Atuagagdliutit - 12.03.1964, Blaðsíða 18

Lad os få kortene på bordet
I en tid, hvor der tales så meget
om oplysning og om samfundsproble-
mer andre steder i Grønland, er det
utilfredsstillende her i Angma-gssa-
M‘k og distriktet at være henvist til
de trykte Landsrådsforhandlinger,
hvis man vil vide blot en lille smule
om, hvad man har tænkt sig med
Østgrønliand.
Tager man f. eks. punkt 34 i lands-
rådets forhandlinger sidste år, der
omhandler forslaget om anskaffelse
af statsejede kuttere til brug ved
Anigmagsisølik som et middel 'til at
ophjælpe fiskerierhvervet, øjner man
tydeligt faren ved den gamle „Vi-
alene-vide politik". Mest betænkelig
er selve formen, hvori den slaigis sa-
ger lægges op d landsrådet og som
kan have til følge, at landsrådet —
udfra forvanskede eller dikke klar-
lagte kendsgerninger ved at gå ind
for forslaget — let kan komme .til ait
gøre fiskeriet en bjørnetjeneste.
Forslaget synes at være præget af
en fejlagtig bedømmelse af de mulig-
heder, der findes i Østgrømland. De
nævnte bådstørrelser kan umuligt
svare sig, da de er for dyre både i
anskaffelse og i drift i et sted med ca.
150 fiskedage om året.
Man synes lat gå alf for let hen-
over spørgsmålet om rentabilitet,
skønt noget sådant vel burde hænge
nøje sammen med den uddamnelses-
og opdragelsesmæssige opgave, som
så stærkt bliver fremhævet; mens
den sikkerhedsmæssige side af sagen
lades ude iaf betragtning. Det er en
fejlbedømmelse, når man går ud fra,
at de fundamentale menneskelige
egenskaber så som påpasselighed, år-
vågenhed og initiativ Sikres bedre
vækstbetingelser om bord på stats-
ejede 'kuttere, hvor mian samtidig
fjerner både ejerinteressen og det øko-
nomiske anisvar. Også med hensyn til
at fremme produktionen, synes for-
slaget dårligt gennemtænkt, inår man
tager i betragtning, ait en motorbåd
vil være lige så effektiv i det her-
værende fiskeri som en stønre fiske-
kutter. Der vil kuinnc anskaffes
mindst 30 motorbåde for det samme
beløb som tre fiskekuttere vil koste,
og når man tænker på den store for-
skel i driftsomkostninger, er det
■svært at få øje på den produktions-
mæssige fordel.
Alle fiskepladser i Angmagssaiik
distrikt, ligger indenfor en times sej-
lads fra fiskernes hjemsteder. Derfor
kan det ikke være en fordel at kunne
bo om bord. Fisken skal jo ogiså leve-
res til anlægget hver aften.
Påstanden om, at en dæksbåd kla-
rer sig bedre i isen end den lette,
åbne motorbåd, kan ikke være rigtig,
når man tænker på, at motorbåden
skal slæbes op på isen eller sættes
hen over en .isfod, hvor man kan und-
gå ispresset, hvis det kniber. Man må
DAN semi-diesel
fype AMI — 6/8 HK.
type AMU — 9/11 HK.
mardlungnik ulungnalingnik ulutiter-
tagkanik sarpilik kissangnago aut-
dlartarfoK.
motorfypit fåuko BOSCH ventilinik
ama pumpenik pilersimåput ikuma-
feKarfine.
stempele måna isuatungimiguf
nålelejexalerpoK.
akit agdlagsimavfiat nalunaerssu-
titdlo moiorinik unmgafiJsivingme.
Prislisfe og brochure på motor-
depotef.
7s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmolor.
også regne med mange måneders op-
iægmingsperiode om vinteren, for fi-
skekutteres vedkommende fra sidst
i november til sidst i maj.
Fiskeri uden for Kap Dan tidligt
på året er en umulighed, hvis man
påtænker at lanvende Angmagssaiik
som basis, idet kun isforstærkede
skibe kan gennemtrænge drivisbæltest
tidligst 1 midten af juni måned. Netop
ved denne tid forlader fisken dette
område og trækker op i fjordene. Far-
vandet uden far Kap Dan er det van-
skeligste og farligste på hele Øst-
kysten, hvad strøm og liisdrift angår.
Her kan der .ikke drages nogen fordel
af alt kunne sove om 'bord.
Endelig er det ikke i overensstem-
melse med de faktiske forhold, når
det påstås, at der kan drives fiskeri i
Angmiagssalikf jorden om vinteren.
Forslagsstilleren har vist glemt, ait en
■stor del af den indfangede fiske-
mængde fra Kungmiurt-fiskeriet i vln-^
iteren 1962—63 'Stammer fra fiskerijv^
fra selve isen, uden medvirken aJjgg
både. Ganske vist kan der langt hen
på vinteren være åbent vand i Ang-
magssaiik-fjorden, men man kan ikke
komme til en havn eller en sikker
ankerplads. Besætningen om bord på
både, der befinder islig i den nævnte
fjord om vinteren, vil være 1 konstant
Livsfare, indtil sommeren melder sig
ligen. Det vil også være umuligt ait
undsætte dem fra Angmagssaiik, da
alle fartøjer vil være lukket inde af
isen. ViiniterfiSkeiiiet vil være et far-
ligt og uansvarligt eksperiment, som
man bør skåne det herværende unge
fiskerierhverv for. Man må også skåne
erhvervet for gennemførelsen af en
plan, der kun kan ende med under-
skud, vrøvl og utilfredshed.
Man kan 'ikke fremme erhvervet
fra offentlig side ved at anbringe fi-
skeren om bord på en statsejet båd,
der er så dyr i drift, at 'han på sam-
me fiskeplads og med samme red-
skaber som privatmanden må fange
og behandle ti torsk for hver een,
som den private motorbådsejer fan-
ger for at få den samme afregning.
Skal fiskeriet :i Østgrønland ,gen-
nemgå en fornuftig udvikling, må det
være en forkert fremgangsmåde at
forsyne landsrådet med vildledende
eller forkerte oplysninger, fremfor at
drøfte erhvervets problemer med her-
værende befolkning, eventuelt gen-
nem et erhvervsråd, samarbejdsud-
valg eller lignende.
Lad os få kortene på bordet, og
lad os vide lidt om, hvad der foregår
af ting, som vel kan have interesse
for os alle.
Niels L. Underbjerg.
Angmagssaiik.
(Forkortet 'af red.)
SMALFILM
Tidsskrift for en levende hobby.
Følg med fra januar. 12 hefter i
abonnement, kr. 26,00.
SMALFILM
Postboks 32 — Søborg — Danmark
HMV - pladespilleren
JUVEL
MODEL 604 V
• kvalitetsgengivelse
• mono/stereo
• moderne design
• sort eller rødt kabinet
• røgfarvet plastic-låg
Vejl. pris kr. 185,-
FÅ DEN DEMONSTRERET
HOS VORE FORHANDLERE
HMV-pladespilleren
„JUVEL"
MODEL 604 V
• nipigigdluinartoK
• nipå: mono/stereo
• modernimik designilik
• Kemertumik augpalugtumig-
dlunit nålik
• plasticimik isortumik
matulik
akexarpuf kr. 185,- migss.
Tuniniaissartuvtfne takusinauvat
Tusarnårsinauvdlugulo
Borchersen svarer:
Redaktionen har været så venlig at
give mig lejlighed til at besvare Un-
derbjergs læserbrev, og det skal jeg
efter bedsite evne forsøge på.
Dat, Underbjerg angriber, 'ør delt i
2 hovedpunkter, nemlig:
1. at mit forslag på iandsrådsmødet
er udtryk for „vi alene vide“-po-
liitik og hemmelighedskræmmeri.
2. at han synes, at forslaget er dår-
ligt.
Tit det første må jeg siige, at det
kniber for mig helt ait forstå, hvad
Underbjerg mener. Forslaget var en
del iaf mit valgprogram, som blev
fremlagt på et møde i forsamlings-
huset før valget i fjor og i duplikeret
stand uddelt til de fleste husstande i
Angmagssaiik, Kap Dan og Kuingmiiut.
Jeg går ud fra, at mine vælgere ved
at stemme på mig har godkendt pro-
grammet og givet mag mandat itil at
isøge det gennemført.
Iøvrigt har jeg diskuteret ideen med
.adskillige af kommunens beboere,
kammunialbestyrelsesmedliemmeme og
særlig med udstedsbestyrer Ulrik
Lennart i Kungmluit, som vist må an-
ses for at have begreb om de dele.
Der har ikke været tale om hem-
melighedskræmmeri, og kortene lig-
ger på bordet.
Jeg har ogiså forsøgt .at drøfte sagen
med Underbjerg; men uden held, da
hans argumentation bar været totalt
afvisende og forunderligt følelses-
præget.
Til det -andet punkt må jeg siige, at
jeg naturligvis anerkender Under-
bjergs store kendskab til erhvervs-
forholdene i Angmagssaiik distrikt, og
at man naturligvis ikke kan være sik-
ker på, at bådene vil kunne betale sig.
Det er også et af de vigtigste formål
med forsøget, at finde ud af dette.
Jeg tror ikke, af bådenes besætnin-
ger -konstant vil svæve i livsfare un-
der fiskeri -om vinteren. Fjorden be-
sejles hele vinteren af 20 fods åbne
både, og så kain det nu nok også
forsvares a't lanvende større både.
Bådene -er ikke som postbåden itil
Kuiusiuk henvist rhil altid -at benytte
-en bestemt rute, men kan simpelthen
holde sig inden for -sitoriisbæitet.
Jeg tror ikke, -at der -kan være no-
Korte indlæg
Vi vil gøre læserne opmærk-
somme på, at det af pladshensyn
er nødvendigt, at indlæggene er
så korte som muligt. Vi ligger i
øjeblikket inde med en masse
indlæg, som vi ikke er i stand
til at bringe.
Grønlandsposten.
igen større risiko ved at lade bådene
lindefryse ved Kdnigmiuf, hvis vi iun-d-
,'tageisesvils bliver nødt itål dette. Vi
har de sidste 6 vintre haft en 40 fons
stålpram liggende der, og den er ikke
kommet noget itil.
Fiskeri fra båd har været mulig næ-
sten hele vinteren 1 Kungimiiut i de
sidste 5 år, og er det f. eks. -i øje-
blikket. At fiskeriet delvis Sker fra
lisen nu som tidligere beviser ikke, at
det er umuligt alt drive det fra båd.
Besætningen -på bådene vil blive
dønnet med part af fangsten, og jeg
tror ikke, at de -er iså principielt p-ri-
vatkap-'lballiisitisk indstillede, at den
blotte bevidsthed om, at -fortøjet er
offentligt ejet, kan betage dam deres
naturlige trang fil ait få mest -muligt
ud af det.
For resten har det viist sig prak-
tisk. umuligt at få arrangeret, -at bå-
dene 'bliver offentligt ejede, og de bli-
ver derfor -privatejede.
Vi har ikke itænkt os, at besætnin-
gen, -som Underbjerg antydede, skal
iaf levere 9/10 af deres personlige
fangst. Parten af den samlede fangst
bliver for 'hver deltager ca. 1/5, og
det vil sige, at hver kommer af med
ca. 1/5 af den personlige fangst.
Det hele er et forsøg, og hvis det
mislykkes — hvis det -altså i løbet af
et par år viser sig ikke at 'kunne løbe
rundt, vil bådene naturligvis blive fan-
get tilbage -af erhvarvsstøtteudvaiget
-og solgt på vestkysten. Det -evt. un-
derskud afholdes iaf KGH og kom-
munalbestyrelsen, og ingen bliver ud-
salt for risikoen for en økonomisk ka-
tastrofe.
Venlig hilsen
Jørgen Borchersen.
Hvorfor skal Grønland berøves sine
historiske værdier af GT0?
Vi grønlændere har i løbet af få år
gennemgået en udvikling, som man
ikke har set andre steder i verden.
Selv om den eksplosionsagtige udvik-
ling har kostet menneskelige vrag, er
de fleste vokset fra stenaldertrinet
til næste og i mange tilfælde til
samme stade som vore europæiske
medborgere.
Det er ikke længere siden end at
børn, der endnu går i skole, kan huske,
at vi fik samme grundlov som det
øvrige Danmark. Dermed fik vi de
samme rettigheder som andre dan-
skere havde og havde haft i mange
år, selv om man må beklage, at en
del af dem ikke kan praktiseres her
så højt mod nord.
Vi kan godt blive enige om at vi
grønlændere er anderledes end dan-
skerne på mange områder, ikke alene
i udseende, men også i sprogmæssig
henseende. Mange danskere siger til
os at vi ikke er grønlændere mere, men
danskere, som om vi ville blive stødt
over at blive kaldt grønlændere.
Mange danskere mener endog, at det
er en kompliment at sige til en lys
grønlænder, at man ikke kan se at
han er grønlænder. Vi er mange der
absolut ønsker at blive kaldt grøn-
lændere. Vi er et folk som er stolte af
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
B0RGIP
KISSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
vore eskimoiske forfædre, og vi ærer
og beundrer dem fordi de i det hele
taget kunne eksistere et sted, hvor
kun naturen råder.
Grønland har været et land, hvor
kun den stærkeste kunne overleve,
endda så sent som til vore dage. Som
eksempel kan nævnes, hvordan en
gammel fanger så på det at forulykke
i en ung alder under jagt. Det var da
han kom her til byen og bl. a. for-
talte om en ung mand, der var for-
ulykket lige inden han rejste fra sine
bopladsfæller. Da han havde afsluttet
fortællingen sagde han, at det var
heldigt, at han døde så ung, for ellers
ville hans kone og børn have sultet,
hvis han var forulykket efter at have
stiftet familie, da han åbenbart ikke
var stærk nok til dette liv.
Vi bor på en del af det danske rige,
der er meget forskelligt fra det øvrige
Danmark, hvad natur og mennesker
angår, vi kan ikke pludselig sige, at
nu er vi kun danskere. Vi er grønlæn-
dere, og der vil blive ved med at være
grønlændere, lige så vel som der er
jyder og københavnere for eksempel.
Vi grønlændere er glade for, at vort
land er en del af det danske rige, men
vi vil mindes vore forfædre og lære
deres historie.
Vi er derfor blevet meget oprørt
over at høre at GTO, Grønlands Tek-
niske Organisation, tænker på at
fjerne noget der for grønlænder har
stor historisk betydning. Det drejer
sig om en flere tons tung meteorsten,
der ligger i Thule. Denne sten har
grønlændere, der har boet langt mod
nord, brugt til deres redskaber gennem
generationer. De har ofret megen tid
på at tage de stykker, de skulle bruge
til knive, harpuner og lignende. Det
har uden tvivl betydet meget, at de
havde det hårde materiale, jern, som
andre lande kunne udvinde, medens
det ellers ville have været umuligt
at skaffe, så længe man ikke kendte
teknikken i fremstillingen. Der er
knyttet flere fortællinger og sagn til
denne sten, der er faldet fra himlen til
menneskene, som eskimoerne kaldte
sig selv.
Jeg vil henstille til GTO at opgive
sådanne planer. Jeg ved, at alle grøn-
lændere vil stå sammen i dette spørgs-
mål. Vi vil ikke at stenen transporte-
res fra Grønland. GTO har til opgave
at udvikle Grønland i teknisk hen-
seende og ikke berøve landet dets hi-
storiske værdier.
Chr. Lennert.
18