barnet kommer ud i den store verden, som vi kalder samfundet, lever det sin lille verden i hjemmet, hos far og mor, som har den store og ansvarsfulde opgave at skulle hjælpe barnet således, at det kan få det godt senere hen i livet. Hvis forældrene svigter deres opgave, ■bliver det meget vanskeligt for barnet at tilpasse sig livet i samfundet eller at finde en god plads i samfundet. Derfor er der mange ting, man skal tage vare på, hvis man vil opdrage barnet med dette for øje. Jeg kan nævne 4 punkter: 1: Kærlighed gør blind. Det gælder faktisk også i opdragelsen. Vi elsker vore børn så højt, at vi tit lukker øj- nene for, hvad vore børn gør, bare fordi vi ønsker, at vore børn skal væ- re glade. Barnet får så den opfattelse, at bare det skaber sig tilstrækkeligt, når forældrene vil det noget andet, ja, så får det sin vilje. Vi forkæler børnene for meget, og dette gør livet i samfundet svært for barnet. Barnet får vanskeligheder ved at tilpasse sig livet blandt andre mennesker. 2: Det er meget vigtigt at opdrage børn med fasthed. Man må passe på ikke at ændre kravet til børnene fra ti- me til time eller fra dag til dag. Det kan overhovedet ikke hjælpe barnet at straffe det, hvis man lige bagefter fø- iliornigssane nalulisavå isumaKalisav- dlunilo nangmineK piumassåinarmi- nik iliulerune pitsaunerusassoK. 3. pingårtorujugssuvoK angajorKåt angerdlarsknavfingminigssåt. mérKap angajorKåne angerdlarsimavfingmine atorfigssaKartipai. mérKap peroriar- tornermine atåta anånalo sanilerissa- riaKarpai. nalivtine aningaussat sune tamane aKugtuleriartortitdlugit ig- diume ningiut amerdlaKissut igdlumik avatåne aningaussarsiorfeKalersimå- put tamatumungalo pissutauvdlune igdlume angutitaussup akigssarsiaki- patdlårnera. taimailiorneK pissusig- ssamisuginarpoK. aperKuterujugssuar- dle sarKumertarpoK: kiame mérKat i- sumagisavait? Kavsérpagssuartigume takussaravtigo itaimåitutigut mérKat ingminigaussartut. isumaKarpunga taimailiornikut méraK aningaussanut pigdliutaussartoK perorsarneKarnig- ssålo aningaussanik nalilerneKarsi- nåungitsoK sumiginarneKartardlune. isumaKatigissutiginiartigo mérKap a- ngajorKåne angerdlarsimavfingmine atorfigssaKartikai angajorKåtdlo su- liagssåt pingårnerpåK uvamtoK: mér- Kamingnut nakussutauniåsavdlutik i- litsersuissuniåsavdlutigdlo. 4. angajorKåt pissugssauvfivigåt mérKamingnut ilitsersuissuniåsavdlu- tik, sujunersuissuniåsavdlutik. mérKat suna pivdlugo itaimailiortariaKångi- nermik imailiortariaKarnermigdlunit navsuiautingikåine OKautsit såkortu- galuartutdlunit isumagissaK erKordlu- go iluaKutaussarmgitdlat. mérKap navsuiåuneKarnigssane atorfigssaKar- tipå. inusugtunguaKarpoK inersima- ssunigdlunit inoKardlune angajorKå- mingnit navsuiåuneKartarnermi.ngnik puigungisåinartunik tamatumuna nangmingneK inuiaKatigitdlo ajornar- torsiutåinut påsitmeKartarsimagamik. angajorKåt tamåna sumiginarpåssuk mérKamut ajornakususaKaoK inuiaKa- tigit inungnut tamanut piumassari- ssait påsivdluarniåsavdlugit. ilimagineKartarpoK OKaluserineKar- tardlunilo atuarfik avdlatdlo mérKa- nik isumagingnigfiussut mérKanik i- nusugtunigdlo ilitsersuivdlutigdlo su- junersuissusassut. taimåikaluartordle puigoKinatigo méraK tamåkununa pit- saunerpåmik atuartineKartugssaung- mat angajorKåmine nangminenme. ta- måna isumagissagssarput akissug- ssauvfeKarnangårtoK 'puigoruvtigo su- miginaruvtigulunit Kularisångilarput inuiaKatigit ajornartorsiutait amer- dliartordlutigdlo agdliartuinarumår- tut. Samuel Olsen ler medlidenhed med det, fortryder det skete og prøver på at gøre det godt igen med kys og smågaver. Man gør på denne måde barnet mere skade end gavn. Barnet kan blive forstyrret og blive enig med sig selv om, at det er bedst at gå sine egne veje. 3: Det er meget vigtigt, at foræld- rene ikke forsømmer familielivet. Bar- net trænger til sine forældre i hjem- met. Barnet trænger til at vokse op med far og mor ved sin side. I vore dage, hvor pengene er kommet til at styre vort liv, må mange husmødre have udearbejde i kortere eller læn- gere tid af dagen. Hun skal jo hjælpe husfaderen, hvis indtægter ikke er så store. Dette er helt i sin orden. Men tit kommer det store spørgsmål: hvem skal så passe børnene? Vi har jo tit set, at i mange tilfælde må børnene passe sig selv. Jeg tror, at man på den måde ofrer barnet for penge, og barnets opdragelse bliver forsømt. Lad os blive enige om, at barnet trænger til forældrene i hjemmet. Det er for- ældrenes største opgave at være soli- de „støtter,, og vejledere for børnene i selve hjemmet. ■matoK tulussoK tusåmassaK ilåne o- KarsimavoK: åipaningikatdlarama mérKanik perorsaineK pivdlugo ma- ligtarissagssat aulajangersut arfineK- mardluk sanasimagaluarpåka, åipa- nigkamale arfineK-mardlungnigdlo Ki- tornaKalendlunga maligtarissagssae- rupunga. erKarsautåinaK maligdlugo maligta- rissagssaliorsinaugaluarpugut. peror- saineruvdle suliarinerane aperKutau- nerpåK tåssa asangningneK erKigsisi- matitaunerdlo perorsaissup mérKavdlo ingmingnut pissusisa akornåne. tai- méiportaoK atuarfingne børnehavine. mérKanigdlo paorKingnigfiussune av- dlane, nauk iliniartitsissup atuartitai- salo 25 migssåinitut ilordlikut ataKa- tigissusiat angajorKåt Kitornatdlo a- taKatigissusiånit avdlaugaluaK. erirarsautigissagssaK tamåna sila- miut OKalugtuarissaunerat tungaviga- lugo imisigssulåråine erssertarpoK mér- Kanik perorsaineK pivdlugo isuma i- nuit pigissartagåt inuiaKatigissutsiv- dlo inugtaminit piumasinaussai ing- mingnut åssigissuteKartartut. erKai- larput nålagauvférånguaK sorssugku- matoK Sparta pissariaKartoK nåper- tordlugo mérartamingnik maigtusai- ssariaKartartoK sukangnersumik na- kigtaitsumigdlo perorsainikut kingor- na tåukununga piumassarineKartug- ssat nåmagsisinaorKUvdlugit. nalu- ngilarput nålagauvfit nålagkersuini- kut atausinarmik isumaKalersitaussut atuarfikut perorsainermut soKutigi- ssaKåssusiat, åssersutigssanigdlo taku- ssaKartardlune KanoK nålagauvfiup a- ngajorKåt pissugssauvfiat akuliuvfigi- tigissarå mérKat anersakut itumik sup tungånut suniviginiardlugit. uvagut nangmineK perorsainermi'k påsingnig- tarnerput imåipoK: mérKat perorsar- neKarnigssånut angajor-Kåt nangming- nérdlutik aulajangisinåussusiat pi- ngitsératik perorsaissugssaussusianut agsut atåssuteKartartoK. inuiaKatigit- dlo ilikarsainerup ilå angajorKåt pi- sinauvfigingisåt kisiat tigumissaråt. inuiaKatigitdle tigumissaKarfigissåta tungå agdliartuinartutut ipoK. taimatorpiartaoK erssersarpoK ki- ngumut Kiviaråine ukiunut inunerme isumat atausiuneruvdlutik ajornångi- neruvdlutigdlo inungnut pilersisav- dlugitdlo aulajangiukuminarfi.nut, tai- måitune perorsainerup pissusigssainut aulaj åineKarnerussarpoK. akerdlianig- dle ukiune ajortungoriartorfiussune sujunertarissagssaugaluit soKutiginé- rutilerfine mérKat perorsarneKarnerat aulaj åipalungLnerulersimassarpoK. i- nlinerme isumagssarsiaK — ugperissaK — inuiaKatigigtut påsingningneK a- tauartOK perorsainerme kinguneKar- titsinigssamut ajungitsumut tungavi- ngorsinaussarpoK inuit ugperissaKå- ngitsut — imaKa agdlåt avdlat isu- måinut akåringningnermik pigissaKa- ngitsut — LmaKalunit avdlatut tunga- vigssamingnik isumagssarsiaKångitsut nalomissortutut tungavigssaileKissu- tutdlo isinautitdlugit. nauk tamatigut taimaiginarnaviångikaluaK taimåitOK Kavsitigut angerdlarsimavfingnit tai- måitunit (kingugdlersut dtunit) mér- Kat påtsivérunikut sordlaerunikutut- dlo itut anersåkut itumik isumåkigkat pigajugtarput. tamåna pivfigssa'ki- ssuseK pivdlugo nalinginarpalugpat- dlåmik OKautigineKaraluarpoK, ajor- nåsångilardle OKaluserissaK soKutigi- narnerussungortisavdlugo uvagut uv- dlumikut inuvfigigavtigo ikårsåleme- rup nalå ajuleriartorfigtut misingnau- tilik. ilaicutarit periausiat KanganisaK aserorterneKarsimavoK ilimanaranilo ilaicutarit inunerånik sulivfigssuaKar- nerup nalånut nåpertutumik taorsiler- 4: Det er forældrenes pligt at være rådgivere for deres børn. Hvis man glemmer eller forsømmer at forklare børnene, hvorfor man ikke må det og det eller skal gøre det og det, så hjæl- per selv stærke ord ikke så meget, som man kunne håbe. Barnet trænger til at få en forklaring. Jeg kender mange unge eller voksne mennesker, der aldrig glemmer de vejledninger, de fik af deres forældre, idet de ad den vej har fået indblik i egne og i samfundets problemer. Hvis forældre- ne forsømmer denne deres pligt, bli- ver det meget svært for barnet at for- stå samfundets krav til ethvert men- neske. Man forventer og snakker om, at skolen og de andre børneinstitutioner skal være vejledere og rådgivere for børn og unge mennesker. Lad os trods det nkke glemme, at den bedste skole, barnet kan få i sit liv, det er hos for- ældrene selv. Hvis vi glemmer det og forsømmer denne ansvarsfulde opga- ve, kan vi regne med, at vi får flere og større problemer i samfundet. torneKarnigsså. inup kivfåungissusia ilainit påsineKarsimavoK sumutdlunit atorneKarsinaussutut. — angerdlarsi- mavfingne ilagit OKartugssåussusiat migdliartorpoK. ilagissarit pigssarsio- Katigigtarnerat avdlångorpoK. Kanga ilaKutarit tamarmik angerdlarsimav- fiup ingerdlånera peKatauvfigissara- luarpåt piliniaKatigigtardlutigdlo, ma- inale mérKat tamatuma avatåinåniler- simåput, sordlulunime mérKat mérå- raujungnaernermingne pissusertik å- naisimagåt. pingårtitdlugo tikuarumagaluarpara anersåkut timikut perorsaineK avig- sårtineKarsinåungitsoK sordlutaoK i- suma timilo avigsårtinøKarsinåungit- sut. itamåkua ingmingnut avigsårsi- nåungitsumik ataKatigigtarput ardlåta sunivigineKarfia, åipånut suniutardlu- ne. tamatumuna tikipara suliaK nå- pertordlugo soKutigissaKarfiga: isuma- ikulutigssisimavoK Kalåtdlit-inunåne a- tuarfingne mérKat inorssåututut (po- Kitsutut) „itut“ amerdlavatdlårnerat nauk poKitsuviungikaluardlutik, a- tuarfingme taiguissauseK maligdlugo backwardinik taineKartartut, isuma- KartoK mérKat ineriartomermikut ki- ngusigsut. mérKatdlo ardlaKarpatdlår- tut taimåitussutsip ilisarnautainik tå- kuvigssaussarput. nåparsimavfingnik amerdlavatdlårtunik avdlanigdlo atu- ångitsortarfingnik, mingnerungitsumik perKuteKai^ane atuångitsortarfingnik, tusarnårdluångissusermik, erKarsau- tigissarissane erKarsautinik atautsi- mut eKiterismauvdluångissusermik, ingminut pingårtitdlune makitasår- niakujungnermik, akiorneKartitdlune påtsivérututut iliulersamermik, Kag- dlikutdlo issikuat imisigssulåråine i- norssåutut malungnautigissartagåinut årdlerinakujugtumik misingnautait åssingussuseKartarput: nerissardlior- simanermik, agdliantorKalåssusermik, tuberkuloseKalersmaussutut malung- nauteKarnermik, saunikut mérKat nå- pautigissartaganik peKarsinaunermik, kisalo Kingåkut toricussåtigutdlo ajo- KuteKartarnermik (natdlatigalugit nå- parsimåssutigsséurtgikaluanik) tåssa Kingåkut toricussåtigutdlo ineKeKartar- nemik avdlatutdlo ajoKuteKartarner- nik, åmiikut, issitigut, siutitigutdlo a- kornuteKartarnernik. nauk perKigsårtumik misigssuine- KarsimångiikaluaK Kulångilanga atuar- tortavut atautsimut issigalugit silatu- ssutsimiikut avdlanLt sordlo Kavdlu- nåreanit inornerungitsut. kisiånile — sékortumi.k OKautigalugo — amerdla- vatdlårput mérKat angajorKåt mérKa- mingnik isumagingnigdluångitsut pe- rorsainerdlungnerånit kinguarsagau- simassut, anersåkut (niaKorssordluni- lunit) sulivdluarnlgssaK, tatigingnig- dluardlune torKisimavdluardlunilo i- nigssaK, nuånårnigssaK amigauteKå- ngialungnigssardlo ilimagineKarsinåu- ngitdlat måncamit uvdlakut nerisima- nane atuariartorsimassuimit, silamut- dlo nåpertutingivigsunik atissalersor- simassum.it, åmalo anånamit misig- ssorneKarKårane asangnigtumigdlo i- ■nuvdluarKuneKarKårane atuariartorsi- massumit. sorunalume avdlåtaoK atuarfivtine kingusigsoKarpatdlårtutut inivtinut perKutausinaugaluarput. åmåtaoK i- nuiaKatigissutsimut tungassut atau- siåkårdlugit ingmikortitersinåungiså- ka. taitsiåinåsavarale nunane avdla- ne påsineKarsimassoK tamåkua inor- ssåututut issikugdlit agfait migssilior- dlugit inoKUtigingnit akigssarsiari- ssartagkat nåpertordlugit pitsunik tai- neKarsLnaussut iluånit pissarsimassut. •naugdlo pissutsit kingunerisalo aula- jangersumik OKautiginigssait mianer- ssornartoKaraluit, 'taimåitOK malung- SKYTTEGADE 7 • KØBENHAVN N -LUNA2500 1?ISK£ flRriKlER OG VÆRKTØJ fOR 0g\hov elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner- mutdlo tungassut. angajorKåt takusarneKarfigtik ilisarissariaKarpåt Samuel Olsen. inorssåututut itut mérKat tarnimikut pissusinik ilisi- 16

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.