Atuagagdliutit - 30.01.1964, Qupperneq 16

Forældrene må kende deres besøgelsestid
Hjem
°g
samfund
mérartavut KanoK perorsarpavut!
Nungme palasenarfik ukiunerane
tugdleriånik atautsimititsissarpoK iv-
satc januarip 21-dne erKartugkat mér-
Kanik perorsainermut tungassuput. o-
KaloKatiglssutåuput: „anger diar simav-
fik inuiaKatigitdlo", mérartavut xa-
uok perorsarpavut? aggersut ilait
Kavsit oxaloxatigingnermut (agssortu-
nermut) ilåuput autdlarmssut tåssau-
put palase Samuel Olsen, rektor Stær-
mose, politimesterilo Jørgen Hertling.
kirkesidenip måna ilångupai aut-
dlarmssut pingasut onausé nailisalåg-
kat unuk ivna OKatdlinermut autdlar-
Kautaussut.
itsånitdle ilungersutigineKartartoK
tåssa mérKat kristumiussusermik tu-
ngaveKartumik perorsarniardlugit.
måna inuit amerdlanerussut OKauti-
gissalerpåt perorsaineK taimåitOK Ki-
måkiartuinarneKartOK taimailivdluni-
lo mérKane inusugtuarKanilo åmalume
Samuel Olsen,
angajoncåne ajoraiartorsiutit amerdli-
artuinalersut, tamånalo pissutigalugo
mérKat inusugtutdlo inuiaKatigit a-
kornåne inunigssame ajornakusorutig-
ssaKalersimassut.
taima OKartarneK akerdlileruminait-
såvoK.
suleKatigingnikutdle anguniagarput
téssauvoK pissutsit ilorråta tungånut
ingerdlaniåsassut. inuiaKatigingnut i-
nugtaussunik ajungitsunik perortitsi-
saguvta soruname sågfigerKågagssat
tåssa angajorKåt. angajorKåt tåssane
akissugssåussusertik takusarneKarfig-
tigdlo ilisarissarianaråt tåuko tåssau-
Hvordan opdrage vore børn!
Godthåb præstegæld har i vinter en
møderække løbende. Forleden aften,
d. 21. januar, var det problemerne
omkring børneopdragelsen, der stod
på programmet. Der blev forhandlet
over emnet: „Hjem og samfund. Hvor-
dan opdrage vore børn?" Mange af de
fremmødte tog del i aftenens diskus-
sion. Indledere var pastor Samuel Ol-
sen, rektor Chr. Stærmose og politi-
mester Jørgen Hertling.
Kirkesiden bringer her — i let for-
kortet skikkelse — de 3 indlæg, der
lagde op til aftenens forhandlinger.
angerdlarsi-
mavfik
inuiaKati-
ssat méraK inunermine ajungitsunik
sapingisaK nåpertordlugo ajungineru-
ssunik angussaKåsagunik ingmingnut
mikingitsumik piumavfigissugssat.
nalungilarput méraK silarssuarmut,
tåssa inuiaKatigit akornånut anitina-
ne silarssuårånguaminitartoK, tåssa
angerdlarsimavfingme atåta anånalo
ilagalugit, atåta anånalo suliagssamik
angisumiik akissugssauvfeKarnaKissu-
rnigdlo isumagissagssaKartut ilagalu-
git, méricamingnik perorsainiartug-
ssat méraK innuermine ajungitsunik
angussaKarsinaorKuvdlugo. angajor-
Kåt tåssane pissugssauvfigtik sumigi-
narpåssuk méraK inuiaKatigit akor-
nåne inuniamigssamine inigssitdluar-
nigssaminilo ajornakusorutigssaKa-
lersugssåusaoK.
perorsainerme tamåna sujunertari-
niåsagåine sianiginiagagssarpagssua-
KarpoK. atago åssersutinik sisamanik
taissaKalåriardlanga:
1. asangningneK tagpitdlisitsissar-
poK, perorsainermiuna åma taimaivig-
sok. mérKavut ima asatigissarpavut
KanoK iliornerinut semingertutut isi-
naussardluta nuånårKunermik. tauva
méraK isumaKalersarpoK angajonråme
avdlamik kigsauteKarfigigaluarpåne
uterisilåginarune piumassane plsav-
dlugo. mérKavut nukagtipatdlårtarpa-
vut taimalo inuiaKatigit akornåne i-
nunigssåne ajornartorsiutigssaKaler-
sitardlugit. méraK inuit avdlat akor-
nåne inunigssamine ajornartorsiutig-
ssaKalertarpoK.
2. aulajaitsumik periauseKardlune
perorsainigssaK pingår toru jugssévoK
mérKanut piumassarissaK avdlångor-
teKåtårpatdlårtariaKångilaK. mérKa-
mume iluaKutaunaviångilaK KanoK i-
liomera pivdlugo pitdlåsagåine navi-
sagåinilunit kingornatigutdle nagdligi-
lerdlugo navérsineK perKigsimissutigi-
lisavdlugo såimarsainiardlunilo aKag-
sutdlugo akilerniåsavdlugo. taimailior-
nikut méraK iluaKuserneKarnane ajo-
KusinarneKarsinauvoK. mérKap KanoK
Fra gammel tid har man bestræbt
sig på at opdrage børn på et kristent
grundlag. De fleste mennesker påstår
nu, at man fjerner sig mere og mere
fra denne opdragelsesmetode og at der
derfor opstår mange problemer hos
børn og unge mennesker og hos for-
ældrene selv, og at det er derfor, bør-
nene og de unge har vanskeligheder
ved at tilpasse sig livet i et samfund.
Det er meget vanskeligt at modsige
den påstand.
Men det, vi vil prøve at nå gennem
et samarbejde, er, at forholdene går
i den rigtige retning. Hvis vi skal ska-
be gode borgere i samfundet, er det
naturligt, at det er forældrene, man
henvender sig til. Forældrene må se
deres ansvar og kende deres besøgel-
sestid, og det er dem, der skal kræve
meget af sig selv for at opnå de bedst
mulige resultater i opdragelsen af bør-
nene.
Vi ved allesammen, at før barnet
kommer ud i den store verden, som vi
kalder samfundet, lever det sin lille
verden i hjemmet, hos far og mor, som
har den store og ansvarsfulde opgave
at skulle hjælpe barnet således, at det
kan få det godt senere hen i livet.
Hvis forældrene svigter deres opgave,
■bliver det meget vanskeligt for barnet
at tilpasse sig livet i samfundet eller
at finde en god plads i samfundet.
Derfor er der mange ting, man skal
tage vare på, hvis man vil opdrage
barnet med dette for øje. Jeg kan
nævne 4 punkter:
1: Kærlighed gør blind. Det gælder
faktisk også i opdragelsen. Vi elsker
vore børn så højt, at vi tit lukker øj-
nene for, hvad vore børn gør, bare
fordi vi ønsker, at vore børn skal væ-
re glade. Barnet får så den opfattelse,
at bare det skaber sig tilstrækkeligt,
når forældrene vil det noget andet,
ja, så får det sin vilje. Vi forkæler
børnene for meget, og dette gør livet
i samfundet svært for barnet. Barnet
får vanskeligheder ved at tilpasse sig
livet blandt andre mennesker.
2: Det er meget vigtigt at opdrage
børn med fasthed. Man må passe på
ikke at ændre kravet til børnene fra ti-
me til time eller fra dag til dag. Det
kan overhovedet ikke hjælpe barnet at
straffe det, hvis man lige bagefter fø-
iliornigssane nalulisavå isumaKalisav-
dlunilo nangmineK piumassåinarmi-
nik iliulerune pitsaunerusassoK.
3. pingårtorujugssuvoK angajorKåt
angerdlarsknavfingminigssåt. mérKap
angajorKåne angerdlarsimavfingmine
atorfigssaKartipai. mérKap peroriar-
tornermine atåta anånalo sanilerissa-
riaKarpai. nalivtine aningaussat sune
tamane aKugtuleriartortitdlugit ig-
diume ningiut amerdlaKissut igdlumik
avatåne aningaussarsiorfeKalersimå-
put tamatumungalo pissutauvdlune
igdlume angutitaussup akigssarsiaki-
patdlårnera. taimailiorneK pissusig-
ssamisuginarpoK. aperKuterujugssuar-
dle sarKumertarpoK: kiame mérKat i-
sumagisavait? Kavsérpagssuartigume
takussaravtigo itaimåitutigut mérKat
ingminigaussartut. isumaKarpunga
taimailiornikut méraK aningaussanut
pigdliutaussartoK perorsarneKarnig-
ssålo aningaussanik nalilerneKarsi-
nåungitsoK sumiginarneKartardlune.
isumaKatigissutiginiartigo mérKap a-
ngajorKåne angerdlarsimavfingmine
atorfigssaKartikai angajorKåtdlo su-
liagssåt pingårnerpåK uvamtoK: mér-
Kamingnut nakussutauniåsavdlutik i-
litsersuissuniåsavdlutigdlo.
4. angajorKåt pissugssauvfivigåt
mérKamingnut ilitsersuissuniåsavdlu-
tik, sujunersuissuniåsavdlutik. mérKat
suna pivdlugo itaimailiortariaKångi-
nermik imailiortariaKarnermigdlunit
navsuiautingikåine OKautsit såkortu-
galuartutdlunit isumagissaK erKordlu-
go iluaKutaussarmgitdlat. mérKap
navsuiåuneKarnigssane atorfigssaKar-
tipå. inusugtunguaKarpoK inersima-
ssunigdlunit inoKardlune angajorKå-
mingnit navsuiåuneKartarnermi.ngnik
puigungisåinartunik tamatumuna
nangmingneK inuiaKatigitdlo ajornar-
torsiutåinut påsitmeKartarsimagamik.
angajorKåt tamåna sumiginarpåssuk
mérKamut ajornakususaKaoK inuiaKa-
tigit inungnut tamanut piumassari-
ssait påsivdluarniåsavdlugit.
ilimagineKartarpoK OKaluserineKar-
tardlunilo atuarfik avdlatdlo mérKa-
nik isumagingnigfiussut mérKanik i-
nusugtunigdlo ilitsersuivdlutigdlo su-
junersuissusassut. taimåikaluartordle
puigoKinatigo méraK tamåkununa pit-
saunerpåmik atuartineKartugssaung-
mat angajorKåmine nangminenme. ta-
måna isumagissagssarput akissug-
ssauvfeKarnangårtoK 'puigoruvtigo su-
miginaruvtigulunit Kularisångilarput
inuiaKatigit ajornartorsiutait amer-
dliartordlutigdlo agdliartuinarumår-
tut.
Samuel Olsen
ler medlidenhed med det, fortryder det
skete og prøver på at gøre det godt
igen med kys og smågaver. Man gør
på denne måde barnet mere skade end
gavn. Barnet kan blive forstyrret og
blive enig med sig selv om, at det er
bedst at gå sine egne veje.
3: Det er meget vigtigt, at foræld-
rene ikke forsømmer familielivet. Bar-
net trænger til sine forældre i hjem-
met. Barnet trænger til at vokse op
med far og mor ved sin side. I vore
dage, hvor pengene er kommet til at
styre vort liv, må mange husmødre
have udearbejde i kortere eller læn-
gere tid af dagen. Hun skal jo hjælpe
husfaderen, hvis indtægter ikke er så
store. Dette er helt i sin orden. Men
tit kommer det store spørgsmål: hvem
skal så passe børnene? Vi har jo tit
set, at i mange tilfælde må børnene
passe sig selv. Jeg tror, at man på
den måde ofrer barnet for penge, og
barnets opdragelse bliver forsømt. Lad
os blive enige om, at barnet trænger
til forældrene i hjemmet. Det er for-
ældrenes største opgave at være soli-
de „støtter,, og vejledere for børnene
i selve hjemmet.
■matoK tulussoK tusåmassaK ilåne o-
KarsimavoK: åipaningikatdlarama
mérKanik perorsaineK pivdlugo ma-
ligtarissagssat aulajangersut arfineK-
mardluk sanasimagaluarpåka, åipa-
nigkamale arfineK-mardlungnigdlo Ki-
tornaKalendlunga maligtarissagssae-
rupunga.
erKarsautåinaK maligdlugo maligta-
rissagssaliorsinaugaluarpugut. peror-
saineruvdle suliarinerane aperKutau-
nerpåK tåssa asangningneK erKigsisi-
matitaunerdlo perorsaissup mérKavdlo
ingmingnut pissusisa akornåne. tai-
méiportaoK atuarfingne børnehavine.
mérKanigdlo paorKingnigfiussune av-
dlane, nauk iliniartitsissup atuartitai-
salo 25 migssåinitut ilordlikut ataKa-
tigissusiat angajorKåt Kitornatdlo a-
taKatigissusiånit avdlaugaluaK.
erirarsautigissagssaK tamåna sila-
miut OKalugtuarissaunerat tungaviga-
lugo imisigssulåråine erssertarpoK mér-
Kanik perorsaineK pivdlugo isuma i-
nuit pigissartagåt inuiaKatigissutsiv-
dlo inugtaminit piumasinaussai ing-
mingnut åssigissuteKartartut. erKai-
larput nålagauvférånguaK sorssugku-
matoK Sparta pissariaKartoK nåper-
tordlugo mérartamingnik maigtusai-
ssariaKartartoK sukangnersumik na-
kigtaitsumigdlo perorsainikut kingor-
na tåukununga piumassarineKartug-
ssat nåmagsisinaorKUvdlugit. nalu-
ngilarput nålagauvfit nålagkersuini-
kut atausinarmik isumaKalersitaussut
atuarfikut perorsainermut soKutigi-
ssaKåssusiat, åssersutigssanigdlo taku-
ssaKartardlune KanoK nålagauvfiup a-
ngajorKåt pissugssauvfiat akuliuvfigi-
tigissarå mérKat anersakut itumik sup
tungånut suniviginiardlugit. uvagut
nangmineK perorsainermi'k påsingnig-
tarnerput imåipoK: mérKat perorsar-
neKarnigssånut angajor-Kåt nangming-
nérdlutik aulajangisinåussusiat pi-
ngitsératik perorsaissugssaussusianut
agsut atåssuteKartartoK. inuiaKatigit-
dlo ilikarsainerup ilå angajorKåt pi-
sinauvfigingisåt kisiat tigumissaråt.
inuiaKatigitdle tigumissaKarfigissåta
tungå agdliartuinartutut ipoK.
taimatorpiartaoK erssersarpoK ki-
ngumut Kiviaråine ukiunut inunerme
isumat atausiuneruvdlutik ajornångi-
neruvdlutigdlo inungnut pilersisav-
dlugitdlo aulajangiukuminarfi.nut, tai-
måitune perorsainerup pissusigssainut
aulaj åineKarnerussarpoK. akerdlianig-
dle ukiune ajortungoriartorfiussune
sujunertarissagssaugaluit soKutiginé-
rutilerfine mérKat perorsarneKarnerat
aulaj åipalungLnerulersimassarpoK. i-
nlinerme isumagssarsiaK — ugperissaK
— inuiaKatigigtut påsingningneK a-
tauartOK perorsainerme kinguneKar-
titsinigssamut ajungitsumut tungavi-
ngorsinaussarpoK inuit ugperissaKå-
ngitsut — imaKa agdlåt avdlat isu-
måinut akåringningnermik pigissaKa-
ngitsut — LmaKalunit avdlatut tunga-
vigssamingnik isumagssarsiaKångitsut
nalomissortutut tungavigssaileKissu-
tutdlo isinautitdlugit. nauk tamatigut
taimaiginarnaviångikaluaK taimåitOK
Kavsitigut angerdlarsimavfingnit tai-
måitunit (kingugdlersut dtunit) mér-
Kat påtsivérunikut sordlaerunikutut-
dlo itut anersåkut itumik isumåkigkat
pigajugtarput. tamåna pivfigssa'ki-
ssuseK pivdlugo nalinginarpalugpat-
dlåmik OKautigineKaraluarpoK, ajor-
nåsångilardle OKaluserissaK soKutigi-
narnerussungortisavdlugo uvagut uv-
dlumikut inuvfigigavtigo ikårsåleme-
rup nalå ajuleriartorfigtut misingnau-
tilik. ilaicutarit periausiat KanganisaK
aserorterneKarsimavoK ilimanaranilo
ilaicutarit inunerånik sulivfigssuaKar-
nerup nalånut nåpertutumik taorsiler-
4: Det er forældrenes pligt at være
rådgivere for deres børn. Hvis man
glemmer eller forsømmer at forklare
børnene, hvorfor man ikke må det og
det eller skal gøre det og det, så hjæl-
per selv stærke ord ikke så meget,
som man kunne håbe. Barnet trænger
til at få en forklaring. Jeg kender
mange unge eller voksne mennesker,
der aldrig glemmer de vejledninger,
de fik af deres forældre, idet de ad
den vej har fået indblik i egne og i
samfundets problemer. Hvis forældre-
ne forsømmer denne deres pligt, bli-
ver det meget svært for barnet at for-
stå samfundets krav til ethvert men-
neske.
Man forventer og snakker om, at
skolen og de andre børneinstitutioner
skal være vejledere og rådgivere for
børn og unge mennesker. Lad os trods
det nkke glemme, at den bedste skole,
barnet kan få i sit liv, det er hos for-
ældrene selv. Hvis vi glemmer det og
forsømmer denne ansvarsfulde opga-
ve, kan vi regne med, at vi får flere
og større problemer i samfundet.
torneKarnigsså. inup kivfåungissusia
ilainit påsineKarsimavoK sumutdlunit
atorneKarsinaussutut. — angerdlarsi-
mavfingne ilagit OKartugssåussusiat
migdliartorpoK. ilagissarit pigssarsio-
Katigigtarnerat avdlångorpoK. Kanga
ilaKutarit tamarmik angerdlarsimav-
fiup ingerdlånera peKatauvfigissara-
luarpåt piliniaKatigigtardlutigdlo, ma-
inale mérKat tamatuma avatåinåniler-
simåput, sordlulunime mérKat mérå-
raujungnaernermingne pissusertik å-
naisimagåt.
pingårtitdlugo tikuarumagaluarpara
anersåkut timikut perorsaineK avig-
sårtineKarsinåungitsoK sordlutaoK i-
suma timilo avigsårtinøKarsinåungit-
sut. itamåkua ingmingnut avigsårsi-
nåungitsumik ataKatigigtarput ardlåta
sunivigineKarfia, åipånut suniutardlu-
ne. tamatumuna tikipara suliaK nå-
pertordlugo soKutigissaKarfiga: isuma-
ikulutigssisimavoK Kalåtdlit-inunåne a-
tuarfingne mérKat inorssåututut (po-
Kitsutut) „itut“ amerdlavatdlårnerat
nauk poKitsuviungikaluardlutik, a-
tuarfingme taiguissauseK maligdlugo
backwardinik taineKartartut, isuma-
KartoK mérKat ineriartomermikut ki-
ngusigsut. mérKatdlo ardlaKarpatdlår-
tut taimåitussutsip ilisarnautainik tå-
kuvigssaussarput. nåparsimavfingnik
amerdlavatdlårtunik avdlanigdlo atu-
ångitsortarfingnik, mingnerungitsumik
perKuteKai^ane atuångitsortarfingnik,
tusarnårdluångissusermik, erKarsau-
tigissarissane erKarsautinik atautsi-
mut eKiterismauvdluångissusermik,
ingminut pingårtitdlune makitasår-
niakujungnermik, akiorneKartitdlune
påtsivérututut iliulersamermik, Kag-
dlikutdlo issikuat imisigssulåråine i-
norssåutut malungnautigissartagåinut
årdlerinakujugtumik misingnautait
åssingussuseKartarput: nerissardlior-
simanermik, agdliantorKalåssusermik,
tuberkuloseKalersmaussutut malung-
nauteKarnermik, saunikut mérKat nå-
pautigissartaganik peKarsinaunermik,
kisalo Kingåkut toricussåtigutdlo ajo-
KuteKartarnermik (natdlatigalugit nå-
parsimåssutigsséurtgikaluanik) tåssa
Kingåkut toricussåtigutdlo ineKeKartar-
nemik avdlatutdlo ajoKuteKartarner-
nik, åmiikut, issitigut, siutitigutdlo a-
kornuteKartarnernik.
nauk perKigsårtumik misigssuine-
KarsimångiikaluaK Kulångilanga atuar-
tortavut atautsimut issigalugit silatu-
ssutsimiikut avdlanLt sordlo Kavdlu-
nåreanit inornerungitsut. kisiånile —
sékortumi.k OKautigalugo — amerdla-
vatdlårput mérKat angajorKåt mérKa-
mingnik isumagingnigdluångitsut pe-
rorsainerdlungnerånit kinguarsagau-
simassut, anersåkut (niaKorssordluni-
lunit) sulivdluarnlgssaK, tatigingnig-
dluardlune torKisimavdluardlunilo i-
nigssaK, nuånårnigssaK amigauteKå-
ngialungnigssardlo ilimagineKarsinåu-
ngitdlat måncamit uvdlakut nerisima-
nane atuariartorsimassuimit, silamut-
dlo nåpertutingivigsunik atissalersor-
simassum.it, åmalo anånamit misig-
ssorneKarKårane asangnigtumigdlo i-
■nuvdluarKuneKarKårane atuariartorsi-
massumit.
sorunalume avdlåtaoK atuarfivtine
kingusigsoKarpatdlårtutut inivtinut
perKutausinaugaluarput. åmåtaoK i-
nuiaKatigissutsimut tungassut atau-
siåkårdlugit ingmikortitersinåungiså-
ka. taitsiåinåsavarale nunane avdla-
ne påsineKarsimassoK tamåkua inor-
ssåututut issikugdlit agfait migssilior-
dlugit inoKUtigingnit akigssarsiari-
ssartagkat nåpertordlugit pitsunik tai-
neKarsLnaussut iluånit pissarsimassut.
•naugdlo pissutsit kingunerisalo aula-
jangersumik OKautiginigssait mianer-
ssornartoKaraluit, 'taimåitOK malung-
SKYTTEGADE 7 • KØBENHAVN N -LUNA2500

1?ISK£ flRriKlER OG VÆRKTØJ fOR
0g\hov
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
angajorKåt takusarneKarfigtik ilisarissariaKarpåt
Samuel Olsen.
inorssåututut itut
mérKat tarnimikut pissusinik ilisi-
16