Atuagagdliutit - 12.03.1964, Blaðsíða 14

Hvorfor gå i kirke?
I „K’acrsOK" — Godthåb Kirkeblad — findes i nr. 2 en artikel om
kirkegang, skrevet af pastor Johs. Lind, Godthåb. Vi har ment, at
artiklen er så tankevækkende, at den bør kendes af en større
læserkreds, end det lokale „K’aersoK" kan nå. Pastor Linds artikel
aftrykkes her uændret.
sok nålagiartartugut?
„K’aersoK“-me Nungmé ilagit aviserane nr. 2-me palasimit Lindimit Nungmitu-
mit agdlautigissaa nalagiartarnermik imalik ipoK. agdlautigissak K’aersume Kav-
dlunatuinak agdlagauvok. isumagssarsinartutikavkule mane kalatdlisut nugtcrdlu-
go ilångunekarpoK. agdlagan erkortumik akerdlilernekarsinaugaluarpoK pingår-
tuinik igdlokarfingne pissusiussunik pissakarnerardlugo, isumailo Kalatdlit-nunane
nunanarfingne mingnerussune erKumigineKartugssaunerardlugit. imaKalo ama
Kavdlunårpalugpatdlåtsiardlune, taimåitordle isumai Atuagagdliutit atuartuinut
sarKumiuniarpåka.
sult, itafcultipåt kriiBitumiiuitiuit ima sulle
Bibelen siger vist ingen steder ud-
trykkeligt, at man ikke kan være kri-
sten, hvis man ikke går i kirke. Det
hænger sikkert først og fremmest
sammen med, at det dengang var en
helt selvfølgelig ting, at man gjorde
det.
Det er det ikke mere, og nu gives
der endda forklaringer på, hvorfor
man ikke behøver gøre det.
Den mest almindelige- begrundelse
er nok denne: Man kan vel være et
lige så godt menneske, selv om man
ikke gør det.
Det argument er der nok en vis
sandhed i. MEN, når man siger sådan,
så går man jo ud fra, at det er det
med moralen, det kommer an på.
Og det er det ikke. Nu er det snart
blevet sagt i alle tilfælde 52 gange
om året i omtrent 2000 år (ikke altid
lige tydeligt; det må indrømmes): Når
vi kommer i kirken, så er det ikke et
tegn på, at vi er pæne mennesker;
men det er tværtimod et tegn på, at
vi er syndere. Hvis vi ikke var det,
hvad skulle vi så overhovedet med
kirke og evangelium?
Når vi kommer i kirke, så er det for
at høre igen og igen, at vi til trods
for alle vore laster og synder allige-
vel må have lov til at være Guds
børn, fordi Jesus af Nazareth har ind-
budt os til at dele skæbne med sig.
Alene det, at man efter 1964 års for-
løb stadig taler om, hvem der er „gode
nok“, og hvem der ikke er det, giver
da vist et fingerpeg om, at vi endnu
ikke er så højt udviklede i kristelig
henseende, at kirkegang er blevet helt
overflødig. Det, som evangeliet for-
tæller os, det er i den grad vor natur
imod, at vi er nødt til at høre det ikke
blot een, men mange gange. Ellers
skal vor „sunde fornuft", eller hvad
det nu er, hurtigt få sagt os noget
helt andet.
Men hvorfor skal det absolut ske
ved kirkens gudstjeneste? Er det ikke
lige så godt, hvis man holder guds-
tjeneste hjemme hos sig selv, beder og
læser i bibelen og hører evangeliet
på den måde? — Sikkert. Men spørgs-
målet er så, om man da gør det. De
lejligheder, hvor man føler sig rigtigt
oplagt til den slags indtræffer de ikke
lidt for sjældent? En vis regelmæssig-
hed er et gode netop på det område.
For evangeliet har vi nok mest brug
forat høre, netop når vi ikke er oplagt
til det. — Og i kirken „fungerer ma-
skineriet" altså uden hensyn til større
eller mindre oplagthed.
Er der iøvrigt ikke en ganske sær-
lig grund til, at vi går så lidt i kirke
nu om dage? Hænger det ikke sam-
men med, at vi i så ringe grad er
præget af viljen til at være solida-
riske med vore medmennesker? Ja,
vi vil nok være det med de få, som
vi har særligt udbytte eller særlig
fornøjelse af. Men skorter det ikke
på en realitetsbetonet erkendelse af, at
vi allesammen står i et fællesskab,
der er til på tværs af alle grænser,
der skabes af forskellighederne med
hensyn til dannelsesniveau, interesser,
arbejdsområde, personlige talenter og
personlige anti- og sympatier?
Som kristne er vi kaldet til at vir-
keliggøre dette menneskelige fælles-
skab i næstekærlighed. Og netop når
vi tropper op til gudstjenesten og sæt-
ter os side om side med dem, som vi
ellers har meget lidt tilfælles med i
hverdagen, for at samles om det, som
under alle omstændigheder er fælles,
så er vi med til at virkeliggøre den
solidaritet. Ganske vist på en yderst
symbolsk og foreløbig måde. Men det
er da en begyndelse.
I nadveren sker jo forresten det
samme endnu mere intenst: vi spiser
sammen. Og hvilken betydning nad-
veren så har iøvrigt, så er der i alle
tilfælde dette vigtige moment, mål-
tidsfællesskabet. Og måltidsfællesskab
har til alle tider — ikke mindst i vore
dage — været både symbol på og mid-
del til at opnå solidaritet mellem
mennesker.
Men det er måske netop defor, at
både gudstjeneste og nadver er så
lidet anvendt i vore dage? Holder man
sig fornemt tilbage fra at være i båd
med andre?
Eller er den forklaring helt uretfær-
dig? Hvad mener De?
KialåitdlSlt-nuinåite bilsikorpila tåssa
Købanhavmiiip bilslkorpeicairfilaine bi-
isikorpiussoK W. Westengård Madsen
niuiMiaine liilaigaliuigo ilaigingniuit mtoiisite-
tremarftogmie feanitorchefiuisisoK Roesen
laossiaimuit KalåitdM-mmåBaigisisiaimår-
jpuit. bMtorpip måinia KaiaMflit-nuinå-
liamiigsisåme aniguniarneK-åingiillaiK sapi-
pgiilsamik paliaseKiarfft lamerdliamerpåt
ibikiniiameKannigsisåt. -angiuiniiaøauissor-
dille tåsisia uiragiaitdltoneiruissiuit bisikorpip
1960 langiaLainerimiiine !i!Misiaride®simångli-
saiilsia Kiavsiniigdk) amgatdllaltiit peiTKU-
tigaiuigiiit Kåimgiiiatå-rrca j åmeKaimenusi-
inaiuisisiartuit ftøktaiiarneKairimlgBsål Th-u-
fep AinigimagS'Siagdlluvdlo patasemarfé
tiktoiairinøKiarpult, månåkuitdlo miisig-
issomneiKiaipoiK Scoresbysumd dlåiniguit-
dhugo langiallainiigisisamiuit flliimønartoRar-
stoåiuinigfaertsøK.
åmåifcaoK ptogåintiitdliuigo OKaiu/tiigisia-
vanpuit biiskoripip ilagitdlo mtoiiisitere-
irearfiånliit aiuitdllartitauissup pailaistoik
laitaiutstoutuindk nlajiuåinliigissårt, Nungme
juiniip miaiglgiaitåita emrågiuit laltaiuitsfariitug-
isisamiik. isoruname palHaisdlniUlt Kjalåtdldlt-
inunånitonuit soKiuitigtoaiuiteKåsaKaoK
biisikoper ti k ia taiuitsiiméreatigiisiiniåiuisa v -
dluigio OKaluigfilanmenalo ituisiamåtsøvdliu-
igo oiHatdlfeemaJtigttsmåtusøvdiuiguto.
itaamiaitutaoK erKantueRabilgisiinåjusav-
dtogio mtoiisitertøniuit åsisiiiglnigiitsiuiniut i-
kåiriiåntuåimigssiaimdik ptogåiraiitiiilerujug-
issusaoiK. taliimiafcuitdlio ptogåruiteKar-
dtane palaislilt lataiuitsimftuit miimiistere-
iKarfinjgruuitdlio åtavigitenumågfcavti-
nuit ikonitorchefiMssoK iMisajreKiaitigiinig-
ineinuMsiagpaifca.
iingmikontut pinjgajuåtuit tariistoau-
varpuit bisikorpip aingallainerainiuit tu-
inigatliltdliugo årkiigsisuni'anneKåsiaisisoK
'kalåitdliisut iløigissusieK ituinigiaviiiga'kigo
aitøiutsimérsisuiamiiigssaK Kavdlumåtsia-
iKairatdlainneraniit oHaliigfiikorissup tu^
isåmia&siaiuisisup kuigdiiingane (Mavdtu-
inåtsiiiaiit Hvallsømilk taiissiantagåita oKa-
l'ugfikiune Kfairøntiup toanig>erdliuianltiu-
me). itatoaifanriiirineK soruname sifa-
miilk pissiuteKanbuigsisiaoKaoK, tairruatiuit-
dlo silkoirssiuiit akoimnsirugiiniiigissåit, å-
imialo saptogiisamik lim/uåt amerdllainår-
dhigilt K’aRortukiulUimuikåMssiisimaiuinjig-
ssiaK aperMultåusiaiKiaut. dilimiaigdstoaju-
vairput biskqpe isilame rLåfagtartiitsdiu-
.månboK owaiugfikoirisisiuarme. itåusisuima
isaniiaguit airdllatinginiiik oRatagtoK&rtta-
rumårpoK ilaigissutsimiut iniuiå'Uissptsi-
imutdlo funtgassumik. tugsiiluiti't, ertoair-
ssutilt, taiKussaibdUo ruagsiaitatt. puiome-
KåsånigiitdJlait. lilliim-aniarpordlo' njiajiugika -
me tåisisame tuisåimiassaoidisisiuiine mag-
dMutonsiowniigissamiut uvdlutoarpaljuig-
paitdlåinigtitsuimiiik pissoKiainuimårfoK.
iKavdhunåltsd'ådime ukiiorpaglssiuiaime o-
J. L. bibiLiime ersseirKigsumok a,g-
dlagsdmiasisoKånigikaliuiarpoiK nålagiiair-
nøK øjoråilne kiristumiiussoKiairsinåu-
inigitsoK. itiamåiniale piisisuite®ansimia,gu-
manpoK 'tødimain'e taimiaiiBormigssaiK
(nålagilantamilgsisiaK) Kuliannångiitsuimik
piingåmerpåmiiigd'lio krilsitumiuinermut
oilaiuisisuigsisiavigtuit issiiigmeKaris'iimainig-
mat.
,måinia teiimåilkiunigniaersimavoK, aig-
dlame niavsuiiiaineHaiis.iinauvdliuine sok
itaimånia piissiarilaerusimassoK.
paitsit nialiiiniginauinerpåK umaiugu-
iniaripoiK: måilaigilairitånigi kaLuiairaindlunit
åmale ilmuigtiuit ajungiitsiutiut inuneK
ajomånigiitsoK.
akfsisiult /tåiumia liiliumoiritumiiik iliaiKiana-
UuaxpoK. kisiånile, taiimia OBaråine
dllerKorigsåriniiia-mermik pitogårtitsåineK
tunigawiigilneHaippoK.
itaimåilnigitordle. måoame ufeiune
2000 mdlgisBåine ulkiumuit 52-ntardliugo
(ensseriKteKBitiigigiinånigikaliuiamiik) oKau-
tiigiineHaribampoK: nåliatgfiiaråinigavtø na-
iliuiniaerKultåumigiltsoK diruugtiuit ajungit-
isuibuit issuitsiimiut. akerdlliiamiiigdle nø-
luiniaOTKuitauisisoK lajortiMussMtsdvitmiurt.
itaiim-åiibgiigpåme OKaliutgf-iJk ivaingki-
liiulo suimiut latorfiigsisaiKiantisaga'luiair-
parvut?
nåliagilamn-erpult 'tassansisairipoK tusar-
Kiighuiainumiaigiigpuit ileriKjuvuit ajortuit
(aijoritdviutbdlo lakarniutilgimiaigiit tøiimåi-
/toK Gutiimnit KStomaiuitiltaiUisimauissiuguit.
Jisusdp Nasiairåmiiup KaeirKuingmia'tiguit
atugkaimiiinik dllianigéKatiaorKuvdluita.
ukilut 1964niit kingoimaglut isuile okø-
illugsiniaamerkiiaiuvdluinit kikuit „aju-
iKaluigfilkarsisai-isa atevdliuiandimiainier-
issålt itakuimardliuigulunit imiiisigisisaiKiau-
ItaiuiskuaiuwO'K itåsisianérensliimiasisiuiniuit ta-
-kormamliiainiuitdl'o. ineniutiilgårputaoK d-
långutdluigo dillaigit isdwnissiigiissiaiiit pa-
ilaseiKarfiinglne kujiaitdlieinmtut ikatør-
ssorisiinaujuimånsorialiugirt; K’aKonbuiku-
lume raaigdliuito;rsiomigssam,uit tadmåd-
Itumiut. sordldtaoK nauitis'0(nss,u!tiigdig1ig-
put mimgnerunigiitsaimlik savaiutiilgdldit
tamaituima erKåmiiut ilagiigtut -ataiutsi-
mérssiuairiniijgss'amiuit ilanguisisorumåntut,
amialume avdlanpagssuiit amgiatdlatibg-
ssarsisdjnauisisiut.
tamnieBansimauvO'K oioaliuigfiinigimdit itå-
ssångåinit ikriiisltuimilultult ikaitiititaiuneK
kilruglugdleK Kiavdlunåtoilaine pisima-
ssok naltunaerultditorKait miafiigdlugiit u-
klioK 1408. naliuiniaeinuitiitanKiane .tåu-ku-
nanisaoK oKaliuøtiuardineKiarpo'K tama-
ituraa nialåguit KavdluinåtsiaK K’iaKoir-
.tukuiume ikuiaitdlaigauvdl'une itoKu-
itaiul^ilmiasisoK „angakuaimeirdljugdluine"
langutijp avddiap niulda itåmair'tisdmaga-
måuk. itamånia inialiueødaartaiuvoKikrtsitu-
imddsisiutsdp kiimamigineKatersimainera-
inut amgåkuiar'taimermuitdto uiteiriiaintu-
Grønlands biskop, identisk med bi-
skoppen over Københavns Stift W.
Westergård Madsen vil sammen med
bispinden og kontorchef Roesen fra
kirkeministeriet besøge Grønland til
sommer. Hovedformålet med bispe-
rejsen denne gang er ikke at besøge
så mange præstegæld som muligt, men
bl. a. at besøge de yderdistrikter, som
biskoppen ikke...nåede at lære at kende
i 1960 og som så ofte springes over, når
der i. en eller anden forbindelse skal
lægges en rejserute. Både Thule og
Angmagssalik præstegæld vil få bispe-
besøg, og i øjeblikket undersøges mu-
lighederne for også at inddrage Sco-
resbysund i rejseruten.
Vi lægger endvidere vægt på, at
biskoppen og en repræsentant fra
kirkeministeriet får lejlighed til at
være sammen med det samlede
præstekonvent, der skal mødes i
Godthåb i slutningen af juni. Det si-
ger isiig selv, at det vil være meget
værdifuldt for præsterne i Grønland
at kunne mødes med deres biskop og
også påhøre foredrag af ham og føre
forhandlinger med ham, ligesom det
også — som et apropos til den stan-
dende diskussion om evt. overgang til
isujuiaroimiatigiinigffltsu'giuit nåliaigiairrtar-
neK latcxrfiigsisaerusiiniaiuvdluigo. iviaing-
kiLiiup luvavttfaut OKaikigitiuianisså ,pi-
ingohfiiltåuissuitsivtiine pissuitsivitiinutt iirna
lakerdldiultiilgaoK ituisairbairiiaKairitardlaitiigo
laitaiusii'åiniarniaitia Kavsémiardliutaie. itai-
mådingiigpåme „aiainissiuitsiivita perKiig-
sup" avdliatu'tdlunit fbaiismiaiussiavtia er-
inlmaK avdfauvdlluiinairtumilk OHa-rfiigi-
sangmiaitiiguit.
isordte itiaimånø o«ialiu®fiinig,me inålia-
igiammkult pfsava? anigerdliarsimav-
dliuine igdluime nålagtørtnLkuit piguine
OKaliugfiingmlnertuit lajungirtisigiingiinia-
;mie iniairugmiiineK iKiinaivdlune bibiliiimilk
atuiardtume iwaogkiliiulo ituisarnårdliu-
igo, — BUilarnånigiitsumiik itaimaitut aju-
ngiteiigaoK. apericutiaiuvordle taimai-
ilontairoerisiuguit. pivfijgsisat itaiiimaiindg-
ssamiuit ikiajuimissuBeKaiitairfivut lafcug-
ituwatdlåinigiitdllat? itamékuinaitiigiut åisisi-
gikåmermik pivfiigssiaKiaimigiSiSiaK dlrua-
icutauvoK. ivaogikiliiume itMsairtfcaria-
Karin-eruisisiarparpult tamaitiumingia tu-
isairusuigfdlgfagmeruissavttine. oKlaikiig-
fiinigmillo „miaskiniabuit ilinigefridliainera-
igaK" pissiampaK -anørnemsBuimik mdinig-
neinuisisiumiiigdluinft isoKUitiginiginisisuse-
iKairmierpuit luinisisubigiiniaigo.
uvdluytioiik) nålaigiiaikuiMinginemner-
.puit åmåtaoK togmfka.it ituimilk pitsisiu-
iteKåmgfnerpoK? Itamånia peirKulteKångi-
nerpoK iinoKativtinik: åitaviigingnigdlu-
airmigssamik ptomåsisuisiikisisutsivtinik?
taiiimtokaiirn/aisiinauvugume ikiigttuiniutt
togmfkut piigESainsaviigliisiiniaiuisisiavtiiruut
dlngim-fkuitdluinl't inu-åmairiisisiavtiinuit. nå-
lermenmait. 1492 lagdlagkamto'e påve
Aleksander Kavdliunåitsdiatilt Grønløndi-
mituit pivdllugilt Simia aigdllagpoK: „Kiav-
isit ugipertiisisiaintiilk toinusilmiavåt (miiisea--
iraibiigistimiavåit), itåssångallo erKåliiSisai-
/tigsisiainiik avdlianiik piigissaKiairatik tai-
måigdlåit lalitebip Kala uikiuit 100 itaima-
tuma sujonniaigut palasimiit ikingug-
dlermiilt tanigeisartiitausiimaisisoK fciisiait.
tauinato nkJumiut ataiusiiiardluigo sar-
Kumertiairdllulgio ivdliemartuitiltuiamig-
isnjjt."
iniuamsiagaliuiarpordlo K’aKoii’bukul'u-
me silåtoaaime aibuihsimtoerssiuarme i-
lagit khiisituimiiiut OKatoigfikoms'suarme
inåliagiiannermult katensGiorKliigsmiaiuiga-
liuiaripaita biiskopdvtinlit sujuleirssome-
iKardkitiik. tadimiadilivdlhne uk'iiujt untri-
tiligpagsisiuflt akiimuit ilkåirditagitdlusoK
'ukliiuniut talkiugdlemiuit atåsisuteKiarBi-
nauvdtone, ukiiumuit akugdleinut Ka-
ilåtdlit-nunåita OKaluigtiuariisisaiuneraita
itogmikonbuBine pisiangianHiKuiteicaKiissu-
nuit.
siuliiagsisaK angnenboKiiissoK sujorKut-
dlugo agsuit piarérsaiuitigiisisaniaKarpoK
linigmimigniuit pivfiigssamikut -alkorinute-
fagministerium — vil være af stor
betydning, at det samlede præste-
konvent og en kontorchef fra vort
fagministerium kan lære hinanden at
kende.
Som et tredie hovedpukt kan næv-
nes, at vi i forbindelse med bispe-
rejsen vil forsøge at arrangere en
slags grønlandsk kirkedag ved og i den
navnkundige kirkeruin fra nordbo-
tiden, Hvalsø-ruinen i Julianehåb-
fjorden. Det påtænkte arrangement
er naturligvis afhængigt af, at vejr og
storis ikke lægger os hindringer i ve-
jen og af, at det iøvrigt bliver mu-
ligt at få gerne mange mennesker ind
til Hvalsø. Vi kan forvente, at biskop-
pen vil holde en frilufts-gudstjeneste
i kirkeruinen. Derudover vil der blive
talt af forskellige om kirkelige og
folkelige emner. Med en salmebog, en
sangbog og fortæring som ransel skulle
der blive mulighed for en festdag ud-
over det sædvanlige på dette historiske
sted. Alene at se denne den bedst be-
varede af alle nordboruiner vil være
en oplevelse, både for dem, der har
været der før, og for dem, der skal
se den for første gang. Det er vort
håb, at vi bl. a. kan samle så mange
lajgiilairtonneirdl'e misigtogmtogneirmiik
pivtosisiumik iimåttiumSIk ddaiKåmgiila ta-
miavba peRatigissiuiteKainbuiguit åssii-
ginigissuitdt nHiimiarsimåssiuitBiip, isokiu-
/tiigiisisialbigiuit åsisiilglngfsisaiitsiiip, siulilaitiigiult
åssigtogisaultsip, pilsfnåusisuitsfkuit åssi-
gingiasaiitsiSt, Smålo toiunginiut akerdliiu-
ssultsip liauimiaiKiatéuisisutsiivdluinit kig-
dliiigliltiltaii .afeonnuitiigtoagilt peKiaitigissu-
fiigistaauKsavitiniik?
ikriisitniimiiussajlbsivitigiuit KiaeirKiuissauisi-
miavniigluit touigtut peHatilgfssiuiserput
itamånia Ituigdliimiuit asamgntoginiteuit pd-
vtossuingorteriKuvdliuigo. inålagiiairniantu-
ikågånigtavttailo uvdiliuinaTinlillio peKati-
gtoisairaliuiavtfaiik isiandMerisoirdliujta ig-
isåvdliuita HanoK fkaliuiamiilumt peiKati-
glssntiigiisisiaiipnt kaiterssorfigiumav-
'dlpgo, itaiuva laltansioBalttigiBsiuisieK to-
imåinia .pivduisisungoiritmiiiardlluigo iiliaiu-
vngiult. soruiniame åsisieirisuitåilniairpa'lio-
®ilsisiuimik piviiulersiijténnigifca'tdliairbu-
imiigdlo, taimiaiilliinjigsisaimiuitdlie auitdliair-
Kau)taiuisisaiim!ik.
nerdlivtogime tamånairpiiaK ipiisisar-
Pok isiulie ilordiliikiut toerusisiumiiik: ne-
ire®atiiiaigpuig|uit. nerdliviilgdlio KiainoK
fbumiiigdluniit ptagånultøKiairialiuiarpat
taimåitoK erssiiltsoritå ptogåirmeK itåssia
nereKiatiigtagin'erimiuit peicaitiigtagneK.
nereKaitigiingnenmiultdlo peMaitigfag-
irneK ruiktot togierdtaineraine — mtogine-
iruinjgiitsiuimiigdlo nailiivittoe — ensisiiiuitau-
issarcLliuinHo avKultaiuisisiaippoK toudit
aikornåne peKatiiglgdluésisutsiip iangu-
jiarbuigaumiiigsisånat.
Itamåiniate pisisutåuingfaeripoK nåla-
igilanmeiK nerdLivigdlio naKvItiine altoiriné-
ruki’aintorisiiimianigmiatø? fauiiit avdlait ki-
ikuitdlijinit peKaibiigivdhxinaimiigssåniut
lalfeiimiaigilsisoroeK fmaiBaluniit igdtaaiti-
iguit ajukuipatdlåimeK umigtitsiiisisu-
ngilia?
liimalumit nlavsuiiatoeK tåuna erKii-
ngiibdliufaøirtuva? iKianoK disuima»airpit?
.Kamaitik toger dllasfaaoriKuvdluigilt. å-
imalo inåtaganvSiuip amitagaiuissiviiainiilt i-
lagigtut atiaiuteimlinigsisiaintuit aitontug-
sisiaRaintøtaiuingfaiavitia — åimiame taii-
imåitairiiiaKånigtogmiat — pilsisiairiiaKar-
puiguit BOiKuitiigtagnigtut akomåne av-
dlaitdllo puijoritiu'ainaiuitiigdliit lalkomåne
liinsunit namgmtogneK ikajaimltagnermitog-
iniilt bunissuitåinut toajnmiigsåirfsiavdliultia.
itåsisia neiriiuigkaliuiairpuigiut Biujunenta-
missiavult tamåko biskonpip fjikeiråmndg-
issåniut latosisnjmik åirkigssitoeKarstoau-
ssult. åmåibaordlo imarea auitdllarKaajiti-
ngortiineiBamstaansisiuit ukiiut taimaisa
påissatersuigsisaimuit: K’iaRortiuikiulup o-
KalugfikoirsBuøjnie fflaigigtuit touiiia®atd^
gigtuitdiftoi t aibaiutaimérisisuaintairmgsisa -
mult, iniuåinersult litaaiKutiaiusisnjimk aku-
ineKanfiigss)§n)ilk. tåssa niajuigkaime hi-
istoriiålkult tnsåmiasslaiuisisaume nuånåriar-
laiimaneK pailaaeKarfinigine .kujatdbiiu-
isisiuine iliagit togmitoigmut nåpeKaitigtog-
maråmiik OKaliugiiauttoigdlio iliaigissultisii-
mit tauiåu'ssuitslilmiltdlo taialitogimk tu-
isarinårfiiuisisairKuivdliuigo, kiisalo 'kriisitu-
mliluit peKatiigisisiuiserput nakusisiaigti-
rbaorKiuvdlugo. ser.
som muligt af menighedsrepræsen-
tanterne fra de sydlige præstegæld til
en sådan kirkedag i Hvalsø, ligesom
vi også regner med, at ikke mindst
fåreholderne fra det omliggende di-
strikt vil slutte op om kirkesagen —
tillige med mange, mange andre, der
kan skaffe sig rejselejlighed.
Det kan nævnes, at det var i denne
kirke, at den sidste kristne vielse, som
vi kender til fra de gamle annaler,
fandt sted, nemlig i året 1408. De
gamle skrifter beretter også, at det
var ved Hvalsø, en nordbo blev brændt
på bålet omkring samme tid, fordi
han ved „den sorte kunst" havde for-
ført en anden mands kone, et vidnes-
byrd om, at man var begyndt at kvitte
kristendommen og i stedet henfalde
til trolddom. I et brev fra 1492 skriver
pave Aleksander således om nord-
boerne i Grønland: „Mange har for-
nægtet deres tro og ejere ikke andre
minder derom end en alterdug, som
for 100 år siden indviedes af den sidste
præst og nu kun frembæres een gang
årligt som deres eneste helligdom."
Det ville være morsomt, om der
ved et stort frilufts-stævne i Hvalsø
(Fortsættes, næste side)
inigtoenuiniersiut" kikutcLLo taimåtogtoer-
biskopip tikerårnigsså atautsimérssuarnigssardlo
Bispebesøg og kirkedag
14