Atuagagdliutit - 08.10.1964, Blaðsíða 3

Torskefiskeriet har...
(Fortsat fra forsiden)
ANDRE METODER
— Det er meningsløst at tale om
forfejlede torskeforekomster i år,
fortsætter civilingeniør Munch Elling-
sen. Bundgarnsfiskeriet slog ganske
vist fejl, men forekomsten af torsk
som helhed er der ikke noget i vejen
med. Det er fuldstændig galt at tale
om fejlslået grønlandsk fiskeri. Grøn-
lænderne fisker ganske simpelt ikke
torsk om sommeren. I den periode,
hvor man snakker højest om fejlslået
torskefiskeri, fanger færingerne med
meget primitive både 5—6000 tons
torsk bare fra Færingehavn.
Det må være slut med, at man sæt-
ter sig, venter og håber på at fisken
skal gå i bundgarnene. Man må tage
andre metoder i brug. Jeg er sikker
på, at man med snellefiskeri ville
have opnået væsentlig bedre økonomi
end de resultater, man opnår ved re-
jefiskeriet i Diskobugten.
— Kan De komme med et eksem-
pel?
— Ja. De bedste både i Diskobug-
ten fanger indtil 120 tons rejer i lø-
bet af ca. 5 måneder. Gennemsnittet
ligger imidlertid væsentligt lavere,
sandsynligvis på 60—70 tons, og i
hvert ikke over 100 tons. Det vil alt-
så i bedste fald give en bruttoind-
tægt på 90.000 kr. pr båd i løbet af
sæsonen. Hvis torskefiskeriet havde
været effektivt, ville det mindst kun-
ne have givet 130.000 kr. pr. båd i
løbet af den samme periode. Torske-
(Fortsat fra forsiden).
Manden bag disse vidtgående for-
slag er den danske venerologiekspert,
dr. med. Gunnar Lomholt, der i tre
måneder har besøgt Sydgrønland på
foranledning af Ministeriet for Grøn-
land og nu har aflagt rapport. Der
foreligger efterhånden et ret omfat-
tende materiale, hvad kønssygdomme
og specielt gonorré angår. På dette
område har ikke mindst konstitueret
landslæge Jørgen Bøggild udført et
stort arbejde.
I sin rapport til landsrådet fastslår
Gunnar Lomholt, at Grønland er pla-
ceret forrest i gonorré-hyppighed
blandt lande med en tilforladelig me-
dicinalstatistik. Der påvises hvert år
4000 tilfælde af gonorré, hvilket sva-
rer til en udbredelse i befolkningen på
omkring 15 pct. Til sammenligning
nævnes, at København, der dog er en
havneby, ligger på 3 promille, mens
England og Wales ligger på 1 promille.
Har haft gonorré op til seks gange
Det er hovedsagelig de unge ugifte
i alderen 15—29 år, der smittes med
gonorré. Af konstitueret landslæge
Jørgen Bøggilds rapport fra sidste år
fremgår det, at 44 pct. af samtlige
unge piger i Godthåb i alderen 18—20
år har haft sygdommen inden for et
år. Af ugifte mænd i aldersgruppen
21—26 år har mere end halvdelen
søgt gonokoklaboratoriet i Godthåb
for gonorré i 1962.
Undersøgelserne viser også, at de
unge mænd og kvinder i en række
tilfælde har haft kønssygdommen
mere end én gang. En undersøgelse
fra Nanortalik oplyser, at af 70 mænd
og 57 kvinder havde 16 mænd og 10
kvinder haft kønssygdommen to gan-
ge, 15 personer var ramt tredje gang
og fire personer fjerde gang, mens én
mand havde gonorré sjette gang. Un-
dersøgelsen stod kun på i de første
syv måneder af 1964!
Penicillinvirkningen svækkes
Fra lægelig side peges der på, at
Problemerne omkring de gentagne til-
fælde af gonorré også må ses på bag-
grund af, at en stadig behandling med
Penicillin svækker virkningen. De
hyppige penicillinbehandlinger kan
yderligere camouflere en smitte med
syfilis. Læge Jørgen Bøggild har på-
vist 86 pct. gonokokstammer med
stærkt nedsat penicillinfølsomhed i
Godthåb. Dr. med. Gunnar Lomholt
mener dog, efter sit besøg i Grønland
i sommer, at have fundet en ny be-
handling, der gives som engangsdosis
og som har vist sig særdeles effektiv.
Gunnar Lomholt påpeger i sin rap-
port til landsrådet, at gonorreen er
yderst byrdefuld for lægerne i Grøn-
land. Opsporingen af smittekilder og
kontrollen med, at patienterne giver
møde, er en svær opgave og kræver
megen tid, som med fordel kunne an-
vendes på andre områder. Trods et
rygtigt og samvittighedsfuldt arbejde
ser lægerne ingen reduktion i gonorré-
hyppigheden, skriver Lomholt, der
mener, at ingen kan undre sig over,
at lægerne er blevet „gonorré-trætte".
Kun ekstraordinære skridt virker
Gunnar Lomholt konkluderer sin
fiskeriet kræver ganske vist en eller
to mand mere pr båd, men alligevel ..
BEDRE BÅDSERVICE
— Hvad skal man foretage sig for
at komme ud af uføret?
— Man skal sørge for at etablere
en mere intim forbindelse meller in-
dustrien på land og fiskerne på søen.
Det skal ske ved, at man tegner en
leveringskontrakt, således at kutterne
forpligter sig til at levere fangsten
til bestemte fabrikker.
Det skulle ikke være nødvendigt
med tvang for at få fiskerne til at
binde sig til leveringskontrakter. Be-
tingelserne skal gøres tillokkende, så-
ledes at fiskerne tydelig ser deres
foredele i et sådant kontraktforhold.
Der skal betales anstændige fiske-
pri’ser, fabrikkerne skal sørge for olie,
proviant og redskabsforsyninger til
alle døgnets tider. Der må bygges
agnhus til vinterfiskeriet og værk-
stedsservicen for sådanne både må
forbedres. Alt dette vil ganske vist
betyde en belastning for industrien,
men med fuld råstoftilgang vil virk-
somhederne let kunne tåle denne be-
lastning.
Når man tager de gønlandske for-
hold med i betragtning, er det også
nødvendigt at bedriften selv i stor
udstrækning bliver aktiviseret gen-
nem organisering af fiskeriet som hel-
hed og oplæring af fiskerne i ratio-
nelle metoder.
Der er intet i vejen for, at kon-
rapport derhen, at gonorré-hyppig-
heden efter hans opfattelse ikke kan
bringes ned, uden at man foretager
visse ekstraordinære skridt. Man kan
oprette gonokoklaboratorier og ud-
sende undersøgelsesteams til analyse
af situationen, men dette vil næppe,
selv om et godt behandlingsmiddel
står til ens rådighed, bringe tallet af
de sygdomsramte ned, skriver Gunnar
Lomholt.
Ved landsrådets behandling var
samtlige medlemmer indforstået med
at yde lægerne al den støtte, man for-
måede, i erkendelse af; at gonorreen
i dag er landsdelens største svøbe. Det
bemærkedes således, at denne køns-
sygdom nu havde lagt sig foran tuber-
kulosen. Samtidig udtaltes det, at ind-
stillingen til gonorré har ændret sig
blandt befolkningen i Grønland. Da
kønssygdommen første gang kom til
Grønland, var det en sygdom, man
skammede sig over at få. Sådan er det
næppe længere overalt. Medlemmerne
fandt det ligeledes meget beklageligt,
at denne sygdom optog så meget af
lægernes arbejdsdag, og derfor gik
man ind for Lomholts forslag uden
tøven og i håbet om, at man vil kunne
bibringe køussygdommen et alvorligt
nederlag. Arne O. Hansen.
trakten til at begynde med kan være
kortvarig. Lægges det hele rigtigt an
fra fabrikkernes side, vil det nemlig
blive let at få kontrakterne forlæn-
get.
Kontraktbindingen af fiskerne er
også en nødvendighed, hvis man skal
kunne planlægge bedriftens produk-
tion på længere sigt. Det er også det
eneste, som giver mulighed for at
bygge en stabil arbejderstab op og
sikre fabrikkens ansatte fast arbejde.
INDKVARTERINGSFORHOLD
— Indkvarteringsspørgsmålet er og-
så et stort problem?
— Fabrikkens drift er i væsentlig
grad afhængig af den arbejdskraft,
man kan trække ind fra udstederne,
altså unge mennesker fra ca. 16—22
nalivtine ndpautit nunavtine ajoKU-
taunerpaulersut ilåt nndpautipiluk
(gonorrhoe) nungusarniardlugo nuna
tamdkerdlugo misigssuinigssaK lands-
rådimit akuerssissutigineKarpoK. pisi-
nautitsinigssat ima angnertutigingma-
ta pisångatigineKarpoK sujunersutip
inatsissartune peruingnigssamigdlo i-
sumagingnigtutitat k utdlersdine o-
katdlisigineKarnerane Kanotc pissoica-
rumårnera. OKautigineicarpoK ndpaut
siaruatsailiniardlugo mdna tikitdlugo
angnertorufugssuarmik sulineu ilua-
KutausimdngitsoK, ndpautipilugtut iki-
leriarnerat sule takuneviarsindunging-
mat. taimaingmat sule angnertuneru-
ssumik iliuseKarnigssaK sujunersuti-
gineKarpoK, ndpautipiluk ndpautitut
tunitdlangnartutut issigalugo tunit-
dlangnartup ajugauvfiginiarneKartar-
nerane sukangatigissutut perKussute-
Kardlune nungusarniarnendsavdlune.
sujunersutigineKarpoK nuna tamå-
kerdlugo igdloKarfingne uvdlorme a-
tautsime misigssuineKåsassoK — ta-
matumungalo maligtinardlugo niuver-
toruseirarfingne asimioKarfingnilo mi-
sigssuineKalisassoK — „nåpåumik sia-
ruarteriuartut" tamaisa ajorungnaer-
siniardlugit. nalunaerut akuerssissu-
tigineKarsimassoK tungavigalugo mi-
sigssuineK ingerdlåneKarsinauvoK, pi-
ssariaKésagpat politit ikiortigineicarsi-
nauvdlutik.
atautsimut misigssuinerit
igdloKarfingne misigssorneKartug-
ssåuput inuit nåpautipiloKarnertik pi-
ssutigalugo misigssuineK Kåumatinit
sisamanit sujorKutdlugo nakorsartisi-
massut imalunit sule nakorsarneKar-
tut. niuvertoruseKarfingne asimioKar-
fingnilo kikut nåpautipiloKarnersut
ersseriuvigsumik ilisimaneK ajorna-
år. Det er imidlertid meningsløst at
trække disse unge ind til byerne, hvis
man ikke samtidig giver dem betryg-
gende forhold.
I dag bliver de placeret i ukontrol-
lerede indkvarteringslejre, hvor de
hurtigt bliver påvirket af et uheldigt
miljø. Dygtig ungdom, som i starten
er pålidelig og pligtopfyldende, begyn-
der at drikke og skeje ud på andre
måder. Så kommer de for sent til ar-
bejdet eller udebliver helt eller mø-
der i beruset tilstand, og til sidst mag-
ter de ikke længere at passe arbejdet
og må sendes hjem.
Dette er i hvert enkelt tilfælde en
tragedie, som man også vil få større
og større indvirkning på hele sam-
fundet.
icingmat sujunersutigineKarpoK åipa-
Kångitsut 16-init 29-nut ukiugdlit ta-
marmik misigssortikiartorKuvdlugit
KaerKuneKåsassut pissariaKåsagpat pi-
ngitsoratik nakorsartitugssat. ilisima-
neKarérpoK inuit taimatut utorKåu-
ssusigdlit nåpautipiloKarnerpaussut.
angnertumik pisinautititsineK unau-
vatdlångikaluarpoK inuit ilaisa misig-
ssortikiartorKuvdlugit KaeruuneKar-
tarnigssåt — pissariaKarångat politi-
nut åtitardlugit. tunitdlangnartumik
ndpauteKartitdlugo taimak pissoKar-
sinauvoK. Kalåtdlit-nunånile nutå-
jussoK tdssa inuit misigssortikiartor-
Kuinarnagit pingitsoratik nakorsarti-
nigssåt ama piumassarineKarmat.
angut taimak angnertutigissunik
sujunersuteKartoK tassa danskeK nå-
pautipilungnik ingmikut ilisimatu-
sarsimassoK, dr. med. Gunnar Lom-
holt Kåumatine pingasune Kujatåni-
simassoK Kalåtdlit-nunåta ministeria-
Karfianit autdlartitauvdlune månalo
nalunaeruteKarsimassoK. nåpautipi-
luit, pingårtumik gonorrhoe pivdlugit
påsissutigssat angnertut pigineKaler-
put. påsissutigssanik mingnerungitsu-
nik suliaKarsimassut ilagåt nakor-
saunermut kingorårtaussoK Jørgen
Bøggild.
arfinileriardlune
nåpautipilugtoK
— Har De et forslag til forbedring
af dette forhold?
— Man må bygge indkvarterings-
huse med specielt sigte på de unges
fritid. Der skal være bekvemme op-
holdsstuer, hobbyrum, vaskeri og ba-
derum . Man bør have strenge regle-
menter på disse indkvarteringssteder.
Ordensreglerne må håndhæves af
kvaliciferede folk, som bor i disse
huse, samtidig med at de har den
opgave at tilrettelægge fritidsbeskæf-
tigelsen for de unge. På den måde
kan industrien få en stabil arbejds-
kraft, som er en forudsætning for
dens eksistens, samtidig med at man
vil løse et vigtigt problem ved at
hjælpe udstedsbefolkningens tilpas-
ning til det moderne industrisam-
fund. Julut.
nar Lomholt oKautigå Kalåtdlit-nu-
nåt r.unane tutsuviginartunik nakor-
sat nalunaeruteKartarfinit gonorr-
hoerfiunerpaussoK. ukiut tamaisa
gonorrhoe 4000-riardlune nåpautigi-
neKartarpoK, inuit 15 procentisa mig-
ssanit nåpautigineKartardlune. åsser-
sutitut taineKarsinauvoK København
umiarssualiviussoK. tåssane inuit 3
promillinait nåpautipiloKartarput, Tu-
luit-nunane Walesimilo inuit 1 pro-
milliat nåpautipiloKartarpoK.
angnermik åipaKångitsut 15-init 29-
nut ukiugdlit gonorrhoemik tunit-
dlangneKartarput. nakorsaunermut
kingorårtaussup Jørgen Bøggildip su-
jorna nalunaerutå maligdlugo Nung-
me arnat inusugtut 18-init 20-nut u-
kiugdlit 44 procenté ukiup atautsip i-
ngerdlarnerane népautipilugsimåput.
angutit åipaKångitsut 21-nit 26-nut u-
kiugdlit agfait sivneKartut gonorrho-
ernertik pissutigalugo 1962-ime Nung-
me nakorsartisimåput.
misigssuinertigut åma påsineKarsi-
mavoK angutit arnatdlo inusugtut a-
tausiåinaratik nåpautipilugtarsima-
ssut. Nanortalingme misigssuinerme
påsineKarpoK angutinit 70-init ama-
nitdlo 57-init angutit 16 arnatdlo ku-
lit mardloriardlutik nåpautipilugsi-
massut, inuit 15 pingasoriardlutik nå-
pautipilugsimåput, sisamat sisamari-
ardlutik angutdlo atauseK arfinileri-
ardlune. 1964-ip Kåumataine sujug-
dlerne arfineK-mardluinarne misig-
ssuissoKarsimavoK!
penicillin suniutisaerpoK
nakorsanit tikuarneKarpoK nåpau-
tipilup atugauneruj artuinarneranut
pissutaussut ilagigåt penicillinamik
nakorsartituarnikut nakorsautip su-
(nangisaoK Kup. 11-me)
S Den gyldne,
S smidig« OMA margarine N
^ er lige velegnet til bordbrug \
/ og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! \
/-------------------------------------------------------1
I OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo j
\ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo y
\ åssigingmik piukunarpox! oxautigiuk alex: ^
\ O M A margarine!
landsrådimut nalunaerumine Gun-
KELLO
aluminiumsbåde
»NIGERIA« »SKÆRGÅRD«
Grønland er fiskernes og jæger-
nes paradis og de store Kello-
både er de ideelle både til lang-
turene ud i de barske grøn-
landske farvande! Bådenes sø-
dygtighed og stabilitet gør, at
man kan sejle og stå sikkert —
og deres ringe vægt gør dem
nemme at slæbe på land eller
trække over isen.
Alle Kello-både er fremstillet af
korrosionsfri, saltvandsbestandig
aluminiumsplade — og er natur-
ligvis synkefrie.
Kello-bådene er seje og næsten
uopslidelige, kræver ingen ved-
ligeholdelse og er altid sejlklare.
GOD TUR!
Kalåtdlit-nunåt tåssauvoK auli-
sartut autdlainiarumatåtdlo pa-
radisiat Kellovdlo umiatsiåjutai
angisut Kalåtdlit-nunåta imartå-
ne angatdlatigssarKigdluinarput.
umiatsiåt imarsiutdlarKingårmata
orrajaingårmatalo angatdlåme ni-
korfassoKarsinauvoK — OKingår-
matalo nunamut amuneKarsinåu-
put sikukutdlunit uniarneKarsi-
nauvdlutik.
Kellop umiatsiåjutai tamarmik
aluminiumit nungujartorneK ajor-
tumit taratsumutdlo akiutumit sa-
nåjuput — sorunalume kivineK
ajortuvdlune.
umiatsiåt Kellot nungutdlartug-
ssåungingajagput, aserfatdlagtai-
lissariaKångitdlat tåssalo sukut-
dlunit autdlaruteriåinauvdlutik.
angalavdluartarniarna!
Åbne både Længde: Bredde: Vægt: Pris frit leve- ret 1 Grønland:
umiatsiait Kaleicångitsut takiss.: siliss.: OKimåiss.: Kai.nun. akla:
Kello I*) 3,14 m 1,33 m 54 kg 1.425 kr.
Kello II*) 3,90 m 1,35 m 84 kg 1.825 kr.
Camper*) 3,75 m 1.55 m 98 kg 2.100 kr.
Nigeria 4,05 m 1,50 m 102 kg 2.400 kr.
Skærgård 4,55 m 1,77 m 171 kg 3.700 kr.
Både med halvdæk, vindrude og rat samt førersæde m. ryglæn.
umiatsiait agfarmik Kaligdlit, igalånik oridgtarfigdlit, aKflmut iplterutigdlit
ingerdlatitsissumutdlo (aKUgtumutdlo) Igartarfilingmik igsiavigdlit.
Camper m. dæk*) 3,75 m 1,55 m 113 kg 3.200 kr.
Nigeria m. dæk*) 4,05 m 1,50 m 127 kg 3.500 kr.
*) 1964-produktionen udsolgt fra værft.
*) 1964-ime sanåt nunguput.
Alle oplysninger og brochurer fra
KØBENHAVN
ukunånga pineKarsinåuput
GRØNLAND
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbhv. K.
Til kamp mod gonorré ...
nunavtine nåpautipiluk nungusarniarnenalerpoK
sujunersut tupatdlangnartoic landsrådimit akuerssissutigine-
KartoK ★ kalåtdlit arfinilingordlugit avgoråine avingnerat
atauseK sivneuartoK misigssorneKåsaoK aggerKuneKartut pi-
ngitsoratik nakorsarneKarsinåusavdlutik ^ „nåpåumik sia-
ruarterissut“ ajorungnaersiniagaulersut niuvertoruseKar-
fingne asimioKarfingnilo najugagdlit åipaKångitsut 16-init 29-
nut ukiugdlit tamarmik misigssorneKåsåput
3