Atuagagdliutit - 12.03.1964, Blaðsíða 4

nunavtine igdloKarfit angisorssuit
pingasut pilersimåsassut 1975-ime
Nuk, ManifsoK Påmiutdlo nunavtine sujunigssame Kitiulersugssaussut pi-
ngårutcKartut fo 4 milliarder kr-nik aningaussalinigssamik pilerssårut ki-
nguneKåsassoK uvdlumikut Savalingmiune inuniarnerme atugkat 1975-ime
nunavtine anguneKarnigssånik fo ineriartortitsinigssamik pilerssårutip ani-
ngaussarfagssai Danmarkip isertitagainut nalerKiutdlugit ingassagissag-
ssåungifsut
ukiune tugdligssane Kuline Kitåne igdioKarfigssuit pingasut pilersugssåuput
igdloKarfit Nuk, Påmiut Manitsordlo nunavtine sujunigssame autdlakåvingor-
tugssåuput pingåruteKartut. tamanit sagdliutdlugo tåuko piorsaivfigineKarnig-
ssånut aningaussalincitartugssauvoK, tåssa tåukunane nunavtine iluanarutig-
ssat angnertunerungmata. umiarssualivit tåuko ikånerssuarnut euingnaitsu-
miput ukiordlo kaujatdlagdlugo umiartorfigineKarsinauvdlutik. 1975-ime nu-
navta inuinit 50.000-ingorsimassugssanit, 20.000 igdlonarfingne tåukunane pi-
ngasune najugauartugssåuput.
G-60-ip sujuligtaissua, førstedirek-
tør Ebbe Groes taimatut nalunaerpoK
Kanigtukut landsrådime navsuiauteKa-
rame, 4 millarder kr. atordlugit ine-
riartortitsinigssamik pilerssårumik
navsuiauteKarame.
OKautigineKarérsutut suj unertarine-
KångilaK piniartojcarfiussut Uperna-
viup Umånavdlo erKåinitut inuerusar-
neKarnigssåt, tåukule inue amerdlisi-
navérsårniarneKarput anguniarneKar-
dlune ukiut Kulit Kångiunerane uv-
dlumikutut amerdlatigissunik inoKar-
nigssåt.
Diskobugt rejeligssuaK fabrikiligdlo
ukiut Kulit Kångiunerane nunavtine i-
nutigssarsiornerme sule pingåruteKå-
saKaoK. Ausiait inuit 1975-ime uvdlu-
mikutut amerdlatigisangatineKarput,
ilimagineKarpordle Ilulissat, K’eKer-
tarssuaK K’asigiånguitdlo uvdlumikut
inungmik %-inik amerdlanerussunik
taimanikugssamut inoKalersimajumår-
tut. taimatutaoK Sisimiut isumaKarfi-
gineKarput åma aulisarnikut ukiut ku-
lit Kångiunerane pingåruteKåsaKissut.
igdloKarfingne kujatdlerpåne sa-
vauteKarfiussune aulisarfiussunilo
sukumissumik misigssuineKaratdlå-
saoK, tåukunane aningaussalinig-
ssamik pilerssårut aulajangivfigi-
neKångikatdlartitdlugo. nautsor-
ssutigineKarpoK K’aKortume, Nar-
ssame Nanortalingmilo inuit 1975
tikitinago 80 pct-imik amerdliu-
mårtut.
igdlut nutåt 4500 sananenåsassut
4 milliarder kruninit, pilerssårut
maligdlugo ukiune tugdligssane nu-
navtine ineriartortitsinerme atorne-
Kartugssanit agfait sanågssanut ani-
ngaussalissutåusåput agfaitdle inger-
dlatsinermut atorneKésavdlutik. 650
miil. kr. imalunit aningaussalissutig-
ssat %-é igdluliagssanut atugagssåu-
put.
igdlut inigssiatdlo nutåt 4500 sana-
neKåsåput. igdluliagssanit nutånit 3000
Kuleriusåput, ilaKutaringnut inigssiaK
atauseK angissuseKåsavdlune 41 kv.
meterinik, sivnerile 1500 igdluliåusav-
dlutik atausiåkåt imalunit ilaKuta-
ringnut ardlalingnut inigssiat angi-
ssuseKartugssat 34—48 kv. meterinik,
tåssa igdluliaussugssat månåkut ig-
dluliaussartunit mingnerussugssåuput.
igdluliagssanut aningaussartutigssat
%-é inugssainit nåvferardlugit akili-
sangatineKarput. igdluliagssat 4500 a-
keKåsåput 440 miil. kr-nik. tåuko sa-
niatigut nålagauvfiup sulissuinut inig-
ssiat 700 sananeKåsåput, aussaunera-
nilo suliartortunut inigssiat ardlaKar-
tut.
el-værkit, atuarfit avKuserngitdlo
åmale igdluliagssat saniatigut ani-
ngaussarpagssuit ingmikortineKarsi-
måput atorfeKarfingnik måna atarér-
sunik piorsainermut atugagssat. ing-
nåtdlagiaKarnermut ukiune tugdlig-
ssane Kuline 100 mili. kr. atorneKåså-
put. KavterissarneK suriiuteKarneruler-
sineKåsaoK, tamatumungalo atorneKå-
savdlutik 24 miil. kr. atuarfingnut i-
liniartitaunermutdlo ingmikortineKar-
put 200 miil. kr. atuarfiliortOKåsaoK
420-nik klassilingnik, tåukuninga 100
naturfaginut, sananermut atuarfitdlo
igavfigssainut atugagssat. atuarfigssat
tåuko akeKésangatineKarput 94 miil.
kr-nik.
niorKutigssanik pilersuinermut tu-
ngatitdlugo aningaussalissutigineKåså-
put 225 miil. kr, tåssa pisiniarfingnut,
Kuerssuarnut, umiarssuarnut åssigi-
ssåinutdlo, amale agdlagkerissarfing-
nut hotelimutdlo.
imeKarfiliorneK åma angnertusarne-
KåsaoK, imeKarfiliagssaanut 35 miil.
kr. ingmikortmeKarsimavdlutik. naut-
sorssutigineKarpoK imes privatimik a-
torneKartoK mardloriåumik angnertu-
siumårtoK, imeKarniarnerup pissari-
nerulernigsså pissutigalugo. isumalior-
KutigineKarpoK igdluliagssat Kulerit
tamarmik Kivssatdlagtarissamik ime-
Kåsassut, åma nutånik sulivfigssuaKa-
lernikut imeit atugaussoK angnertu-
sisaKalune.
Centrifugalpumpe
med kobling
Den rigtige spulepumpe for såvel sto-
re som små både
Leveres med omløbsretning efter øn-
ske. For kileremtræk eller flad rem.
pumpe kåvitOK ikufagag!
pumpe angatdlåmut tigssalukårtaiv-
dlune saligutigssarKigsOK., angatdlati-
nut angisftnut mikissunutdlo nalencu-
tOK.
piniarneKarslnauvoK sOp tungånut kå-
vitQnigsså kigsautigalugo. åssigingit-
sunik mardlungnik remilingnik peicar-
pugut (kilerem imalunit flad).
ANDREAS JENSEN & SØNNER
Specialfabrik for
trawl- og vådspil
Telf. 42977 - Skagen - Danmark
Tel.adr.: „Skagenspil“
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
igdloKarfivingnik sanaortulernikut
pissariaKartugssauvoK avKusiniornig-
ssaK åma imigssap ervnguvdlo igitag-
ssap avKutigssånik sananigssaK. tåu-
kununga sanågssanut 120 miil. kr. ing-
mikortineKarput.
mitarfil igdioKarfingnutdlo telefonit
ineriartortitsinigssamik pilerssåru-
me pingårtineKarpoK nunavtinit nu-
nanut avdlanut niorKusiornerup pior-
saivfigineKarnigsså. tamatumunga ing-
mikortineKarput 240 mili. kr. atorne-
Kartugssat angnerussunik angatdlati-
tårnigssamut nutånigdlo fabrikilior-
nigssamut. umiarssualiviliagssanut u-
miarssualiviorérsutdlo piorsaivfigine-
Karnigssånut atorneKésåput 60 mili.
kr.
ukiune Kulit ingerdlaneråne piler-
ssårume åma ilånguneKarsimavoK he-
likopterit atordlugit tingmissartortit-
sissalernigssaK. sordlo naluneKångit-
sok helikopterit nunitarfigssåinik ig-
dloKarfingne sanassoKåsaoK, tamatu-
mungalo atugagssångortineKarput 30
mili. kr.
isumaliorKutigineKarpoK igdloKarfit
akornéne iluamérsumik radiukut atå-
ssusineKåsassoK ukiut Kulit ingerdla-
neråne. igdloKarfit angnerit iluåne te-
lefoneKalisaoK igdloKarfitdlo ilait te-
lefonikut atåssuserneKåsavdlutik. å-
métaordle fjernskriverikut atåssusine-
KåsaoK. telefoninut telegramertarner-
mutdlo atugagssat 66 miil. kr-usåput.
ukiune kingugdlerne perKingnigssa-
mut tungassut piorsaivfigineKarsima-
Kaut, ukiunile tugdligssane Kuline sule
angnerussumik tamatumuna piorsai-
nigssamut 60 miil. kr. ingmikortine-
Karput.
inoKatigingnut tungassut piorsaivfi-
gineKarnigssånut 66 miil. kr. atome-
Kåsåput. igdloKarfingne sulivfigssua-
Karfingne mérKat mardluk inordlugit
ukiugdlit Vio-é mérårKanut paorKing-
nigtarfigssane inigssarsineKåsaput, ig-
dloKarfingnilo mérKat Vt-é børnehavi-
ne inigssaKalisavdlutik. åmåtaordle
Kulinik ungdomsklubiliortoKåsaoK ig-
dloKarfitdlo tamarmik katerssortarfe-
Kalisavdlutik. kisalo OKalugfiliagssa-
nut 15 mili. kr. atorneKåsåput.
akigssarsiat angnerussut, kisiéne...
ineriartortitsinigssamik pilerssåru-
tip sujunertarå kalåtdlit inuniamikut
atugaisa KagfagtineKarnigssåt. priva-
timik isertitat taimatutdlo nålagauv-
fingmut kommuninutdlo tapissutau-
ssut nautsorssutigigåine uvdlumikut
kalåtdlit niorKutigssanik atugait
Danmarkime atugaussut 40 pct-erait.
tåssa G-60-ime aningaussarsiornikut
konsulentit nautsorssugait maligdlu-
git taimåipoK. avdlatut onautigalugo
uvdlumikut nunavtine pigssaKåssuseK
Danmarkimut nalerKiutdlugo %-inau-
VOK.
atuagagssiame „Samvirke“me ag-
dlautigineKarpoK månåkut aulajangi-
savdlugo ajornakusortoK ineriartortit-
sinigssamik pilerssårut piviussungor-
tineKarpat nunavtine akigssarsiat Ka-
naK KagfagtigiumårnersoK. neriutigi-
neKarpordle nunavtine 1975-ime akig-
ssarsiat ima Kagfagsinaujumårlut, uv-
dlumikut Savalingmiune inuniarner-
me atugkat naligilersinaujumårdlugit,
atuagagssiamile ilångutdlugo oKau-
tigineKarpoK, taimåikaluartOK sule si-
visugatdlåsaKissoK uvdlumikut Dan-
markime pigssaKarssutsip anguneKar-
sinaulernigssånut, sulilo åma 1975-ime
danskit inuniamikut atugkamikut
sujuarsimanerusaKissut nautsorssuti-
gissariaKardlune.
Danmark tamatumunga akigssaKarpal
4 milliarder krunit ukiune Kuline
nunavtine ineriartortitsinigssamut a-
tugagssat aningaussarparujugssuput
uvdlumikutdlunit pissutsit nautsor-
ssutigisagåine. apemutaulerpoK Dan-
mark akigssaKarnersoK nunavtine tai-
ma angnertutigissumik aningaussali-
savdlune, Danmarkimile aningaussat
katitdlugit ukiumut isertineKartartut
Kiviaréine nunavtine atortineKartug-
ssat ingassagissagssåungitdlat. 1962-i-
me nunavtine aningaussalissutit i-
ngerdlatsinermilo atugkat, ukioK ta-
måna Danmarkime tamarme atortine-
Kartut 3,8 promillinarait, førstedirek-
tør Ebbe Groesip atuagagssiame
„Samvirke“me agdlautigissaKarpoK a-
ningaussat nunavtine atortineKartug-
ssat Danmarkimut nanertutigssåu-
ngitsut angnertorssuarmik.
Danmarkime aningaussat isertine-
Kartartut amerdliartormata „Samvir-
ke" isumaKarpoK 1975-ime nunavtinut
tapissutigssat 1962-ime Danmarkip i-
sertitainut nalerKiutdlugit amerdli-
ngårsimanaviångitsut, tåssa isertitat
tamarmik Kavsikagtåinånguanik tu-
sintedelinik amerdlåssuseKåsavdlutik.
Tre storbyer i Grønland i 1975
Godthåb, Sukkertoppen og Frederikshåb bliver vigtigste centrer i frem-
tidens Grønland Den 4 milliarder kroners plan vil betyde, at Grønland
om ti år opnår samme leveniveau som det, man har på Færøerne i dag
■fo Udviklingsplanen omfatter kun nogle få tusindedele af det samlede
danske nationalprodukt.
I de kommende ti år vil der opstå tre store byer i Vestgrønland. Det er byer-
ne Godthåb, Frederikshåb og Sukkertoppen, der bliver centrene i fremtidens
Grønland. Her vil investeringerne først og fremmest blive sat ind, fordi det er
her, de vil give Grønland det største udbytte. De tre havne ligger bedst for
fiskebankerne, og de kan besejles året rundt. Af Grønlands samlede befolk-
ning på 50.000 i 1975, vil 20.000 bo i de tre nævnte byer.
ti«
Således udtalte G-60-formanden,
førstedirektør Ebbe Groes i landsrådet
fornylig, da han gjorde rede for den
fire milliarder kroners udviklings-
plan.
Som tidligere meddelt er det ikke
meningen, at man skal affolke fanger-
distrikterne i Upernavik og 'OmånaK,
men man vil prøve på at holde befolk-
ningsantallet på samme niveau som i
dag.
Diskobugten med dens rejer og fa-
brikker vil også om ti år fortsat være
et af tyngdepunkterne i det grønland-
ske erhvervsliv. Egedesmindes folketal
ventes i 1975 at være uforandret, men
man regner med, at byerne Jakobs-
havn, Godhavn og Christianshåb vil
være vokset med ca. 2/3 i forhold til
nu. Det samme gælder Holsteinsborg,
som også bliver et vigtigt centrum for
fiskeriet.
Der skal foretages nærmere un-
dersøgelser i de sydligste fårehol-
der- og fiskedistrikter, inden in-
vesteringsprogrammet endeligt
fastlægges. Man regner med, at
folketallet i de tre byer, Juliane-
håb, NarssaK og Nanortalik, vil
vokse med ca. 80 pct. inden 1975.
4500 NYE BOLIGER OPFØRES
Af de fire milliarder kroner, som
efter planen skal bruges til udviklin-
gen i Grønland i de kommende ti år,
skal halvdelen bruges til driftsudgif-
ter og halvdelen til investeringer. 650
miil. kr. eller lige ved 1/3 af det sam-
lede investeringsbeløb er afsat til bo-
ligbyggeriet, som omfatter boligstøtte-
lejligheder, tjenesteboliger og ind-
kvarteringslej re.
Der skal bygges 4500 boliger. Af de
nye boliger bliver 3000 etage-lejlig-
heder af en gennemsnitsstørrelse på
41 kv, m, mens de resterende 1500
bygges som en, to-eller flerfamilie-
huse med 34—48 kv. m. pr. bolig. Om-
kring 1/3 af byggeomkostningerne på-
regnes forrentet og afdraget af be-
boerne. De 4500 nye boliger kræver
en investering på 440 mili. kr. Herud-
over skal der bygges 700 tjenestebo-
liger og nogle lejre til indkvartering
af sæsonarbejdskraft.
EL VÆRKER, SKOLER OG VEJE
Udover boligbyggeriet er der afsat
store beløb til udbygning af beståen-
de institutioner. Til el-forsyning i de
kommende ti år skal der bruges 100
miil. kr. Brandvæsenet skal gøres ef-
fektivt, og dertil kræves der 24 mili.
kr. Til skoler og andre uddannelses-
formål er der afsat 200 miil. kr. Der
skal gennemføres et skolebyggeri om-
fattende ialt 420 klasselokaler, deraf
omkring 100 faglokaler til undervis-
ning i naturfag, sløjd og skolekøkken.
Disse skoler beregnes at ville koste 94
mili. kroner. I forsyningstjenesten skal
der investeres 225 mili. kr. Herunder
falder der ikke blot butikker, pakhu-
se, skibe og lignende, men også post-
huse og hoteller.
Byggeriet af vandværker skal også
intensiveres. Der er afsat 35 mili. kr.
til bygning af vandværker. Man reg-
ner med, at de private husholdningers
vandforbrug pro persona vil blive me-
re end fordoblet på grund af lettere
adgang til vand. Det er meningen, at
etagehusene skal forsynes med rin-
dende vand, ligesom nye industrier
vil kræve kraftig stigning af vandfor-
bruget.
Egentlig bymæssig bebyggelse vil
kræve investering i vej- og kloakan-
læg. Til dette byggeri er der afsat 120
mili. kr.
HELIPORTS OG MELLEMBYS
TELEFONER
Man har i investeringsplanen lagt
vægt på udbygningen af eksporter-
hvervene. Dertil er der afsat 240 miil.
kr., som fortrinsvis skal bruges til
anskaffelse af større fartøjer og byg-
ning af nye industrier. Til nye havne-
Caiumbus EmbaEKage als
Holmbladsgada 126 København S Telefon *SU. 9700
Bølgepapkasser
i alle størrelser til alle formål
anlæg og udbygning af bestående an-
læg skal der anvendes 60 mili kr.
Ti års planen omfatter også kyst-
flyvningens overgang til helikop-
tertrafik. Som bekendt skal der
anlægges landingspladser for heli-
koptere i byerne. Dertil er der af-
sat 30 miil. kr.
Det er meningen, at der skal opret-
tes en effektiv radiokædeforbindelse
mellem byerne i Grønland inden for
de kommende ti år. De større byer
skal forsynes med telefonnet og nogle
af byerne med mellembys telefonfor-
bindelse. Endvidere skal der etableres
fjernskriverforbindelser. Investerin-
gerne i telefon- og telegrafvæsenet vil
kræve 66 mili. kr.
I de senere år er sundhedsvæsenet
kraftigt udbygget, men til yderligere
udbygning er der for de kommende ti
år afsat 60 mili. kr.
Der skal investeres 66 mili. kr. til
udbygning af sociale institutioner. Der
skal skaffes vuggestueplads til hvert
10. barn under to år i industribyerne,
og børnehaveplads til hvert fjerde
barn i byerne. Endvidere skal der
bygges 10 ungdomsklubber og for-
samlingshuse i alle byer. Endelig skal
der bruges 15 miil. kr. til bygning af
nye kirker.
STØRRE REALINDKOMST, MEN ..
Meningen med udviklingsplanen er
at hæve den grønlandske levestan-
dard. Når private indkomster og of-
fentlige ydelser medregnes, ligger det
grønlandske forbrug pr. indbygger i
dag på ca. 40 pct. af forbruget i det
øvrige Danmark. Dette fremgår af
grønlandsudvalgets økonomiske kon-
sulenters beregninger. Med andre ord
er gennemsnitsgrønlænderens leveni-
veau idag kun 1/3 af gennemsnitsdan-
skerens.
Bladet „Samvirke", skriver, at det
på nuværende tidspunkt er ret usik-
kert at fastslå, hvormeget udviklings-
planens gennemførelse vil hæve den
grønlandske realindkomst. Man håber
imidlertid, at indkomstniveauet i 1975
vil være på højde med det, man nu
har på Færøerne, men „Samvirke" til-
føjer, at det stadig vil være et stykke
under af det danske gennemsnit af i
dag — for slet ikke at tale om dansk
levestandard 1975.
HAR DANMARK RÅD TIL DET!
De fire milliarder kroner, der skal
bruges til udviklingen af Grønland i
de kommende ti år er et anseligt be-
løb også i vore dage. Spørgsmålet bli-
ver, om Danmark har råd til et inve-
stering i Grønland af dette omfang,
men målt med det danske national-
produkt er 4 milliarder-planen ikke
så afstrækkende. De samlede investe-
ringer og driftsudgifter i Grønland i
1962, udgjorde 3,8 promille af det sam-
lede danske nationalprodukt det sam-
me år. Førstedirektør Ebbe Groes blad
„Samvirke" fastslår, at udviklingspla-
nen for de kommende ti år ikke bliver
uudholdelig økonomisk byrde for Dan-
mark.
Da nationalproduktet fortsat vokser,
mener „Samvirke", at grønlandstil-
skuddet i 1975, vil andrage det samme
promille af det danske nationalpro-
dukt som i 1962 eller nogle få tusinde-
dele.
4