Atuagagdliutit - 12.03.1964, Blaðsíða 6

Nomadeliv i Sveriges fjelde
De svenske samer befinder sig for tiden i en voldsom overgangstid som
har medført en række problemer, som ikke er ukendte her i Grønland.
Samerne (lapperne) bebor fjæld- og
skovområderne i det nordlige Skan-
dinavien og Rusland og udgør Europas
eneste polarfolk. Der findes i alt 35.000
og af disse er godt 10.000 svenske stats-
borgere. Tidligere levede samerne i en
langt større udstrækning som noma-
der, fiskere og jægere end nu, hvor
kun et mindre antal — i Sverige ca.
2.700 — ernærer sig ved rensdyravl.
Blot 5.000—6.000 af de svenske samer
taler deres eget sprog.
Hvad jeg vil skildre i det følgende
gælder i særlig grad Jokkmokk-di-
. striktet, Sveriges største lapdistrikt,
der ligger noget nord for polarcirklen.
Helt op til vore dage har samerne le-
vet deres liv i dette områdes fjæld-
egne ret isoleret fra omverdenen, men
i de sidste ti år er der indtrådt bety-
delige ændringer i deres før så ufor-
styrrede tilværelse som følge af en
langt større påvirkning udefra.
Omkring 1920 matte flere nordsamer
fra Karesuando-egnen syd for Fin-
lands grænse af erhvervsmæssige
grunde flytte længere sydpå til andre
lapdistrikter, og et stort antal bo-
satte sig i Jokkmokk-distriktet. Der
indførte de den extensive rensdyravl,
der med dens store hjorde og med ho-
vedvægten lagt på produktionen af
kød og skind med henblik på salg er
langt mere tidsvarende end den op-
rindelige intensive rensdyravl, hvor
hjordene kun blev udnyttet af de en-
keilte famiiliieir til den daglige hushold-
ning. Overalt i Sverige kan man nu
købe rensdyrkød i butikkerne.
FISKEN HENTES MED FLY
De store grænsesøer til Norge, Va-
stenjaure og Virihaure, her en umåde-
lig rigdom på røding, og samerne har
fundet ud af, at de ved at udnytte
denne rigdom på en erhvervsmæssig
måde kan skaffe sig en fin fortjeneste.
Som følge heraf har de måttet flytte
deres bopladser, der oprindelig lå ved
randen af de op til 2000 m høje Sa-
rek-bjerge, ud til disse søer. Ganske
vist er der også fisk i de mindre søer
længere inde i landet, men de rækker
kun til dagen g vejen. Den sidste bo-
plads blev flyttet ud til grænsesøerne
i sommeren 1963.
Der er altså ved siden af rens-
dyravl opstået et helt nyt erhverv,
hvilket naturligvis har givet daglig-
livet i fjeldene et helt andet præg.
Et for samerne tidligere fuldstændig
fremmed begreb, nemlig tiden, er nu
kommet til at spille en rolle i deres
tilværelse, for hver eneste dag kom-
mer fiskeflyet på et bestemt tidspunkt
for at afhente fangsten, der da skal
være renset og puttet i kasser, klar
til at blive fløjet bort. Seks kroner
kiloet får samerne for fisken.
Tidligt om morgenen — nogle fa-
milier har skaffet sig vækkeure, der
kimende forkynder kåtebeboerne, at
de skal op til dagens dont — går
mænd såvel som kvinder efter en
hastig kop kaffe ud i deres små
både, der alle er forsynet med på-
hængsmotor. Når flyet senere kommer
og lander på søerne, samles samerne
nede på stranden for at hjælpe med
at få kasserne med fisk ombord, for
at se om der er post eller måske for at
bestille købmandsvarerne. Alt kan
man jo nemt og bekvemt gennem
Tekst og foto:
Regitze Margrethe Søby
fyet få bragt ind i fjældene, og mor-
genavisen kan man læse, den samme
dag den udkommer. Flyet er blevet
den daglige tilværelses faste midt-
punkt. som tidligere renerne i hagen
var det.
MODERNE TRANSPORTMIDLER
I omtrent hele det øvrige Lapland
bruger samerne nutildags moderne
transportmidler på flytningerne som
motorbåd og bil. Eftersom Jokkmokks
fjælde hører til de mest utilgængelige
i Lapland, og eftersom de er fredet,
således at der hverken må bebygges
eller anlægges veje, har samerne der
helt op til vor tid bebeholdt deres
gamle transportmidler på vandrin-
gerne. Dog er de fleste samer også i
dette distrikt blevet ligeså moderne
som deres naboer længere syd- og
nordpå, og ændringerne på dette punkt
skete samtidig med udflytningen til
grænsersøerne.
I begyndelsen af juli sidste år deltog
jeg sammen med en samefamilie i
den nordlige del af distriktet i en
moderne flytning, hvilket gik for sig
på den måde, at konen gik hen til
en turiststation ti minutters gang fra
bopladsen og bestilte et fly. Maski-
nen viste sig ganske vist kun at være
beregnet til to personer, men det tog
samerne ikke så nøje, og de fleste
af passagerne sad sammenpresset i
bagagerummet på papkasser og ren-
skind og med rygsækkene mellem
knæene. På mindre end en time fløj
vi fra forårsbopladsen Saltoluokta til
sommerbopladsen ved Vastenjaure, en
strækning, som det oprindelig tog sa-
merne 12—14 dage at tilbagelægge.
Ikke alle samerne flytter imidlertid
på denne måde, selvom de fleste nu
foretrækker at benytte hurtige og tids-
sparende transportmiddel. I den syd-
lige del af distriktet er der seks fa-
milier, der flytter på gammeldags vis
— endnu, og i slutningen af august
var jeg med denne Jokkmokks sidste
rajd fra Parka til Poullemåive. For-
uden de tre hierker (kastrerede ren-
bukke, tæmmede til at bære bagage
og trække slæder og pulke) havde vi
geder og hunde med på vandringen.
I flere dage gik mennesker og dyr
over højfjældet og gennem skoven
nedover mod høstlandet og flere
gange gjorde vi holdt undervejs for
at malke geder, fiske, koge kaffe eller
høre radio. Nomaden af i dag tager
transistoren med sig i fjældene, og her
drønede ønskekoncerten tæt ved den
urgamle rajrsti.
suliamik ilfniarslmassup OKausé
suliailo pitsaunerpaussarput
FOLKEURET, ukiune 25-ne
atortartoK uvavtlne imåinak
akeitarpoK kr. 62,50 — kr. 75,00
— luxus (pitsaunerpåt) ..... kr. 87,50
— akungnagtut taimågdlåt .. kr. 50,00
arnat nalunaerKut&rait, talma
pltsautigissut .............. kr. 75,00
— pitsaunerpåtdlo .......... kr. 85,00
iiahmaerKutarK.at guldivSt 14-
karatigdlit:
arnat ...................... kr. 150,00
angutit .................... kr. 187,50
lsarussat, pitsagssuit, Kasuer-
sårutit atuvfasitdlQnit .... kr. 35,00
plumassatit X-illnåsavatit — atlt sumiu-
ssusltdlo agdlariardlugit nagsiutdluglt:
Urmagermester
AXEL HANSEN
Vigerslev Alle 7, København, Valby
importør Axel Hansen-imit pislssaruvlt
pisiat ajorigugko utertfsinauvat.
Slsimiunut pissaruvit nioritutigssautivut
frk. Thomsenime takusinauvatit.
aperKut:
ikuatdlagtornigssamut sitdlimateKarnermut a-
ningaussat akiliutaussartut sumut atomexar-
tarpat? akissut:
aningaussat ukiut tamåkiavdlugit akiliutigi-
ssartagkase inungnut ikuatdlagtornigssaming-
nut sitdlimasertmikunut ikuatdlagtomikut pi-
gissamingnik ånaissaKarsimassunut atorne-
Kartarput.
ikuatdlagtornigssamut sitdlimasertisimångit-
sut taorsivigineKarneK ajorput.
ivdlit nangmineK ikuatdlagtornigssamut sit-
dlimasertinikungikuvit piårtumik „Kgl.
Brand“-ime sitdlimasertlniarit. kæmnere oxa-
loxatiginiaruk. ikiorslnauvåtit.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
KalSIdlif-nunSne 1882-imit sifdlimaslssartoic
Tuborghavnimut puldmagiå, Danmarkime nangminerssortut
umiarssualivisa angnerssåt
Peirus Grufvisare, en
af de gamle Jokkmokk-
samer foran en tørve-
hyffe. Den slags hyffer
var i brug hos sfenalder-
folkene ved ishavs-
kysten for flere tusinde
år siden.
Pefrus Grufvisare, Jokk-
mokkime såmiforkat ilåt
igdlup ivssunik karmag-
dlip silafåne. igdlut
taimåifut sikuiuifsup
avangnardliup sineriåfa
erkåne kangarssuak
inusimassunit afornekar-
simaput.
HYTTER OG MODERNE HUSE
På bopladsen Pårek, der ligger ikke
mere end fire itimers gang inord for
Kvti'kkjokk, et moderne bysamfund,
mødte der mig et sceneri, der kunne
være som hentet ud af stenalderen.
I ganske små -tørvehytter øf nøjagtig
samme type som dem, der blev brugt
ipå ishavskysten for flere ituslnde år
siden, -sad kvinderne med deres ka-
rakteristiske sorte fletninger og tvandt
senetråd, ialt imens snakken gik ly-
stigt som en kaffakvæm.
'Den slags tørvehytter er altså sta-
digvæk i brug hos samerne, ligeså vel
som også de karakteristiske telitkåter
— de første dog langt hyppigere end
de sidste. De oprindelige boliger be-
nyttes kun på visse tider af året, for
om vinteren bor samerne nu 'alle på
mere moderne vis.
et af de steder i Sverige, hvor der bor
flest samer.
Noget af det, der virker mest fan-
tastisk på em, når mørn besøger sa-
merne, er den skærende kontrast hos
dem mellem gammelt og nyt, og de
synes at stå så at sige med et ben i
hver sin verden. Samerne befinder sig
for tiden i en voldsom overgangstid,
hvilket hør ført en hel del vanskelig-
heder med sig af både ydre og indre
art, vanskeligheder, der alle er op-
stået som følge af de isidste par års
udvikling. I Sveriges ni nomiadaskoler
har eleverne foruden de almindelige
skolefag som i de svenske skoler sær-
lige fag som samisk sprog, nomade-
kuindskab og samesløjd. Så godit som
al undervisning foregår på svensk.
Folkehøjskolen d Jokkmokk er ble-
vet en samlingsplads for samisk ung-
Salfoluokfa kirkekåfe
indvendig.
Saltoluokfame oxalug-
fiup ilua.
I byen Jokkmokk blev der således
i 1962 bygget flere same-bosteder med
elektrisk lys, rindende varmt og koldt
vand, elkomfur m. m., og på husenes
standard i denne by er det muligt ait
afgøre, om de tilhører ransdymoma-
der eller svenskere. Mange andre .ste-
der har samerne dog stadig dårligere
boliger, selvom der nu gøreis meget
for at forbedre forholdene.
SKÆRENDE KONTRASTER
Det er ved lov bestemt, ialt kun så-
mere må drive rensdyravl, og i mod-
sætning til tidligere har de forstået
■at tilpasse dette erhverv til det sam-
fund, de nu likke længere kan holde
sig isoleret fra. Flere åf dem er drif-
tige folk, som f. eks. brødrene Utsi i
Vaisaluokta, der foruden reosdyravl
og fiskeri også driver en lille køb-
mandsbod, og som har egen motorbåd.
'Alligevel føler ikke alle sømere sig
længere 'tilfredsstillet ved at leve som
rensdyravlere, og flere og flere af
dem, navnlig de unge, føler sig 'til-
trukket af det moderne bysamfund
med dets mange bekvemmeligheder og
muligheder for at komme til at tjene
ipenge. De får samme løn som sven-
skerne. Betegnende nok er Stockholm
dom. Her bliver der givet nødvendige
kundskaber til de unge, dels til dem,
som efter deres ophold -på skolen ven-
der -tilbage 'til rensdyiravlen, og dels
til dem, der foretrækker at søge be-
skæftigelse -i det moderne siamfund.
60—70 pct. af eleverne kommer fra
reniavlerihjem.
DØMT TIL AT FORSVINDE!
Om samerne af forskellige grunde
skulle ophøre med rensdyravlen, så
ville deres sprog og deres særprægede
kultur også gå til grunde og de selv
muligvis smelte sammen med den
omkringboende svenske befolkning.
De renavlende samer er først og frem-
mest bærere af den samiske kultur.
Der er flere, der har taget stilling
til, om samerne er dømt til at for-
svinde som et folk, således udtalte
biskop Bengt Jonzon sig ved et møde
i 1958 til dette spørgsmål: „Svaret be-
ror ikke på ‘ skæbnen, men på men-
neskene i vort land, de samiske men-
nesker og vi. Er samerne i vort land
dømt til at forsvinde, er det fordi at
vi — vi svenske medborgere dømmer
dem dertil. Deres skæbne beror på os.
Den beror på, om samerne vil leve
som samer, og vi svenskere ønsker, at
de skal leve."
CHRISTGAU
god KAFFE
gennem
generationer
ukiorparu-
jugssuame
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorxutexar-
tarsimavugut!
6