Atuagagdliutit - 12.03.1964, Blaðsíða 20

LAS ER-strålen med de uendelig
mange anvendelsesmuligheder
Kan udforske himmelrummet — Knivløse operationer og fremstilling af
nye stoffer — Hele verdens telekommunikation på een enkelt stråle —
Kan smelte diamanter og hærdet stål.
Gode råd om motorer
motorit pivdlugit suj uner sut it
Tager De bundsien af, hver gang De kommer på bedding? Små muslin-
ger kan komme ind gennem hullerne i sien. De fæstner sig på klædnin-
gen og vokser sig sfore.
Når båden står oppe ef sfykke tid, dør muslingerne, og skallerne kan
komme i kølepumpens ventiler. Resultatet: Kølevandssvigten og even-
tuelt revnede cylinderdæksler.
umiatsialiorfingmut amutmerif famaisa narKata ivsingersiså pértarpiuk?
kåtungfårKat ivsingersisåta putuisiguf iserstnéuput. amTnut ntputarput
agdliartorfigissardlugulo.
pujortuléraK sivisujåmik amusigångat kåtungtssaf foKussarput, Kaleruait-
dlo nigdlusautip pumpiata venfilinut pistnåuput. kingunigssa: imeKå-
ngitsorneK cylinderivdlo Kavisa Kupinigssåf.
Udforskning af ionosfære og him-
melrum — Knivløse operationer og
fremstilling af nye stoffer — Hele
verdens telekommunikation på een en-
kelt stråle.
Strålen, der kan smelte diamanter
og hærdet stål.
En kræftsvulst bag øjet blev fjernet ved
hjælp af en LASER-stråle på et hospital
1 USA.
issip tunuane kræfte LASERip Kingor-
nere atordlugit USAme nåparsimavit ilane
pilagtarnekarpoK.
I marts måned foretager de ameri-
kanske rummyndigheder et forsøg,
der, hvis det lykkes, vil være revolu-
tionerende for al fjernkommunikation.
Man vil sende en LASER-stråle mod
en satellit og prøve at få den retur-
neret fra denne. Hvis forsøget lykkes,
betyder det, at man med meget enkle
midler kan sende telegrammer, tele-
fonsamtaler m. m. via satellitter fra
et punkt af jorden til et andet.
Dette LASER-eksperiment er det
første i en række, der skal forbedre
kommunikationsforbindelserne mellem
verdensdelene. Strålen af intens lys
bliver enten tilbagesendt fra en S-66-
satellit eller fra en Polar Ionosphere
Beacon-satellit, som denne måned op-
sendes fra Cape Kennedy.
På overfladen af S-66-satellitten er
anbragt 360 småreflektorer, der er
konstrueret således, at hvor end LA-
SER-strålen rammer satellitten, vil
den blive sendt tilbage til sin ud-
gangsposition.
Når S-66 er bragt i kredsløb om-
kring jorden, vil et 18-tommers tele-
skop optisk spore den, såsnart den er
oplyst af solen. Derpå bliver et LA-
SER apparat, der er monteret på tele-
skopet, affyret, og så håber viden-
skabsmændene, at strålen kommer
tilbage.
STRÅLEN SOM IKKE SPREDES
LASER er en af den moderne elek-
tron-videnskabs mest betydningsfulde
konstruktioner. Sammen med elek-
tronhjernen peger de ud i en tek-
niks fremtid med helt uanede mulig-
heder. LASER-navnet er en sammen-
dragning af forbogstaver. Det står for
Light Amplification by Simulated
Emission of Radiaton, hvilket betyder
lysforstærkning ved simuleret udstrå-
ling.
Den oprindelige LASER — idag fin-
des der over 20 varianter — består
af en stavformet rubinkrystal med
spejlpolerede endeflader. Det ene en-
destykke er gjort delvis gennemsig-
tigt. Rundt omkring rubinen ligger
lyskilden i et almindeligt fotoflash-
rør. Når lyset blafrer bliver elektro-
nerne i rubinens atomstruktur skub-
bet ud i andre baner, idet atomerne
bringes op fra et lavere til et højere
energi-niveau, men næsten i samme
øjeblik vender elektronerne tilbage
i deres oprindelige bane rundt om
atomets kerne. Ved denne lille bevæ-
gelse udsendes en lysbølge, en foton.
Det tager kun en milliontedel af et
sekund at opbygge denne kædereak-
tion, som bevirker, at en kraftig lys-
stråle bryder sig vej ud gennem den
gennemsigtige del af rubinstaven, og
eftersom strålen kun består af een
bølge, spreder LASER-lyset sig ikke
vifteformet som almindeligt lys, der
er opbygget af flere lysbølger, men
beholder sin „sammenpressede" stråle-
form.
Det er denne egenskab, der gør
LASER til noget helt ekceptionelt og
brugbar til de mest forskelligartede
anvendelser.
750 MILLIARDER IMPULSER I
SEKUNDET
Formålet med de eksperimenter
der skal foretages i marts, er som
nævnt at forbedre de interkontinen-
tale kommunikationer, men sidelø-
bende hermed vil man ved LASERs
hjælp foretage en undersøgelse af
bevægelserne i ionosfæren. Ionosfæ-
ren ligger som et drivhustag rundt
om jorden fra omkring 300 meters
højde og ud til luftlagets yderste
grænser.
En Ion er et luftmolekyle, som har
mistet en elektron og derved er ble-
vet positivt ladet, eller et molekyle,
som har indfanget en elektron og der-
ved er blevet negativt ladet. Mæng-
derne af ioniserede molekyler i luftha-
vet danner tilsammen Ionosfæren,
som radiobølger over en vis længde
ikke kan trænge igennem, men som
sender disse bølger tilbage til jor-
den, hvilket overhovedet er forudsæt-
ningen for at vi kan høre radio.
Ionosfæren er imidlertid lige så
ustabil som den øvrige del af atmos-
færen, og ligesom atmosfære-vejrets
ændringer har bestemte årsager, har
ionosfære-vejret det også. Det er disse
årsager, LASER eksperimentet i marts
også skal søge at klarlægge, således
at det bliver muligt at forudsige æn-
dringerne på samme måde, som man
nu forudsiger vejrets skiftende ten-
denser. Herved vil der kunne ska-
bes større sikkerhed for radio-kom-
munikationerne.
Dette er imidlertid kun en enkelt
side af de muligheder, som LASER-
strålen har åbnet. I USA anvendes
strålen bl. a. kirurgisk. Der foreligger
således en rapport om strålens brug
ved en „knivløs" operation af en pa-
tient, der havde kræft bag øjet. Pa-
tienten blev behandlet med en LA-
SER-stråle, der varede en milliontedel
sekund, — LASERen udsender i et se-
kund 750.000.000.000 bølgeimpulser —
og kræftcellerne blev øjeblikkeligt
dræbt, uden at patienten følte ube-
hag eller overhovedet var klar over,
at operationen havde fundet sted. Den
amerikanske lægevidenskab mener, at
LASERen vil udkonkurrere opera-
tionskniven på adskillige områder.
Snitfladen skal blot udmåles i mole-
kyler — og patienten mærker intet.
Også i industrien har LASERen vun-
det indpas. Der er således lavet nye
kemiske stoffer ved hjælp af LASER-
Professor T. H. Maiman ved Hughes-kon-
cernen i USA ses på dette billede bag en
LASER. Han lavede den første brugbare
LASER for tre år siden. Den bestod af en
rubinstav, der var omgivet at et fotoflash-
rør. Nu bruges der milliardbeløb i den
videre udforskning.
ilisimatdk, T. H. Maiman pigingnekati-
gingne Hughesikune USAme najugalingne
atorfilik LASERimik pingortitsissartumik
tigumiartok. ukiut pingasut matuma su-
jornagut LASER atornekarsinaussoK su-
jugdlek Maimanip suliarå. pilersitå tåssau-
vok rubin amitsukujdk åssilissutip kåu-
måtdlagtitautåta rørinik avatangernekar-
simassok. navssåvata ilisimatusarnekarne-
rane mana aningaussat milliarderpagssuar-
nik naligdlit atomenarput.
strålen, der bl. a. på grund af sin høje
energi kan styre kemiske reaktioner
i helt nye retninger.
Fjernsynet venter store fremskridt
med LASER som grunlag. Fjernsyns-
optagelser er sendt fra kamera til
modtager med meget skarpere bille-
der end normalt, takket være LASER.
FARVEL TIL KABLER
Forskerne regner med, at en enkelt
LASER-stråle kan bære hele verdens
telekommunikationstrafik, og på in-
geniørernes borde laves skitser af *
spejlbelagte rør anbragt mellem og
tværs over kontinenterne til afløs-
ning af telegraf- og telefonkablerne.
Laser-signaler vil være uden forstyr-
relser og næsten umulige at aflytte.
Hvor alvorligt teknikken arbejder
med LASEREN fortæller den kends-
gerning, at det store amerikanske sel-
skab Bell Telephone Co. har en for-
skergruppe på 150 mand i arbejde
med at „udkonkurrere" radioen ved
hjælp af lysstråler.
I verdensrummet er det nye lys
blevet brugt til at spore satellitter med
og til at måle afstanden til månen og
planeterne i vort solsystem. Der ar-
bejdes på lyskommunikation mellem
satellitter og rumskibe, brug af LA-
SER i teleskoper til at „se" stjerner,
som ingen optiske instrumenter kan
indfange i dag, og detailudforskning
af måneoverfladen ved hjælp af ra-
dar-LASER. Om det er dyrt Ikke
spor. Det koster ikke mere elektrisk
energi at sende et signal til månen
end at tænde et julelys.
NAVIGATION VED HJÆLP AF LASER
På Cape Kennedy ser man i LASER
en mulighed for at få udslettet de far-
ligste minutter for astronauter, der
vender tilbage til jorden gennem at-
mosfæren, da kapslen på grund af
chockbølger er afskåret fra enhver
radioforbindelse og al mulighed for
fjernstyret kontrol. En LASER vil
kunne trænge igennem.
Prototyperne til de første LASER-
navigationssystemer er allerede en
realitet. Et gyroskop af fire gas-LA-
SERe er konstrueret, og de første mo-
deller ventes på markedet i løbet af
et par år.
SKÆRER GENNEM ALT
Teoretisk er der ingen græser for
en LASERs energieffekt. Hidtil er man
nået op på flere hunderede watt kon-
centreret på en hundredel kvadratmi-
limeter. Man har skåret gennem de
hårdeste diamanter på nogle tusind-
dele sekunder og hærdet stål for-
damper øjeblikkeligt.
Foreløbig er det hovedsagelig de
militære myndigheder, som er inter-
esseret i LASER-strålen. Man har
bl. a. et projekt, BAMBI, der ud på at
placere en fjernstyret LASER i en sa-
tillit og ødelægge en potientiel fjen-
des raketter i det øjeblik, de af fyres.
„DØDSSTRÅLER" I 19701
Fem større projekter med „døds-
stråler" ventes færdige i 1970. Således
et antiraketvåben, som automatisk op-
sporer og tilintetgør raketter i mere
end 100 km’s højde; en satellit-stråle,
som brænder fjendtlige raketbaser fra
en platform i rummet; en rumskibs-
kanon til ødelæggelse af andre satel-
litter; antiluftskyts med lysstråler, der
f. eks. fra kampvogne kan antænde
brændstoffet og ødelægge det elektro-
niske udstyr på lavtflyvende jet-ja-
gere; og strålekanoner på super-so-
niske militærfly, som således kan ud-
kæmpe dueller uden krudt og kugler.
Den militære tankegang omfatter
også et strålesystem, der fra satellit-
ter kan udsende røntgen- eller gam-
mastråler ned mod jorden i flere hun-
drede kilometers højde.
Mere end 400 amerikanske selskaber
er i dag beskæftiget med LASER-
forskning, og nye typer ser stadig da-
gens lys. Der er imidlertid lang vej
tilbage før man med sikkerhed ved,
hvor mange af de fantastiske per-
spektiver, der kan blive til virkelig-
hed, men tale om science-fiction er
der ikke.
(Copyright IDAG).

KOMPLET KVALITETSUDSTYR
TIL ALLE BÅNDAMATØRER!
m
DEN
ORIGINALE
GRATIS MEDFØLGER:
★ 12 timers SUPERTON lydbånd
4r IUXOR mikrofon
4c 30 min. stereobånd
UXOR STESED BÅNDOPTAGER
KOSTER STADIG 1395.- ler
AKAI
stereahoved tele-
foner giver Dem
den helt rigtige
musikgengivelse.
2X8 ohm impedans. Pris 138.50 kr.
1
AKAS TAPE SPLEJSER
De får smukkere og
stærkere splejsninger i
professionel kva-
litet, når De be-
nytter AKAI tape
splejser. 37.50
Forl. brochure hos rabioforh. ell. på vor døgnlelefon BY 9850 A
Import: F. H. C. Electronics
Ikke alene et nyt lydbånd,
men også et bedre lydbånd.
Passer til alle båndoptagere
og findes i alle typer.
uperlon
Musik og underholdning
i lange baner
Nu findes der ca. 500 forskel-
lige musikoptagelser på bånd
til priser fra 36.50 kr., også
til Deres båndoptager.

Komplet kvalitetsudstyr til alle båndamatører!
båndoptagerinik nuånarissalingnut atortugssat tamaisa pifsauner-
siugåinait pigåvut!
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ilingnut uvgutigssior-
navérsårniarit —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip pisiniarfine
pisiarineKarsmåuput
pisiniarångavit OKåinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
korsungnik imaluntt
sungårtunik".
KXH
KØBENHAVNS NY TØMMER-HANDEL
Lygten 10 . København NV. Telegramadresse: Tømmer
Trælast
Kissuit
Bygningsartikler
sananermut atortut
Isoleringsplader
oKorsautigssat
Krydsfiner
pingasorKiat
20