Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Síða 22

Atuagagdliutit - 30.01.1964, Síða 22
 Macs ...friskhed - renhed gør gule tænder hvide ... De mærker det straks - på MACS rene, forfriskende smag ... De ser det straks - på det rene, friske MACS smilt Når jeg nu i nogle fortløbende artik- ler vil søge at sprede nærmere kend- skab om en af menneskehedens vel- gørere til et 9tørre publikum på Grønland, er det, fordi han på det internationalt sproglige område har haft umådelig stor betydning, hvilket også for en grønlandsk læserkreds må være af interesse, da jo et stadig stigende antal grønlændere stifter be- kendtskab med sprogproblemet — ikke bare i relation grønlandsk-dansk, men også med hensyn til engelsk og tysk. Lad mig som indledning og til illu- stration af problemet gengive en op- levelse, som en af mine bekendte var udsat for under et ophold i Holland: Under en spadserertur blandt klitterne i nærheden af Haarlem var jeg hav- net i et kraterlandskab, som jeg pludselig blev klar over måtte være .militært øvelsesterræn. Jeg følte mig meget ilde tilpas — hvis der nu uven- tet fra en eller anden side blev skudt med skarpt? Og selv om dette ikke skete, så ville jeg i hvert fald blive udsat for ubehageligheder, når man opdagede min betræden af de mili- tære anlæg. Der blev heldigvis ikke skudt på mig, men der dukkede en hollandsk soldat op, som styrede lige henimod mig. Jeg var forberedt på alt. Hvor- dan skulle jeg forklare ham, at jeg uforvarende havde forvildet mig ind i det afspærrede område? Jeg talte jo ikke hollandsk, og hos gennem- snitsholllænderen kunne jeg ikke regne med større kendskab til frem- medsprog; det havde jeg allerede iagttaget under opholdet i landet. — Mens jeg overvejede dette, havde sol- daten plantet sig op foran mig og be- tragtede mig indgående. Mod al for- ventning hørte jeg så fra hans mund et sprog, der var mig såre fortroligt: Esperanto. Han pegede på emblemet i mit jakkeopslag i anledning af netop stedfindende esperantokongres i Haar- lem og sagde: Vi estas ano de la esperanto-kongreso? (De er deltager i eseperantokongressen?). Med stor glæde bekræftede jeg dette og forklarede straks, hvordan jeg havde forvildet mig og bad ham menneskeven Grundlæggeren af esperanto, polakken Zamenhof, udarbejdede allerede i sin ungdom sit sprog for al kunne hjælpe menneskeheden med et internationalt forståelsesmiddel. (Af Georg Kuzlosz) vise mig vejen ud. — Min forklaring var ham tilstrækkelig, og han fulgte mig selv til skydeterrænets udgang, hvor han tog hjertelig afsked med mig. VELGØRER OG GENI Denne i og for sig ubetydelige op- levelse, der havde fundet sted som her genfortalt, er samtidig et frem- tidens billede. Hvad der her var en behagelig overraskelse for min be- kendt, vil engang være en daglig be- givenhed ... når først den store og dog så enkle tanke af esperantos ska- ber, dr. Zamenhof, vil blive virkelig- gjort: At hvert skolebarn næst efter sit modersmål lærer det internationale sprog Esperanto. Så vil det ikke kunne ske mere, at man i fremmede lande kommer i vanskeligheder, fordi man ikke be- hersker pågældende lands sprog. Så vil vi uden hindringer kunne opholde os hvor som helst i verden og kunne tale med alle mennesker frit og uden hæmninger. Hændelser, som den oven- fortalte er endnu sjældne, men de forekommer dog oftere end det store publikum aner, for aviserne kan ikke berette om alle begivenheder af den slags — som regel er det langt mere sensationsbetonet og som oftest min- dre glædeligt stof, der præger deres indhold. Hvem var nu denne mand, der le- vede fra 1859—1917 i Polen og som ville give folkeslagene et fælles sprog og som derfor i dag af så mange men- nesker mindes som velgører og geni — og hvis 100-årsdag blev højtideligholdt verden over på foranledning af UNESCO? — Besvarelsen af dette spørgsmål og en redegørelse om hans værks betydning i de forløbne 76 år skal være formålet med følgende ar- tikelrække. FAMILIEN ZAMENHOF Det første udkast til sit sprog ud- arbejdede Zamenhof allerede i sin ungdom; for den tanke, hvordan han kunne hjælpe menneskeheden ved et internationalt forståelsesmiddel, be- skæftigede ham allerede som elev på Warszawas gymnasium. Da han endnu var et lille barn, følte han allerede, hvor sprogenes forskel oprettede mure af had i hans nærmeste hjemstavn. Han var født den 15. december 1859 i Bialystok, hvor litauere, polakker, russere, tyskere og jøder levede ved siden af hinanden og mistænkelig- gjorde og chikanerede hinanden. Fa- milien Zamenhof hørte med til den gruppe, som havde mest at lide blandt de andre — de var jøder, medlemmer af det folk, som stædigt holdt fast ved sin tro og sine skikke og som gen- nem århundrederne til stadighed har været offer for sine værtsfolks hov- mod, indbildskhed og stupide had. Fantastisk som den I ÆGTE JAVA I smager igennem REN KAFFE EKSTRA Hollandimiut kavfiliåt aserorterdluarsimassoK kavfe akuserneKangitsoK pikunardlulnartoK tupingnardluinartumik kavfitut Javamit pissutut mamartigissoK ÆVSCHUTZ salonrifler Det førende mærke i Europa fil disse rifler anbefales ICI patroner KårortuarKat -----Kororfuarxanui tåukununga ICI pafronit nalencunerupuf Europame sananeKartartut pitsaunerssait Den lille Ludwig led meget under de hæslige optrin, som hændte mel- lem medlemmerne af de forskellige folkegrupper, og han var meget ilde berørt af det had, som indbyggerne af den samme by forfulgte hinanden med. I den tid vågnede ønsket i ham engang at gøre noget for at afhjælpe misforholdet. BEHERSKER 8 SPROG Ludwigs far var ligesom også bed- stefaderen sproglærer, og drengen havde også arvet sprogtalentet. Spro- gene var altid de fag, han holdt mest af, og skolens læseplan voldte ham al- drig det mindste besvær. Som tiårig kom han på gymnasiet i Bialystok — fire år senere flyttede familien til Warszawa, hvor faderen havde fået en stilling som tysklærer ved real- gymnasiet. Drengen Ludwig deltog nu i gymnasiets gammelsproglige retning efter derhjemme i løbet af 5 måneder at have indhentet de andres forspring i græsk og latin. I 1879 tog han mo- denhedsgraden efter i hele skoletiden at have været nummer et i klassen. Hans kammerater havde derfor pro- feteret ham, at han også senere i livet ville få megen sukces. De tog for så vidt fejl, som Zamenhof s liv blev en endeløs kamp, rig på besværligheder ... og dog havde de ret — for hans værk lever videre i dag og gør sin skabers navn uforglemmeligt. Sprogstudierne havde givet gymna- siasten en perfekt beherskelse af det russiske, polske og tyske sprog — desuden havde han et grundigt kend- skab til de klassiske sprog, han læste og skrev udmærket fransk, men kun- ne på grund af manglende øvelse ikke tale det flydende. Udover det havde han teoretisk kendskab til 8 andre sprog. Man skulle forvente, at den unge mand ifølge sine evner og inte- resser også ville fortsætte sine sprog- studier på universitetet, men familien anså det for mere på sin plads, at han burde uddanne sig til læge, et af de få erhverv, som var tilladt for jøder i det daværende zaristiske rige — Polen var på daværende tidspunkt en del af Rusland. LIDELSER OG MODGANG Zamenhof kom først på universite- tet i Moskva, hvor han igen mødte repræsentanter for meget forskellig- artede nationale grupper — for Rus- land er og var hjemland for utallige folkeslag, som tilhører forskellige sproggrupper og racer. Den zamen- hofske families vanskelige situation tvang den unge student til at afbryde sine studier i Moskva, og han vendte tilbage til Warszawa, hvor han på det derværende universitet som 26-årig erhvervede den medicinske doktor- grad. Han prøvede lykken som praktisk læge, men måtte erkende, at denne stilling oversteg hans psykiske habi- tus. De syges lidelser, synet af de døende gjorde så stærkt indtryk på ham, at han besluttede at specialisere sig. Som følge deraf opholdt han sig i 6 måneder på en øjenklinik i War- szawa, fuldstændiggjorde sin viden i Wien og etablerede sig så som øjen- læge. Nu begyndte en tid fuld af lidelser for ham. Hans første praksis kastede ikke så meget af, at han kunne leve af det, og efter 3 års slid søgte han efter et nyt sted til at udøve sin prak- sis. Han mente at have fundet det rigtige sted i Cherson (Sydrusland), men også her gav hans praksis kun så lidt, at han bogstaveligt talt måtte sulte. Efter et nyt mislykket forsøg i Warszawa forsøgte han det også i Grodno, hvor han i 4 år holdt ud un- der meget beskedne forhold. I 1897 vendte han tilbage til Warszawa og oprettede niu langsomt og under me- gen modgang en praksis. Først om- kring århundredeskiftet kunne han endelig konstatere, at han stod på egne ben. Fra nu af var det hårde økonomi- ske tryk taget fra ham, og de sidste 17 år af hans liv kunne han, skønt i beskedne kår, så dog uden nød ernære sig selv og sin familie. Zamenhof var også under udøvelsen af sit erhverv en menneskeven. Han boede midt i de fattiges kvarter, og disse var hans patienter. Han plejede ikke at forlange mere af dem, end de evnede at betale. Hvad andre kolleger tjente ved behandling af 5—10 patien- ter, tjente han først ved behandlingen af 30—40. Denne arbejdslast opbrugte tidligt hans kræfter, og allerede som 41-årig led han af en alvorlig hjerte- sygdom. EN ENERGISK PIGE Dette lille indblik i Zamenhofs ydre liv ville være ufuldstændigt, hvis jeg ikke også kort omtalte hans kone. — Da han vendte tilbage fra Wien, lærte han Klare Zilbernik at kende, som kom fra Kaunas (Litauens hovedstad) og som opholdt sig hos sin søster i Warszawa. Den muntre, energiske og godhjertede pige forstod at værdsætte den tavse og beskedne unge mand, og snart fandt de behag i hinanden. Za- menhof var dengang beskæftiget med planerne om at offentliggøre sit ver- denssprogprojekt, og han fortalte pi- gen, at han heller ikke ville lade sig afskrække af store ofre for at virke- liggøre sine højtflyvende tanker. Kla- ra Zilbernik havde alligevel mod nok til at dele sit liv med den unge læ- ges, på trods af, at han var uden sikre indkomster og endnu var opta- get af drømme, som efter al sandsyn- lighed ikke ville indbringe ham nogen rigdomme. Hendes far, en købmand, agtede sin svigersøn og hans idealisme. Han ejede en lille sæbefabrik og var rede til at hjælpe Zamenhof til at virke- liggøre sine planer. En sådan idea- lisme er ikke almindelig og fortjener endnu i dag at blive fremhævet. Zil- bernik gav sin tilladelse til sin datters bryllup med dr. Ludwig Zamenhof og stillede ham samtidig midler til rådighed til at offentliggøre sit inter- nationale sprog — ja, han var en af de første, der lærte det! Året 1887 blev en milepæl i Zamen- hofs liv — han trådte dengang frem med sit projekt, som han havde holdt hemmeligt i årevis, foran offentlig- heden. Fra nu af var hans skæbne snævert knyttet til udbredelsen af hans idé. Uden noget yderligt synligt sammenhæng udviklede hans privat- liv sig parallelt med hans sprog. I 13 år endnu måtte han kæmpe hårdt om sin eksistens som læge, og i 13 år ve- geterede hans sprog i snævre kredse, flere gange truet af undergang. Men med begyndelsen af 20. århundrede begyndte det pludseligt voldsomt at udbrede sig — samtidig havde også Ludwig og Klara Zamenhof og deres 3 børn overstået det værste og kunne nu glæde sig over en sikker eksistens. kåvingnermigut ’&liater- tartOK lejesøleré må- ngersagkat, lejeré kå- ngdsangmik aKerdlorta- lingmik broncemigdlo sandt. med omløbs- smøring, hærdede lejesøler og lejer af kobberbly b ronce. Dieselmotorer 4-takt, 10—300 HK Marlne-moforer med skrue med vendbare blade eller med reversegear. Stationære motorer, Diesel-generaforer og andre dieselaggregater. BEDST OG DANSK DIESELMOTORIT 4-takt 10—300 HK Marlne-motorlt ulutitertagkanik sarpigdlit ima- lunlt reversegearigdlit. motorit aulajangersimassumik inigssfsimassut, Dicsel-generato- rit motoréricatdlo avdlat diese- liussut. pitsauncrssaussoK — danskitdlo suliåt. A/s HERMAN SVENDSEN GLOSTRUP DIESELMOTORFABRIK GASVÆRKSVEJ 3, GLOSTRUP TELEGRAMADRESSE: SVENDSENHERM. 22

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.