Atuagagdliutit - 12.03.1964, Blaðsíða 5

Lars Svendsenip G-60-imit
tunuartlnane OKauserissai
grønlandsudvalgip atautsimineri-
ne ukioic migssiliordlugo peuatau-
sinausimånginama, taimaingmatdlo
isumaga sarKumersiniardlugo ud-
valgimut sujunersuteKarsinausima-
nanga, manna navsuiguteKarniar-
punga kanoK isumaKarnivnik.
grønlandsrådigssap pissariaxalersipå
assigingmik akigssarsiaxarnigssaK
udvalgip oKaluserissai agdlagkatdlo
udvalgimit tigussartagkåka avKutiga-
lugit påsisimavara udvalgip tungånit
sujunersutiginiarneKartoK nunavtinut
ministereKarfingme suliagssat ilait mi-
nistereKarfingnut avdlanut isumagi-
ssagssångortiniarneKartut, oKautigine-
Kardlune tamatumuna anguniarneKar-
toK nunavtinut ministereKarfiup su-
niutGKarnerulernigsså. tamatumunga
tungatitdlugo pissariaKartipara udval-
Se ilisimatisavdlugo, akigssautit år-
KingneKarnigssanik migssingersersut,
PeKatigigfit åssiglngitsut landsrådivdlo
1963-ime upernåkut akuerissåt atorsi-
naunaviångitsoK.
ajornardluinartugssauvoK kalåtdli-
nik tjenestemandinik avdlanigdlo a-
kigssautitigut åssigingisitsinerup aula-
jangiuneKarnigsså, atorfigdlime mini-
stereKarfingmut avdlamut atalisagpa-
ta tåssane atorfeKartunut naligigsine-
Kalersugssaungmata. kalåleK inatsisi-
Pik iliniagartoK imalunit politéK er-
KartussissoKarfingme ministereKar-
fingme atorfinigtineKartoK, tamatuma-
lo kingorna nunavtinut suliartorsinar-
dlune Danmarkimut utertoK, akuerssi-
sinaunaviarsimångilaK, nuname inuv-
figissamine sulinigssamut piukunaute-
Kardluai'figissaminmermine Danmar-
kiminerminit mingnerussumik akig-
ssarsiaKamigssane, pingårtumik sule-
Kåne Danmarkime inungorsimassoK
nunavtinlnermine ingminerminit ang-
Perussumik akigssarsiaKåsagpat.
taimatutaoK pissoKartugssauvoK nu-
navta radioa Danmarkime radiomut
atalerpat. kalåtdlit programsekretærit
kalåtdlisut danskisutdlo OKalugsinau-
ssut taimalo nunavta radioane sulinig-
ssamut piukunauteicardluartut, dan-
skinit suleicatimingnit danskisuinaK
OKalugsinaussunit akigssautikineru-
ssugssåuput.
taimatut åssigingisitsineK pissute-
KartineKarpoK inup nangmineK suniu-
teKarfigingisånik tåssame inungorsi-
Paanermik, taimatutdlo erKarsarneK
PalerKutingilaK inugtut pisinautitau-
Permik nalunaerumut danskit nåla-
gauvfiata akuerisimassånut.
PingåruteKardluarportaoK erssendg-
såsavdlugo inatsisit tungaviussut nu-
tåt akuerineKarneratigut aitsåt aula-
jangerneKarsimangmat nunarput Dan-
naarkip ilagisagå, taimaingmat nunav-
ta inuinut pingårpoK påsisavdlugo tai-
Piatut aulajangernikut tungavigine-
Kartugssåungingmat sume imingorsi-
PianeK pivdlugo akigssautitigut ingmi-
kortitsinigssaK. erKarsautiginartaria-
KarpoK KanoK suniuteKarsimåsaga-
luartoK Sønderjylland sorssungnerssup
sujugdliup kingornagut Danmarkimut
kåtuterKingneKarmat piorsaivfigine-
Kartugssångormatdlo, taimatut aulaja-
ngineKarsimassugpat.
akigssarsiat Danmarkime nunavtinilo
åssigisåpuf
taimaingmat isumanarpunga suliaK
sunaugaluartordlunit nunavtine Dan-
Paarkimisut akilerneKartariaKartoK.
Påsisinaussara nåpertordlugo tamåna
aningaussatigut angnertumik akornu-
KGH-p sanaortugai
1962-ime 122 miil. kr-
nik naleKarput
KGH-p sanaortugautaisa nalinge
1962-ime 27,9 mili. kr.-nik amerdle-
riarput 122,7 miil. kr.-nut, akiligagssat
akilerneicarnerisa kingorna. ukiume
tainenartume sanaortugkat nutåt 32,8
Paill. kr.-nik naleKarput, tåuko ilait
5,4 mili. kr.-nik naligdlit tåssauvdlu-
tik Københavnime igdluliat, 14,1 miil.
kr.-nik naligdlit Kalåtdlit-nunåne ig-
dluliauput, 10,1 mili. kr.-nik naligdlit
Kalåtdlit-nunåne sulivfigssualiauvdlu-
tik 2,6 miil. kr.-nigdlo naligdlit Ka-
låtdlit-nunåne uliausiviliauvdlutik.
KGH-p Københavnime Kalåtdlit-
nunanilo sanaortugautaisa nalinge a-
kiligagssat 1962-ime 4,9 mili. kr.-nik
ikileriartineKarput, sanaortugkatdlo
akiligagssat erniait ukiume taineKar-
tume 4,3 mili. kr.-ungmata akiligag-
ssat ilångautait erniaitdlo 1962-ime
ingerdlatsinerme nautsorssutine katit-
dlutik 9,2 mili. kr.-nik aningaussartu-
tauput, 1961-ime aningaussartutaussu-
Pit 1,2 mili. kr.-nik amerdlanerussu-
nik.
tigssaKångilaK, aningaussartutigssat
angnikitsuinångungmata, piorsainig-
ssamik pilerssårume aningaussalinig-
ssarujugssuarmut nalerKiutdlugit.
nunavtinile Danmarkimisut akig-
ssauteKalersitsigåine nalerKutinåsaga-
luarpoK åma nunavtine akileråruteKa-
lersitsigåine, aningaussarsiat tigune-
Kångikatdlarneråne ilångautigineKar-
tartugssanik. tamåna ajornarpatdlåsa-
siméngilaK måne inuit amerdlanerit
akigssarsiait kæmnereKarfikut tuni-
ssatdlo agdlagartait avKutigalugit tu-
niuneKartarmata, akileråruteKalernig-
ssap ingerdlåneKarnigssåne angneru-
ssumik ajornartorsiutigssauvdlutik
nangminerssordlutik inutigssarsiortut
akileråruteKartineKarnigssait.
akilerånitit OKinerussumik ingerdlå-
neKarnigssåt isumagalugo, tåssa aki-
lerårutit tiguniarneKartameråne suli-
ssoKarpatdlålinginigssaK erKarsautiga-
lugo, sujunersutigåra Kanordlunit ag-
tigissumik aningaussarsiaKartut akig-
ssarsiamik 10—15 pct.-iånik akileråru-
tinut akilérKuneKartåsassut.
akerdleringilara nunavtinineK piv-
dlugo ingmikut tapisiaKartarnigssaK,
tamånale taimågdlåt atusavdlune ator-
fingnut ingmikut pikorigsarsimassunik
inugtalinermut tungatitdlugo. soruna-
Da jeg ikke har været i stand til
at deltage i Grønlandsudvalgets drøf-
telser i det sidste års tid og derfor
ikke har været i stand til at kunne
igive arditryk for miin mening gemmern
fomsllaig itil udvalget, vil jeg genne her-
(igemnem redegøre for milt atamdputnkt.
Et grønlandsråd nødvendiggør ligeløn
å er gennem udvalgets drøftelser
og de mig tilsendte papirer og skri-
velser fra udvalget blevet opmærksom
på, at man fra udvalgets side vil stille
forslag om, at dele af Grønlandsmini-
'Stemist — skal lægges iind under de re-
spektive fagministerier. Det er mig
magtpåliggende i den forbindelse at
gøre udvalget opmærksom på, at den
lønskitse, som organisationerne og
landsrådet i Grønland gik ind for i
foråret 1963, ikke vil kunne holde.
Det vil være ganske umuligt at
gennemføre en lønmæssig forskelsbe-
handling af de grønlandske tjeneste-
mænd og andre, der iøvrigt bliver
ligestillet med det pågældende fag-
ministeriums folk. En grønlandsk ju-
rist eller politibetjent der f.eks. får
ansættelse under justitsministeriet, og
som derefter udstationeres til Grøn-
land for senere atter at vende til-
bage, vil aldrig kunne godtage, at
han i den tid han opholder sig i
sin hjemstavn, hvor han vil kunne
gøre en særlig kvalificeret indsats,
skal være lavere lønnet end i anden
ansættelse under ministeriet. Ikke
mindst hvis hans kollega, der tilfæl-
digvis er født i Danmark, skal have
en højere løn, medens han er i Grøn-
land.
Samme problem gælder for radioens
folk, hvis Grønlands Radio kommer
ind under et dansk fagministerium. De
grønlandskfødte, dobbeltsprogede pro-
igrømisekneitæneir, iscwn er bedst kva-
lificerede i den grønlandske radio, vil
få en lavere løn end deres kolleger,
der alene kan dansk .
En sådan forskelsbehandling, der
begrundes i forhold, som man ikke
selv kan øve indflydelse på, nemlig
hvor man er født, harmonerer iøvrigt
ikke med den menneskerettighedernes
erklæring, som den danske stat har
tiltrådt.
Men ikke mindre vigtigt er det må-
ske at fremhæve, at har man først
gennem vedtagelsen af grundloven ta-
get den beslutning, at Grønland skal
være et stykke Danmark, er det vig-
tigt for den her i landsdelen boende
befolknings forståelse af denne be-
slutning, at man ikke sætter økono-
miske skel mellem folk der er født
her eller andre steder. Man behøver
her btot a't itænike på, hvordan delt mon
ville have virket, hvis man havde gen-
nemført en tilsvarende ordning for de
sønderjydske landsdele, da disse efter
genforeningen efter den første ver-
denskrig skulle genopbygges.
me åma kalåtdlit ingmikut pikorigsar-
simiassiuf tøpistilaiKantåsåpuit, tapisdiaitdle
Danmarkime aitsåt tiguneKarsinausså-
savdlutik. sordlo ima ånugssussisso-
KarsinauvoK Kåumatit pingasut nu-
navtinlsimagåine Danmarkimut uter-
nerme Kåumat atauseK akigssarsiag-
ssap nalinga ingmikut tapisiarissar-
dlugo.
aulisartut tapivfigineKartariaKarput
tunissat akisa KagfagtineKarnerisigut.
avatånile angnertumik aulisartOKarta-
lerpat aulisartugssaKarniarneK ajornå-
nginerulersugssauvoK, avatåne auli-
sarnerme aulisartut ikingnerussut a-
torfigssaKartineKarmata, angisunigdlo
angatdlateKarnerme aningaussarsiat
angnerussugssaungmata.
tamatumunåkut nuname sulivfit
aningaussartutait agdlissugssåuput,
Kularnångitsumigdlo sordlo Norgemi-
ngarnit arrinerussumik ingmingnut
akilersinångoriartortugssauvdlutik. au-
lisarnermile fabrikinilo niorKutig-
ssiornerme pissaritdlisainigssamut så-
riarfigssalerujugssuvoK. erKarsautigi-
nartariaKarpoK KanoK pigssarsineru-
nigssamut kinguneKarumårtoK aussåi-
nåkut pinane ukiordle kaujatdlagdlu-
go niorKutigssiortoKartalerpat. ukior-
dlo kaujatdlagdlugo aulisagkanik nior-
Samme pengeløn i Grønland som i
Danmark
Jeg mener derfor, at man for alle
arter af arbejde må gennemføre sam-
me pengeløn i Grønland som i Dan-
mark. Der er, så vffidit jeig kan se, in-
gen væsentlig økonomisk hindring
herfor, da det vil dreje sig om små
beløb sammenlignet med investerings-
planens summer.
Men det vil være rimeligt, hvis man
indfører samme pengeløn i Grønland
som i Danmark, at man også indfører
skat i Grønland, men jeg foreslår,
at man itadførør skalt ved -kilden, da
de fleste her enten er lønarbejdere el-
ler fiskere, hvis indkomster ret let
kan konstateres, således at det ad-
ministrative problem kun omfatter de
få selvstændige næringsdrivende.
For yderligere at lette adminisra-
tionen af skatten, foreslår jeg, at man,
uanset indkomst, opkræver en fast
pnovceinjt hos lalle f. eks. på 10—15 pct.
Jeg er indforstået med, at der bør
ydes et grønlandstillæg til visse stil-
linger og uanset om disse stillinger
besættes af grønlandsk- eller dansk-
fødte, for at få disse stillinger besat
af folk med det fornødne fagkend-
skab, men jeg mener dog, at dette
tillæg ikke bør komme til udbetaling
heroppe. Main kumme f. -efcs. -ordne det
således, at man indførte en efterløn,
således at der, hvis og når de vendte
tilbage til Danmark, fik udbetalt et
beløb svarende til f. eks. een måneds
løn for hver tredie måneds ansættelse
i Grønland.
Til fiskerne må man formentlig give
en mindre kompensation i form af
højere indhandlingspriser. Men hvis
man gennemfører en overgang til
stordrift i fiskeriet vil der ikke læn-
gere være de samme vanskeligheder
med at få fiskere til flåden, fordi be-
KVALITET FREM FOR ALT
* HØJTTAL*««
• HA8TIQHKDBR
4 SPOR
M*I katalog bu radlofsrbaidtrta
eder pi nr dagntelefM: BY 9850 A
FBOOE
KutigssiorneK ajornångilaK Nungme
igdloKarfingnile avdlane atausiåkåne,
tåssa aulisartut angisunik angatdla-
teKarpata.
suliagssaK landsrådime
sarxumerfariaKarpoK
måssa påsineK ajornångikaluartoK
grønlandsudvalgimut ilaussortat ki-
ngornalo landsrådip nunavtinilo akig-
ssarsiornikut peKatigigfit akigssautit
åndngneKarnigssånik sujunersut 1963-
ime upernåkut akuerisimagåt, isuma-
Karpunga månåkut pissutsit taimaner-
nit avdlångorsimassut. taimaingmat
suliagssaK landsrådime OKalusererKig-
tariaKarpoK, piumassarissariaKardlune
perKigsårtumik suliarineKarnigssanut
pivfigssaKartitaunigssaK. tamåna tua-
viussagssatut issigissagssåungilaK, na-
lerKuttnåsaordlo landsrådip Kinutigig-
pago, månåkut nåmagsineKarsinåu-
ngigpat, tamatuma kinguartineKarnig-
sså.
suliagssaK ingerdlåneKandgtariaKar-
poK pitsaunerussumik, sujunigssami-
me angnertoKissumik kinguneKartug-
ssaungmat. uvagut sujunigssarput ki-
sime tamatumane pineKångilaK, åmale
mérKavta. piumaneKarnerdlune kalåt-
dlit danskitdlo akornåne åssiglngisitsi-
neKartuarnigssaK — misilingniarne-
Karnerdlunilunit tungavigssaKalersit-
sinigssaK nåmagigtaitdliornertaKå-
ngitsumik nunavtine ineriartornigssa-
mut?
akigssautinik årKinigssamik suju-
nersut isumaKatigmginermik pilersit-
sissugssauvoK.
Nuk, martsip 3-åne 1964.
Lars Svendsen.
hovet bliver mindre, og aflønningen
på de store skibe bliver bedre.
Fiskeindustrierne i land vil få hø-
jere omkostninger på denne måde, og
de vil formentlig først på et senere
tidspunkt kunne forrente sig i samme
omfang som f.eks. tilsvarende fabrik-
ker i Norge. Men der er utrolige mu-
ligheder for en rationalisering af fi-
skeriet og af fabrikkernes produk-
tion. Man behøver blot at tænke på,
hvad det vil betyde, hvis fabrikkerne
kan gå over til helårsdrift i stedet for
sommerdrift. Og helårsdrift er mu-
lig i Godthåb og enkelte andre byer,
hvis fiskerne har store både.
Sagen må frem for landsrådet
Selvom det er forståeligt, at Grøn-
landsudvalgets medlemmer og senere
landsrådet og organisationerne i Grøn-
land i foråret 1963 kunne tiltræde løn-
skitsen, der sætter skel mellem grøn-
lændere og danskere, mener jeg, at
situationen nu er en anden. Sagen
må derfor igen tåges op i landsrådet,
der må kræve den nødvendige tid til
at drøfte sagen omhyggeligt igennem.
Det er ikke en hastesag, og det må
være rimeligt, at landsrådet beder
om udsættelse af afgørelsen, hvis man
ikke kan gøre sagen færdig nu.
Sagen må tages op igen og gennem-
arbejdes bedre, for den vil få følger
langt frem i tiden. Det gælder ikke
blot os selv men også vore børns
fremtid. Vil man have, at der fortsat
skal sættes skel og skabes modsæt-
ninger mellem de to befolkningsgrup-
per — eller vil man forsøge at skabe
en helhed og en harmonisk udvikling
i landsdelen?
Lønskitsen som den nu foreligger
vil skabe splid. Lars Svendsen.
K-fondens underskud
vokser for hvert år
Den grønlandske Salgsorganisations
ekspontsalg -af -grønlandske produkter
i 1962 steg med ca. 8,7 mili. kr. til 52,9
miili. kr., men organisationen gav et
underskud -på 1,9 mi-il. kr. Dette un-
derskud er overført itiil Den grønland-
ske Konjunikturudligningsfond, hvis
formue pr. 1. januar 1963 er negativ
med 3,64 mili. kr.
I denne formue er indregnet afgift
fra private eksportvirksomheder 1
-Grønland med 334.500 kr., en stigning
-på 205.000 kr. i forhold til 1961. End-
videre -er fradraget renten af fondens
negative formue -med 71.388 kr.
V-ed stiftelsen af A/S Godthåb Fi-
skeindustri har f-onden tegnet sig for
% af -aktiekapitalen med 2,5 -miil. kr.
Af dette beløb, som ikke er indregnet
i forannævnte negative formue, er
der i 1962 indbetalt 250.000 kr., der er
ydet fond-an som et særligt tilskud
-over M-imtiisteriet for Grønlands bevil-
lingskonto. Restbeløbet er indbetalt i
1963 og er -ligeledes ydet som et -sær-
ligt -tilskud.
nerissagssat mamartut
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE imeruersaut
fumånguernarfoic
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
BESTILLINGER FOR FORÅRSLEVERING MODTAGES
upernagssamut tuniuneKartugssångordlugu piniagkaf tiguneKésåput
København
Grønland
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangsstræde 24, Kbh. K.
Lars Svendsens udtalelse til
grønlandsudvalget
Lige før han trådle tilbage som medlem af G-60, kom Lars Svendsen
med følgende mindretalsindstilling.
5